[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder

2. Virksomhedernes bevæggrunde til indførelse af miljøledelse

Virksomhedernes begrundelser for at indføre miljøledelse kan være meget forskellige. I litteraturen lægges der ofte vægt på, at virksomhederne gør det, fordi de ser nogle umiddelbare økonomiske gevinster herved, i form af ressourcebesparelser eller ved et kundepres. En anden hyppigt fremført begrundelse er, at virksomhederne presses af myndighederne til at forbedre deres miljøpræstationer – eller at virksomhederne forventer at dette vil ske – og derfor ønsker at være på forkant med kommende krav.

Ud fra tidligere undersøgelsers erfaringer med, hvilke bevæggrunde virksomhederne har for at indføre miljøledelse, har vi opstillet en række forhold, som vi har bedt virksomhederne markere vigtigheden af. For virksomhederne er der ofte tale om et miks af forskellige bevæggrunde, hvorfor vi har bedt dem om at markere de 3 væsentligste¹. Resultatet fremgår af figur 3.

På forkant

Som det ses er langt den vigtigste bevæggrund ønsket om at være på forkant med udviklingen, medens image/markedsføring og troværdighed følger efter på de næste pladser. Dette tegner klart et billede af, at virksomhederne opfatter miljøledelse som et vigtigt strategisk skridt af hensyn til deres fremtidige positionering på markedet og i relation til diverse interessenter. Direkte markedsmæssige fordele er også vigtigt for virksomhederne, men egentlige kundekrav har kun et fåtal af virksomheder mødt. Som det ofte har været konkluderet, er det markedsmæssige pres på virksomhederne endnu ikke så stort, at det direkte ansporer virksomhederne til at indføre miljøledelse, men det fremgår klart, at de fleste virksomheder forventer, at dette pres vil være der i fremtiden.

Miljømyndighedernes rolle

De sidste årtier har myndighederne sat et kraftigt fingeraftryk gennem regulering og fastlæggelse af afgifter på udviklingen på miljøområdet. Inden for miljøledelse mangler myndighederne som drivkraft, hvilket afspejler sig i, at få anser det for at være et fremtidigt myndighedskrav eller som noget, man bør gøre for at opnå visse fordele ved miljøgodkendelse af virksomheden. Dette afspejler, at myndighederne endnu ikke har en klar politik, på hvordan sammenhængen mellem miljøledelse og miljøregulering skal være fremover - og om der overhovedet skal være en sådan. Myndighedernes påvirkning af miljøledelse i industrien sker i dag primært gennem, at man har etableret støtteordninger til indførelse af miljøledelse, og at fastlægningen af afgifter og gebyrer i høj grad er med til at bestemme, hvornår det for virksomhederne kan "betale sig" at have mere styr på ressourceforbrug og miljø.

figur 3 Se her
Virksomhedernes angivelser af væsentligste begrundelser for at indføre miljøledelse.

EMAS

Virksomhedernes bevæggrunde adskiller sig ikke meget i relation til, om de er EMAS-registrerede eller ej. Den eneste markante forskel er, at lidt færre understreger, at det at være på forkant er det vigtigste og lidt flere til gengæld understreger troværdighed som en væsentlig bevæggrund. At troværdighed er vigtig for disse virksomhed skal givetvis ses i sammenhæng med, at EMAS-registreringen giver mulighed for gennem miljøredegørelsen at argumentere for deres miljømæssige indsats og holdninger.

Begrundelser for EMAS

Vi har også spurgt de EMAS-registrerede virksomheder mere specifikt om deres bevæggrunde for at vælge denne type miljøledelse. Der er tre argumenter, der her skiller sig ud. Virksomhederne understreger først og fremmest igen, at de ønsker at være på forkant, hvilket ca. 70 % af disse virksomheder anfører. Derudover er de vigtigste argumenter for lidt over halvdelen af disse virksomheder, at det kun er et lille skridt at gå videre fra en certificering til en EMAS-registrering, og at miljøredegørelsen i denne sammenhæng er en god anledning til markedsføring.

Brancherne

Imellem de 3 undersøgte brancher er der også visse forskelle i deres angivelser af bevæggrunde for certificeringen. For alle 3 brancher er det at være på forkant den væsentligste bevæggrund, men dette vejer meget tungere for jern- og metalvirksomhederne end for de øvrige. Dette hænger sammen med, at image/markedsføring tydeligvis er meget vigtigere for den grafiske industri og tekstilindustrien, end det er tilfældet for jern- og metalindustrien, hvilket nok afspejler, at mange af jern- og metalindustrierne er underleverandører til andre industrier, medens tekstil og grafiske industrier i større omfang afsætter deres varer til markeder, der er direkte under indflydelse af slutbrugere.

______________________________