| [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder 3. Fordele og ulemper ved indførelse af miljøledelseI forhold til miljøledelse fremføres det ind imellem, at der er tale om bureaukratiske papirsystemer, som mere går op i formaliteter end miljøforbedringer, herunder at det er så dyrt, at det ej heller økonomisk kan svare sig. Vi har derfor detaljeret spurgt virksomhederne, hvilke økonomiske fordele og ulemper de har haft ved indførelse af miljøledelsessystemet. Økonomiske fordele Hvis vi først fokuserer på de økonomiske fordele ved indførelse af miljøledelse, så viser det sig, at 54 % af virksomhederne har konstateret dette. Som det fremgår af figur 4. kan de økonomiske fordele henføres til primært ressourcebesparelser og til et bedre image og strategiske fordele. Sparede miljøafgifter er kun fundet hos en fjerdedel af virksomhederne, hvilket afspejler dels at få områder er pålagt miljøafgifter, og dels disse afgifters beskedne størrelse. Figur 4 Ved siden af ressourcebesparelser er de markedsrelaterede fordele de væsentligste for virksomhederne. I overensstemmelse med hvad vi fandt i det foregående afsnit om bevæggrunde, er det at have et bedre image blandt de væsentligste begrundelser for virksomhederne til at give sig i kast med miljøledelse. De fleste af de virksomheder, der kan se økonomiske fordele ved deres miljøledelsessystem, har da også konstateret fordele, der er relateret til markedet. Kun en femtedel af virksomhederne har konstateret et øget salg, men flere har dog konstateret et bedre image eller strategiske fordele, der har givet en eller anden form for økonomisk gevinst eller fordel. Der har tidligere været talt om, at forsikringsbranchen og andre finansielle institutioner kunne udgøre et incitament for virksomhederne ved at opstille f.eks. differentierede forsikringspræmier eller på anden måde stille krav til virksomhederne. Som det fremgår af figur 4, har forsikringssystemet groft sagt ingen indflydelse på udviklingen af miljøledelse i dag. Økonomiske udgifter De økonomiske udgifter ved miljøledelse stammer primært fra indførelsen heraf, hvor konsulenter, eget timeforbrug og selve certificeringen er de primære omkostninger, men også vedligeholdelsen af systemet med tilhørende tidsforbrug kan løbe op i mange arbejdstimer og kroner. Vi har bedt virksomhederne skønne, hvilket beløb de samlet har brugt til indførelse af miljøledelsessystemet, samt angive de beløb der er brugt til henholdsvis konsulenter, til udførelse af den indledende miljøgennemgang og endelig til medarbejderuddannelse. De samlede omkostninger til indførelse af miljøledelse beløber sig til 591.493 kr. (N=73) i gennemsnit. Som det fremgår af tabel 1, er der også en vis forskel på omkostningerne alt afhængig af virksomhedernes størrelse, men forskellen er egentlig forbavsende lille, og rent statistisk er der kun signifikant forskel mellem de små virksomheder med 1-49 ansatte og de over 50 ansatte. Omkostningerne stiger altså ikke med virksomhedernes størrelse, når virksomhederne har over 50 ansatte ! Tabel 1
Omkostningerne forbundet med indførelse af miljøledelse er som nævnt også blevet opgjort på forbrug til konsulenter, til den indledende miljøgennemgang og til medarbejderuddannelse. - indledende miljøgennemgang Fra de virksomheder, der har opgjort tal herfor, kan man konkludere, at der gennemsnitligt bruges 188.000 kr. til at udføre den indledende miljøgennemgang (N=28). I alt andrager gennemførelsen af den indledende miljøgennemgang således kun 32 % af de samlede omkostninger. - medarbejderuddannelse Udgifterne til medarbejderuddannelse svinger ganske meget. Nogle enkelte virksomheder angiver, at de ikke har brugt midler hertil. Blandt de 33 virksomheder, som har oplyst herom, har der gennemsnitligt været brugt ca. 117.000 kr. til dette formål. - konsulenter Forbruget af konsulenter svinger meget for virksomhederne. Nogle er meget afhængige af konsulenter, medens andre slet ikke bruger dem. I den nedenstående tabel 2 har vi opgjort omkostningerne ved brug af konsulenter. Vi har i tabellen også angivet, hvor mange virksomheder der opgiver, at de ikke har brugt konsulenter og udregnet et samlet gennemsnit for alle de virksomheder, der har oplyst om deres eventuelle brug af konsulenter. Tabel 2 Se her Som det fremgår af tabellen, er der et samlet forbrug af midler til konsulenter på ca. 222.000 kr. i gennemsnit, svarende til at knap 40 % af omkostningerne ved indførelse af miljøledelse går til brug af konsulenter. Omkostningerne til konsulenter svinger meget, men også her tegner der sig et billede af, at omkostningerne ikke stiger med størrelsen, i hvert fald ikke når vi kommer over virksomheder med 100 ansatte. Udgifterne til konsulenter er tilsyneladende størst for virksomheder med 50-100 ansatte, medens de større virksomheder hyppigere klarer sig uden konsulenter, og for så vidt de bruger dem gør det relativt mindre. Dette tyder selvfølgelig på, at de større virksomheder har en kompetence internt til at løse de opgaver, der er forbundet med miljøledelse. En vigtig konklusion at drage på baggrund af disse tal er, at mange virksomheder faktisk kan klare sig igennem til en certificering også uden brug af konsulenter. Dette gælder specielt de større virksomheder, men der er også mange eksempler på, at små virksomheder klarer sig uden konsulenthjælp. Økonomisk støtte Tal som disse afspejler ikke direkte den "markedspris", der er ved at gennemføre en certificering. Mange af virksomhederne, faktisk omkring halvdelen, har på den ene eller anden måde fået offentlig støtte hertil. Dette betyder uden tvivl, at priserne i mange henseender er højere end markedspriserne. De offentlige tilskud betyder ofte, at der enten skal foreligge et arbejde dokumenteret ved regninger, eller at der direkte er krav om at kun konsulenthjælp støttes. Det betyder formodentlig, at flere virksomheder benytter konsulenter, end hvad der ellers ville være tilfældet, og at konsulentdelen af udgifterne ofte vil være højere end i en normal situation. Helt tydelig er denne tendens, når man har større offentligt finansierede projekter med i gruppen af disse virksomheder. Nogle af de virksomheder der var med i de allerførste demonstrationsprojekter, har således urealistisk høje omkostninger til konsulenter (Christensen & Nielsen, 1996a). Under almindelige markedsmæssige vilkår må det således formodes, at en gennemsnitlig brug af konsulent vil være mindre, end de her fundne gennemsnitsværdier. Vi har også set på, hvordan udgifterne fordeler sig på virksomhederne, alt efter om de også er EMAS-registrerede eller ej. Af nedenstående tabel 3. fremgår omkostningerne i alt, opgjort for konsulenter, den indledende miljøgennemgang og til medarbejderuddannelse. For de EMAS-registrerede er der tale om de samlede udgifter til såvel EMAS-registreringen som til en eventuel forudgående ISO 14001/BS 7750 certificering. Tabel 3
EMAS Som det fremgår af tabellen, er de samlede omkostninger forbundet med EMAS (og en ofte forudgående certificering) ca. 50 % større end omkostningerne forbundet alene med at blive certificeret. Da der ikke er en entydig sammenhæng mellem størrelse og omkostninger, kan vi tillade os at konkludere, at selv om EMAS virksomhederne generelt er større end de kun certificerede, så afspejler ovennævnte forskel alene meromkostningen ved at blive EMAS-registreret. Meromkostningen ved en EMAS-registrering beror ikke på mere intensiv brug af konsulenter, og overraskende nok er den indledende miljøgennemgang billigere at gennemføre for disse virksomheder. Medarbejderuddannelse er derimod en lille smule dyrere for EMAS-virksomhederne. Da der ikke er forskel i kravene til medarbejderuddannelse, må dette formodes primært at hænge sammen med, at de EMAS-registrerede virksomheder gennemsnitligt er lidt over 50 % større end de certificerede. Spørgsmålet er så, hvorfor EMAS-virksomhederne har større omkostninger. Dette forsøger vi at besvare mere detaljeret nedenfor, men det hænger selvfølgelig sammen med blandt andet omkostningerne forbundet med udarbejdelse og distribution af selve EMAS-redegørelsen. Samlede økonomiske billede Som det fremgår, har virksomhederne konstateret både fordele og ulemper ved indførelsen af miljøledelse. Vi har derfor også spurgt, om der samlet set er et positivt økonomisk resultat ved indførelsen af miljøledelse, altså om de konstaterede økonomiske fordele opvejer udgifterne til indførelse og drift af systemet. I alt 45 % af virksomhederne mener, at der samlet er økonomiske fordele ved at indføre miljøledelse. Vi må således konkludere, at en stor del af virksomhederne faktisk har økonomiske fordele ved indførelse af miljøledelse. Offentlig støtte er vigtig Halvdelen af de miljøcertificerede virksomheder har fået en eller anden form for offentlig støtte hertil, enten fordi de har været med i et udviklingsprojekt, har deltaget i en branchepakke under miljøstyringsprogrammet, har været med i regionale miljøstyringsprogrammer eller har haft ansat en miljøkoordinator med offentligt løntilskud. Vi har også spurgt virksomhederne, om de ville have indført miljøledelsessystemet uden offentlige tilskud. En del virksomheder har ikke besvaret dette spørgsmål, men 40 % markerer dog eksplicit, at de ikke ville have indført systemet uden offentlig støtte. De offentlige støtteprogrammer spiller således en ikke uvæsentlig rolle for spredningen af miljøledelse i dansk industri. De 38 virksomheder, der også er registreret under EMAS-ordningen, stiller sig måske lidt anderledes økonomisk end de virksomheder, der alene har et miljøcertifikat efter ISO 14001/BS 7750. Dels er der ved EMAS-registreringen nogle ekstra udgifter primært til udfærdigelse og trykning af en miljøredegørelse, dels kan der være nogle ekstra markedsføringsfordele, bedre image, ved at disse virksomheder ikke alene har et certifikat men også en publikation, som de kan give til kunder, leverandører og andre interessenter. EMAS - økonomiske fordele Blandt de EMAS-registrerede virksomheder er der lidt flere (58 %) end blandt de certificerede (51 %), der angiver, at de har haft økonomiske fordele af indføringen af miljøledelse. De økonomiske fordele synes at hidrøre fra alle aspekter ved miljøledelse, jvf. figur 5. Mest bemærkelsesværdigt er imidlertid, at dobbelt så mange af de EMAS-registrerede virksomheder som de miljøcertificerede har konstateret et øget salg. Figur 5 Se her - færre har overskud Kommer det til bundlinien – om man tjener på at indføre miljøledelse eller ej - så ser billedet imidlertid anderledes ud for de EMAS-registrerede end for de miljøcertificerede. Kun 34 % af de EMAS-registrerede angiver, at de samlet har haft en fortjeneste herved, medens 51 % af de miljøcertificerede gør dette. Dette er overraskende i forhold til, at flere af de EMAS-registrerede faktisk angiver, at de har haft økonomiske fordele i forhold til de miljøcertificerede. Dette understreges yderligere af, at der faktisk er flere blandt de EMAS-registrerede, der har fået offentlig støtte til indførelse af deres miljøledelse (56 %), end der er blandt de miljøcertificerede (47 %). Udgifterne forbundet med EMAS-registrering må være noget større, end de er ved en almindelig miljøcertificering. Dette skyldes næppe registreringsafgiften til Miljøstyrelsen, der for tiden er 1.000 kr. pr år, ej heller omkostningen til de certificerende organer der kun ligger få tusinde kroner over, hvad det koster at få et ISO 14001 certifikat2. - ekstra omkostninger Vi har direkte spurgt de EMAS-registrerede virksomheder, hvor store ekstraomkostninger de skønner, der har været ved registreringen. Der er her nævnt beløb svingende fra "ingen" og "beskedent" til et beløb på 200.000 kr. med et gennemsnit på ca. 97.000 kr. for de 23 virksomheder, der har besvaret spørgsmålet ved angivelse af beløbsstørrelser. Med udgangspunkt i tabel 3 er det imidlertid snarere 250.000 kr., der er den reelle prisforskel. Forklaringen på disse ekstraomkostninger skal delvist findes i udgifter til fremstilling og distribution af miljøredegørelsen. - miljøredegørelsen De EMAS-registrerede virksomheder har i overvejende grad lavet miljøredegørelsen selv. Derudover har 11 % haft hjælp fra deres konsulenter, medens 17 % har hentet hjælp fra presse- eller reklamebureauer. De fleste virksomheder laver det som en pjece med et professionelt lay-out og tryk. Det er meget forskelligt, i hvilke oplag miljøredegørelsen bliver trykt, svingende fra 18 stk. (dog suppleret med 1.500 brochurer), "efter behov" og en, der gør det "ad hoc – men vil fremover være tilgængelig på Internettet", til 2 virksomheder, der begge har trykt redegørelsen i et oplag på 5.000 stk. Gennemsnitligt er miljøredegørelsen hos de 29 virksomheder, der har opgivet størrelsen på oplaget, lavet i 1.155 eksemplarer. Medregnes konsulenter/reklamebureau samt trykomkostninger er der ofte tale om en dyr markedsføring. Selv om det for de EMAS-registrerede virksomheder er en dyr fornøjelse at lave miljøredegørelsen, så giver det dog for nogle af dem et øget salg. De kan med andre ord realisere nogle markedsfordele, men som vi ofte ser i disse år, er de realiserede markedsfordele ikke så store som de forventede, og dette skyldes givetvis at markedspresset fra grønne forbrugere endnu ikke har et overvældende omfang (jf. Christensen, Nielsen & Remmen, 1997). Fordele og størrelse af virksomheden Fordelene ved indførelse af miljøledelse hænger også sammen med størrelsen af virksomheden. Tilsyneladende er der lidt flere af virksomhederne over 50 ansatte (ca. 60 %), der angiver at have fordele af indførelsen af miljøledelse, mens kun 40 % af de små virksomheder har haft dette. For de store virksomheder kommer fordelene ikke fra øget salg, men derimod oftere ressourcebesparelser og sparede miljøafgifter. Samlet tegner der sig et billede af, at de større virksomheden hyppigere angiver at have haft en samlet netto gevinst ved indførelsen af miljøledelse, jf. figur 6. Figur 6 Se her Denne tendens understreges yderligere af, at færre af de større virksomhederne har fået offentlig støtte til indførelsen af miljøledelse, så der er for mange af disse virksomheder tale om en reel gevinst ved indførelsen af miljøledelse. Fordele og branche Der er visse branchemæssige forskelle mellem virksomhederne, når det drejer sig om deres gevinster ved indførelse af miljøledelse. Jern- og metalindustrierne konstaterer oftere en nettogevinst (59 %) end grafisk (48 %) og tekstilindustrien (38 %). Dette kan være lidt overraskende, da jern- og metalindustrien kun halvt så tit som grafisk og tekstilvirksomheder får offentlig støtte, men hænger måske sammen med, at de generelt er større virksomheder. De må altså have realiseret nogle andre fordele. Som det fremgår af figur 7, kan der ikke siges noget entydigt om dette, men det må formodes, at de fordele jern- og metalindustrierne hyppigst konstaterer omkring ressourcebesparelser, er af en sådan størrelsesorden, at de giver anledning til dette resultat. Ellers bemærker man især ved denne figur, at den grafiske industri er den eneste, der i et væsentligt omfang har konstateret øget salg, medens tekstilindustrien er de eneste, der har konstateret en økonomisk fordel gennem sparede miljøafgifter. Figur 7 Se her __________________________________ . Vi har ikke spurgt virksomhederne om deres udgifter til selve certificeringen/registreringen, men fået oplyst prisniveauet af de certificerende myndigheder har vi fået oplyst prisniveauer som angivet ovenfor. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||