[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder

4. Virksomhedernes forudsætninger for indførelse af miljøledelse

4.1 Virksomhedernes brug af konsulenter
4.2 Branchernes betydning
4.3 Barrierer for indførelse af miljøledelse

Forudsætninger for miljøledelse

De virksomheder, der indfører miljøledelse, er en blandet flok. Nogle af virksomhederne er kendt vidt og bredt for deres miljøarbejde, som tidligere har givet sig udtryk i, at de f.eks. har indført renere teknologier. Andre virksomheder har måske tidligere været mere anonyme, men er blevet grebet af ideen bag miljøledelse, eventuelt i forbindelse med de muligheder dette giver virksomhederne for at komme på forkant.

For at undersøge virksomhedernes forudsætninger for miljøledelse har vi stillet dem en række spørgsmål om specielt deres tidligere miljøarbejde og erfaringer med ledelsessystemer.

- miljøgodkendelse

Af de certificerede virksomheder har 64 % en miljøgodkendelse. Mange af virksomhederne har således været vant til at arbejde med miljø. Nu er der selvfølgelig forskel på den måde, der arbejdes med miljø på i en miljøgodkendelse og i miljøledelse. Miljøgodkendelsen udgør en statisk beskrivelse af miljøforholdene med en indbygget ekstern kontrol fra myndighedernes side, mens miljøledelsessystemet tværtimod er dynamisk og i højere grad baseret på selvforvaltning. Vi har derfor også spurgt virksomhederne, om de har fundet, at miljøgodkendelsen var relevant for dem ved opbygningen af miljøledelsessystemet. Af virksomheder med en miljøgodkendelse fandt 4 ud af 5, at den havde været relevant for dem. Som vi senere skal se, har nogle virksomheder endog ladet sig inspirere af miljøgodkendelsen i den miljøkortlægning, de har udført i forbindelse med indførelsen af miljøledelsessystemet.

Des større virksomhederne er, des flere af dem havde forud for indførelsen af miljøledelse en miljøgodkendelse. Hvor det kun er halvdelen af virksomhederne under 100 ansatte, der har en miljøgodkendelse, har over 80 % af de større virksomheder det. Branchemæssigt er der også her store forskelle. Næsten alle jern- og metalvirksomhederne har en miljøgodkendelse (94%), medens kun lidt under halvdelen af de grafiske har det (43 %) og kun en fjerdedel af tekstilindustrierne. Dette afspejler selvfølgelig, hvilke virksomhedstyper og størrelsesklasse af virksomheder der generelt er medtaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder.

- miljøstyring

Allerede tidligt i 90’erne begyndte man at tale om miljøstyring, forstået på den måde at virksomhederne ikke bare lavede en miljørevision og eventuelt indførte renere teknologier, men gjorde dette på en systematisk og tilbagevendende måde. Dette blev kaldt for miljøstyring3. I forbindelse med at man havde indført renere teknologier eller udført en miljørevision, indførte mange virksomheder systematiske arbejdsgange med hensyn til miljøet, og disse kan i dag betragtes som kimformer til de senere miljøledelsessystemer. Af de undersøgte virksomheder har 26 % haft indført miljøstyring forstået som dette mere systematiske og tilbagevendende arbejde med miljøforholdene. Blandt virksomhedernes over 250 ansatte er det dog over halvdelen, der har haft tidligere erfaringer med miljøstyring.

Branchemæssigt er der også med hensyn til tidligere erfaringer med miljøstyring nogle store forskelle. Hos jern- og metalindustrien har over halvdelen af virksomhederne (53 %) erfaringer med miljøstyring, mens kun 38 % af tekstilindustrierne og 17 % af de grafiske har det. Mange af de grafiske industrier er altså sprunget direkte ud i at indføre et certificeret miljøledelsessystem uden mange forudgående erfaringer.

- kvalitetsstyring

En anden gruppe af erfaringer, som virksomhederne med fordel kan trække på ved indførelse af miljøledelse, er deres erfaringer med andre ledelsessystemer, som f.eks. kvalitetsstyring. I alt 68 % af de undersøgte virksomheder har i dag et kvalitetsstyringssystem, svingende fra de mindre virksomheder hvor halvdelen har det, til de større virksomheder hvor næsten alle har det. De fleste af disse virksomheder har givetvis haft et kvalitetsstyringssystem, inden de implementerede miljøledelsessystemet, men vi er også bekendt med, at enkelte virksomheder efter at have indført miljøledelse er gået videre og har indført kvalitetsstyring. Men op mod to tredjedele af virksomhederne har altså haft erfaringer med kvalitetsstyring, som de kunne basere sig på. Det betyder, at de ikke har haft problemer med at forestille sig, hvordan et "ledelsessystem" ser ud og fungerer, hvilket selvsagt er en stor fordel.

Jern- og metalindustrierne har hyppigere erfaringer med kvalitetsstyring end de andre brancher. Her har 88 % også et kvalitetsstyringssystem, mens kun 75 % af tekstilindustrierne og 39 % af de grafiske har det.

4.1 Virksomhedernes brug af konsulenter

Mange virksomheder har ved indførelsen af miljøledelsessystemet benyttet sig af konsulenter. Vi så i kapitel 3, at der gennemsnitligt blev brugt 222.000 kr. hertil. I alt har 70 % af virksomhederne benyttet sig af konsulenter ved indførelsen af systemet. Mest bemærkelsesværdigt er her, at 30 % af virksomhederne således har kunnet lave arbejdet med såvel den indledende miljøgennemgang som opbygningen af systemet uden ekstern hjælp !

Konsulenternes involvering

De virksomheder, der har benyttet konsulenter, har gjort dette i meget forskelligt omfang, som ovenstående priseksempler da også klart markerer. Dette dækker over, at konsulenterne har været involveret i forskelligt omfang i de faser, som implementeringen af et miljøledelsessystem normalt gennemløber. Som det fremgår af figur 8, har konsulenterne enten alene eller sammen med virksomhedens folk været involveret i fra 27 % til 39 % af virksomhederne, når det drejer sig om udarbejdelse af den indledende miljøgennemgang, opbygningen af miljøledelsessystemet (miljøhåndbogen) og udarbejdelsen af procedurer.

Figur 8 Se her
De ansvarlige for udarbejdelsen af forskellige dele af miljøledelsessystemet.

Hvor bruges de

Sammenholdt med at 70 % af virksomhederne har brugt konsulenter, må man konkludere, at det må være yderst forskelligt, hvor konsulenterne bliver brugt henne, når deres involvering i de enkelte faser er så lav, som den er. Virksomhederne klarer sig langt hen ad vejen ganske godt alene uden konsulenthjælp. Størst brug for hjælp har de tilsyneladende ved udarbejdelsen af den indledende miljøgennemgang, medens opbygningen af systemet går bedre uden hjælp, hvilket formodentlig afspejler, at de forud har haft erfaringer med kvalitetsstyring.

Brugen af konsulenter afhænger selvfølgelig også af virksomhedernes størrelse, branchetilknytning etc. Blandt de EMAS-registrerede finder vi en lidt hyppigere brug af konsulenter (hos 75 %) end ved de miljøcertificerede (67 %), og der er en tilsvarende svag tendens til, at des større virksomhederne er, des flere af dem bruger konsulenter.

Brancheforskelle

Blandt brancherne viser det sig, at alle tekstilindustrierne har benyttet konsulenter, medens 83 % af de grafiske og 65 % af jern- og metalindustrierne har det. De tre undersøgte brancher bruger konsulenter gennemsnitligt eller over gennemsnittet, hvilket givetvis hænger sammen med, at der er tradition herfor, og samtidig er der inden for disse brancher fokus på netop at opdyrke konsulentydelser qua det, at der er igangsat "brancheinitiativer" under programmet for miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder (Christensen et al., 1997).

4.2 Branchernes betydning

Offentlig støtte til brancher

I disse år er der forskellige former for offentlig støtte til indførelse af miljøledelse. En af de mest interessante støtteforanstaltninger er de branchepakker, der etableres i medfør af støtteprogrammet "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder". Der er her mulighed for, at en brancheforening sammen med en eller flere konsulentfirmaer kan udvikle systemer til indføring af miljøledelse inden for branchen og gøre dette sammen med en større 1eller mindre gruppe af pilotvirksomheder. I nogle branchepakker er der relativt mange deltagere fra 10-25 virksomheder, der indgår i ERFA-grupper, netværk, vækstgrupper etc.. Mange af disse virksomheder vil umiddelbart have det mål at lade sig certificere. Det kan derfor forventes, at mange virksomheder enten har været med i nogle af disse branchepakker eller i det mindste har modtaget noget af den information, som brancherne har udsendt mere bredt om miljøledelse.

Virksomhedernes kendskab

Vi har spurgt virksomhederne, om de havde kendskab til nogle af de initiativer, deres brancheforening havde iværksat om miljøledelse. I alt 60 % af virksomhederne havde kendskab til sådanne initiativer. Dette må anses for at være relativt højt, taget i betragtning at der i undersøgelsen er virksomheder, der er medlem af brancheforeninger, hvor der ikke er givet støtte til en branchepakke eller på anden måde iværksat initiativer til fremme af miljøledelse.

Modtaget information

Af virksomheder kunne 50 % oplyse, at de havde modtaget information fra deres brancheforening om miljøledelse. Denne information kommer ad meget forskellige kanaler. Mest almindeligt er direkte udsendt materiale, men også fagblade, pjecer og besøg af konsulenter, der var informeret om branchens initiativer, udgjorde væsentlige spredningsveje for viden om miljøledelse inden for branchen, jf. figur 9.

Figur 9 Se her
Typen af information som virksomhederne har modtaget fra deres brancheforeninger.

Brancheforeningernes indsats er yderst forskellig, når det kommer til at informere om miljøledelse eller eventuelt hjælpe deres medlemmer med at indføre det. Nogle brancher får støtte til at indgå i disse aktiviteter fra programmet for "miljørevision og miljøstyring i danske virksomheder", og disse brancheforeninger kan så vælge meget forskellige strategier til at gøre dette, lige fra kun at informere og lade konsulenter stå for hele arbejdet til at være dybt involveret i at tilrettelægge og udføre aktiviteterne selv (Nielsen et al., 1998).

Forskellige modeller i brancherne

I de tre brancher, vi har undersøgt, eksisterer der sådanne forskelle, hvor grafisk er meget aktiv og har søgt at holde alle aktiviteter inden for brancheforeningens eget regi, over tekstilindustrien der også er aktive men har "udliciteret" væsentlige dele af arbejdet med brancheinitiativet til deres konsulenter og så endelig jern- og metalindustrien, hvor det er en diffus branche med mange forskellige delbrancher, og der, hvor der er lavet branchepakker, er det ofte konsulenterne, der driver værket, med en tendens til at underprioritere spredningen af viden om miljøledelse. Dette billede aftegner sig også klart, når vi ser på resultaterne af denne undersøgelse. Blandt de grafiske industrier har 94 % kendskab til, at brancheforeningen har iværksat initiativer i forbindelse med miljøledelse, mens kun 50 % af tekstilindustrierne og 29 % af virksomhederne inden for jern- og metalindustrien har dette. Som det fremgår af figur 10, er der da også tale om, at brancheforeningerne i nævnte rækkefølge er aktive inden for branchens rækker med udsending af materiale og spredning af information via konsulenter eller besøg fra branchemedarbejdere.

Figur 10 Se her
Forskellen i type og hyppighed af informationer som virksomheder inden for de tre undersøgte brancher har modtaget fra deres brancheforeninger.

4.3 Barrierer for indførelse af miljøledelse

Barrierer

Vi har ovenfor fokuseret på virksomhedernes forudsætninger for miljøledelse, i den forstand at vi har identificeret, hvilke erfaringer og hvilken hjælp og støtte der kan udgøre grundlaget for virksomhedernes indførelse af miljøledelse. For de enkelte virksomheder er der selvfølgelig også mange forhindringer for at gå i gang med miljøledelse af enten praktisk eller holdningsmæssig karakter. Vi har derfor spurgt virksomhederne om, hvad de opfatter som barrierer for at indføre miljøledelse. Vi har udvalgt nogle problemer, som vi erfaringsmæssigt ofte støder på som barrierer for virksomhedernes systematiske miljøarbejde og herefter spurgt virksomhederne, hvilke af disse barrierer de vil tillægge den største vægt. Som det fremgår af de to nedenstående figurer (figur 11), er der forskellige opfattelser af barriererne.

Figur 11 Se her
Forskellige barrierer for indførelse af et certificeret miljøledelsessystem.
Opdeling af barrierer

Kigger vi nærmere på de oplysninger, der er givet i figur 11, ser vi, at barriererne grupperer sig i nogle, der omhandler information, økonomi, ydre pres, manglende viden og tid. Grupperet på denne måde fremstår det klart, at TID og VIDEN er de afgørende barrierer for virksomhederne. For at dokumentere disse sammenhænge har vi i tabel 4 lavet en sammentælling af kategorierne i "høj grad" og "en vis grad" for at vise mere klart, hvordan de dominerende temaer fordeler sig.

Manglet tid hos hovedpersoner

86 %

Har for travlt i produktionen

71 %

Manglet viden internt

66 %

For vanskeligt at overskue certificeringsprocessen

61 %

For dyrt økonomisk

50 %

Miljøledelsessystemer er
for ufleksible og bureaukratiske

48 %

Begrænset interesse

40 %

Begrænset interesse hos kunder

38 %

Manglet information fra myndigheder

32 %

Manglet information fra brancheforening

22 %

Tabel 4 Barrierer for indførelse af miljøledelse, opgjort som summen af markeringerne "høj grad" og "en vis grad".

Tid

Først og fremmest kan vi konkludere, at TID ses som den væsentligste barriere, her angivet som at man har haft for travlt i produktionen, eller at der har manglet tid hos nøglepersoner. Næst vigtigst forekommer VIDEN at være, idet såvel manglet viden internt som vanskelighederne ved at overskue certificeringsprocessen tillægges stor betydning. Som den tredje mest betydningsfulde barriere peges på ØKONOMISKE forhold, som at det er for dyrt, og at systemerne er for ufleksible og bureaukratiske. Endelig anføres manglende YDRE PRES som en barriere for mange virksomheder, mens den mindst betydningsfulde barriere tilsyneladende er INFORMATION fra henholdsvis myndigheder og branche.

Viden

Når der peges på VIDEN som en dominerende barriere for indførelse af miljøledelse, er dette i fuld overensstemmelse med det billede, der blandt andet blev tegnet i midtvejsevalueringen af programmet om "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder", hvor det blev understreget at uddannelse var et af de virkemidler, der skulle opprioriteres meget mere i fremtiden.

Angivelsen af barrierer hænger også sammen med virksomhedernes størrelse. Vi har på tilsvarende vis som ovenfor opgjort styrken af barriererne, men nu efter virksomhedernes størrelse, jf. tabel 5.

Sammenhæng med størrelse

Resultaterne er for de fleste barrierer spredte omkring de middelværdier, som blev præsenteret i tabel 4. For enkelte faktorer er der dog en klar sammenhængende tendens mellem barrierens styrke og virksomhedernes størrelse. Des større virksomhederne, des lettere er det at overskue certificeringsprocessen, og des mindre opfatter man miljøledelsessystemer som ufleksible. Des større virksomheder, i des mindre grad angiver de viden som en mangelvare, hvadenten denne skulle være kommet fra myndigheder eller brancheorganisationer. Dette tegner et tydeligt billede af, at de større virksomheder specielt udmærker sig ved at have større viden, kompetence og overblik end mindre virksomheder.

Tabel 5 Se her
Barrierer for indførelse af miljøledelse afhængig af virksomhedernes størrelse opgjort som summen af markeringerne "høj grad" og "en vis grad".

__________________________________

3 . I denne sammenhæng betegner vi systematisk, tilbagevendende miljøarbejde som miljøstyring, medens et certificeret system betegnes som et miljøledelsessystem. Begrebet miljøstyring er således en mellemting mellem det at være miljøgodkendt eller lave grønne regnskaber og så det at have et certificeret ledelsessystem.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]