[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder

5. Den indledende miljøgennemgang

5.1 Metoder og værktøjer
5.2 Databehov
5.3 Organiseringen af miljøgennemgangen
5.4 Kortlagte miljøforhold
5.5 Arbejdsmiljø
5.6 Produkterne og miljøgennemgangen
5.7 Prioriteringen af miljøproblemerne

Opbygningen af et miljøledelsessystem kræver i første omgang, at virksomhederne har et overblik over deres miljøforhold, så de ved, hvad de skal styre på. En sådan beskrivelse af miljøforholdene – en indledende miljøgennemgang - kan skabes på forskellige måder. Man kan benytte sig af forskellige metoder til at beskrive miljøforholdene, bruge store eller små manualer samt benytte sig af konsulenter eller stole udelukkende på egne kræfter. Ved miljøgennemgangen kan der lægges vægt på forskellige forhold og ikke nødvendigvis alle miljøfaktorer behøves at blive beskrevet indgående i den indledende miljøgennemgang. Endelig skal miljøgennemgangen jo udgøre grundlaget for virksomhedens prioriteringer, og det betyder også, at der skal tages stilling til, hvilke miljøforhold der er de væsentligste, altså hvilke der skal styres på.

5.1 Metoder og værktøjer

Manualer

Gennem de senere år har der været udviklet forskellige metoder til at foretage en miljøgennemgang. Da miljørevisionsmetoden blev introduceret i Danmark omkring 1989, skete det oftest som "oversættelse" af den tilsvarende manual, som den amerikanske miljøstyrelse (EPA) havde udviklet til brug i større, specielt kemiske virksomheder. I de efterfølgende år kom der fra forskellige konsulent-firmaers side en række manualer. Fælles for denne første generation af manualer var, at der metodisk blev lagt vægt på, at man i miljøgennemgangen skulle starte fra "neden" i virksomheden, typisk ved at man registrerede alle stoffer og produkter samt spild ved hver enkelt maskine eller afdeling. Herefter kunne der tegnes et samlet billede af virksomhedens miljøforhold. Denne metode var i høj grad karakteriseret ved at kræve store mængder af meget specifikke data, og ofte betød det, at miljøgennemgangen ud over at blive konsulenttung endvidere blev meget dyr (Christensen & Nielsen, 1993).

Husmandsmodeller

Som alternativer til de nævnte metoder blev der i forskellige sammenhænge udviklet simplificerede "husmandsmodeller" til at foretage miljøgennemgangen. Hvor de store manualer typisk kunne være fra 40-80 sider, er der siden i forskellige sammenhænge udviklet små manualer fra 5-15 sider. De fleste af de små manualer er baseret på en tankegang om, at man skal starte "oven fra" i virksomheden, når man skal lave miljøgennemgangen. Denne metode blev kanoniseret ved udgivelsen af "håndbog i miljøstyring", der blev udgivet af Miljøstyrelsen i 1992⁴ . I denne metode lægges der stor vægt på, at data sjældent er til stede ved den enkelte maskine eller i den enkelte afdeling. Derimod kan der tegnes et samlet billede af virksomhedens miljøforhold på et helt overordnet niveau. Dette sker ved hjælp af en massebalance for hele virksomheden. Er denne lavet, kan man forsøge at lave massebalancer for de enkelte afdelinger. Herigennem bliver det muligt at se, hvor de største miljøpåvirkninger ligger, og man kan da fokusere på denne afdeling for at forfølge miljøproblemet længere ned i virksomheden. Efter afdelingen kan man således fokusere på den proceslinie og derefter den enkelte maskine for at identificere de konkrete steder, hvor miljøforbedringer kan sættes i værk. Frem for at have et detaljeret totalbillede forsøger denne metode altså i højere grad at klare sig med de data, der er til rådighed for så at løse de mest indlysende problemer først. Pointen er så, at man i processen kan detaljere sin beskrivelse af virksomheden, efterhånden som de mest oplagte problemer bliver løst.

Blandt de certificerede virksomheder finder vi eksempler på, at såvel de store manualer som de små er blevet benyttet med udgangspunkt i en massebalance betragtning på hele virksomheden. Et bredt udsnit af konsulentfirmaernes og brancheforeningernes manualer har således været anvendt.

Valget af metoden

Vi har spurgt virksomhederne, hvilke metoder/værktøjer de har benyttet til at beskrive virksomhedens miljøforhold. Som det ses af figur 12, har halvdelen af virksomhederne benyttet sig af de små manualer, medens kun 11 % har brugt de større manualer. I de typisk små og mellemstore danske virksomheder er der således ingen tvivl om, at de små manualer bedst passer til den eksisterende viden og den måde, som virksomhederne vil arbejde med den indledende miljøgennemgang på. De små manualer tager nemlig typisk udgangspunkt i, hvad man ved, og de forudsætter ikke, at den der udfører miljøgennemgangen er ingeniør, biolog eller lignende.

Figur 12 Se her
Virksomhedernes angivelse af metoder anvendt i miljøgennemgangen.

Standard og miljøgodkendelse bruges også

Derudover har virksomhederne grebet fat i andre eksempler på systematiske beskrivelser af en virksomheds miljøforhold for at bruge disse som "manual" til at beskrive deres egen virksomhed. Mange virksomheder har således benyttet sig af annekset til standarderne. Her beskrives således, hvilke miljøforhold der kan danne grundlag for indførelsen af et miljøledelsessystem. Selv om disse lister ikke er specielt systematiske eller logiske i deres opbygning har virksomhederne, eventuelt i kombination med manualerne, kunnet bruge dem som checklister til at se, hvilke ting de skulle beskrive. På samme vis er miljøgodkendelsen blevet brugt som udgangspunkt for at beskrive virksomhedens miljøforhold.

Langt hovedparten af virksomhederne har således benyttet sig af simple manualer eller andre checklister (såsom anneks og miljøgodkendelse) til at beskrive miljøforholdene. Det, man kan kalde "husmandsmodeller", er således langt de mest almindelige. Dette afspejler givetvis, at der er mange små virksomheder blandt de certificerede, men også at der er en interesse i "selv" at kunne lave miljøgennemgangen frem for at være alt for afhængig af konsulenter og anden teknisk assistance.

EMAS-virksomheder

Blandt de EMAS-registrerede virksomheder er der markant mange, der bruger de små manualer. I alt har 72 % brugt små manualer, medens det blandt de, der udelukkende er miljøcertificerede, kun er 40 %, der har gjort det. Dette er for så vidt et overraskende resultat, da de EMAS-registrerede hyppigere har brugt konsulenter, og da man ofte forbinder kravene til en EMAS som mere detaljerede end til et miljøcertifikat, måtte det forventes, at der oftere blev brugt store manualer. Men dette er altså ikke tilfældet. Vi tror, at der kan fremdrages to grunde hertil. Den ene har med tiden at gøre og den anden med den pædagogik, der ligger i fremstillingen af miljøredegørelsens resultater. Tidsmæssigt har de store manualer været taget i anvendelse fra 1989 til miljøstyringshåndbogen kom i 1992, og de store manualer var da også involveret i flere af de pilotprojekter, der blev sat i gang i denne periode. Brugen af store manualer aftager således op gennem 90’erne, og det er muligvis det, vi kan aflæse ved de EMAS-registrerede.

Vi har også lavet et krydscheck mellem virksomhedernes størrelse og deres brug af manualer. Her viser det sig også tydeligt, at selv de større virksomheder for halvdelens vedkommende har brugt de små manualer !

Mellem brancherne er der også nogle forskelle. Tekstilindustrierne er de, der hyppigst bruger store manualer – det har faktisk hver fjerde gjort. Men også blandt de tre undersøgte brancher tegner der sig et billede af, at man langt hyppigere bruger de små manualer. Specielt mange blandt jern- og metalindustrierne bruger de små manualer, og nok så overraskende er hele 59 % inspireret af deres miljøgodkendelse.

5.2 Databehov

Ved gennemførelsen af en miljøgennemgang løber virksomhederne ofte ind i det problem, at de ikke har data nok. Virksomheder, der ikke tidligere har arbejdet systematisk med deres miljøforhold, vil sjældent have tilstrækkeligt med data til rådighed. Der forestår så et stort arbejde med at fremskaffe disse. Selv blandt de mest miljøinteresserede virksomheder er der sjældent data til rådighed fra den enkelte afdeling eller maskine. Specielt hvis man starter sin beskrivelse af virksomheden "fra neden af", kræves der en stor indsamling af nye data og da ofte ved, at der skal laves deciderede målinger og registreringer ved de enkelte arbejdspladser. Starter man beskrivelsen "fra oven af" ved at lave en massebalance fra virksomheden, kan man i mange tilfælde få beskrevet en overordnet massebalance ved at tage fat i eksisterende, men spredte oplysninger fra miljømyndigheder (kontrolmålinger), bogholderi (fakturaer) og produktdatablade. Først når man begynder at fokusere ned på afdelinger og proceslinier bliver det nødvendigt at have mere detaljerede data, ved f.eks. at lave målinger og registreringer.

Indsamlede data

Vi har spurgt, hvilke nye data virksomhederne har indhentet i forbindelse med den indledende miljøgennemgang. Som det fremgår af figur 13, er der specielt indhentet ny viden gennem rekvirering af produktdatablade samt ved bearbejdning af de oplysninger, der ligger i bogholderiet. Kun lidt over en fjerdel af virksomhederne har indhentet oplysninger gennem supplerende prøvetagning.

Figur 13 Se her
Forskellige datakilder i forbindelse med den indledende miljøgennemgang.

EMAS-virksomheder

De EMAS-registrerede virksomheder går typisk mere grundigt til værks i den indledende miljøgennemgang, jf. figur 14. Selv om de EMAS-registrerede virksomheder oftere bruger mindre manualer, så er de mere aktive med at indhente data og registreringer end de miljøcertificerede virksomheder. At bruge en mere simpel og kort manual betyder altså ingenlunde, at registreringen bliver mere "overfladisk", snarere tyder det på, at de små manualer netop befordrer, at overblikket kan bruges til at styre en mere systematisk dataindsamling og bearbejdning. Dette perspektiv vender vi tilbage til nedenfor.

For virksomhederne gælder at jo større de er, jo hyppigere indsamles viden gennem supplerende prøvetagning, medens brugen af datablade fra leverandører og oplysninger fra eget bogholderi er nærmest uafhængig af størrelse. Dette tegner et billede af, at de små virksomheder hyppigt baserer deres indledende miljøgennemgang på brugen af oplysninger fra bogholderi og datablade fra leverandører, medens de større virksomheder supplerer disse informationskilder med den viden, de kan få gennem supplerende prøvetagninger.

Figur 14 Se her
Forskellige datakilder i forbindelse med den indledende miljøgennemgang for henholdsvis miljøcertificerede og EMAS-registrerede virksomheder.

5.3 Organiseringen af miljøgennemgangen

De virksomheder, der begynder med miljøledelse, står ofte med den udfordring, hvordan de skal organisere arbejdet. Da de fleste virksomheder starter med den indledende miljøgennemgang, er det klart, at man allerede her skal gøre sig nogle overvejelser over, hvordan opgaven skal udføres, hvem skal gøre det, og hos hvem ansvaret ligger.

Organiseringen

Ved gennemførelsen af den indledende miljøgennemgang kan man i forskellige kombinationer benytte sig af konsulenter, egne medarbejdere, miljøgrupper/-afdelinger eller ledelsen selv eventuelt gennem en opdeling af opgaverne, så nogle grupper laver dataindsamlingen, medens andre samler disse til et overblik over virksomhedens miljøforhold. Som vi så i figur 8 i foregående kapitel, er det i høj grad virksomhederne selv, der laver arbejdet med såvel den indledende miljøgennemgang som opbygningen af selve ledelsessystemet. Dette billede genfinder vi også her, idet 38 % af virksomhederne har haft konsulenter involveret, jf. figur 15. I halvdelen af disse tilfælde har konsulenterne lavet miljøgennemgangen alene, i den anden halvdel i samarbejde med virksomhedens folk. De af virksomhedens egne parter eller samarbejdsorganer, der indgår i miljøkortlægningen, fremgår tydeligt af figur 15, hvor hyppigheden af deres involvering er angivet.

- miljøchef

Først og fremmest noterer man sig i denne forbindelse, at virksomhedens miljøchef for halvdelen af virksomhederne indgår i dette arbejde, men derudover indgår ledelsen også på op mod en tredjedel af virksomhederne.

- miljøgruppe

Blandt de mere formaliserede organer indgår virksomhedens miljøgruppe i 26 % af virksomhederne i arbejdet med miljøgennemgangen, mens sikkerhedsorganisationen gør det i 13 %. For enkelte af virksomhederne er dette arbejde overtaget af eksisterende kvalitetsgrupper.

- medarbejderne

Vi har også spurgt virksomhederne mere bredt om, hvordan medarbejderne indgik i udarbejdelsen af miljøgennemgangen. Man skal være opmærksom på, at "medarbejdere" her forstås relativt bredt, ikke alene omfattende de timelønnede men formodentlig også visse grupper af funktionærer (mellemledere, teknisk personale) og dækker dermed typisk alle andre end ledelsen og miljøchefen. Som det fremgår af figur 16, er der kun 18 % af virksomhederne, hvor medarbejderne ikke har deltaget i udarbejdelsen af miljøgennemgangen.

Virksomhedens medarbejdere har primært deltaget i at indsamle oplysninger. Dette er sket i over to tredjedele af tilfældene. I en tredjedel af virksomhederne har medarbejderne også været med til at sammenstille oplysningerne til et samlet billede af virksomhedens miljøforhold og endelig har der for en mindre del af virksomhederne også været tale om, at medarbejderne har været med til at skrive den indledende miljøgennemgang.

Vi har også spurgt virksomhederne, om medarbejderne har været med til at komme med forslag til miljøforbedringer. I 71 % af virksomhederne har dette været tilfældet. Efter at kortlægningen er foretaget, har medarbejderne i 41 % af virksomhederne været med til at prioritere indsatsområderne og i 38 % af virksomhederne har de endvidere været med til at opstille konkrete mål.

5.4 Kortlagte miljøforhold

Ved udarbejdelsen af en indledende miljøgennemgang kan der ikke alene vælges forskellige metoder hertil, men også lægges vægt på en række forskellige miljøforhold. Beskrivelsen af miljøforholdene skal selvfølgelig pege frem mod, at virksomheden udpeger nogle væsentlige miljøforhold, den skal "styre" på. Det betyder, at ikke alle tænkelige miljøforhold nødvendigvis skal behandles i den indledende miljøgennemgang. Allerede ved de første betragtninger over virksomhedens miljøforhold kan man vælge at se bort fra nogle mindre betydende påvirkninger. Typisk kan man se bort fra sanitært spildevand, administrationens miljøforhold etc. Derudover gør der sig selvfølgelig det forhold gældende, at ikke alle virksomhedstyper nødvendigvis har alle slags miljøproblemer. Det er derfor forventeligt, at ikke alle de miljøforhold, der er nævnt på en "bruttoliste", nødvendigvis indgår i virksomhedens beskrivelse af sine miljøforhold. Vi har spurgt virksomhederne, hvilke miljøforhold de har behandlet i deres miljøgennemgang. Resultatet heraf fremgår af figur 17.

Figur 17 Se her
Hyppigheden hvormed forskellige miljøforhold er beskrevet i virksomhedernes indledende miljøgennemgang.

Som det fremgår af figuren beskrives nogle miljøforhold ganske ofte. Ser vi lidt bredere på, hvad der beskrives, er det tydeligt, at de fleste virksomheder beskriver vandforbrug og knap så mange spildevandsudledninger. Langt de fleste virksomheder beskriver også affald både som erhvervsaffald og som olie- og kemikalieaffald. Endelig beskriver næsten alle virksomheder deres forbrug af energi til el, proces og varme.

Luftforurening, støj og emballageforbrug behandles hos relativt mange virksomheder, medens lugt kun behandles hos halvdelen af virksomhederne og vibrationer hos en fjerdedel.

- før og efter

Vi har også spurgt virksomhederne om miljøforhold, før og efter virksomheden er medtaget i den indledende miljøgennemgang. I standarderne peges der på en sammenhæng mellem virksomhedens miljøforhold og produkternes miljøforhold. Der lægges således op til, at man også skal se på produkterne, om ikke fra vugge til grav, så i det mindste kigge ud over virksomhedens eget stakit. Omkring halvdelen af virksomhederne har angivet, at de har gjort dette.

Sammenlignes de miljøforhold, der beskrives i den indledende miljøgennemgang, med de, der generelt behandles i den danske miljølovgivning, f.eks. i en miljøgodkendelse, så må vi konkludere, at miljøledelse allerede her går videre end den traditionelle miljøregulering. For eksempel må man her bemærke sig, at energi- og ressourceforhold og traditionelle miljøforhold behandles side om side. I dag inddrages energi kun ufuldstændigt i miljøreguleringen, men virksomhederne integrerer det altså med de traditionelle miljøforhold. For de fleste af disse virksomheder er skridtet således allerede taget til at lade "energiledelse" være en integreret del af miljøledelsen.

Et andet punkt, hvor miljøledelsen går videre end den traditionelle miljøregulering, er i inddragelsen af miljøforhold før og efter egen produktion. Miljøgodkendelserne inddrager ikke i dag aspekter af produkternes livscyklus, selv om der egentlig i miljøbeskyttelsesloven er intentioner⁵ om dette. Dette peger også på, at miljøledelse er mere vidtskuende og længere fremme end den traditionelle miljøregulering.

Renere teknologi

Et andet punkt, hvor virksomhedernes indsats gennem miljøledelsessystemerne kan sammenlignes med den traditionelle miljøregulering, er implementeringen af renere teknologi. Interessant i denne sammenhæng er, om den indledende miljøgennemgang leder til beskrivelsen af renere teknologier eller andre forebyggende tiltag. I Danmark bliver standardernes begreber om "fortsatte forbedringer" og BAT (Best available technology) fortolket som indførelse af renere teknologi. Miljøgennemgangen skal derfor gerne inspirere virksomhederne til forslag til miljøforbedringer, som senere kan danne udgangspunkt for miljøhandlingsplaner. Direkte adspurgt anfører 64 % af virksomhederne, at de under miljøgennemgangen har fået ideer til renere teknologier. Blandt brancherne skiller grafisk sig ud, idet hele 91 % har fået renere teknologi ideer under miljøgennemgangen.

Vi vil senere se på, hvor mange renere teknologier virksomhederne har indført, men vi kan allerede her konstatere, at den indledende miljøgennemgang inspirerer en stor del af virksomhederne til at tænke i renere teknologi baner.

EMAS-virksomheder

Som vi var inde på omkring databehov i afsnit 5.2, så indsamler de EMAS-registrerede virksomheder hyppigere data fra bogholderi, prøvetagninger etc. Denne tendens genfinder vi også som en mere intensiv miljøkortlægning. De enkelte miljøforhold, der kan behandles i en miljøkortlægning, behandles hyppigere hos de EMAS-registrerede end hos de miljøcertificerede. Denne tendens gælder for alle miljøforhold, men for enkelte problemtyper beskriver de EMAS-registrerede dem meget hyppigere i den indledende miljøgennemgang, end de miljøcertificerede gør det. Det gælder specielt for luftforurening, hvor 94 % beskriver den i modsætning til 67 % hos de miljøcertificerede, for lugt hvor 67 % gør det i modsætning til 40 % hos de miljøcertificerede og endelig for støj, hvor 89 % gør det i modsætning til 64 % hos de miljøcertificerede. Endelig er der også 10-15 procentpoint forskel i hyppigheden, hvormed virksomhederne beskriver miljøforhold før og efter virksomhedens egen produktionsproces. Alt i alt kan vi altså også her konkludere, at de EMAS-registrerede virksomheder går systematisk og bredere til værks end de miljøcertificerede virksomheder.

Omfanget af virksomhedernes miljøkortlægning afhænger også af virksomhedsstørrelse. Des større virksomhed, des flere miljøforhold beskrives. For en del af miljøforholdene, f.eks. vandforbrug, spildevand, erhvervsaffald, olie- og kemikalieaffald, el- og varmeforbrug er det næsten sådan, at disse forhold altid beskrives hos de større virksomheder.

5.5 Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø

Miljøledelsessystemerne har formået at inddrage energi og er dermed blevet det væsentligste udgangspunkt for i dag at snakke energiledelse. Samme forhold gør sig måske også gældende, når talen falder på arbejdsmiljø. Den traditionelle arbejdsmiljøregulering ligger langt fra miljøreguleringen, og der er sjældent tale om et egentlig produktivt samarbejde mellem de to myndigheder. Iværksættelsen af miljøledelse og i det hele taget miljøområdets stadig øgede vigtighed har betydet, at arbejdsmiljøproblematikken i mange sammenhænge har været i defensiven i de senere år. Dette har i arbejdsmiljøkredse ledt til overvejelser om opbygning af ledelsessystemer inden for arbejdsmiljø, der kan fungere parallelt med øvrige ledelsessystemer (miljø- og kvalitet). For 55 % af virksomhederne i denne undersøgelse har arbejdsmiljøforhold været inddraget i miljøkortlægningen. Nu er arbejdsmiljø selvfølgelig mange ting rækkende fra deciderede fysiske og kemiske påvirkninger af arbejdskraften til ergonomiske og psykosociale aspekter af arbejdets organisering. Vi har spurgt virksomhederne, der har inddraget arbejdsmiljø i deres kortlægning hvilke typer af arbejdsmiljøforhold, de har beskrevet. Som det fremgår af figur 18, er der over 80 % af disse, der kortlægger ulykkesfarer, fysiske og ergonomiske forhold. Knap så mange behandler kemiske forhold, medens næsten halvdelen behandler psykiske forhold.

Figur 18 Se her
Forskellige typer af arbejdsmiljøforhold i miljøkortlægningen hos de virksomheder der har medtaget arbejdsmiljøet.

APV

En del af de virksomheder, der har medtaget arbejdsmiljø i deres miljøkortlægning, har formodentlig gjort dette ved at gennemføre APV (arbejdspladsvurdering). Denne er bygget op på skemaform og er dermed umiddelbart sammenlignelig med de manualer, der kendes inden for miljøområdet. Dette letter givetvis kortlægningen af arbejdsmiljøet væsentligt.

EMAS-virksomheder

Som nævnt går de EMAS-registrerede virksomheder mere bredt og grundigt til værks, når der skal laves registreringer af forskellige miljøforhold. Dette gælder også for arbejdsmiljøforholdene, hvor to tredjedele har medtaget dem i deres miljøkortlægning i modsætning til knap halvdelen blandt de miljøcertificerede virksomheder. Tilsvarende viser det sig også, at de enkelte typer af arbejdsmiljøforhold beskrives væsentligt hyppigere hos de EMAS-registrerede virksomheder end blandt de miljøcertificerede.

5.6 Produkterne og miljøgennemgangen

Som omtalt ovenfor har halvdelen af virksomhederne medtaget nogle elementer af livscyklussen før eller efter virksomhedens egen produktion. Vi har også spurgt virksomhederne, om de i forbindelse med miljøkortlægningen har lavet en status over de forurenende stoffer, der eventuelt indgår i virksomhedens produkter. I alt 68 % af virksomhederne har lavet en sådan status.

Produkters miljøpåvirkning

Virksomhederne er også blevet spurgt, om de har lavet en vurdering af nogle af deres produkters miljøpåvirkninger i hele livscyklusforløbet. I alt har 40 % af virksomhederne gjort dette. Af disse angiver næsten halvdelen, at de har lavet en egentlig livscyklusvurdering, medens lidt færre angiver, at de har lavet en livscyklusscreening, jf. figur 19. Vurderet ud fra de resultater, der ellers foreligger om erfaringerne med livscyklusvurderinger i dansk industri (Broberg et al., 1998), må disse tal anses for at være høje. Livscyklusvurdering er et ret nyt område, og vores generelle erfaringer er, at mange virksomheder endnu ikke ved præcis, hvad dette begreb dækker. I denne sammenhæng er det formodentlig mest dækkende at konstatere, at to tredjedele af virksomhederne har sat sig ind i, hvilke forurenende stoffer der er i deres produkter, og at cirka halvdelen er begyndt at se på miljøpåvirkninger før og efter virksomheden. I en tidligere undersøgelse var det dog angivet, at kun 20 % havde anvendt livscyklusovervejelser (Christensen & Nielsen, 1996). Så alt i alt tegner det dog et billede af, at produktorienteringen er ved at blive integreret i miljøledelsessystemerne.

Figur 19
Virksomhedernes angivelse af metoder til beskrivelse af miljøpåvirkninger i livscyklusforløbet.

EMAS-virksomheder

Blandt de EMAS-registrerede virksomheder har halvdelen vurderet nogle af deres produkters miljøpåvirkninger i hele livscyklusforløbet i modsætning til blandt de miljøcertificerede, hvor kun lidt over en tredjedel har gjort dette. Blandt de, der har gjort dette, viser det sig imidlertid meget overraskende, at de miljøcertificerede hyppigere laver livscyklusvurderinger, medens de EMAS-registrerede angiver, at de laver livscyklusscreeninger og lige så hyppigt bruger slag på tasken. Det ser altså ud til, at den mest avancerede anvendelse af livscyklustankegangen findes blandt de miljøcertificerede.

Størrelse

Blandt de store virksomheder angiver langt de fleste, at de laver livscyklusvurderinger i modsætning til livscyklusscreeninger. Det må formodes, at blandt denne gruppe virksomheder har flere deltaget i offentligt støttede projekter om livscyklusvurderinger.

Branche

Mellem de tre undersøgte brancher er der store forskelle på, hvor mange virksomheder der angiver at have vurderet deres produkter i hele livscyklusforløbet. Tre fjerdedele af tekstilindustrierne, halvdelen af jern- og metalindustrierne, men kun en tredjedel af de grafiske industrier angiver at have gjort dette. Hovedparten af tekstilindustrierne angiver dog, at det er sket gennem at lave livscyklusscreeninger, medens det tilsyneladende er mere almindeligt blandt jern- og metalindustrierne at lave egentlige livscyklusvurderinger.

Generelt gælder at disse tal for, hvor mange der har lavet den ene eller anden type af livscyklusvurderinger, umiddelbart forekommer høje. I en anden undersøgelse (Broberg et al., 1998) blev der kun identificeret 39 virksomheder, der havde arbejdet med LCA og under halvdelen af disse var certificerede. I den gruppe, vi her undersøger, er der mange, der ikke har lavet offentligt støttede eller i det hele taget offentligt kendte livscyklusprojekter. I betragtning af at kun få af de virksomheder, som Broberg et al. (1998) behandlede i deres undersøgelse, havde lavet egentlige LCA'er, så er der formodentlig mange, der her har svaret positivt uden egentlig belæg herfor.

5.7 Prioriteringen af miljøproblemerne

Et væsentligt aspekt i miljøgennemgangen er prioriteringen af de miljøforhold, der er medtaget, så det står klart, hvilke forhold styringen skal rettes mod. Udpegningen af de væsentligste miljøproblemer er ligeledes vigtig idet der skal være en sammenhæng mellem disse og de miljømål og handlingsplaner, som virksomheden skal forpligtige sig på.

Hvad er væsentligt ?

I dag findes der flere måder til at prioritere miljøproblemerne. Dels er der udviklet flere mere eller mindre videnskabelige "scoringssystemer", der sammenvejer forskellige aspekter ved miljøproblemerne, som f.eks. mængde, spredning og giftighed. Disse modeller går ofte under betegnelsen "at sammentælle pærer og æbler", altså sammenligne i bund og grund usammenlignelige forhold. Mange er derfor fortalere for, at man bruger andre mere indlysende prioriteringsinstrumenter.

Sund fornuft

En måde at prioritere på er at udvælge de problemer, som miljømyndighederne fokuserer på ud fra den devise, at det (i en eller anden forstand) afspejler politikernes prioritering af, hvilke miljøforhold der kræver en indsats. Dette kan ske ved at kigge snævert på, hvilke krav der er stillet til virksomheden, f.eks. i en miljøgodkendelse, eller mere bredt på, hvad det er for en type problemer, der diskuteres i samfundet. I høj grad er der således tale om at "stikke en finger i jorden" for at se, hvad "man" mener er vigtige problemer – man bruger den "sunde fornuft".

Vi har derfor spurgt virksomhederne, hvordan de er kommet fra miljøgennemgangen og frem til at bestemme de væsentligste miljøforhold. Som det fremgår af figur 20, angiver langt de fleste, at de bruger den sunde fornuft, herunder også kigget nærmere på miljøgodkendelsen, steder hvor der er problemer med at overholde normer og krav samt skelet til, hvad andre virksomheder har gjort. I alt er der dog 40 % af virksomhederne, der angiver at have brugt et egentligt scoringssystem.

Figur 20 Se her
Virksomhedernes angivelse af hvordan de har vurderet væsentligheden af de undersøgte miljøforhold.

_____________________________________