[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder

6. Opbygningen af miljøledelsessystemet

6.1 Miljøforhold der fokuseres på
6.2 Forholdet til leverandørerne

Miljøhåndbogen

Efter at have udarbejdet den indledende miljøgennemgang begynder virksomheden opbygningen af selve miljøledelsessystemet. Systemet beskrives normalt i en samlet miljøhåndbog. I denne miljøhåndbog indgår miljøpolitik, målsætninger og mål samt procedurer og instruktioner der mere detaljeret beskriver, hvilke ting der skal styres på, hvem der skal gøre det og hvordan. Vi vil i det følgende se nærmere på hvilke miljøforhold der fokuseres på samt specielt, hvordan virksomheden forholder sig til sine leverandører.

Formuleringen af virksomhedens politikker og målsætninger samt udarbejdelse af procedurer og instruktioner sker hyppigst ved, at virksomhederne selv gør dette, jf. figur 8. Såvel ledelse som mellemledere og andre medarbejdere kan aktivt deltage i formuleringen heraf.

Medarbejderdeltagelse

Vi har spurgt virksomhederne, om medarbejderne har deltaget i formuleringen af de overordnede elementer i ledelsessystemet. Som vi nævnte i afsnit 5.3, har medarbejderne i mange virksomheder bidraget til ikke alene at beskrive miljøforholdene, men også til prioriteringen af de væsentligste miljøforhold og til at opstille konkrete mål for virksomhedens miljøarbejde. Vi har tilsvarende spurgt virksomhederne, om medarbejderne har deltaget i formuleringen af miljøpolitikken. I alt 20 % af virksomhederne angiver, at dette har været tilfældet.

Tidligere erfaringer

Som nævnt i kapitel 4 har cirka to tredjedele af virksomhederne erfaringer med kvalitetsstyring, inden de går i gang med at indføre miljøledelse. For mange af virksomhederne er miljøledelse dermed også en logisk måde at udvikle ledelsessystemet på, idet de to ledelsessystemer inden for miljø og kvalitet bindes sammen i den samme håndbog, hvor miljø- og kvalitetspolitikker formuleres sammen, og hvor målsætninger og procedurer måske oven i købet refererer til begge systemer. Af de virksomheder, der har såvel miljø- som kvalitetsstyringssystemer, integrerer næsten to tredjedele de to systemer i &eacutet (61 %), og 55 % auditerer oven i købet de to systemer sammen.

6.1 Miljøforhold der fokuseres på

Miljøforholdene beskrives grundlæggende i den indledende miljøgennemgang. Efter at have beskrevet miljøforholdene foretages der som tidligere nævnt en afvejning af de forskellige miljøforhold for at pege på de væsentligste. Vi har spurgt virksomhederne, hvilke miljøforhold der behandles i miljøledelsessystemet, jf. figur 21.

Som det fremgår af figuren, kan man ved en umiddelbar sammenligning med figur 17, der omhandler miljøforhold i den indledende miljøgennemgang, se, at der styres på færre miljøforhold, end der er beskrevet. Dette er selvsagt naturligt, da miljøgennemgangen netop er en analyse af, hvilke ting der skal styres. Ser man nærmere efter, fremgår det, at de fleste virksomheder styrer på ressourceforbrug og energiforbrug (el og varme), på vand/spildevand samt det faste affald. Generelt ligger den frekvens, hvormed der styres på de enkelte miljøforhold, en 10 til 15 procentpoint lavere end den frekvens hvormed de er beskrevet. Eneste afvigelse fra dette billede er påvirkningerne før og efter virksomhedens egen produktion, der styres på næsten lige så ofte, som de er analyseret i miljøgennemgangen. Dette kunne tyde på, at de virksomheder, der analyserer disse miljøpåvirkninger, enten er indstillede på allerede fra starten at gøre noget ved disse forhold, eller at de i alle tilfælde påviser forhold, som de efterfølgende føler det vigtigt at styre på.

EMAS-virksomheder

De EMAS-registrerede virksomheder har ikke alene en mere detaljeret kortlægning, men styringen omfatter også flere forhold. Dette gælder som tidligere nævnt specielt for luftforurening, lugt, støj og miljøforhold før og efter egen produktion.

Størrelse

Tilsvarende kan man se for de større virksomheder at des større, des flere miljøforhold styres der på. For de største virksomheder – dem over 250 ansatte – gælder, at de så at sige alle styrer på vandforbrug, spildevand, erhvervsaffald, olie- og kemikaliaffald, elforbrug og varme/brændsel.

Brancher

Mellem brancherne er der også interessante forskelle. Først og fremmest er der en tendens til, at grafiske virksomheder hyppigere beskriver de enkelte miljøforhold. Men derudover viser det sig, at tekstilindustrierne meget markant beskæftiger sig mindre med spildevand og luftforurening end de to andre brancher, men derimod hyppigere fokuserer på støj og energiforbrug.

Som for miljøgennemgangen har vi også spurgt virksomhederne, om arbejdsmiljø, produktperspektivet og indførelsen af renere teknologi påvirkes gennem den styring, der foregår af miljøforholdene.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøforhold indgår i miljøledelsessystemerne hos 57 % af virksomhederne, hvilket er hos lidt flere, end der faktisk har beskrevet arbejdsmiljøforholdene i den indledende miljøgennemgang. Man må på den baggrund konstatere, at arbejdsmiljøforhold relativt ofte indgår i miljøledelsessystemerne, samt at de virksomheder, der beskriver arbejdsmiljøforholdene i deres miljøgennemgang, også i alle tilfælde efterfølgende styrer på det. Vi finder da også, at de fleste EMAS-registrerede virksomheder styrer på arbejdsmiljøet (81 %), medens kun lidt under halvdelen af de miljøcertificerede gør det (46 %).

Produktorientering

I den indledende miljøgennemgang så vi, at to tredjedele af virksomhederne beskrev indholdet af forurenende stoffer i deres produkter, mens 40 % angav at have lavet en vurdering af miljøforholdene i hele livscyklusforløbet. Som nævnt betyder det, at halvdelen af virksomhederne faktisk styrer på miljøpåvirkninger før og efter egen produktion. Det produktorienterede miljøarbejde er for de fleste således en integreret del af miljøledelse. Der er således også 82 % af virksomhederne, der angiver, at miljøledelsessystemet vil få indflydelse på deres fremtidige produktudvikling.

Renere teknologi

Som det blev understreget i det foregående kapitel, er et grundlæggende aspekt ved miljøledelse, at der sigtes på fortsatte miljøforbedringer. Her i landet betragtes dette oftest som en opfordring til at indføre renere teknologier. En af de afgørende succeskriterier for miljøledelse er således, at disse virksomheder langt oftere end andre virksomheder indfører renere teknologier for af den vej at forebygge og minimere miljøbelastningerne. I alt har 84 % af alle virksomhederne indført en eller anden form for renere teknologi. I figur 22 er der angivet, hvilke typer af renere teknologi der er blevet indført.

Figur 22 Se her
Virksomhedernes indførelse af forskellige typer af renere teknologier.

Som det fremgår har de fleste virksomheder indført ressourcebesparelser, formodentlig gennem simple ændringer af arbejdsprocedurer og øget miljøbevidsthed hos de ansatte, altså det man kalder god husholdning. Mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at mange virksomheder også har lavet substitution af råvarer og materialer. Næsten halvdelen af virksomhederne har endvidere indført nye maskiner, der giver anledning til en mindre miljøbelastning, og mere end en tredjedel har faktisk ændret i produktionsprocessen eller i produkterne for at forbedre miljøet. Ved at sammenligne med den frekvens, hvormed almindelige danske virksomheder indfører renere teknologi, kan vi konstatere, at virksomheder med miljøledelse langt hyppigere indfører sådanne⁶. Af de almindelige virksomheder har 55 % indført renere teknologier mod her 84 %. Indførelse af ressourcebesparelser sker dobbelt så tit hos virksomhederne med miljøledelse som hos de almindelige. For ændringer i råvarer og materialer sker det 3 gange så hyppigt, medens det er ca. 10-15 % flere af virksomhederne, der indfører maskiner med mindre miljøbelastning eller ændrer i proces eller produkt.

- ved EMAS virksomheder

De EMAS-registrerede er også ved indførelse af renere teknologi længere fremme end de almindelige miljøcertificerede. Som det fremgår af figur 23 er der ikke kun tale om, at der hyppigere indføres ressourcebesparelser, men også at mere avancerede ændringer af processer og produkter samt køb af nye maskiner hyppigere finder sted hos disse virksomheder.

Figur 23 Se her
Indførelsen af forskellige typer af renere teknologier for EMAS-registrerede og miljøcertificerede virksomheder.

- størrelse

Indførelsen af renere teknologi afhænger også i et vist omfang af virksomhedernes størrelse, ikke så meget hvad angår ressourcebesparelser og ændringer i råvarer og materialer, men tendensen er tydelig, når det drejer sig om ændringer i proces eller produkt og ved indførelsen af nye maskiner med mindre miljøbelastning, jf. fig. 24.

Figur 24 Se her
Indførelsen af forskellige typer af renere teknologier opdelt efter virksomhedernes størrelse.

- brancher

Brancherne følger i hovedtræk det generelle billede, med en tendens til at der inden for grafisk industri hyppigere fokuseres på ressourcebesparelser og ændringer i råvarer og materialer men sjældnere ændres i processer og produkter.

6.2 Forholdet til leverandørerne

Leverandørerne

Med indførelsen af miljøledelse sker der ofte en mere systematisk styring på leverandørernes miljøforhold. Som nævnt er en del af virksomhederne begyndt at se på miljøforhold før og efter deres egen virksomhed, og nogle er endog begyndt at basere miljøledelse på livscyklusbetragtninger. Dette medfører generelt, at der dels kommunikeres mere intenst med leverandørerne end tidligere om miljø, dels at man i et vist omfang begynder at stille krav til leverandørens miljøforhold. Ud over at lægge op til mere produktorienteret miljøledelse medfører denne måde at stille krav på også, at langt flere af leverandørerne føler sig inspireret eller presset til at indføre miljøledelse. Med øget aktivitet over for leverandørerne kan man således forvente, at miljøledelsessystemer vil brede sig som ringe i vandet.

indhente oplysninger

Et første skridt til at arbejde mere aktivt med leverandørernes miljøforhold er at indhente oplysninger om disse. Som det fremgår af figur 25, indhenter de fleste virksomheder oplysninger om leverandørernes råvarer og hjælpestoffer, mens lidt over halvdelen af virksomhederne også spørger til leverandørens maskiner, altså hvordan der produceres. Generelt indhentes denne type oplysninger lidt hyppigere af de EMAS-registrerede virksomheder end af de miljøcertificerede. Blandt brancherne tegner der sig også et billede af hyppig indhentning af information og råvarer og hjælpestoffer, og det viser sig faktisk, at alle tekstilindustrierne indhenter oplysninger. Derimod indhenter kun 25 % af tekstilindustrierne oplysninger om maskiner i modsætning til jern- og metalindustrierne, hvor det er 59 % og de grafiske virksomheder, hvor det er 78 %.

Figur 25
Virksomhedernes indhentning af oplysninger hos leverandører om råvarer, hjælpestoffer og maskiner.

Stille krav

At indhente oplysninger om leverandørernes miljøforhold indgår sammen med oplysninger om egen virksomhed i den indledende miljøgennemgang. Afgørende for, hvordan miljøledelsessystemet virker, er imidlertid også, at der stilles krav til, hvilke råvarer, hjælpestoffer og maskiner der benyttes. Som det fremgår af figur 26, stilles der knap så hyppigt krav til leverandørerne, som der indhentes oplysninger, men det fremgår dog klart, at tre fjerdedele af virksomhederne faktisk stiller konkrete krav til leverandørernes miljøforhold. Dette er en overraskende høj procentdel sammenlignet med, hvad der blev fundet i en tilsvarende undersøgelse af de første femten certificerede virksomheder, hvor kun 40 % havde gjort dette. Kravene til leverandørernes miljøforhold er også mere rettet mod råvarer og hjælpestoffer end mod maskiner. Halvdelen af virksomhederne stiller endvidere krav til fremmede transportører (leverandører af transportydelser).

Figur 26 Se her
Virksomhedernes krav til leverandører om råvarer, hjælpestoffer og maskiner.

Overholdelse af lovgivning og indføre miljøledelse

Styringen af leverandørernes miljøforhold i miljøledelsessystemet bliver altså stadig mere omfattende. Dette tegner godt for en fremtidig satsning på en produkt- og livscyklusorienteret udgave af miljøledelse, og er samtidig med til at presse flere virksomheder til at indføre miljøledelse. Stadig flere virksomheder stiller krav til leverandørerne om, at disse arbejder mere systematisk med deres miljøforhold. Som det fremgår af figur 27, stiller tre fjerdedele af virksomhederne krav om at leverandørerne oplyser om deres egne miljøforhold, og at de overholder miljølovgivningen. Hver syvende virksomhed stiller derudover krav om, at leverandørerne har indført en eller anden form for dokumenteret, systematisk miljøindsats – miljøstyring – medens 6 virksomheder faktisk går så langt, at de forlanger, at deres leverandører indfører et certificeret miljøledelsessystem.

Figur 27 Se her
Hyppigheden hvormed virksomhederne stiller krav til leverandørernes håndtering af miljøforhold.

Brancherne

Blandt brancherne er der en tydelig tendens til, at tekstilindustrierne stiller de største krav til deres leverandører. Som det fremgår af nedenstående tabel 6 findes blandt tekstilindustrierne den mest radikale leverandørstyring, når det gælder at kræve miljøstyring eller et egentligt certificeret miljøledelsessystem.

Tabel 6

Hyppigheden hvormed virksomhederne i de tre brancher stiller forskellige krav til deres leverandører.

EMAS-virksomhederne

Blandt de EMAS-registrerede medfører miljøledelsessystemet oftere en udvælgelse af leverandører, og at dette giver anledning til et tættere samarbejde med de resterende leverandører, om end forskellene ikke er specielt store.

Med disse tendenser til at stadig flere certificerede virksomheder stiller miljøkrav til leverandørerne, så synes det indlysende, at der fortsat vil være en vækst i virksomheder, der indfører miljøledelse, alene begrundet i det pres som denne type aktiv leverandørstyring medfører på mange virksomheder om at gå i gang med et mere systematisk miljøarbejde.

Ændrede samarbejdsformer

Miljøledelse medfører også en ændring i den måde, virksomhederne samarbejder med deres leverandører på. Miljøledelse medfører i høj grad mere samarbejde og dialog mellem virksomheden og dens leverandører. To tredjedele af virksomhederne angiver, at indføringen af miljøledelse har medført et øget og tættere samarbejde med deres leverandører, og 62 % af virksomhederne angiver desuden, at leverandørstyringen faktisk har medført en udvælgelse blandt deres leverandører. Det generelle billede er således, at der bruges færre leverandører, og at der er en tættere kontakt med de resterende leverandører.

Det tættere samarbejde med leverandørerne viser sig også hyppigere blandt tekstilindustrierne end blandt grafisk og jern- og metal. For både grafisk og tekstilindustrien angiver tre fjerdedele af virksomhederne, at de har foretaget en udvælgelse blandt deres leverandører, mens kun lidt over halvdelen af jern- og metalvirksomhederne har gjort dette.