Rapport fra underudvalget om Lovgivning, tillægsrapport

5 Forbud mod import af ikke-økologiske fødevarer

5.1 EU-regler
5.2 WTO-regler
5.3 Konklusion

Såfremt dansk jordbrug omlægges til økologisk drift, er det af interesse, om det er muligt at forbyde import af ikke-økologiske fødevarer.

5.1 EU-regler

Varernes fri bevægelighed

Et sådant importforbud vil ikke være muligt, idet det strider mod EF-traktatens artikel 30.

Et ideelt ønske om fremme af økologi vil ikke i sig selv blive accepteret som et grundlag for undtagelser fra EF-traktatens artikel 30.

Det forhold, at danske producenter måtte være underlagt en pligt til at anvende økologiske produktionsformer, vil således ikke i sig selv kunne begrunde begrænsninger i samhandlen eller afgiftsmæssige sondringer, som skulle have til formål at sikre en lige konkurrence mellem importerede varer og de dyrere nationale økologiske varer.

Hertil kommer, at ønsket om økologi ikke i sig selv vil blive accepteret som et anerkendelsesværdigt hensyn, men at det derimod vil blive betragtet som et middel til at opnå miljømæssige og andre mål.

Det ville således alene være de hensyn til eksempelvis sundhed og miljø, som kravet om økologi kan være begrundet i, der ville kunne berettige til begrænsning i anvendelsen af art. 30.

Såfremt det bagvedliggende formål er forbrugernes sundhed, ville der som udgangspunkt kunne henvises til art. 36, der opregner dette hensyn. Imidlertid har fællesskabet, som omtalt andetsteds, allerede valgt at totalharmonisere det restindhold af pesticider, som kan accepteres i fødevarer[5], hvorfor artikel 36 ikke kan finde anvendelse i denne sammenhæng.

Såfremt det bagvedliggende mål derimod er hensynet til det ydre miljø, må der i stedet henvises til EF-Domstolens såkaldte Cassis de Dijon praksis[6], som indebærer en begrænsning af anvendelsesområdet for art. 30, idet hensynet til miljø ikke er blandt de hensyn, der er opregnet i art. 36.

Imidlertid har Fællesskabet allerede valgt at regulere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler ud fra hensynet til miljøet. Uanset at denne regulering (som anført i underudvalgets hovedrapport, blandt andet afsnit 6.2.1.), ikke udgør en totalharmonisering af vilkårene for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, så må det antages, at et totalforbud mod import af ikke-økologiske produkter vil være i strid med formålet med reguleringen af plantebeskyttelsesmidler.

Hertil kommer, at enhver begrænsning i anvendelsen af art. 30 skal kunne begrundes inden for rammerne af proportionalitetskravet, således at det skal kunne påvises, at der ikke findes mindre indgribende reguleringsmekanismer, der kan opfylde samme krav.

Afgifter

Der kunne herved peges på en afgiftsmæssig løsning, der er uafhængig af produkternes nationalitet, idet EF-Domstolen i forhold til EF-traktatens art. 95 udtrykkeligt har accepteret afgiftsdifferentiering, som har til formål at fremme anvendelsen af økologiske produktionsformer som anført i dom af 14. januar 1981 (Spa Vinal, 46/80, Saml. s. 77). En sådan løsning skal dog respektere forbuddet i artikel 9-12 mod afgifter, der alene rammer importerede varer på samme måde som en toldlignende afgift.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at forudsætningen for at anerkende et differentieret afgiftssystem, som faktisk rammer importerede varer hårdere end nationale varer, er, at ordningen ikke vurderes at have et skjult handelshindrende formål, og at ordningen indgår i det generelle nationale afgiftssystem.

5.2 WTO-regler

GATT artikel I forbyder diskrimination mellem ens produkter fra forskellige lande (MFN-princippet). GATT artikel III forbyder diskrimination mellem ens produkter fra henholdsvis indlandet og udlandet (NT-princippet). GATT artikel III, stk. 2, 2. pkt., forbyder desuden skattemæssig diskrimination mellem lignende produkter fra henholdsvis indlandet og udlandet, hvis den indenlandske produktion herved beskyttes.

Fastlæggelsen af kriterierne for ens produkter og lignende produkter er således af afgørende betydning for indholdet af GATT's ikke-diskriminations regler. Denne afvejning beror på en konkret vurdering. Som et eksempel fra nyere praksis kan nævnes, at den japanske shouchu snaps og vodka er ens produkter, mens andre typer stærk spiritus og shouchu alene er lignende produkter.[7]

Efter WTO-retten kan der ved vurderingen af, om der er tale om ens eller lignende produkter, og således hvorvidt der foreligger diskrimination, alene lægges vægt på de karakteristika, som fremgår af en eksamination af det enkelte produkt. Det er således som udgangspunkt uden betydning, hvor produktet er produceret, hvem der har produceret det, samt hvordan og på hvilken måde produktet er produceret. Dette princip, hvorefter der alene lægges vægt på produktets egne karakteristika, blev fastslået på et tidligt tidspunkt og er siden fastholdt[8].

Det betyder, at det er i strid med GATT's ikke-diskriminationsprincip at forbyde salg af udenlandske produkter, som er fremstillet på en bestemt måde, hvis indenlandske varer med samme karakteristika tillades markedsført. Med andre ord vil et forbud mod ikke-økologiske produkter alene være i overensstemmelse med GATT artikel I og III, hvis disse produkter i deres kemiske sammensætning eller på anden dokumenterbar måde afviger fra ens økologiske produkter, som tillades markedsført. I modsat fald vil det allerede derfor ikke kunne dokumenteres, at et forbud mod ikke-økologiske produkter vil være nødvendigt for at beskytte menneskers sundhed.

Det fremgår af SPS-aftalens artikel 5, stk. 1, at et forbud mod ikke-økologiske produkter skal være baseret på en passende risikovurdering. Denne risikovurdering kan tage udgangspunkt i såvel videnskabelige som andre relevante faktorer, jf. artikel 5, stk. 2-3. Der kan i den forbindelse efter omstændighederne lægges vægt på mulighederne for og risiciene ved misbrug af de produkter (pesticider m.v.), der ikke anvendes i økologisk produktion. Der må være den fornødne rationelle sammenhæng mellem risikoanalysens resultat og forbuddet mod ikke-økologiske produkter.

Såfremt det videnskabelige grundlag skønnes utilstrækkeligt til at foretage en passende risikovurdering, er et forbud dog ikke udelukket. I så fald må et forbud efter SPS-aftalens artikel 5, stk. 7, baseres på de på reguleringstidspunktet disponible relevante oplysninger. Anvendelsen af denne undtagelse er begrænset derved, at yderligere oplysninger, som er nødvendige for, at der kan foretages en mere objektiv risikovurdering, skal søges indhentet med henblik på inden for en rimelig frist at foretage en vurdering af forbuddet i lyset heraf.

Hvis ovennævnte betingelser om en passende risikovurdering kan overholdes, vil et forbud baseret på forskelle i karakteristika mellem økologiske og ikke-økologiske produkter kunne gennemføres. Et forbud kan derimod ikke baseres på forskelle, som ikke knytter sig til selve produktet, herunder vedrørende produktionsmåde og produktionsmetode".

5.3 Konklusion

Det er samlet underudvalgets vurdering, at et forbud mod import af ikke-økologiske fødevarer ikke vil kunne gennemføres på grund af Danmarks EU-retlige forpligtelser.

[6] Jævnfør underudvalgets hovedrapport, afsnit 5.1.1.(b).

[7] Report of the WTO Appellate Body on Japan- Texas on Alcoholic Beverages, WT/DS8, 10 and 11, pp. 20-21.

[8] Se bl.a. Report of Panel on United States - Standards for Reformulated and Conventional Gasoline, 35 I.L.M. 274 (1996), pr. 6.11, eller Report of Panel on United States - Restrictions on Imports of Tuna, 30 I.L.M. 1954 (1991).