Rapport fra underudvalget om Lovgivning, tillægsrapport

6 Mærkning af fødevarer som økologiske

Inden for rammerne af EU's regler er der adgang til at mærke landbrugsprodukter og fødevarer som økologiske.

Betingelser for mærkning

I Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler er der fastsat fælles regler for, hvilke krav der skal være opfyldt for, at der kan ske mærkning af de nævnte varer som økologiske.

Mærkning kan kun ske, hvis visse minimumskrav til produktionsmetoden er opfyldt. Et uddrag af disse krav er følgende:

"PRINCIPPER FOR ØKOLOGISK PRODUKTION PÅ BEDRIFTERNE[9]

Planter og andre vegetabilske produkter

1. Principperne som anført i dette bilag skal normalt have været anvendt på parcellerne i en omlægningsperiode på mindst to år inden udsåningen eller, i tilfælde af flerårige kulturer bortset fra enge, på mindst tre år inden første høst af de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a). Kontrolorganet kan med samtykke fra den kompetente myndighed beslutte, at denne periode i visse tilfælde forlænges eller forkortes under hensyn til parcellernes tidligere udnyttelse.

   Den enkelte medlemsstat har navnlig mulighed for at reducere omlægningsperioden til det absolutte minimum, hvis parcellerne er blevet behandlet med et produkt, der ikke omfattes af bilag II.B, som led i en foranstaltning til bekæmpelse af sygdom eller skadegørere, som medlemsstatens kompetente myndighed har gjort obligatorisk over for en bestemt kultur på sit område eller dele heraf.

   Følgende betingelser skal alle være opfyldt, hvis omlægningsperioden forkortes:

   • parcellerne skal allerede være omlagt eller under omlægning til økologisk landbrug
   • der skal være sikkerhed for, at der efter nedbrydningen af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel kun er ubetydelige restkoncentrationer i jorden og også i planten, hvis det drejer sig om en flerårig kultur
   • den pågældende medlemsstat skal informere de øvrige medlemsstater om sin beslutning om at gøre behandling obligatorisk og om omfanget af den forudsete forkortelse af omlægningsperioden
   • den høst, der følger efter behandlingen, må ikke sælges under betegnelsen økologisk.

2. Jordbundens frugtbarhed og den biologiske aktivitet i jorden skal i tilfælde, hvor det forekommer hensigtsmæssigt, opretholdes eller øges:
   1. ved dyrkning af bælgplanter, grøngødning eller planter med dybt rodnet efter en hensigtsmæssig flerårig sædskifteplan
   2. ved nedmuldning af organisk eller uorganisk kompostmateriale, som er produceret af bedrifter, der drives efter bestemmelserne i denne forordning. Indtil der vedtages fælles tekniske regler for biologisk animalsk produktion, kan biprodukter fra opdræt, såsom staldgødning, anvendes, hvis de kommer fra husdyrbrug, der overholder de gældende nationale forskrifter, eller, hvis sådanne ikke findes, internationalt anerkendt praksis for så vidt angår økologisk animalsk produktion.

   Andre supplerende tilskud af organiske eller uorganiske gødningsstoffer, der er nævnt i bilag II, kan kun anvendes, for så vidt en passende næring af de planter, der indgår i sædskifteplanen eller jordens gødskning ikke udelukkende kan sikres ved de fremgangsmåder, der er anført i første afsnit, litra a) og b).

   Med henblik på aktivering af kompost kan der anvendes egnede præparater på basis af mikroorganismer eller planter.

   Såkaldte biodynamiske præparater af stenmel, staldgødning eller fremstillet på basis af planter kan også anvendes til de i dette punkt omhandlede formål.

3. Skadegørere, plantesygdomme og ukrudt bekæmpes ved at samordne følgende foranstaltninger:
   • valg af hensigtsmæssige arter og sorter
   • en hensigtsmæssig sædskifteplan
   • mekaniske dyrkningsmetoder
   • beskyttelse af skadegørernes naturlige fjender på passende måder (f.eks. ved hjælp af hække og reder samt ved spredning af prædatorer)
   • ukrudtsafbrænding.

   De stoffer og midler, der er anført i bilag II, må kun anvendes i tilfælde af akut fare for afgrøden".

Vurdering

Forordningen indebærer, at ikke blot danske producenter, men også producenter fra andre EU-lande har krav på, at deres varer mærkes som økologiske, hvis Danmark indfører en mærknings-ordning, jf. forordningens artikel 12. Det bemærkes, at det nuværende Ø-mærke er et kontrolmærke. Først når det ændres til et kvalitetsmærke, er der tale om en mærkningsordning i forordningens forstand.

I det omfang, der kan ske en mærkning efter EU's regler, må dette også antages at kunne ske efter WTO's regler. Det følger af TBT-aftalens artikel 2, stk. 1, at importerede varer ikke må behandles mindre gunstigt end indenlandske varer. Et krav om mærkning må således ikke gennemføres på en sådan måde, at det favoriserer indenlandske økologiske varer.

Omvendt vil et mærkningskrav kunne gennemføres i overensstemmelse med TBT-aftalen, hvis det forfølger et lovligt formål og ikke behandler importerede varer mindre gunstigt end indenlandske varer. Dette krav må antages at være opfyldt, hvis mærkningen overholder EU's krav.

Mærkning med oplysning om ikke-økologiske varer

Det kan tilføjes, at der i henhold til mærkningsdirektivet ikke kan stilles krav om mærkning af en vare med oplysning om, at den ikke er produceret efter økologiske principper. En sådan mærkning kan dog ske frivilligt.