[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Rapport fra underudvalget om Lovgivning, tillægsrapport

7 Mærkning specielt af danske varer

 

Hvis Danmark tvangsmæssigt eller ved jordbrugernes frivillige foranstaltninger totalt omlægger produktionen til økologiske produktionsmetoder, som er videregående end EU's minimumskrav i forordning 2092/91/EØF, kan Danmark og dansk erhvervsliv have en interesse i, at dette fremgår af de danske varer.

En økologimærkning vil ikke være tilstrækkelig, idet den, som det fremgår af afsnit 6 ovenfor, også skal omfatte varer fra andre EU-lande, som opfylder minimumskravene i den nævnte forordning.

Oprindelsesland

En anden fremgangsmåde vil derfor være, at der stilles krav om, at alle dansk-producerede fødevarer skal være mærket med oprindelsesland. Om dette er muligt beror på EU's mærkningsdirektiv (Rådets direktiv af 18. december 1978 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmetoder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklamer for sådanne levnedsmidler (79/112/EØF), med senere ændringer), der harmoniserer de generelle mærkningsregler for fødevarer i fællesskabet.

Direktivet fastsætter, at færdigpakkede levnedsmidler bestemt til salg til forbrugerne skal mærkes med følgende oplysninger (der findes dog en række undtagelser):

  • identifikationsmærkning (identifikation af, fra hvilket vareparti en vare kommer)
  • fabrikantnavn, pakkevirksomhed eller en forhandler, der er etableret inden for EU
  • oprindelsesland, såfremt en udeladelse af oplysning herom vil kunne vildlede forbrugerne
  • varebetegnelse
  • ingrediensliste
  • nettoindhold
  • holdbarhedsdato
  • opbevaringsforskrift, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at den anførte holdbarhed kan overholdes
  • brugsanvisning, såfremt en udeladelse heraf vil kunne indebære, at det pågældende levnedsmiddel ikke anvendes på rette måde

Det er ikke muligt nationalt at fastsætte mærkningsbestemmelser, som går ud over mærkningsdirektivet.

Der er efter direktivet ikke mulighed for, at der ved dansk lovgivning stilles et generelt krav om, at danske landbrugsvarer mærkes med, at de er produceret her i landet. Det hænger sammen med, at bestemmelsen om mærkning med oprindelsesland er beregnet til færdigproducerede levnedsmidler til forbrugerne, såfremt en undladelse af oplysning herom vil kunne vildlede forbrugerne.[10]

Frivillig mærkning

Mærkningsdirektivet hindrer ikke, at danske producenter (såvel i den primære produktion som i forarbejdnings- og detailhandelsleddet) frivilligt mærker deres varer med oplysning om, at de er produceret i Danmark. Dette kan have betydning for forbrugernes valg, hvis danske produktionskrav er totalt omlagt til økologiske metoder.

Det er udvalgets vurdering, at WTO-reglerne ikke tilføjer yderligere restriktioner vedrørende mærkning af varer med oprindelsesland.


[10] Et eksempel vil være en vare, der betegnes "græsk salat", men er fremstillet i Finland.
 

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]