Opsamling af data for diffus forurening

3.0 Indsamlede data

3.0 Indsamlede data
3.1 Datamaterialets geografiske fordeling
3.2 Grafisk fordeling af analysedata for indhold af tungmetaller
3.3 Grafisk fordeling af analysedata for indhold af PAH- forbindelser
3.4 Prøvetagningsdybder
3.5 Karakteristika for de analyserede jordprøver
3.6 Analysemetoder
3.7 Kildekarakteristika

3.0 Indsamlede data

Som resultat af dialogen med amter og kommuner er der indhentet 79 rapporter. Gennemgangen af rapporterne viste, at 56 af disse rummede relevante data. I bilag 2 er listet de indsamlede rapporter, hvilke af disse der indgår i databasen samt antallet af analyserede jordprøver.

3.1 Datamaterialets geografiske fordeling

Til illustration af datamaterialets geografiske fordeling er der i tabel 3.1 opgjort en række nøgletal for det indsamlede data materiale.

Som geografisk opdeling er anvendt amterne samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Denne geografiske opdeling angiver ikke om datamateriale er modtaget via et amt, kommune eller Miljøstyrelsen.

De indsamlede rapporter repræsenterer materiale fra 11 amter samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Materiale fra 10 amter, samt Frederiksberg og Københavns Kommuner indgår i databasen.

I tabel 3.1 er der vist antallet af indsamlede rapporter, anvendte rapporter, og analyserede jordprøver, der indgår i databasen. Nøgletal for det indsamlede materiale er fordelt på de 12 enheder, dvs. 10 amter samt Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Tabel 3.1 Indhentet og anvendt rapportmateriale, samt antallet af analyserede jordprøver i de anvendte rapporter.

Data i tabellen viser, at hovedstadsområdet (Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune) bidrager med 55% af rapportmaterialet, henholdsvis 62% af de analyserede jordprøver.

Hovedstadsområdet repræsenterer således, overordnet set, mere end halvdelen af de data, der findes i DifJord-databasen.

3.2 Geografisk fordeling af analysedata for indhold af tungmetaller

I DifJord-databasen er der i alt registreret 15.776 analyseresultater for indhold af tungmetaller i jord. Antallet af analyseresultater er bestemt som en samlet sum af antal analyseresultater for de 8 tungmetaller.

De indsamlede data repræsentere 10 amter samt Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Tabel 3.2 viser antallet af udførte analyser, fordelt på de enkelte metaller og på geografisk oprindelse.

Tabel 3.2 Antal metalanalyser på udtagne jordprøver fordelt på de enkelte enheder.

Med baggrund i tabel 3.2 bemærkes følgende til den geografiske fordeling af datamaterialet:

• Bly er den analyseparameter, der oftest er anvendt i forbindelse med undersøgelse af diffuse tungmetalforureninger af jord. I databasen er der i alt registreret 3.267 analyser for indhold af bly i jord.
• 43% af arsen analyserne er fra jordprøver, der er udtaget i hovedstadsområdet.
• 62% af bly analyserne er fra jordprøver, der er udtaget i hovedstadsområdet.
• Mellem 79% og 97% af de øvrige analyser er fra jordprøver udtaget i hovedstadsområdet, med undtagelse af platin. Platinanalyserne er fra Bornholm.

I forbindelse med tolkning af analyseresultaterne i databasen skal det bemærkes, at ikke alle analyseresultater er dobbeltbestemmelser, men kan være enkeltbestemmelser.

3.3 Geografisk fordeling af analysedata for indhold af PAH-forbindelser

I DifJord-databasen er der i alt registreret 19.782 analyseresultater for indhold af PAH-forbindelser i jord. Antallet er bestemt som en samlet sum af dels de 16 enkeltkomponenter, dels totalindholdet af PAH. Databasen indeholder desuden 609 data for indhold af totalkulbrinter i de analyserede jordprøver.

De indsamlede data repræsenterer 6 amter samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Antallet af jordprøver, der er analyseret for en eller flere udvalgte PAH-forbindelser eller total PAH, er vist i tabel 3.3. Antallet af analyserede jordprøver er fordelt på dels de enkelte parametre, dels de geografiske oprindelser.

De 7 PAH-forbindelser, der er medtaget i tabel 3.3 svarer til de PAH’er, hvis sum Miljøstyrelsen definerer som total PAH, /2/. Analyseresultaterne angivet som total PAH i det indsamlede datamateriale, svarer ikke til denne definition som udgangspunkt. Analyseresultaterne er defineret som besluttet i de enkelte referencer.

Tabel0303

Tabel 3.3 Antallet af udvalgte PAH-analyser på udtagne jordprøver, fordelt på amterne og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til de indsamlede PAH-data skal der knyttes følgende kommentarer:

• For de 7 udvalgte PAH-forbindelser udgør datamaterialet fra hovedstadsområdet mellem 83% og 99% af det samlede materiale i databasen.
• For de resterende 9 PAH-forbindelser udgør materialet fra hovedstadsområdet mellem 77% og 89% af data i databasen.
• For total PAH udgør data fra hovedstadsområdet 69% af materialet i databasen. Indholdet af total PAH er bestemt enten ved en analyse, eller som sum af en række enkeltkomponenter.
• I det indsamlede materiale har parameteren Benz(j)fluoranthen ikke været bestemt og oplyst specifikt.

3.4 Prøvetagningsdybder

I databasen indgår prøvetagningsdybden for de udtagne jordprøver. Prøvetagningsdybden er angivet som top og bund af et prøvetagningsinterval. For de jordprøver, der er udtaget i et bestemt niveau (dybde), er der angivet samme værdi for top og bund. Dybderne er angivet i meter under terræn (m u.t.).

I tabel 3.4 er der for en række udvalgte prøvetagningsdybder vist antallet af udtagne jordprøver. Som udgangspunkt for tabellen er der for hver jordprøve beregnet en prøvetagningsdybde. Prøvetagningsdybden er beregnet som midtpunktet af prøvetagningsintervallet for den enkelte jordprøve.

Tabel0304

Prøvetagningsdybde for udtagne jordprøver fordelt på de forskellige enheder. Dybden er beregnet som midtpunktet af det aktuelle prøvetagningsinterval.

Materialet omfatter data om prøvetagningsdybderne for 3.233 jordprøver svarende til 97% af de medtagne jordprøver i databasen. Til disse 97% kan der knyttes følgende kommentarer:

• Mere end halvdelen af jordprøverne (55%) er udtaget indenfor intervallet 0,0 til 0,2 m.u.t. svarende til, at midtpunktet af prøvetagningsintervallet er beliggende i intervallet fra 0,0 til 0,1 m.u.t.
  
• 93% af jordprøverne er udtaget indenfor intervallet fra 0,0 til 1,0 m.u.t., svarende til at midtpunktet af prøvetagningsintervallet er beliggende i intervallet fra 0,0 til 0,5 m.u.t.
  
• Ingen af jordprøverne, eller dele af dem, er udtaget fra dybder større end 5 m.u.t.

De aktuelle prøvetagningsdybder for jordprøverne i databasen viser, at det som forventet er data om de overfladenære jordlag, der indgår i databasen.

3.5 Karakteristika for de analyserede jordprøver

Jordartsbeskrivelsen på det udtagne prøvemateriale indgår i databasen. For 2.300 jordprøver er den primære jordart beskrevet, svarende til 69% af datamaterialet. For 2.214 jordprøver er der desuden registreret supplerende geologiske beskrivelser af prøvematerialet.

I tabel 3.5 er vist antallet af prøvebeskrivelser fordelt på de enkelte jordarter.

Tabel 3.5 Antallet og fordeling af jordartsbeskrivelse på de udtagne jordprøver.

Jordartsbeskrivelsen for de udtagne jordprøver viser, at beskrivelsen af prøvematerialet falder indenfor følgende 4 hovedgrupper:

• muld, (tørv, gytje,), med 51,5% af de beskrevne prøver,
• fyld, med 25% af de beskrevne prøver,
• sand og grus med 12% af de beskrevne prøver, samt
• ler og silt med 11% af de beskrevne prøver.

Prøvebeskrivelserne indikerer, at prøvematerialet typisk - som forventet - er udtaget terrænnært. I forbindelse med beskrivelsen af den primære jordart, kan der være en vis usikkerhed, afhængig af beskriverens erfaring og viden. Som eksempel på usikkerheden af en prøvebeskrivelse kan f.eks. nævnes, at overgangen fra "Muld, leret" til "Ler, muldet" ikke er entydig og derfor kan vurderes forskelligt.

De analyserede jordprøver er ofte blandet af en række delprøver. Tabel 3.7 viser, hvor mange delprøver de 3.316 jordprøver i databasen er blandet af.

Tabel 3.6 Antallet af delprøver i de analyserede jordprøver.

Omkring 50% af de jordprøver, der er medtaget i databasen er sammen- stukket af 5 delprøver. 1/3 af jordprøverne er ikke blandingsprøver.

I tabel 3.7 er vist en række data om pH og tørstofbestemmelse på det beskrevne prøvemateriale i databasen.

Tabel 3.7 pH og tørstof på udtagne jordprøver.

3.6 Analysemetoder

I tabel 3.8 og 3.9 er der for en række analysemetoder vist antallet af prøver, der er analyseret for de forskellige analyseparametre.

I tabel 3.8 er vist de analysemetoder, der er anvendt til bestemmelse af prøvernes indhold af tungmetaller, samt hvor ofte metoden er benyttet.

Foruden de traditionelle analysemetoder, her defineret fra AAS til ICP-AES, er der i visse tilfælde anvendt andre metoder eller standarder ved de kemiske analyser.

For disse metoder eller standarder er der i noterne til tabellen angivet det aktuelle analyselaboratorium. Det skal bemærkes, at den beskrevne metode i visse tilfælde udemærket kan dække over en af de traditionelle analysemetoder.

Tabel0308 

Anvendte analysemetoder til bestemmelse af prøvematerialets indhold af tungmetaller.

I tabel 3.9 er vist de analysemetoder der er anvendt til bestemmelse af prøvematerialets PAH-indhold, samt i hvilket omfang metoden er benyttet.

Foruden de traditionelle analysemetoder, her defineret fra GC/FID til PID/FID, er der i visse tilfælde anvendt andre metoder eller standarder ved det gennemførte analyseprogram.

For disse metoder eller standarder er der i noterne til tabellen angivet det aktuelle analyselaboratorium. Det skal bemærkes, at den beskrevne metode i visse tilfælde udemærket kan dække over en af de traditionelle analysemetoder.

Tabel0309

Anvendte analysemetoder til bestemmelse af prøvematerialets indhold af PAH-forbindelser og total kulbrinter.

3.7 Kildekarakteristika

I flere tilfælde er det indsamlede datamateriale relateret til en eller flere lokale kilde(r) til diffus jordforurening. I sådanne tilfælde er udvalgte data for disse kilder registreret i databasen. I tabel 3.10 er vist antallet af sådanne data i databasen.

Tabel 3.10 Antallet af data om kildekarakter til den diffuse jordforurening.

Som det fremgår af tabellen er en del af de indsamlede data umiddelbart relateret til en kilde for diffus jordforurening. Det skal bemærkes, at en række af de indsamlede data er relateret til mere end en kilde.

I relation til anvendelse af data om trafikintensiteten skal det bemærkes, at databasen ikke rummer informationer om den tidsmæssige udvikling af den aktuelle trafikbelastning.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]