Miljødialog med kollegaer

8. Hvordan kan du tilrettelægge dialogen efter et miljøprojekt?

Når projektet er slut, skal du og ledelsen præsentere resultaterne, og I skal tage initiativ til en eller anden form for opfølgning og eventuel videreførelse. 
For det meste vil der være tale om en ”on-going” proces, som aldrig stopper, uanset om virksomheden har opnået miljøcertifikat, indført ny teknologi, fået et miljømærke eller lignende.

Efter afslutningen af et projekt vil du ofte opleve en vis afmatning og afventende holdning blandt mange kollegaer, og der kan være behov for en særlig indsats for at fastholde gejsten og motivationen. 

8.1 Vis at det nyttede 

Som tidligere nævnt (råd 6.3) er det vigtigt at begynde med en miljøstatus, så det er muligt at måle en miljøforbedring. Nu, hvor projektet er færdigt, er tiden inde til at vise resultaterne af indsatsen. Der kan være flere måder at vise resultatet på og flere typer indikatorer, du kan bruge.

Du kan bruge indikatorer, som præcist fortæller noget om de miljømæssige resultater, fx:
• Procentreduktion i affaldsmængde pr. produceret enhed
• Procentreduktion i energiforbrug pr. produceret enhed
• Procentreduktion i kemikalieforbrug pr. produceret enhed
• Procentreduktion i brændstofforbrug pr. km pr. køretøj
• Procent indkøbte råvarer som er miljømærkede

Disse indikatorer skal skræddersyes til det projekt, I har gennemført, så de præcist fortæller noget om de miljøforhold, I ønskede at forbedre og de mål, I ønskede at opnå.

Du kan også bruge indikatorer, som fortæller noget om kommunikationen og engagementet under projektforløbet, fx:
• Antal henvendelser/forslag vedrørende miljø
• Antal timer brugt på miljøprojekter
• Procent frivillige til arbejdsgrupper
• Procent deltagelse til frivillige miljøarrangementer
• Antal udkomne nyhedsbreve

Udgiver din virksomhed et grønt regnskab, miljøredegørelse eller lignende, kan du bruge resultaterne i regnskabet til at vise, om I opfylder jeres mål eller ej.

Og er det gået godt, er der jo al mulig grund til at fejre resultatet. At fejre succes’er er en markering af, at ledelsen tager den positive ændring og personalet alvorligt. At fejre en succes i fællesskab, er begyndelsen til forberedelsen af nye forbedringsprojekter.

8.2 Brug miljørevision til en diskussion om forløb og resultater

For de virksomheder, der har et miljøledelsessystem og derfor også gennemfører miljørevisioner med jævne mellemrum, er det en god idé at bruge disse til en diskussion af forløbet af projekterne og resultaterne.

Mange virksomheder anvender miljørevisionen til alene at afdække, om deres system er i overensstemmelse med standardens krav. Det er lidt synd, fordi der her er en mulighed for dialog om andre emner, når man nu alligevel har fat i folk. Der vil komme mere information og viden frem ved at bruge miljørevisionen til at finde ud af, dels hvor systemet fungerer uhensigtsmæssigt og dels, hvordan de enkelte opgaver kan gøres smidigere og mere effektive.

Det bliver samtidig en mere behagelig opgave for miljørevisorer, hvis revisionen også kan indeholde spørgsmål til kollegaerne, om de har forbedrings- eller ændringsforslag. Miljørevisionen bliver herved endnu et forum for input til miljøforbedringer og fremadrettede aktiviteter.

8.3 Brug lederudvikling til at fastholde motivationen

Engagementet i miljøarbejdet og motivationen til at fortsætte kommer ikke alene fra en teknisk indsigt, men også fra kollegaernes holdning til virksomheden generelt. Det kan derfor være en god idé at lægge vægt på at udvikle et større engagement hos de enkelte kollegaer - og måske især hos mellemledergruppen. Deres evne til at motivere kollegaerne er af afgørende betydning.

På længere sigt kan målet være at danne selvstyrende “arbejdssjak”, som har ansvar for miljøforbedringer inden for deres eget område.

Et udviklingsforløb (fx et kursus) kan tage udgangspunkt i virksomhedens miljøforhold, miljøproblemer generelt og udvikling af en personlig miljøbevidsthed. Men det bør samtidig også dreje sig om samarbejde, kommunikation, edb og kendskab til virksomheden i almindelighed, så miljøarbejdet bliver en integreret del af virksomhedens dagligdag.

For eksempel bliver driftsafdelingerne ofte langt mere engagerede i miljøarbejdet, når de får pligt til at udarbejde årlige ”grønne regnskaber”, hvor de bl.a. skal komme med forslag til forbedringsmål mv.

Hvis virksomheden rider på en bølge af flotte resultater, skal man være særlig opmærksom på nye ansatte. De har ikke været med på den lange vandring og “mærket suset”. Derfor kan de have meget vanskeligt ved at give ledelsessystemet samme opbakning som de andre. Uddannelsen og introduktionen af nye kollegaer bør derfor også indeholde en introduktion til miljøarbejdet.

8.4 Hent ny inspiration udefra

Efter at have arbejdet med miljøspørgsmål i længere tid kan der komme et punkt, hvor det er svært at få nye idéer, og hvor I trænger til lidt inspiration. Her kan det være oplagt at komme lidt væk fra ”andedammen” og se og høre, hvordan andre griber tingene an.

Det behøver ikke at være hos nært beslægtede virksomheder. I kan sagtens få nye idéer og inspiration fra arbejdspladser, som I ikke umiddelbart tror, I har så meget tilfælles med.

Prøv at arrangere et virksomhedsbesøg til en anden miljøansvarlig virksomhed i lokalområdet, besøg en leverandør, forsyningsanlæg, rensningsanlægget eller det lokale affaldsbehandlingsanlæg.

En anden mulighed er at arrangere et miljøtemaforedrag med en ekstern oplægsholder. Der findes mange gode og inspirerende folk rundt omkring på virksomhederne, som tager miljøarbejdet alvorligt og som gerne vil fortælle deres historie og dele de gode og mindre gode erfaringer med dig og dine kollegaer.

8.5 Sørg for at miljøarbejdet fortsat er synligt

Når miljøarbejdet kommer ind i en fast rutine, mister det synligheden i organisationen og får måske nogle til at tro, at det var en enlig svale. Hold fast i de små projekter, som giver synlige resultater – brug ikke alt krudtet ved første skud.

De fleste finder det oplagt og overskueligt at gribe fat i de mange små handlingsforslag til et bedre miljø. Det var de indlysende ressourcenedsættende besparelser – små projekter, men også små gevinster og forbedringer. Senere, efterhånden som man får et større overblik, tænker man i større projekter med en stor miljømæssig og økonomisk gevinst og med større miljømål til følge.

Miljømæssigt vil det også give en anselig forbedring, men det er vigtigt at være opmærksom på, at de store projekter ofte ikke er så synlige og nærværende som de små. Det kan give anledning til myter om, at miljøarbejdet er gået i stå.

Det er vigtigt, at også de små handlinger figurerer i virksomheden, selv om de store projekter opfylder målene til fulde. Kollegaerne skal bevare troen på, at miljøarbejdet har en høj prioritet.