Genanvendelse af slam til fremstilling af organisk rig overfladejord

7. Sortjorden som vækstmedie

7.1 Spiringsforsøg
7.2 Vækst af græs på et år gammel sortjord fra Aars Renseanlæg
7.3 Vækstforsøg på forsøgsparceller

For at belyse sortjordens kvalitet som vækstmedie blev der foretaget forskellige forsøg, der skulle vise, om sortjorden hæmmede spiringsevnen, og om der kunne vokse planter herpå. I dette afsnit præsenteres resultaterne af de spiringstests, som er udført, og de vækstforsøg, som blev foretaget på lagret sortjord.

7.1 Spiringsforsøg

Der blev foretaget spiringstest på følgende medier:

• Tre typer nyblandet sortjord,
• To forskellige, 1 år gamle sortjordsblandinger (Aars-stakken),
• Kontrolforsøg med destilleret vand

Til test af spiring blev anvendt karsefrø. Spiringsprocenten var på 100% for alle prøver. Spirelængdernes middel og spredning ses i Figur 7.1.

Figur 7.1
Spirelængder (middelværdi +/- spredning) på de nyblandede sortjorde, på to 1 år gamle sortjorde samt på en kontrol på destilleret vand.

Det ses af Figur 7.1, at nyblandet Aars-sortjord har en tendens til hæmning af væksten. Dette kan forklares med en høj pH på omkring 12. Marselisborg-sortjorden virker måske stimulerende på væksten.

Væksten på de to typer et år gamle sortjorde er lige så god som på kontrollen.

7.2 Vækst af græs på et år gammel sortjord fra Aars Renseanlæg

Der blev endvidere foretaget forsøg for at undersøge spiring og vækst af græs i 1 år gammel sortjord, sammenlignet med råjord i form af en lerjord og en sandjord. Råjorden er ikke gødet under forsøget. En kasse med huller i bunden blev inddelt i 3 parceller (Figur 7.2), der hver blev fyldt med 5 cm af hver af de 3 typer jord. Parcellerne blev tilsået med græsfrø (mini-turf-type). Parcellerne blev vandet efter behov og sat under plantelys i 19 timer/døgn og ved ca. 20 ° C. Græsset blev klippet ned til 5 cm en gang om ugen. Afklippet græs blev opsamlet og tørstoffet bestemt.

7.3 Vækstforsøg på forsøgsparceller

Efter 2 måneders lagring blev ca. 3/4 m³ sortjord fra hver af de tre sortjordsstakke udlagt på parceller af 1,5x1,5 m² i et 30 cm tykt lag. På dette tidspunkt var sortjorden ikke færdigmodnet, men der var forsøgt afgravet de øverste lag i containerne. Herefter lå parcellen to måneder inden tilsåning. Parallelt blev anlagt en tilsvarende parcel med sand og en parcel med kalkbehandlet slam fra Aars renseanlæg, der havde lagret 1 år.

Nibe parcellen

Relativt få græsfrø spirede i Nibe-parcellen. Over store dele af denne parcel havde et lag alger etableret sig i løbet af sommeren. Algerne tørrede ud til at hårdt, sort lag, der hindrede spiring. I de områder af parcellen, der var fri for alger, var væksten af græsset sparsomt: Stråene var korte, tynde og lyse, og viste tydelige tegn på stress.

Marselisborg parcellen

Den bedste spiring skete i Marselisborg-parcellen, hvor et tæt græstæppe udviklede sig på få uger. Lange kraftige og mørkegrønne strå stod tæt. Sortjord baseret på anaerobt stabiliseret slam og lagret i fire forårs-/sommermåneder synes således egnet til såning med græs. I nogle tilfælde vil lagring i kun to måneder formodentlig være tilstrækkeligt, idet tomatfrø fra slammet og invaderende frø fra omgivelserne spirede allerede indenfor de første uger efter udlægning af parcellen. Tomatfrø kan dog være et problem i visse anvendelser.

Aars parcellen

I Aars-parcellen var der spiring og vækst på ca. 50% af overfladen. Den øvrige overflade var hård og knoldet. Hele overfladen blev grundigt findelt vha. kultivator og rive, hvorefter der igen blev sået. Efter denne behandling spirede græsset på hele overfladen og dannede tætte, kraftige tuer.

Sand parcel

Til sammenligning var etableret en sandparcel og en parcel med rent, lagret slam. Forskellige plantearter invaderede sandparcellen straks efter den blev etableret. Pga. sandets lave markkapacitet (vandbindingsevne og næringssaltindhold) var bevoksningen dog, - også efter tilsåning – yderst sparsom. Det skal nævnes, at der var megen nedbør i løbet af sommeren, hvilket mindskede vandstress.

Parcel med kalkbehandlet slam

Overfladen i parcellen med rent, kalkbehandlet slam var mere hård og knoldet end Aars sortjords-parcellens overflade. Knoldene kunne ikke brydes med kultivator og rive, så græsset spirede kun i revnerne, hvor det til gengæld groede fint. Eventuel etablering af et humusholdigt vækstlag baseret på rent, kalkbehandlet og lagret slam, kræver samme forbehandling som beskrevet for Aars parcellen.

De udlagte sortjorde var som tidligere nævnt ikke fuldt modnede ved udlægning. I juni måned året efter var der en meget kraftig og god vækst på Marselisborg og Aars parcellerne. Det kalkbehandlede slam uden mineraler udviste tilsvarende godt vækst.

Nibe parcellen udviste stadig dårlig vækst, og parceller med sand udviste stadig dårlig vækst og tegn på stress.