Genanvendelse af slam til fremstilling af organisk rig overfladejord 8. Miljøbeskyttelse8.1 Lugt og æstetiske forhold Indledning I forbindelse med lagring af sortjorden er der forskellige elementer, der skal tages hensyn til i relation til miljøbeskyttelse. De vigtigste elementer i denne forbindelse er:
I dette kapitel beskrives summarisk ovennævnte forhold, og den samlede miljøeffekt vurderes. 8.1 Lugt og æstetiske forhold I forbindelse med produktion og lagring af sortjorden er det af stor betydning, at dette kan udføres på en for producenten og omgivelserne betryggende måde. En af de vigtige forhold ved dette vil være en minimering af lugtgener af hensyn til omgivelserne og de mennesker, som skal producere produktet. Et andet forhold er selve produktets sammensætning og konsistens. Materialet skal gerne have en porøs jordagtig konsistens og lugt efter modning, som gør det æstetisk at arbejde med for brugere af produktet. Der bør gennem hele forløbet med fremstilling lagring og udlægning i parceller foretages karakterisering og vurdering af sortjorden ud fra farve, lugt og struktur. Produktet bør være modent inden beplantning. 8.2 Hygiejne Når sortjorden lagres og spredes, er det vigtigt at undgå risici for smitte. For at vurdere, om kontakt med sortjorden indebærer en risiko for smitte, er stakkene undersøgt for de indikatororganismer, der er valgt til slambekendtgørelsen: Tabel 8.1
Bortset fra de Fækale Streptokokker i Nibe stakken lever indholdet af indikatororganismer op til det krav, der i Slambekendtgørelsen sammen med en slambehandlingsteknik stilles til materiale, der er kontrolleret hygiejniseret (Bek. Nr. 823 af 16. september 1996, hvilket dog samtidig kræver en godkendt stabiliseringsteknik, fx kalkbehandling; pH > 12 i tre måneder). Kravene er:
Analyseresultatet er ikke overraskende, da de to grupper af mikroorganismer er tilpasset et liv i anoxisk miljø ved konstant legemstemperatur, hvorfor de ikke trives i et kompostlignende miljø med skiftende temperaturer og fugtighedsprocenter samt eksponering for luft. Kalkbehandlingen har alene elimineret indholdet af E.coli og Salmonella. Analyseresultatet er i overensstemmelse med litteratur, der omhandler fækale organismers overlevelse og reduktion udenfor værterne (Obeng og Wright 1987, Mara og Cairncross 1989, Engen et al. 1994). Den hygiejniske kvalitet af Nibe stakken underbygger projektets øvrige analyseresultater, der viser, at sortjorden ikke har været modnet. Såfremt sortjorden skal anvendes til formål uden hygiejniske begrænsninger, bør slammet inden anvendelsen være kontrolleret hygiejniseret fx ved kalkbehandling. 8.3 Miljøfremmede stoffer, metaller og næringssalte Miljøfremmede stoffer Risikoen for nedsivning af miljøfremmede stoffer kan mindskes ved at anvende slamkvaliteter, som har et lavt indhold, og som overholder gældende regler for slams anvendelse som gødning på landbrugsjord. Der er i slambekendtgørelsen udvalgt nogle organiske stofgrupper og metaller, som skal overholde givne grænseværdier. Grænseværdierne er baseret enten på indholdet i forhold til tørstofindhold eller i forhold til fosforindholdet. De organiske stoffers nedsivningsrisiko kan ikke besvares på basis af denne rapport. Det forventes dog, at den aerobe omsætning af organisk stof samtidigt i stor udstrækning omsætter de fire organiske stofgrupper, der fokuseres på i forbindelse med landbrugsdrift. Metaller Da sortjord vil erstatte anvendelsen af kunstgødning, kan metallerne vurderes på samme måde som for slam, hvor metaller vurderes i forhold til fosforindholdet. Sortjordens indhold af metaller kan ses i relation til jordens forureningsklassificering. De danske amter anvender klasser af jordtyper med hensyn til renhed. Såfremt ikke forurenet sand eller anden jord, med metal koncentrationer i baggrundsniveau, blandes med slam, som overholder kriterierne for landbrugsanvendelse, vil sortjorden have metalkoncentrationer, som i langt de fleste tilfælde vil overholde amternes kriterier for ren jord. Et eksempel på en konkret sammenligning ses i Bilag 1. Nitrat Nedsivning af nitrat er en anden potentiel risiko, som myndigheder ligeledes skal forholde sig til. Sortjordens indhold af kvælstofforbindelser vil minimum være halveret under modningen. Dette er sket ved en kombination af fordampning af ammoniak og biologisk kvælstoffjernelse. Sortjord har et overskud af organisk stof i forhold til kvælstof, hvilket øger sortjordens denitrifikationspotentiale. Det er dog ikke muligt ud fra undersøgelsens resultater at vurdere den faktiske nedsivning. Det er dog muligt at forholde sig til denne problemstilling ved en sammenligning af udlægning af sortjord med udlægning af en naturligt forekommende topjord med det samme indhold af organisk stof. Tabel 8.2
# Schachtschabel et al 1992, tabel 23. Af Tabel 8.2 fremgår, at indholdet af organisk stof og kvælstof i de færdigmodnede sortjordsprodukter er lavere, end hvad der findes i andre terrestriske økosystemer på nær landbrugsjord. Sortjorden fra Nibe er ikke medtaget i tabellen, da denne på mange måder ikke opfylder kravene til et modnet sortjordsprodukt. Af tabellen fremgår også, at indholdet af organisk stof i sortjorden, som har lagret i 1 år, er lavere end overfladelaget fra Marselisborg- og Aars-stakkene. Dette skyldes, at der er tilsat mere mineralsk materiale til disse sortjordsprodukter (forholdet 1:3 og 1:4 mod 1:2). Da kvælstofindholdet i sortjorden er på niveau med indholdet i de i Tabel 8.2. undersøgte jordtyper, vil det samlede kvælstofindhold i sortjorden således ikke udgøre en større risiko end almindelige jorde med hensyn til potentiel kvælstofudsivning. Risikoen for nitratnedsivning ved udlægning af topjord på en lokalitet med lav bonitet bør derfor ikke være anderledes for sortjord end for en anden naturlig organisk rig topjord. Riskoen for nedsivning kan minimeres ved at udlægge sortjord om sommeren, hvor grundvandsdannelsen er lav. Desuden kan sortjorden allerede ved udlægning tilsås, således at uorganisk kvælstof delvist kan optages af de spirende planter. 8.4 Sortjord som alternativ til anden afskaffelse af slam Anvendelse og produktion af sortjord kan ikke stå alene i en miljøvurdering, idet alternativer til denne genanvendelse kan være deponering og forbrænding. Der er ikke foretaget sammenligninger af miljøbelastningen ved disse alternativer, men der vil i mange tilfælde være en mindre miljøbelastning og positive sidegevinster for miljøet, bl.a. mulighed for grønne vejskråninger (sammenlignet med golde skråninger, som ikke er et usædvanligt syn) og plantedække ved denne sortjords-anvendelse. 8.5 Afgifter og økonomi Den danske praksis for afgifter favoriserer genanvendelse, således at genanvendelse er uden eller med reduceret afgift. I forbindelse med sortjord er der ingen praksis, men overføres reglerne for slamgenanvendelse på landbrugsjord, kan slammet fritages, hvis kvaliteten og reglerne for genanvendelsen overholdes. Overføres dette princip til sortjord, bør sortjorden overholde kvalitetskravene til indholdsstoffer med henblik på gødningsgenanvendelsen for at være afgiftsfri. Et indhold af nonylphenol eller LAS vil efter modning kunne være væsentligt reduceret på grund af aerob, mikrobiel omsætning, hvorved genanvendelsen ikke nødvendigvis er problematisk. Denne problemstilling kendes også fra produktion af kompost. Afgiftsregler må afvente afklaring af Told & Skat m.fl., og en praksis på området. Generelt må det forventes, at økonomien i produktion og brug af sortjord er væsentligt billigere end forbrænding og deponering.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||