Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 - Danmarks forbrug og emissioner 1998 1. Indledning1. Indledning Miljøstyrelsen har bedt COWI om at foretage en samlet kortlægning af det danske forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer samt visse industrielt anvendte drivhusgasser i 1998. Opgørelsen er gennemført i forlængelse af tidligere kortlægninger af forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer (/1/, /2/, /3/, /4/, /5/, /6/, /7/, /8/ /10/ /15/, /16/), HFC-er (/5/, /6/, /7/, /8/ /10/, /15/, /16/) samt opgørelsen over forbrug og emissioner af 8 fluorerede og klorerede kulbrinter (/9/). Til forskel fra tidligere opgørelser er emissionen af drivhusgasserne HFC, PFC og SF6 korrigeret for import og eksport, når stofferne er anvendt i produkter, f.eks. køleskabe. Derved fås en mere præcis opgørelse af de aktuelle emissioner, end beskrevet i de tidligere forbrugs- og emissionsopgørelser. Kortlægningen gennemføres dels for, at Danmark kan opfylde sin internationale informationsforpligtigelse dels for at følge, hvorledes forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer og emissionerne af visse industrielt anvendte drivhusgasser udvikler sig. De ozonlagsnedbrydende stoffer, der reguleres af Montreal Protokollen, nedbryder jordens beskyttende ozonlag, således at nedbrydningen går meget hurtigere end den naturlige dannelse af ny ozon. Den naturlige balance bliver ødelagt, og den farlige ultraviolette stråling forøges. De ozonlagsnedbrydende stoffer har forskellig ozonlagsnedbrydende potentiale, ODP-værdi (ozone depleting potential). Drivhusgasserne bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges. Temperaturen på jorden stiger - og vi får klimaændringer. Blandt de ozonlagsnedbrydende stoffer er flere stoffer, som også har en kraftig drivhuseffekt. Også ozonlaget har en kraftig drivhuseffekt. Drivhusgasserne har forskellig potentiale som drivhusgasser. Potentialet udtrykkes ved drivhusgassernes GWP-værdi (global warming potential). De såkaldte "rene" drivhusgasser, der ikke har ozonlagsnedbrydende effekt, men som har høj GWP-værdi (HFC-er, SF6 og PFC-er), er omfattet af Kyoto Protokollen under Klimakonventionen. Miljøstyrelsen har udgivet en pjece om ozonlaget og drivhuseffekten /13/, og sammen med de øvrige nordiske lande en anden pjece om beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv /14/. Miljøstyrelsen har også udgivet en rapport om erstatning af drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 /20/. 1.1 FormålDet er opgørelsens formål at kortlægge 1998-forbruget af nyproducerede ozonlagsnedbrydende stoffer samt 1998-forbruget og den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF6. Opgørelsen foretages dels efter den metode, der har været gældende ved tidligere kortlægninger, dels efter de retningslinier, der er beskrevet af IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change (/12/). I bilag er vist de ozonlagsnedbrydende stoffer, som er reguleret af Montreal Protokollen, deres formel og ODP-værdier (Ozone Depleting), samt de "rene" drivhusgasser, som er omfattet af denne kortlægning, deres kemiske formel og GWP-værdier (Global Warming Potential). 1.2 Afgrænsninger og definitionerOzonlagsnedbrydende stoffer Ozonlagsnedbrydende stoffer indeholdt i importerede og eksporterede færdigvarer (produkter) indgår derfor ikke i denne kortlægning. Denne begrænsning er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinierne. Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som råvare ved fremstilling af andre stoffer f.eks. methylbromid og tetrachlormethan, og som dermed ikke emitteres til atmosfæren, er ikke omfattet af denne opgørelse. Oplysningerne om forbruget er modtaget fra blandt andet importører, leverandører og brugervirksomheder (ofte af indkøbsafdelingen) samt hentet fra Danmarks Statistiks Udenrigshandel. Denne dataindsamlingsmetode betyder, at det er oplysninger om de handlede mængder af stofferne, der indsamles. Køb-/salgstal benyttes i denne opgørelse som synonym for forbrugstal. Denne antagelse vurderes at være hensigtsmæssig og tilstrækkelig, fordi erfaringerne fra tidligere projekter viser, at der sker en udjævning med tiden. De solgte/indkøbte stoffer bliver løbende og inden for en kortere tidshorisont forbrugt. Det sker under alle omstændigheder til sidst. For flere brugervirksomheder er der tale om flere leverancer det samme år. Der er ingen produktion af de omfattede stoffer i Danmark. Derimod destrueres ozonlagsnedbrydende stoffer på Kommunekemi. Disse data er indsamlet i kortlægningen, men modregnes som ved alle tidligere kortlægninger ikke i forbruget. Da salg af methylbromid i Danmark er blevet forbudt pr. 1. januar 1998, er methylbromid ikke længere omfattet af opgørelsen. Drivhusgasser Denne kortlægning omfatter en opgørelse af den aktuelle emission af HFC-erne under hensyntagen til den tidsmæssige forskydning mellem forbruget og den reelle emission fra de forskellige anvendelsesområder. Opgørelsen af den aktuelle emission inkluderer, at evt. import og eksport af HFC-er, PFC-er og SF6 i produkter kvantificeres og beregnes. Det er første gang, at Danmark har udarbejdet en emissionsopgørelse af de nye drivhusgasser, hvor import og eksport af stofferne er medtaget. Dette er i overensstemmelse med den nyeste og mest præcise opgørelsesmetode (Tier 2) blandt valgmulighederne i "IPCC Guidelines" /12/. Denne udvidelse af opgørelsesmetoden har medført betydelige ændringer af den aktuelle emission for nogle af stofferne. 1.3 MetodeForbrug
Oplysninger til kortlægningen er i første omgang indhentet via et udsendt spørgeskema. Spørgeskemasvarene er efter behov suppleret med telefonisk indhentede oplysninger. Resultaterne i dette projekt er overvejende baseret på de oplysninger, der er modtaget fra de adspurgte virksomheder og importører mv. Opgørelsen af forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser kan erfaringsmæssigt ikke bygge alene på import- og eksportdata fra Danmarks Statistiks Udenrigshandel, idet statistikken er baseret på indberetninger fra importører/eksportører, hvor der kan ske en ukorrekt placering inden for varegrupperne. Oplysninger om forsyningen af CFC-er er for 1998 suppleret med Miljøstyrelsens dispensationer for brug af CFC og Told- og Skattestyrelsens registreringer af indbetalinger af CFC-afgift For CFC-erne anvendes ikke data fra Danmarks Statistik, fordi såvel nye som genbrugte stoffer registreres på positionsnumrene. Det er ikke muligt at skelne imellem nye og genbrugte CFC-er Oplysninger modtaget fra importører og leverandører er sammenholdt med oplysninger fra forbruger-virksomheder for at kontrollere for evt. uoverensstemmelser mellem købs- og salgsoplysninger og anvendelse af stofferne. I nogle tilfælde er anvendelse af enkeltstoffer skønnet ud fra 2 kilder, fordi langt hovedparten af de forbrugende virksomheder er kendt. I tilfælde, hvor anvendelsesområder for stoffer ikke er oplyst af alle bruger-virksomheder, er forbruget af enkeltstoffer skønnet ud fra oplysninger fra brancheforeninger og øvrige brancherelaterede organisationer. Der kan være uoverensstemmelser mellem oplysninger afgivet af leverandører og "bruger"-virksomheder. Det skyldes dels lagerforskyd-ninger eller manglende sammenfald mellem solgte og forbrugte mængder, dels at der kan være større eller mindre usikkerhed på den anvendte opgørelsesmåde internt i virksomhederne. Det skønnes, at den gennemsnitlige usikkerhed på rapportens forbrugstal (hvad der er solgt og købt), er plus/minus 5-10% og en smule større på data for anvendelsesområderne . Den relative usikkerhed vil i almindelighed være størst på de meget små forbrug. Emission
De ozonlagsnedbrydende stoffer er ikke medtaget under emissionsopgørelserne af drivhusgasserne, fordi disse stoffer er reguleret af Montreal Protokollen. For emissionen af de ozonlagsnedbrydende stoffer gælder det, at bruttoforbruget er lig med den potentielle emission. Det vil sige, at Potentiel emission = import + produktion - eksport - destruktion Opgørelsen af emissioner fra drivhusgasserne er baseret på en beregning af den aktuelle emission. Den aktuelle emission er emission i opgørelsesåret under hensyntagen til tidsforskydningen mellem forbruget og emissionen. Den aktuelle emission omfatter danske emissioner fra produktion, fra produkter i løbet af produktets levetid og fra bortskaffelse af produkterne. Den aktuelle emission er udregnet på basis af følgende analyser: "Top down" analysen. Ved "top down" analysen udregnes emissionen ud fra kendskabet til forbruget i alle anvendelsesår inden for de forskellige anvendelsesområder (forbrugsfordelingen) og målte, beregnede eller skønnede reelle emissioner i anvendelsesområdet (emissionsfaktorer). Denne opgørelsesmåde er anvendt i opgørelserne for de foregående år. "Bottom up" analysen. Ved "bottom up" analysen udregnes eller estimeres emissionen af de enkelte stoffer ud fra kendskabet til det markedssegment hvor stoffernes anvendelse i produktion og produkter, kendskab til import og eksport af produkter, kendskab til den teknologiske udvikling indenfor anvendelsesområderne, kendskab til indholdet af drivhusgasser i produkter, kendskab til produkters levetid og den aktuelle emission i brugsfasen og ved bortskaffelse. "Bottom-up" analysen er gennemført ud fra følgende aktiviteter:
I dette års opgørelse, er forbrug og emissioner af drivhusgasserne, så vidt muligt opgjort på enkeltstoffer selvom forbruget af visse HFC-er har været meget begrænset. Det er gjort af hensyn til opgørelsens gennemskuelighed ved beregning af GWP-værdien. Det har dog været nødvendigt, fortsat at anvende en kategori for "Andre HFC-er" idet ikke alle importører og leverandører har en udspecificeret opgørelse af salget på enkeltstoffer. Usikkerheden ved opgørelse af den aktuelle emissionerne er en del større end usikkerheden på forbrugsdata, selv om de bedst egnede emissionsopgørelsesteknikker er anvendt. 1.4 StyregruppeProjektet har været fulgt af en styregruppe. Styregruppen har påset, at projektet er gennemført som planlagt, og gruppen har kommenteret opgørelsens resultater. Styregruppen bestod af
|
|||