Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 - Danmarks forbrug og emissioner 1998

2. Sammenfatninger

2. Sammenfatninger
2.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer
2.2 Drivhusgasser
2.2.1 HFC-er
2.2.2 Svovlhexafluorid
2.2.3 Perfluorerede kulbrinter

2.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer

Det ODP-vægtede forbrug er i 1998 opgjort til ca. 101,5 ODP-tons, hvilket er en mindre reduktion på 9,5 ODP-tons i forhold til 1997.

Ud fra fordelingen af det ODP-vægtede forbrug i 1998 på de enkelte stoffer, kommer bidraget stort set kun fra HCFC 141b og HCFC-22. Ca. 67% af bidraget kommer fra HCFC-141b og ca. 29% af bidraget kommer fra HCFC-22.

I nedenstående tabel er det ODP-vægtet forbrug beregnet ud fra oplysninger om import fra Danmarks statistik, importører og producenter. ODP-værdierne fremgår af bilag 6.1.

Tabel 2.1
Oversigt over forbrug og ODP-vægtet forbrug i 1998, tons

(1) Ved beregningen af det ODP-vægtede forbrug af CFC-er er det udelukkende CFC-113, der er registreret og indgår som beregningsgrundlag.

(2) Forbud mod salg af methylbromid trådt i kraft 1 januar 1998

Det ODP-vægtede forbrug i Grønland er beregnet til 3,8 ODP-tons i 1998. I 1997 var niveauet under 1 ODP-ton.

Der er konstateret et forbrug på ca. 1,6 tons CFC-er, som importeres i astma spray. Forbruget forventes at blive udfaset indenfor en kort årrække og erstattet med HFC-er.

CFC-er, tetrachlormethan og trichlorethan anvendes udelukket til laboratorieformål. HCFC-er anvendes som kølemiddel eller til opskumning. Anvendelsesområderne for HCFC-er i 1998, fremgår af tabel 2.2

HCFC 22 anvendes udelukkende som kølemiddel og HCFC-141b og HCFC-142b anvendes udelukkende til opskumning.

I figur 2.1 vises udviklingen i det ODP-vægtede forbrug.

2.2 Drivhusgasser

Den GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 1998 beregnet til ca. 540.000 tons CO₂-ækvivalenter. I forhold til det samlede danske GWP-bidrag, udgør emissionen af HFC-er, PFC-er og SF₆ under 1% /19/. Den tilsvarende emission var ca. 560.000 tons CO₂-ækvivalenter i 1997, men tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes da der for første gang er korrigeret for import og eksport i opgørelsen for 1998. I figur 2.5 er vist udviklingen i det danske GWP-bidrag. Den relative forskel på beregningen af den samlede GWP-værdi ud fra nuværende og tidligere beregningsmetoder, fremgår af figuren.

Udregningen af de aktuelle emissioner variere med beregningsmetoden og datagrundlaget for anvendelsesområder og produkter med HFC-er, PFC-er og SF₆. Datagrundlaget vil blive forbedret som indberetninger fra producenter og importører udbygges.

I nedenstående tabel 2.3 er forbrug og den aktuelle emission samt den installerede mængde af stoffer i produkter sammenfattet, efter at der er korrigeret for evt. import og eksport af stoffer i produkter. Til sammenligning er emissioner også opgjort efter den "gamle" opgørelsesmetode. Disse emissioner er vist i parentes.

Det største GWP-bidrag kommer fra emissionen af HFC-er . I 1998 udgjorde HFC-erne ca. 86% af det samlede GWP-bidrag. Emissionen af SF₆ udgjorde 11% og emissionen af PFC udgjorde 3% af det samlede bidrag. I nedenstående figur 2.2 er den relative fordeling vist.

I forhold til anvendelsesområder, kommer det største GWP-bidrag fra emissionen af kølemidler. I 1998 udgjorde kølemidler 52,5 % af det samlede GWP-bidrag. Emissioner fra HFC-er der anvendes som opskumningsmiddel udgør det næststørste bidrag på 31,3 % af den samlede emission.

I det følgende gennemgås udviklingen i forhold til de enkelte stofgrupper.

2.2.1 HFC-er

Det samlede forbrug af HFC-er er ca. 1.250 tons i 1998, hvilket er en stigning i forhold til 1997. Forbruget af HFC-134a og HFC-404a er steget, mens forbruget af HFC-401a er faldet i 1998. Forbruget af andre HFC-er, herunder HFC-407c og HFC-507a er steget en anelse.

Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er på ca. 456.100 tons CO₂ ækvivalenter er opgjort i figur 2.3 i forhold til produkter og anvendelsesområder for HFC-er.

Det fremgår af figuren at det største GWP bidrag kommer fra emission af kølemiddel fra kommercielle stationære køleanlæg. Disse anlæg står for 55% af det samlede aktuelle bidrag. Det næststørste GWP-bidrag på 21% kommer fra isoleringsskum og andet hårdt skum (lukkede celler) i forbindelse med fremstilling af køleskabe/køleanlæg og fra afdampning fra den installerede mængde af køleskabe/køleanlæg. 11% af GWP-bidraget kommer fra emission ved fremstilling af blødt skum og 5% af GWP-bidraget stammer fra emission af kølemiddel fra mobile airconditionanlæg og køleanlæg. Kun 3% af GWP-bidraget kommer fra emission af kølemidler fra husholdningskøleskabe og frysere. Dog er en væsentlig del af emissionen fra isoleringsskummet relateret til køleskabe og frysere. Det samlede GWP-bidrag fra fugemasse udgør ligeledes 3%. Dernæst er bidraget fra sko, opskummet med HFC opgjort til 2% og bidraget fra produkter, hvor HFC anvendes som drivmiddel er ubetydeligt.

2.2.2 Svovlhexafluorid

Forbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 9 tons i 1998, hvilket er et fald i forhold til forbruget i 1997. Den aktuelle emission er 2,9 tons i 1998 og den GWP-vægtede emission af svovlhexafluorid er udregnet til 69.300 tons CO₂-ækvivalenter.

I nedenstående figur er SF₆-emissionen opgjort i forhold til de enkelte kilders procentvise andel.

Af figuren fremgår det, at 47% af det samlede GWP-bidrag fra SF₆ emissionen kommer fra fremstilling og tab fra termoruder. Det næststørste bidrag på 24% kommer fra forbruget af SF₆ på metalværker. Bidraget fra SF₆-holdige afbrydere i højspændingsanlæg er på 22%, hvilket er noget nær det samme som bidraget fra metalværker. Det opstår i forbindelse med løbende tab ved driftsforstyrrelser etc. og ved efterfyldning. Det mindste bidrag kommer fra bortskaffelse af løbesko med SF₆. Bidraget udgør 8% i 1998.

2.2.3 Perfluorerede kulbrinter

Den eneste af de perfluorerede kulbrinter, som er fundet anvendt i Danmark, perfluorpropan, anvendtes i et blandingsprodukt til køleformål i en mængde på ca. 6 tons i 1998. Emissionen har været 2,5 tons, som dels kommer fra påfyldning af kølemidlet, og dels fra tab fra installeret mængder. Den aktuelle GWP-vægtede emission var 17.500 tons CO₂-ækvivalenter.

Forbruget af perfluorpropan er reduceret med 25% i 1998 sammenlignet med 1997, hvorimod den aktuelle emission er øget betydeligt, hvilket skyldes et større tab fra de mængder af PFC, som allerede er installeret.

I nedenstående figur 2.5 ses udviklingen i GWP-bidraget 1992-1998. Den relative forskel mellem tidligere opgørelser af den aktuelle emission og den nye opgørelsesmetode, hvor der er korrigeret for stock og import/eksport i produkter, er 13.2%. Med den "gamle" metode er GWP-bidraget i 1998 625.000 tons og med den nye metode er GWP-bidraget 542.500 tons.

Figur 2.5
Udviklingen i den GWP-vægtede potentielle, aktuelle og nye aktuelle emission 1992-1998, 1000 tons CO₂ - eq.