NOVA-2003 1. Indledning1.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1988-1997 Ved Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 blev der iværksat et overvågningsprogram for at følge udviklingen i de faktiske udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet og registrere de økologiske effekter af den reducerede udledning. Overvågningsprogrammet blev iværksat den 1. oktober 1988. Programmet, der er et supplement til det tilsyn amterne fører med omgivelserne i henhold til § 66 i miljøbeskyttelseloven (Miljø- og Energiministeriet, 1998), omfatter luften, grundvandet, landområder, vandløb, søer, havet samt spildevandsanlæg og andre punktkilder. Formål med overvågningsprogrammet var at eftervise effekten af de reguleringer og investeringer, der er konsekvensen af de foranstaltninger, der fremgår af beretningen om Vandmiljøplanen (Folketinget, 1987). Gennem en systematisk indsamling af data opgøres næringsstoftilledninger fra forskellige kilder til grundvand, vandløb, søer og havområderne, og der foretages en vurdering af vandkvaliteten og udviklingen heri i de forskellige dele af vandets kredsløb. Overvågningsprogrammet vil selvsagt også medvirke til at eftervise effekterne af yderligere tiltag for at forbedre vandmiljøet, herunder opfyldelse af målsætningerne i amternes planer for vandområderne. Denne programbeskrivelse gælder for perioden 1998-2003. Programindholdet for perioden 1998-1992 og perioden 1993-1997 fremgår af Miljøstyrelsen (1989 og 1993). Inddragelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i overvågningsprogrammet medfører at Vandmiljøplanens overvågningsprogram fremover indgår som en del af det samlede landsdækkende program for overvågning af vandmiljøet. Det reviderede overvågningsprogram skal dog som hidtil stadig anses som et supplement til amternes generelle tilsyn med tilstanden, udviklingen og kvaliteten af vandmiljøet. 1.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1988-1997Formålet med Vandmiljøplanens overvågningsprogram er i henhold til aktstykke nr. 46 af 19. oktober 1987 (Indenrigsministeriet, 1987) at følge udviklingen i:
På baggrund af det foreliggende videngrundlag blev der med udgangspunkt i vandets kredsløb etableret et program, der var bygget op omkring overvågning af:
Der blev ved programmets start i 1988 afsat 104 mio. kr. inkl. moms til amternes merudgifter, som Vandmiljøplanens supplerende overvågning medførte (Indenrigsministeriet 1987). Fra 1989 og frem er der afsat 99,3 mio. kr. inkl. moms pr. år. Dette beløb er pris- og løntalsreguleret som en del af de generelle bloktilskud. Således bliver der i 1996 overført 121,1 mio. kr. til amterne (se kapitel 15). Desuden blev der på finansloven afsat 60 mio. kr. for 1988 og 55 mio. kr. årligt for perioden 1989-1991 til en række forskningsprogrammer og dækning af de statslige udgifter i forbindelse med driften af overvågningsprogrammet. Forskningsprogrammerne er i dag bragt til ophør, så det beløb, der er bevilget for driften i 1996, andrager 28,9 mio. kr. Vandmiljøplanens overvågningsprogram blev første gang revideret i 1992, således at det reviderede program kunne påbegyndes den 1. januar 1993. De foretagne ændringer var udgiftsneutrale i forhold til såvel den samlede økonomiske ramme, fordelingen mellem statslige institutioner og amterne som amterne imellem (Miljøstyrelsen, 1993). I forbindelse med revisionen blev der opstillet formål for de enkelte delprogrammer. Opbygningen af overvågningsprogrammet og de elementer, indsatsen koncentreres om, var i de store linier de samme som for den foregående programperiode. Der blev desuden etableret en ensartet organisationsstruktur for styring af driften af overvågningsprogrammet. I programperioden 1993-1997 er der foretaget en række mindre justeringer og forbedringer. Blandt andet er måleprogrammet for atmosfæren ved årsskiftet 1995/96 tilpasset den udvikling, der har været inden for modellering af kvælstofdepositionen over de marine områder. 1.2 Erfaringer fra driften af Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997Overvågningsprogrammet for perioden 1993-1997 er som en del af og forudsætning for revisionen af programmet blevet evalueret i Aftaleudvalget (Aftaleudvalget, 1998a). Overordnet kan det konkluderes:
1.2.1 Fagligt indhold Det tidligere program (1993-1997) har kunnet dokumentere effekterne af Vandmiljøplanens initiativer til reduktion af udledningerne af organisk stof, kvælstof og fosfor fra renseanlæg, industrien og landbruget. Programmet har endvidere dokumenteret hvordan miljøtilstanden er i grundvand, kilder, søer, vandløb og i havet. Endelig er der i regi af programmet lavet opgørelser af tilførsler af næringsstoffer via vandløb og atmosfæren til havet. Resultaterne har været brugt i forbindelse med besvarelse af en lang række spørgsmål fra Folketinget og drøftelser om handlingsplan for bæredygtigt landbrug, spildevandsrensning og ferskvandsdambrug. Det faglige indhold af programmet har således i det væsentligste været fagligt relevant ud fra det politisk-administrative behov. På flere områder har gennemførslen af programmet vist, at der kan ske en optimering af programmet ved at ændre i antallet af parametre, antallet af undersøgelseslokaliteter samt prøvetagningsfrekvenser. 1.2.2 Dataoverførsel og rapportering Den praktiske gennemførsel af prøvetagning, analysering og anden prøvebearbejdning i amterne er gennemført tilfredsstillende. De aftalte prøvetagninger er stort set gennemført, idet der dog på grundvandsområdet endnu ikke er etableret det fuldstændige antal boringer. Dataoverførsel fra amterne til fagdatacentrene: Siden overvågningsprogrammets start i 1988 er der sket forbedringer i kvaliteten af data og overholdelsen af tidsfrister. Overførslen af data har dog stadig en række tekniske mangler og fejl, der bl.a. medfører forsinkelser i fagdatacentrenes rapporteringer samt medfører et uforholdsmæssigt stort tidsforbrug både hos amterne og hos fagdatacentrene til kvalitetssikring herunder fejlretning. Programmel til kvalitetssikring forventes at kunne løse nogle af disse problemer. Det anses for nødvendigt at opgaverne i forbindelse med datalagring, kvalitetssikring og dataoverførsel i det kommende program bliver prioriteret højere hos alle involverede parter. Hydrologisk reference og vandskelsdatabase: Hydrologisk reference anvendes som entydig stedsidentifikation som kan sammenkæde data fra forskellige delområder. Systemet er en forudsætning for en optimal udnyttelse af indsamlede oplysninger. Systemet fungerer i dag ikke optimalt. Til sikring af en fortsat forbedring af systemet og dets anvendelse bør driften af den hydrologiske reference organisatorisk indarbejdes i overvågningsprogrammet. Vandskelsdatabasen anvendes for nuværende ikke som nationalt referencesystem. Dette skyldes, at der endnu ikke er fastlagt en procedure for anvendelsen af databasen og procedure for ajourføring. Det fortsatte arbejde med vandskelsdatabasen bør også organisatorisk indarbejdes i overvågningsprogrammet. STANDAT: STANDAT-formatet til overførsel af data mellem amter og fagdatacentrene skal sikre en hurtig udveksling af data. Erfaringerne har vist en tøven med at foretage ønskede ændringer i STANDAT indberetningsprogramellet. Det er således ikke muligt for alle amter at indberette analysestedskode, filtreringskode og laboratoriekode trods indgået aftale herom. For at sikre en optimal funktion af STANDAT-systemet skal procedure for opdatering af kodelister klargøres og følges. Det er også vigtigt ved udarbejdelsen af paradigmaer, at det sikres, at disse konkretiseringer også sker på STANDAT-niveau. Kvalitetssikringen af data har været vanskelig, idet der i STANDAT-serviceprogrammellet ikke har været indbygget en funktion, som gør det muligt, at se de indberettede dataoplysninger som klar tekst. Der er ved at blive udarbejdet programmel, der sikrer den ønskede læsbarhed. Trods aftale om at data skal kunne indberettes på STANDAT-format, er dette endnu ikke gennemført for alle områder. Således er der enkelte områder hvor overførslen stadig foregår på papirudskrifter. Det bør sikres, at alle data, der kan overføres i STANDAT-format, også bliver det i det reviderede program. Det anbefales, at det i reviderede overvågningsprogram organisatorisk sikres, at der altid er en optimal drift og udnyttelse af redskaber til dataoverførsel, stedidentifikation og vandskel m.fl. Det anbefales at der sker en styrkelse af Miljøstyrelsens administration af forhold vedrørende tværgående tekniske forhold. Rapportering: I både amternes og den statslige rapportering indgår udover den faglige vurdering af tilstand og udvikling også en vurdering af i hvilket omfang de vedtagne politiske mål er opfyldt og herunder om de eksisterende foranstaltninger er tilstrækkelige. Dette bør også være tilfældet fremover. Paradigmaer: Udarbejdelsen af paradigmaer har været uforholdsmæssigt tids- og ressourcekrævende. Årsagen hertil har været flere ønsker inden for flere delområder om at ændre i de årlige rutine rapporteringer ved indberetning, fortolkning og rapportering af nye parametre fra det almindelige tilsyn samt udarbejdelse af tværgående analyser. Det var oprindeligt aftalt, at der kun i forbindelse med temarapporteringer kunne stilles krav om indberetning og rapportering af oplysninger og data uden for Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Det anbefales, at der fremover udarbejdes et paradigma for normalrapportering samtidig med programudarbejdelsen. Temarapporteringer anbefales fortsat anvendt. Amternes rapportering: Hovedparten af amternes rapporter opfylder de opstillede paradigmaer for rapporteringen og giver en god beskrivelse af de forudgående års resultater. En del rapporter har haft en overvægt af datapræsentation og diskussion af enkeltparametre og for lidt sammenfattende diskussion og konklusion. Opsplitningen af rapporteringen inden for delområder har en tendens til at medføre både for omfattende rapporter samt at der mangler relevante tværgående sammenstillinger og konklusioner. Derfor vil en samlet rapportering inden for de enkelte delområder være hensigtsmæssig. Amternes rapporter er for hver region en teknisk analyse med faglige vurderinger og konklusioner. Tidsfristerne for rapportering er stort set blevet overholdt. Fagdatacentrenes databehandling og rapportering: De nuværende rapporteringer fungerer inden for samtlige indsatsområder tilfredsstillende. Nogle fagdatarapporter har dog en tendens til at blive for omfattende. Dette forventes løst i forbindelse med et fast paradigma for de årlige normalrapporteringer. Fagdatarapporter er en teknisk analyse med faglige vurderinger og konklusioner. Amternes rapportering bør i højere grad end hidtil være udgangspunkt for fagdatacentrenes rapportering. Tidsfrister for indsendelse af rapporterne i høring overholdes normalt. Dog har der ofte manglet enkelte kapitler i vandløbsrapporten som følge af manglende data. Miljøstyrelsens rapportering: Den årlige vandmiljørapport, som har været udarbejdet af Miljøstyrelsen, er formelt set regeringens redegørelse til Folketinget om vandmiljøets tilstand og dets udvikling. Overordnet anses den nuværende form for velegnet som en samlet rapportering af resultaterne fra overvågningsprogrammet. Rapporten kan dog forbedres, hvis der foretages en gennemskrivning af teksten samt en bedre opstilling og tværgående vurdering af resultaterne i forhold til de politisk opstillede målsætninger for Vandmiljøplanen. Tidsfrister: Den normale nuværende tidsfrist 1. juni for amternes dataoverførsel og rapportering foreslås fastholdt. Overførslen af spildevandsdata foreslås afsluttet den 1. april og udvalgte kvælstofstoftransport data bør som hidtil indberettet senest den 1. august.. Den statslige rapportering af fagdatacenterrapporter og Miljøstyrelsens redegørelse fastholdes til den 1. december hvert år. Det bør undersøges, om det er muligt at fremrykke fagdatacentrenes rapportering og vandmiljøredegørelsen, eventuelt helt frem til starten af oktober. Miljøstyrelsens rapportering og fagdatacentrenes rapportering bør dog ikke ske senere end den 1. december. 1.2.3 Organisering Aftaleudvalget Aftaleudvalget har været en tilfredsstillende koordinator for positivt samarbejde mellem de involverede parter. Siden 1993 har udvalget brugt megen tid på godkendelse af paradigmaer for dataoverførsel og rapportering. Samlingen af delparadigmaer inden fremlæggelse for udvalget har identificeret en utilstrækkelig koordination mellem styringsgrupper/fagdatacentre i forbindelse med udarbejdelsen af paradigmaerne. De tematiserede tværgående paradigmaer har tydeliggjort, at der er et fortsat behov for styrkelse af denne koordinering. Den årlige evaluering af dataoverførsel og rapportering har vist, at evalueringer er hensigtsmæssige for at opnå den ønskede løbende optimering af bearbejdningen og anvendelsen af overvågningsprogrammets indsamlede oplysninger. Erfaringen har også vist at kun med udgangspunkt i en fordomsfri og åbenhjertig indgangsvinkel til evalueringer kan de involverede opnå det ønskede resultat. Ansvar- og kompetencefordeling mellem Aftaleudvalg og styringsgrupper har været uklar. Således har der været usikkerhed i styringsgrupperne om Aftaleudvalgets opfattelse og ønsker efter de årlige evalueringer. Det anbefales, at Miljøstyrelsen sikrer en mere optimal indsats i relation til Aftaleudvalgets sekretariatsbetjening, herunder også varetagelsen af formandskabet. Endvidere foreslås det, at Aftaleudvalget tager initiativ til strategiske drøftelser om overvågning og resultatanvendelsen. Styringsgrupper Overordnet har styringsgrupperne for programmets delområder fungeret tilfredsstillende ved driften af overvågningsprogrammet, herunder også ved gennemførelsen af evalueringer og mindre faglige ændringer i programmet. Evalueringer af dataoverførsel og rapportering er udført forskelligt i de enkelte styringsgrupper ud fra gruppernes egen vurdering af begreberne ’åbenhjertig og fordomsfri’. Gruppernes forskellige indfaldsvinkel til drift, evaluering og rapportering har virket uhensigtsmæssig. Styringsgrupperne har kun i et enkelt tilfælde afholdt et fællesmøde. Sammensætningen af styringsgrupperne med repræsentanter fra de involverede parter har været hensigtsmæssig. Fagmøder med deltagelse af amterne og fagdatacentrene m.fl. er et velegnet forum for udveksling af erfaringer og ny viden. Tværgående fagmøder om f.eks. temarapportering har ikke fundet sted. Interessen for at se programmets aktiviteter i en helhed og de dermed forbundne sammenhænge har der tilsyneladende ikke være ressourcer til. Det anbefales, at fagmøder fortsat skal afholdes regelmæssigt og skal primært omhandle løsning af faglige driftsproblemer, anvendelse af nye prøvetagning- og analysemetoder, resultatbearbejdning, rapportering samt evaluering. Styringsgruppernes arbejde skal i større grad indstilles på en betjening af Aftaleudvalget og de skal honorere mere entydige krav til procedure for deres arbejde. Det er nødvendigt at styringsgrupperne fastlægger deres møder således, at deres betjening af Aftaleudvalget bliver optimalt. Papirer der fremsendes fra styringsgrupperne og sekretariatet til Aftaleudvalget bør i form og indhold kunne sidestilles med andre former for betjening af en bestyrelse. Fagdatacentre Fagdatacentrene er velegnede til at opsamle data fra amterne og sikre en landsdækkende faglig sammenstilling af data - således har alle fagdatacentre i den forløbne programperiode hvert år udarbejdet tekniske rapporter på et højt fagligt niveau. Der er behov for, at samarbejdsfladerne mellem fagdatacentrenes tydeliggøres. Det bør tilstræbes, at overvågningen af atmosfærisk nedfald organisatorisk bliver styrket i styringsgruppen.
|
|||