NOVA-2003

2. Formål, strategi og forudsætninger for vandovervågning 1998-2003

2.1 Formål
2.2 Overordnet strategi for overvågning af vandmiljøet 1998-2003
2.3 Beskrivelse af programmet
2.4 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
2.5 Forudsætninger for programmets gennemførelse
2.5.1 Kvalitetssikring og præstationsprøvninger
2.5.2 Datablade
2.5.3 Klimatiske og meteorologiske data

Vandmiljøplanens overvågningsprogram har en permanent karakter (Indenrigsministeriet 1987). Programmet tilrettelægges for en aftalt årrække og revideres herefter for få indbygget ny viden og eventuelt tage højde for nye foranstaltninger til opnåelse af de fastsatte målsætninger for vandmiljøet.

Ved revisionen af overvågningsprogrammet for perioden 1993-1997 er der for påvirkning af organisk stof og næringsstoffer lagt vægt på at forbedre programmet ud fra ny viden fra forsknings projekter i Havforskningsprogram90, det strategiske miljøforskningsprogram samt erfaringer og viden fra driften af det eksisterende Vandmiljøovervågningsprogram (se afsnit 1.2). Endvidere blev det forudsat ved påbegyndelsen af revisionen, at overvågningsprogrammet fremover også skulle omfatte forekomst og effekter i vandmiljøet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller (Aftaleudvalget, 1996).

2.1 Formål

Formålet med det nationale program for overvågning af vandmiljøet for perioden 1998-2003 (NOVA-2003) er:

• at foretage en vurdering af miljøtilstanden, udviklingen heri og påvirkningerne af grundvand, vandløb, søer og havet samt at opgøre størrelsen af stoftilførslerne fra forskellige kilder til grundvand, vandløb, søer og havet gennem en systematisk indsamling af data,
• at supplere det generelle tilsyn med vandmiljøet der gennemføres i amterne i henhold til miljøbeskyttelsesloven,
• at eftervise effekten af de reguleringer og investeringer, der er vedtaget i Vandmiljøplanen,
• at eftervise effekten af øvrige foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet herunder de vedtagne planer for en bæredygtig udvikling i landbruget, Vandmiljøplan II samt amternes målsætninger i for vandområdernes kvalitetstilstand, og
• at kunne bidrage til at skabe et beslutningsgrundlag for, om der skal iværksættes yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger med henblik på at nå de vedtagne målsætninger for kvaliteten af vandmiljøet.

Ved tilrettelæggelse af overvågningssystemets faglige elementer er hovedvægten lagt vægt på:

• programelementer, der beskriver miljøtilstanden og udviklingen i grundvand, vandløb, søer og marine områder. Programmet er tilrettelagt, så der bliver gjort rede for væsentlige påvirkninger af vandmiljøet med det sigte at belyse årsags-virkningssammenhænge,
• opgørelse af udledninger og tilførsler af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller til vandmiljøet. Opmærksomheden er især rettet mod udledninger fra punktkilder, dyrkningsrelaterede tab til vandmiljøet samt tilførsler til havet via vandløb og nedfald fra atmosfæren, og
• målinger af forekomst og effekter af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i såvel grundvand- og overfladevand som slam, gylle, sediment og biota.

Der er under tilrettelæggelsen af programmet tilvejebragt en sammenhæng mellem på den ene side programmets hoved- og delformål, og på den anden side de aktiviteter, der udføres.

Program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 omfatter som hidtil følgende faglige delområder:

1. landovervågning (påvirkninger, transporter og tab),
1. grundvand (tilstand, påvirkninger og ressourcebalance),
2. kilder og kildebække (tilstand),
3. vandløb (tilstand, påvirkninger og transporter),)
4. søer (tilstand og påvirkninger),
5. punktkilder (tilledninger og udledninger til vand og jord,
6. kystnære farvande og åbent hav (tilstand, påvirkninger og transport af vand og næringsstoffer), og
7. atmosfærisk deposition (nedfald til de marine områder).

Det skal bemærkes, at amternes miljøtilsyn, opgørelse af emissioner til atmosfæren, deposition over land, industri-tilledninger til offentlige renseanlæg, klapning, offshore industrien, udslip af olie mv. fra skibe, drikkevand og radioaktive stoffer ikke er beskrevet i det nationale program for overvågning af vandmiljøet. Indsamlet viden fra tilsyn og kontrol fra disse områder indgår og behandles i Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens årlige rapportering om vandmiljøets tilstand.

2.2 Overordnet strategi for overvågning af vandmiljøet 1998-2003

Sigtet med det nationale program for overvågning af vandmiljøet er som nævnt at beskrive tilstande, udvikling og påvirkninger af grundvand, ferske og marine vandområder samt at opgøre stoftilførslerne til vandmiljøet.

Den væsentligste ændring i forhold til programmet for perioden 1993-1997 - hvor miljøfremmede stoffer, herunder tungmetaller alene indgik i grundvandsovervågningen - er, at programmet for perioden 1998-2003 indeholder overvågning af en lang række af disse stoffer i udledninger fra punktkilder, tab fra landovervågningsoplandene og det atmosfæriske nedfald samt forekomst i grundvand, ferskvand og havet.

Strategien for overvågning af de enkelte delprogrammer fremgår af disse kapitlerne 5-12.

2.3 Beskrivelse af programmet

Programbeskrivelsen omfatter en beskrivelse af samtlige elementer, der har betydning for programmet, dets indhold, organisation og forudsætninger. Endvidere indgår oversigt over aftalte tidsfrister. Endelig indgår procedure for revision af programmet, se tabel 2.1.

Tabel 2.1

Oversigt af det nationale overvågningsprogram, dets delelementer og de tilknyttede dokumentation.

Programbeskrivelsen indeholder en beskrivelse af den overordnede strategi for programmet såvel som beskrivelser af overvågningsstrategierne inden for de enkelte delprogrammer. Hvert delprogram indeholder i programbeskrivelsen angivelse af hvilke variable der overvåges, samt en oversigt over antallet af stationer og prøvetagningsfrekvens.

Tekniske anvisninger og paradigmaet for dataoverførsel og normalrapportering er en integreret del af overvågningsprogrammet, som af praktiske grunde publiceres særskilt. Forhold vedrørende prøvetagning, analyser, kvalitetssikring og dataforberedelse er behandlet i de tekniske anvisninger.

Beskrivelserne af overvågningen inden for de enkelte delområder (kapitel 5 - 12) er struktureret således:

1. Behov og formål,
2. Faglige baggrund,
3. Strategi for tilrettelæggelsen af overvågningen
4. Beskrivelse af måleprogrammet, variable og prøvetagningsfrekvens m.m..
5. Lokalisering af lokaliteter og undersøgelsesområder,
6. Databehandling og kvalitetssikring,
7. Forudsætninger for delprogrammets gennemførsel, og
8. Videnopbygning inden næste revision.

2.4 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Det er vurderet, bl.a. i forbindelse med evalueringen af det tidligere overvågningsprogram (Aftaleudvalget, 1998a), at der i Vandmiljøplanens overvågningsprogram kunne foretages en optimering af programmet således, at der kan frigøres økonomiske midler til påbegyndelsen af en national overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller.

Det foreliggende reviderede nationale vandmiljøovervågningsprogram 1998-2003 indeholder derfor overvågning af de miljøfremmede stoffer og tungmetaller, hvortil der er stillet krav om overvågning (Miljøstyrelsen, 1998a). Liste over de stoffer der indgår i overvågningsprogrammet fremgår af bilag 1.1.

Ved tilrettelæggelsen af programmet er der lagt vægt på måling af forekomst og koncentration af de enkelte stoffer. Effekter på plante- og dyrelivet er kun i mindre omfang indarbejdet i programmet. Dette skyldes, at det er valgt at fokusere på forekomst af stofferne med henblik på en reduktion af antallet af stoffer, der skal indgå i et fremtidigt revideret vandovervågningsprogramprogram. Endvidere mangler der ofte metoder til som rutine at måle effekter af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i vandmiljøet.

I forbindelse med revisionen af overvågningsprogrammet er det konstateret, at en række miljøfremmede stoffer endnu ikke kan indgå i laboratoriers rutinemæssige analyseringer. Derfor vil en række stoffer først kunne indgå i overvågningsprogrammet i 1999, 2000 og 2001 (se Miljøstyrelsen, 1998b).

I programbeskrivelsen dækker betegnelsen miljøfremmede stoffer over de menneskeskabte organiske stoffer der indgår i overvågningsprogrammet. Begrebet inkluder i denne sammenhæng også stoffer som f.eks. PAHer, selv om de strengt taget ikke er miljøfremmede stoffer, men i denne sammenhæng skal det forstås tilfælde hvor PAHer optræder i koncentrationer over baggrundsniveau.

I programbeskrivelsen nævnes pesticider under tiden som en separat stofgruppe under de organiske miljøfremmede stoffer. Det sker af hensyn til pesticidernes prøvetagnings- og analysehåndtering.

En stor del af de miljøfremmede stoffer som indgår i overvågningsprogrammet kan benævnes miljøfarlige, idet stoffernes iboende egenskaber (toksicitet, persistens eller bioakkumulering) gør dem farlige for miljøet.

Begrebet tungmetaller og uorganiske sporstoffer dækker over alle de metaller samt uorganiske stoffer som indgår i overvågningsprogrammet ud over de stoffer der indgår i overvågningen af næringsstoffer mv. I overskrifter og i teksten anvendes begrebet tungmetaller ofte alene, men normalt omfatter det også de uorganiske sporstoffer.

2.5 Forudsætninger for programmets gennemførelse

En problemfri igangsættelse og drift af programmet kræver, at en række forudsætninger herfor er indfriet. For at sikre dette er alle forudsætninger af faglig og teknisk karakter for indfrielsen af de enkelte forudsætninger, beskrevet.

Det er forudsat, at programbeskrivelsen suppleres med såvel tekniske anvisninger som paradigmaer for normal- og temarapporteringer. Desuden er det en generel forudsætning at de aftalte prøver indsamles og oparbejdes i henhold til programbeskrivelsen og de tekniske anvisninger, samt at alle data overføres og behandles i henhold til de gældende paradigmaer for normal- eller temarapporteringer.

Det er også forudsat, at alle data inden tidsfristerne for overførsel er kvalitetssikrede og er modtaget i fagdatacentrene på en sådan måde, at de umiddelbart er tilgængelige for dataanalyse og fortolkning (se også afsnit 11.3).

Det forudsættes desuden:

• at alle nødvendige STANDAT-formater og -koder og service-programmellet SSP3 er til rådighed,
• at data kvalitetssikres inden overførsel til fagdatacentrene,
• at nødvendige kemiske interkalibreringer (præstationsprøvninger) er gennemført til tiden,
• at det Hydrologiske Referencesystem løbende vedligeholdes indtil Miljø- og Energiministeriets arealinformationssystem (AIS) er driftsklar,
• at der udarbejdes datablade om miljøfremmede stoffer, og
• at relevante meteorologiske og hydrografiske data er til rådighed.

2.5.1 Kvalitetssikring og præstationsprøvninger

De tekniske anvisninger og paradigmaerne indeholder særskilte afsnit om kvalitetssikring, herunder procedurer til fastholdelse af et højt datakvalitetsniveau.

Det forudsættes, at der generelt fremlægges dokumentation for kvalitetssikring af prøvetagning og analysering i overensstemmelse med de vedtagne retningslinier.

En forudsætning for, at programmet kan gennemføres er, at samtlige stoffer, der indgår i en rutinemæssig overvågning, kan måles med kvalitetssikrede og korrekte analyser. Der er for en række stoffer behov for, at laboratorierne forbedrer analysekvaliteten, samt at der gennemføres præstationsprøvninger, metodeafprøvning mv.

2.5.2 Datablade

I anledning af at overvågningsprogrammet udvides til også at omfatte miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er det forudsat, at der bliver udarbejdet datablade for samtlige stoffer. Formålet hermed er at sikre en samlet og opdateret oversigt over de kemiske stoffers egenskaber, samt at sikre at tilvejebringelse af information herom er koordineret.

2.5.3 Klimatiske og meteorologiske data

I forbindelse med vurdering af resultaterne fra de forskellige delprogrammer er der behov for en lang række meteorologiske data. Det er forudsat, at disse data fortsat er til rådighed for programmet.