[Forside] [Indhold]] [Forrige] [Næste]

2. Kommentar

2. Kommentar

2. Kommentar

Af formanden for Den rådgivende Komité
fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer

Det er naturligt, at den omfattende vurdering af effektiviteten i de projekter, der gennem årene er blevet støttet gennem Miljøstyrelsens aktiviteter i Østlandene, har været et væsentligt element i de drøftelser, Komitéen har ført.

Støttens virkninger afhænger ikke alene af, om de enkelte projekter gen-
nemføres efter planerne, men måske i højere grad af det engagement, som de lokale deltagere viser for projekterne.

Her har det været af væsentlig betydning, at det indtryk, der er skabt gennem besøg på de enkelte foretagender, stor set har vist en meget betydelig inspiration i forbindelse med det, der er blevet bygget op.

Den økonomiske udvikling i de østeuropæiske lande har været præget dels af den stagnerende økonomi i den europæiske union, dels af chokket i forbindelse med det russiske finansielle sammenbrud i eftersommeren 1998.

Begge forhold har lagt en dæmper på den økonomiske fremgang, men det synes nu, som om den kommende vækst i den europæiske union vil få gavnlige virkninger ikke mindst på de centraleuropæiske lande i Øst-
europa.

Hertil kommer, at vendingen i den russiske økonomi, der forhåbentlig vil fortsætte, ligeledes bidrager til at stabilisere de økonomiske forhold.

På denne baggrund skulle der være basis for en forbedret udvikling i samarbejdet om miljøinvesteringerne i østlandene.


[Forside] [Indhold]] [Forrige] [Næste] [Top]