Renere teknologi via produkt- og kortlægningsprojekter

2. Overordnet karakteristik af de støttede projekter

2 1 Initiativ til og forløb af de 35 projekter
2.2 Delkonklusion

Formålet med dette kapitel er at give en generel karakteristik og diskussion af de støttede projekter, herunder opdele dem i relevante underkategorier.

2.1 Initiativ til og forløb af de 35 projekter

De 35 projekter modtog i alt godt 36 mill. kr. i støtte fra Rådet for Renere Teknologi. Støtten fordelte sig på beløb fra 150.000 til godt 5 mill. kr. - fordelingen fremgår af tabel 2.1.

Note: tabellen gengiver fordelingen af de bevilligede beløb - i de tilfælde hvor projektet blev stoppet før dette var brugt, var den reelle støtte mindre.

Som det fremgår af tabellen, er der to projekter, der modtager mere end 3 mill. kr. i støtte - nemlig henholdsvis projektet om enzymatisk limning (V12) og ’projekt rene roer’ (V14), der hver modtager godt 5 mill. kr. eller til sammen knap 33% af den støtte, der er uddelt til de udvalgte projekter. Disse to projekter er samtidig udført af nogle af de største virksomheder, der modtager støtte indenfor denne del af programmet, nemlig Novo Nordisk A/S, Danisco og Junckers Industrier A/S.

Af tabellen ses endvidere en tendens til, at der støttes relativt mange mindre virksomhedsprojekter: 18 projekter modtager under 1 mill. og kun 3 modtager mere end 1 mill., og relativt flere større udredningsprojekter: 7 projekter modtager under 1 mill. og 7 modtager mere end en mill..

Initiativet til projektet

Som det fremgår af tabel 2.2 er der en forskel på hvor initiativet til projekterne kommer fra, alt efter om der er tale om et virksomhedsprojekt eller et udredningsprojekt.

1 "Andre" henviser til projekter, der er startet på initiativ af andre end virksomheden eller konsulenten - det er f.eks. Miljøstyrelsen eller brancheforeninger

Selvom der i næsten alle projekter deltager konsulenter og virksomheder, er der en klar tendens til, at virksomhedsprojekterne startes på initiativ af virksomhederne, mens udredningsprojekterne startes på initiativ af konsulenterne. Fordelingen er ikke overraskende, idet netop projekter relativt tæt på den konkrete produktudvikling er at finde i blandt virksomhedsprojekterne, og hvor virksomhederne har en umiddelbar interesse i projektet. Modsat er kortlægninger og udredninger af miljøforhold omkring produkt/ branche ikke på kort sigt så interessant for virksomhederne, men ligger tættere på konsulenternes ekspertise og forretningsområder.

Projekternes forløb

De interviewedes vurdering af projekternes forløb er gengivet i tabel 2.3. De interviewede blev bedt om at angive hvorvidt projektet forløb som forventet. Spørgsmålet kunne tolkes som et oplæg til vurdering af projektforløbet i forhold til intentioner i projektbeskrivelsen, men de uddybende kommentarer fra de interviewede viser, at der i lige så høj grad er givet en vurdering af, om forløbet har været tilfredsstillende samlet set.

10 projekter forløber ikke som forventet

Det utilfredsstillende forløb kommer i flere af projekterne til udtryk som tidsmæssige forsinkelser - et problem, der dog også nævnes i flere af de projekter, der angives at være forløbet som forventet. Det kunne tyde på, at der er en tendens til enten at undervurdere den opgave, man giver sig i kast med, eller at man mere eller mindre bevidst overbyder i projekterne, og lover mere end der kan holdes indenfor de fastsatte rammer. En projektleder fremhæver således, at der havde været urealistiske forventninger om hvad der kunne nås indenfor den afsatte ramme, og projektet resulterede derfor ikke i den fuldskalaproduktion, der var målet.

I tre af de projekter, der ikke forløb som forventet, angives årsagen at være af teknisk karakter - det var simpelthen ikke muligt at udvikle de produkter, som projekterne stilede imod. To af disse projekter (V21/gylleseparation & U6/plantefiberprodukter) blev standset efter de tekniske problemer blev konstateret, mens det tredje (V14/rene roer) fortsatte, idet en række andre muligheder blev afprøvet.

Der synes ikke at være en direkte sammenhæng mellem vurderingen af om projekterne er forløbet som forventet, og om de er fortsat efter bevillingens ophør. Faktisk gælder det, at fire af de interviewede projektledere fra virksomhedsprojekterne og to fra udredningsprojekterne angiver, at projektet er fortsat, på trods af en vurdering af, at projekterne ikke forløb som ventet. Dette kan antyde at der ikke nødvendigvis er tale om en samlet negativ vurdering af projektet, men at projektet har været en succes - om end det havde et andet forløb end forventet.

En samlet oversigt over fordelingen af fortsatte og standsede projekter findes i tabel 2.4

Den relativt større andel af udredningsprojekterne, der er stoppet kan forklares med, at disse typisk udføres af konsulentvirksomheder, som er afhængig af støtte for at kunne lave projekter - anderledes forholder det sig på virksomhederne, hvor projekterne i bedste fald kan danne grundlag for fremtidig produktion og indtjening. Dette forhold afspejler sig også i at kun eet af udredningsprojekterne vurderes at ville være blevet gennemført uden offentlig støtte - mens hele seks af virksomhedsprojekterne af projektlederne vurderes at ville være blevet gennemført uden støtte. Tilsammen er knap 15% af den samlede støtte således gået til projekter, der vurderes at være gennemført under alle omstændigheder.

Endelig gav kun én af de interviewede projektledere udtryk for, at man var negativt indstillet over for at deltage i et nyt projekt af samme karakter som det gennemførte.

2.2 Delkonklusion

Støtte til få store og mange små projekter

Der er i alt fordelt godt 36 mill. kr. i støtte til de 35 projekter. De fleste projekter, i alt 25, har fået tildelt støtte på under 1 mill., mens kun to projekter modtager støtte på over 3 mill. Eftersom der kun er tale om en delevaluering af renere teknologi programmet, kan der ikke drages endelige slutninger vedrørende projektstørrelsen. På trods af dette forbehold, vil det dog være relevant at stille spørgsmålet, om den miljømæssige gevinst ved to projekter svarer til den forholdsmæssigt store investering svarende til knap halvdelen af støtten til virksomhedsprojekterne.

En tilbundsgående undersøgelse af dette spørgsmål ligger udenfor rammerne af denne evaluering, men det skal dog anbefales at der foretages en analyse af sammenhængen mellem de miljømæssige gevinster på kortere og længere sigt og størrelsen af ydet støtte for en større gruppe projekter.

I den sammenhæng kunne det f.eks. overvejes, om det ikke ville være rimeligt i højere grad at graduere støtteprocenterne ud fra en forventning om at store og forskningstunge virksomheder som i dette tilfælde Novo Nordisk og Danisco, selv kan bære en større del af udgifterne, end mindre virksomheder med relativt små forskningsbudgetter.

Behov for nøjere vurdering af mål og indsats

Lidt over en fjerdedel af de interviewede projektledere vurderer, at de projekter, de har været involveret i, ikke er forløbet som forventet. En af de gennemgående forklaringer på dette er tidsmangel. Dette kan skyldes en manglende evne (vilje?) til at vurdere hvilke resultater, der reelt kan nås indenfor de afsatte rammer. Det kan ikke udelukkes, at flere projekter ville komme frem til konkrete resultater, hvis der havde været bedre overensstemmelse mellem den faktiske arbejdsbyrde og de opstillede mål. På den baggrund må det anbefales, at der i forbindelse med bevillingen af projekter foretages en grundigere vurdering af hvorvidt projekterne er praktisk gennemførlige inden for de fastsatte rammer.

Virksomhedsprojekter fortsættes

Der er en tydelig sammenhæng mellem karakteren af projektet som udrednings- eller virksomhedsprojekt, og hvor vidt det er fortsat efter støttens ophør. Virksomhedsprojekter fortsætter således i langt højere grad.

Miljøstøtte som erhvervsstøtte?

Særligt skal det bemærkes, at seks virksomhedsprojekter og et udredningsprojekt, som tilsammen repræsenterer 15% af den samlede tildelte støtte, vurderes at være blevet gennemført under alle omstændigheder. Ud fra en snæver betragtning kan det virke betænkeligt på denne måde at støtte en produktudvikling, der alligevel ville have fundet sted. En støtte af denne karakter har således umiddelbart i højere grad karakter af erhvervsstøtte end af støtte til fremme af renere teknologi. Det skal dog medgives, at det kan være svært for udenforstående på forhånd at vurdere retningen af den fremtidige produktudvikling. På trods af dette vil det være hensigtsmæssigt, om der kunne udvikles velegnede metoder til vurdering af, om et givet projekt er udtryk for en udvikling, der vil finde sted under alle omstændigheder eller ej. En inddragelse af de tre nedsatte produktpaneler kan være én af midlerne hertil fremover.

Det skal dog tilføjes, at støtten på den ene side kan medvirke til at speede produktudviklingsprocessen op, således at de renere produkter kommer tidligere på markeder end de ellers ville have gjort. På den anden side sikrer den offentlige støtte også en større grad af offentlighed omkring de udviklede produkter og den anvendte teknologi - og dermed øges muligheden for spredning af udviklingen. En vurdering af hvorvidt dette er tilfældet vil kræve gennemførelsen af en egentlig spredningsanalyse, som ligger udenfor denne undersøgelses rammer.

Sådanne overvejelser bør dog ikke føre til at støttemidler udelukkende anvendes på miljømæssigt sikre projekter, da det på den ene side er umuligt at forudsige resultaterne af de enkelte projekter i mindste detalje, og da produktprojekterne netop retter sig imod markedet, og succesen her vil afhænge af forbrugernes modtagelse af de mere miljøvenlige produkter.