Virksomhedsregnskab 1999

1. Beretning

1.1. Indledning – større begivenheder

Året 1999 startede med en organisationsændring, der også påvirkede andre dele af Miljø- og Energiministeriet. Som et led i samlingen af ministeriets indsats på det åbne land og klimaområdet blev landbrugs-, bioteknologi og ferskvandsområdet overført til Skov og Naturstyrelsen, mens klimaområdet blev samlet i Energistyrelsen. Samtidig blev kemikalieområdet styrket bl.a. med oprettelse af et nyt kontor for kemikalievurdering og biocider¹.

1999 bød også på væsentlige forandringer i topledelsen.

I løbet af sommeren 1999 tiltrådte en ny direktion. Den nye direktion har lagt særlig vægt på at styrke informationsformidlingen og arbejdet med bæredygtig udvikling samt at integrere det internationale arbejde i styrelsens faglige arbejde, ligesom en stigende anvendelse af miljøøkonomiske vurderinger prioriteres højt.

Som central statslig myndighed er Miljøstyrelsen ansvarlig for et stort antal konkrete sager i relation til borgere, virksomheder, organisationer m.v. Miljøstyrelsen er således godkendelses- og ankeinstans i medfør af miljøbeskyttelses-, vandfor-synings og havmiljøloven og i sager efter lov om kemiske stoffer og produkter, og behandler årligt mere end 500 godkendelses- og klagesager. Miljøstyrelsen behandler ligeledes et meget stort antal ansøgninger om tilskud bl.a. indenfor jordforure-nings, affalds- og renere produktområdet og under Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje. Derudover administrerer Miljøstyrelsen meget omfattende miljøbistandsordninger til Østeuropa, udviklingslande og Arktis.

På det faglige område har kræfterne i 1999 bl.a. været samlet om en ny jordforureningslov og udmøntning heraf i bekendtgørelser m.v., der indeholder krav til amternes kortlægning af jordforureninger, anmeldeordning for flytning af jord samt bemyndigelse til at fastsætte generelle retningslinier for anvendelse af jord til bestemte formål m.v.

Regeringens strategi for en styrket kemikalieindsats blev offentliggjort. Indsatsen omfatter en række initiativer såvel nationalt som internationalt med sigte på at nedbringe forbruget af de miljø- og sundhedsfarlige kemikalier. Kontrollen med kemikalier vil blive skærpet, producenternes ansvar vil blive øget og forbrugerne vil blive sikret adgang til flere og bedre oplysninger. Internationalt vil Danmark arbejde for, at EU-reguleringen bliver skærpet og at der bliver etableret en sammenhængende, forenklet, mere effektiv og hurtig EU-vurderingsproces for kemikalier, ligesom det gennem den danske miljøbistand vil blive tilstræbt at styrke indsatsen på kemikalieområdet. Indsatsen overfor de enkelte miljø- og sundhedsfarlige kemikalier vil blive koblet med indsatsen på affalds- og renere produktområderne.

Den produktorienterede miljøpolitik sigter mod at reducere miljøbelastningen fra produkter ved at styrke udvikling, efterspørgsel og afsætning af renere produkter. Derfor blev der igangsat en ny ordning for renere produkter, som omfatter et tilskudsprogram for renere produkter, understøtning af arbejdet i tre produktpaneler for elektronik, transport og tekstiler, hvor de relevante aktører i fællesskab sætter dagsordenen for miljøindsatsen for produktområdet samt fremme af indkøb af renere produkter via miljømærker og offentlig grøn indkøbspolitik.

Der er i 1999 fremsat et lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven m.fl., der implementerer Århuskonventionen. Konventionen åbner op for at øge offentlighedens adgang til miljøoplysninger og deltagelse i beslutningsprocesserne på miljøområ-det, og blev underskrevet af 35 lande incl. Danmark og EU-kommissionen på en stor fælleseuropæisk miljøministerkonference, der blev afholdt i Århus i 1998.

1.2. Aktiviteter og resultater i 1999

Overvågningsprogram for vandmiljø er færdiggjort Som det var målsætningen for 1999 blev et nyt overvågningsprogram for vandmiljø, som blev etableret i 1998, NOVA 2003 (det nationale program for overvågning af vandmiljø 1998-2003) færdiggjort. Programmet, som er udarbejdet i samarbejde med DMU og amterne, skal bidrage til en bedre viden om vandmiljøets tilstand, herunder særligt indholdet af miljøfarlige stoffer, samt opfyldelse af såvel nationale som internationale rapporteringsforpligtelser om vandmiljøets tilstand. Den første samlede redegørelse, Vandmiljø 99, om resultaterne af overvågningen, er afleveret til Folketinget.

Skærpede krav til spildevandsrensning i det åbne land

En lovændring af miljøbeskyttelsesloven fra 1997 om spildevandsområdet med vejledninger og bekendtgørelser blev fuldt udmøntet. Spildevandsbekendtgørelsen, som er den sidste bekendtgørelse, indeholder bl.a. skærpede krav til spildevandsrensning i det åbne land, som kommunerne er ansvarlige for. Kommunerne skal udarbejde nye spildevandsplaner, der inddrager spildevandsrensning i det åbne land. Det skal ske 11/2 år efter, at amterne har vedtaget en revideret regionplan, der udpeger de forureningsfølsomme vandløb og søer. Kloakering i det åbne land er ofte ikke teknisk eller økonomisk muligt. De nye krav øger derfor behovet for lokale renseløsninger og små lavteknologiske anlæg. Derfor trådte der i 1999 en ny typegodkendelsesordning for minirenseanlæg i kraft.

Andre aktiviteter på vandområdet

Den 1. januar 2000 overførtes det politiske og økonomiske ansvar for den maritime miljøovervågning og den maritime forureningsbekæmpelse til Forsvarsministeriet. Overflytningen er sket som led i udmøntning af Forsvarsforliget fra maj 1999. Miljøstyrelsen har i 1999 undersøgt muligheden for at indføre administrative bøder for overtrædelse af regler om ulovlig olieudledning og mangelfulde oliejournaler og fremsat lovforslag herom. Lovforslaget blev vedtaget d. 13. april 2000, og vil skulle administreres af Forsvarsministeriet. Bekendtgørelsen om statslig betaling af de kommunale udgifter til strandrensning som følge af olie- og kemikalieforurening forbliver i Miljøstyrelsen.

Indsatsen for at sikre en høj badevandskvalitet giver fortsat gode resultater. Målinger i 1999, som blev offentliggjort i Badevandskort for 1999, viste, at badevandet er i orden på 96 pct af badestederne. Danmark er dermed et af de lande i Europa, der har den længste kyststrækning med rent badevand.

Beskyttelse af dansk grundvand

10-punktsplanen til beskyttelse af Danmarks grundvand og drikkevand fra 1994 omhandler bl.a. udpegning af de grundvandsressourcer, som i særlig grad skal sikre en fortsat grundvandsbaseret drikkevandsforsyning.

Drikkevandsudvalget foreslog på baggrund heraf en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen med henblik på at beskytte de områder, som er særligt sårbare overfor grundvandsforurening.

Dette blev indarbejdet i Vandmiljøplan II.

I 1999 har Miljøstyrelsen endvidere udarbejdet forslag til en gebyrlov, som er vedtaget i Folketinget.

Gebyrloven finansierer amternes kortlægning af grundvandsressourcen.

Ny jordforureningslov er vedtaget

Målet var at få vedtaget og gennemført en ny jordforureningslov i 1999. Loven er vedtaget, og de tilhørende vejledninger er udarbejdet og sendt i høring i 2000. Endelig afklaring af en række tekniske forhold har imidlertid forsinket udsendelsen af vejledningerne i et par måneder. Den nye jordforureningslov indeholder tre centrale elementer. For det første styrkes princippet om at forureneren betaler overfor virksomhederne. For det andet pålægges oliebranchen at etablere en lovpligtig forsikringsordning for boligejere med olietanke. For det tredje vil alle fremover kunne få adgang til oplysninger om, hvor der findes forurenede grunde.

En fælleseuropæisk miljøgodkendelsesordning af virksomheder

Det var målet at få vedtaget en ændring af Miljø-beskyttelsesloven om implementering af IPPC² direktivet. Direktivet sigter på at indføre en fælleseuropæisk miljøgodkendelsesordning af forurenende virksomheder. Loven er vedtaget og godkendelsesbekendtgørelsen er revideret og trådt i kraft. Direktivet er i vidt omfang en parallel til den danske ordning og indebærer derfor kun mindre justeringer i den danske godkendelsesordning for forurenende virksomheder. Blandt ændringerne er krav om forudgående offentlig høring ved væsentlige udvidelser af særligt forurenende virksomheder. En væsentlig gevinst vil være, at der på sigt stilles samme miljøkrav til europæiske virksomheder, der er omfattet af IPPCdirektivet.

Grønne regnskaber giver miljøforbedringer

En evaluering af grønne regnskaber viser, at mange virksomheder, som har udarbejdet grønne regnskaber, samtidig har opnået miljøforbedringer. De grønne regnskaber bliver dog kun i begrænset omfang brugt af offentligheden. På baggrund af evalueringen drøftes det med de kommunale parter, virksomhederne, organisationer og borgere m.fl., om der er behov for at videreudvikle de grønne regnskaber, herunder spørgsmålet om at gøre dem mere anvendelige for offentligheden, regnskabernes indhold og muligheder for at opnå synergieffekt med det kommunale godkendelses- og tilsynsarbejde.

2/3 af større danske bykommuner har en handlingsplan for trafik og miljø

2/3 af de større bykommuner har i dag en handlingsplan for trafik og miljø. Det har medvirket til, at trafik og miljø indgår i den lokale politiske dagsorden med større vægt end tidligere. Det viser en evaluering af trafik- og miljøpuljen, som i 1992- 1995 uddelte i alt 150 mill. kr. i støtte til nye miljøprojekter om bl.a. trafiksikkerhed og støj samt udarbejdelse af lokale handlingsplaner for trafik og miljø i de større bykommuner. Arbejdet med handlingsplanerne har givet kommunerne et bedre overblik over de lokale trafik- og miljøforhold, og har forbedret grundlaget for udarbejdelse af langsigtede planer for investeringer på trafikområdet.

Opfølgning på Affald 21

Affald 21 er den nationale affaldsplan for perioden 1998-2004. Som et led i opfølgningen på Affald 21 var det et delmål for 1999 at revidere affaldsbekendtgørelsen med henblik på, dels at flere virksomheder skal indberette affaldsdata til ISAG (Informationssystem for affald og genanvendelse), dels at opstille krav til kommunerne om at etablere indsamling af papir fra husholdninger ved henteordninger og særskilt sortering af pvc og imprægneret træ. Affaldsbekendtgørelsen er blevet forsinket pga. forhandlinger med aktørerne på området, men udstedes i 2000.

Det var desuden et delmål i Affald 21, at få vedtaget en lov og udstedt en bekendtgørelse om håndtering af skrottede biler i 1999. Formålet med loven er at få bilejerne til at aflevere udtjente biler til miljøvenlig ophugning og skrotning. Det forventes, at den nye lov vil reducere antallet af efterladte biler på gader og veje. Lovgrundlaget i form af ændring af miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler er vedtaget og udstedt til ikrafttræden, således at opkrævningen af miljøbidrag sker fra 1. april og udbetaling af godtgørelse fra 1. juli 2000.

Styrket indsats på kemikalieområdet

Regeringens strategi for en styrket indsats på kemikalieområdet blev offentliggjort i januar 1999. Strategien lægger op til en styrkelse af den nuværende indsats på en række områder såvel nationalt som internationalt. I kemikaliestrategien indgår bl.a. en ændring af kemikalieloven, en revision af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, en PVC-strategi og som led heri en phthalathandlingsplan, en vejledende liste over farlige stoffer og en ny pesticidhandlingsplan.

Det var målet, at Bicheludvalget³ skulle færdiggøre sit analysearbejde og komme med en anbefaling til brug for en ny pesticidhandlingsplan. Udvalget anbefalede en trestrenget strategi med en generel nedsættelse af brugen af pesticider, en mindre belastning af vandløb og søer samt en øget økologisk omlægning. Udvalget konkluderede, at det er muligt at nedbringe pesticidforbruget markant uden at skabe problemer for landbruget. Regeringen har som opfølgning på Bicheludvalgets anbefalinger fremlagt udkast til en ny pesticidhandlingsplan, der indeholder en række initiativer til generel reduktion af pesticidanvendelsen. Planen er udarbejdet i samarbejde med Fødevareministeriet og blev offentliggjort i marts 1999⁴ .

I 1999 er der også fremsat lovforslag til ændring af lov om kemiske stoffer og produkter, der omfatter implementering af dels et EU-direktiv om salg og markedsføring af biocidholdige produkter, dels en EU forordning om revurdering af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler. Direktivet indebærer etablering af en EU-godkendelseordning for biocider og fastlægger en række nye myndighedsopgaver i forbindelse med tilsyn og kontrol.

Der er i 1999 gennemført en ny og bedre regulering af nikkel i smykker og lignende produkter, og der er udarbejdet regler, der begrænser privates anvendelse af visse malinger/lakker til indendørs brug. I 1999 er der også gennemført et forbud mod brugen af phtalater i legetøj til børn under tre år. Endelig kan nævnes en ny regulering af bundmaling til både under 25 meter.

Der er i 1999 fremlagt en PVC-strategi og som led heri en Phthalathandlingsplan. Phthalater er plastblødgørere, og handlingsplanen tager sigte mod at reducere og afvikle anvendelsen af phthalater i blød plast. I handlingsplanen er foreslået forskellige virkemidler bl.a. forbud, afgifter, teknologiudvikling, mere information m.m. Den del af strategien og handlingsplanen, som vedrører afgift på PVC og phthalater, blev vedtaget ultimo 1999.

Der blev i 1999 gennemført en informationskampagne om indholdet af kemiske stoffer i vaskeog rengøringsmidler, herunder anbefalinger om at vælge produkter med miljømærker. Efterfølgende målinger har vist, at kampagnen sammen med andre informationsaktiviteter gennemført af andre end Miljøstyrelsen har medført, at en del af forbruget er flyttet fra de mest miljøbelastende til de miljømærkede produkter.

Der blev i 1999 gennemført en undersøgelse af bromerede flammehæmmere⁵ i Danmark. Undersøgelsen viste, at stofferne findes i mange forskellige produkter, bl.a. elektroniske produkter og visse tekstiler. På baggrund af undersøgelsen er der i april 2000 udsendt en handlingsplan for bromerede flammehæmmere, som skal sætte fokus på mulighederne for at begrænse brugen af stofferne såvel i Danmark som i andre lande.

Nye initiativer, der fremmer en produktorienteret miljøpolitik

Den produktorienterede miljøpolitik skal bidrage til at reducere miljøbelastningen fra produkter ved at styrke udvikling, efterspørgsel og afsætning af renere produkter. Der er i 1999 igangsat en ny tilskudsordning for renere produkter, herunder tre standardordninger for miljømærker, miljøkompetence og grønne indkøb. Det skal sikres, at forbrugerne får mulighed for at købe miljømærkede produkter indenfor alle varegrupper, og det høje mil-jøekspertise niveau i virksomhederne skal fastholdes og udvikles.

Der er iværksat produktpaneler for elektronik, godstransport og tekstiler, hvor de relevante aktører i fællesskab sætter dagsordenen for miljøindsatsen for produktområdet. Derudover er det et vigtigt element i strategien at fremme grønne indkøb ved bl.a. miljømærker og offentlig grøn indkøbspolitik. En ny undersøgelse i 1999 viste, at det nordiske miljømærke Svanen er på vej til at etablere sig i danskernes bevidsthed. Kendskabet til svanen er steget fra 37 pct. i 1997 til 52 pct. i 1999.

En væsentlig rolle på miljøbistandsområdet

Rigsrevisionen offentliggjorde i 1999 en beretning om den samlede danske, bilaterale øststøtte siden 1994⁶. Én af beretningens konklusioner er, at de miljørelaterede programmer samlet har ført til tilfredsstillende resultater. Overordnet bakker beretningen således op om den positive vurdering. Der fremføres dog også kritik af dele af administrationen. Beretningen og de gennemførte evalueringer udgør vigtige redskaber for den løbende proces mod fortsat forbedring af indsatsen.

For miljøstøtte til østlande gælder det, at der i både EU-ansøgerlandene og i de tidligere Sovjetrepublikker, de såkaldte NIS-lande, er et stort finansieringsbehov på miljøområdet. Miljøstyrelsen har i 1999 igangsat en række initiativer til kortlægning af dette behov, blandt andet nationale og regionale finansieringsstrategier for udvalgte lande og regioner. Målet er, at disse strategier sammen med miljøhandlingsplaner for de pågældende områder skal kunne bruges til at tiltrække yderligere bistand til afhjælpning af de prioriterede miljøproblemer.

For Sydøstasiens vedkommende er målene for 1999 stort set opfyldt. Der er etableret et samarbejde med Udenrigsministeriet om de regionale miljøplaner. Derudover er der sat flere energiprojekter i gang end forventet på planlægningstidspunktet.

I det sydlige Afrika har de mange tiltag på energiområdet endnu ikke båret frugt.

I 1999 blev der igangsat en tematisk evaluering af Danceds kapacitetsudviklingsprojekter i Sydafrika, der afsluttedes med udgangen af februar 2000. Endvidere har Statsrevisorerne i 1999 afgivet en beretning om MIKA-miljøstøtten til udviklingslande (nr. 14/98). Disse aktiviteter har sammen med de evalueringer af en række af Danceds projekter i Sydøstasien, der gennemførtes i 1998, resulteret i en række initiativer. Programmeringsindsatsen skal i højere grad decentraliseres fra Danced i København til ambassaderne i samarbejdslandene. Moniteringen og tilsynet med projektaktiviteterne skal styrkes, og samarbejdet med Danida vil blive udbygget.

Koordinering af EUsamarbejdet

Det var i 1999 målet fortsat at styrke den overordnede koordinering og styring af ministeriets deltagelse i EU-samarbejdet og det internationale miljøsamarbejde for derigennem at sætte grønne danske fingeraftryk på EU´s retsakter og det globale, internationale miljøsamarbejde. Endvidere arbejdes der på at sikre gennemslag for princippet om integration af miljøhensyn i sektorpolitikker i EU, Norden, Østersøsamarbejdet og det globale miljøsamarbejde for at styrke indsatsen for bæredygtig udvikling. Arbejdet på dette område er en del af en langsigtet proces.

Århuskonventionen – borgernes miljørettigheder

I 1999 er fremsat et lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven m.fl., der implementerer Århus-konventionen. Konventionen handler om at øge offentlighedens adgang til miljøoplysninger og deltagelse i beslutningsprocesserne, og blev fremlagt på en stor fælleseuropæisk miljøministerkonference, der blev afholdt i Århus i 1998. Som et led i opfølgningsarbejdet har der i 1999 været afholdt en offentlig konference om konventionens gen nemførelse, som gav input til udarbejdelse af lovforslaget.

OECD-evaluering og Natur- og Miljøpolitisk redegørelse er offentliggjort

OECD udsendte i april 1999 en evaluering af dansk miljøpolitik. Miljøstyrelsen bidrog med indsamling af det materiale, som evalueringen baserede sig på, og udarbejdede en plan for opfølgning på OECDs evaluering.

I august præsenterede ministeren Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999. Redegørelsen giver en ajourført og samlet viden om miljøindsatsen, hovedproblemerne og rammerne for kommende initiativer. Miljøstyrelsen bidrog til redegørelsen indenfor styrelsens ressort.

Anvendelse af miljøøkonomiske analyser

I 1999 har Miljøstyrelsen tilstræbt at forbedre beslutningsgrundlaget ved at udvide brugen af økonomiske analyser. Miljøstyrelsen har bl.a. sammen med de øvrige institutioner i Miljø- og Energiministeriet bidraget til udarbejdelsen af en vejledning om samfundsøkonomiske analyser af miljøprojekter. Der er også gennemført en evaluering af grønne afgifter og erhvervene, der viste, at den grønne afgiftspakke, som Folketinget vedtog i 1995, har levet op til sit formål. Afgiftsystemerne sikrer en stor miljøpåvirkning på en økonomisk effektiv måde, som tager særlige hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne over for udlandet.

Stigende efterspørgsel efter miljøinformationer

Miljøstyrelsen tilstræber at imødekomme en stigende efterspørgsel efter miljøinformationer og generelle miljøforhold. For at sikre hurtig og billig adgang til en stor mængde viden om miljøforhold, er der i 1999 givet gratis adgang til 1.100 publikationer fra Miljøstyrelsen på internettet, og der er etableret en ny publikation, Ny viden, der formidler projektartikler om Miljøstyrelsens projektresultater.

Aktiviteter i Det Grønne Sekretariat

I en midtvejsevaluering af Den Grønne Jobpulje, som forelå ultimo 1999, konstateres det, at Den Grønne Jobpulje lever op til målsætningerne om at skabe nye grønne job og bidrage til et bedre miljø⁷ . Det konkluderes endvidere, at "Den Grønne Jobpulje fremstår som en veladministreret, åben og konsekvent tilskudsordning med tilfredse ansøgere og god formidling af støttemuligheder-ne".

Miljøstyrelsen vurderer, at der i 1999 ligeledes er skabt et rimeligt antal job i forhold til de disponerede midler, og at puljen fortsat er til gavn for miljøet.

For Den Grønne Fond vurderes det samlet, at resultatet for 1999 har understøttet mulighederne for lokal folkelig deltagelse i miljøarbejdet og kvalificeret det folkelige miljøarbejde generelt.

Personale og intern administration

Antallet af medarbejdere i Miljøstyrelsen har igennem en årrække været stigende som følge af tilførsel af nye opgaver. Det drejer sig bl.a. om stigningen i den internationale miljøbistand, indførelse af direkte ministerbetjening samt nye lovbundne opgaver. Det har dog samtidig været nødvendigt at foretage en meget stram prioritering af ressourcerne. I 1999 er der således foretaget en fortsat personalemæssig udbygning af kemikalieområdet indenfor de eksisterende personalemæssige rammer.

Antallet af medarbejdere, som forlod Miljøstyrelsen, har været stigende i 1999. I alt fratrådte 52 medarbejdere, sammenholdt med 41 i 1998. Der blev i 1999 ansat 42 nye medarbejdere. Det vurderes, at den høje mobilitet bl.a. hænger sammen med en stor efterspørgsel efter Miljøstyrelsens medarbejdere bl.a. i amter og fra private virksomheder.

Miljøstyrelsen har i 1999 fortsat arbejdet med at styrke ledelses- og kompetenceudviklingen i styrelsen. Af større initiativer kan bl.a. nævnes: Kampagnen "Sprogligt serviceeftersyn"; kursusforløb for stedfortrædere for kontorcheferne; pckørekort til superbrugere; ERFA-gruppe for medarbejdere i forkontorer; samt medietræning for kontorcheferne.

Arbejdet med at videreudvikle mål- og resultatstyringen har i 1999 bl.a. resulteret i et forbedret koncept for Miljøstyrelsens arbejdsplanlægning. Der er bl.a. afholdt interne kurser og drøftelser for chefer og medarbejdere, hvilket har resulteret i et arbejdsprogram for 2000, som identificerer og prioriterer de aktiviteter, der skal gennemføres for at realisere Miljøstyrelsens målsætninger på kort og mellemlangt sigt.

Der er endvidere anvendt en del ressourcer på at opbygge et tidsregistreringssystem.Tidsregistreringssystemet er taget i brug primo 2000, og har bl.a. til formål at understøtte den løbende prioritering af de stadigt mere knappe ressourcer.

I 1999 har Miljøstyrelsen desuden arbejdet på etablering af en forbedret version af styrelsens edb-baserede tilskudsadministrationssystem. I april 2000 er styrelsens tilskudsordninger koblet på det nye system.

Implementeringen af Projekt elektronisk arbejdsplads (PEA) blev ikke påbegyndt som forudsat på grund af forsinkelser i et indledende pilotprojektet. PEA er et fuldt digitalt dokumenthåndteringssystem med integreret skanning, elektronisk arkiv og et særligt sagsbehandlerværktøj, der gør sagsinformationer tilgængelige elektronisk. Afhængig af evalueringen af pilotprojektet kan implementeringen iværksættes i 2000 til særligt relevante målgrupper.

1.3. Institutionsmål 1999

Miljøstyrelsens arbejdsprogram for 1999 indeholdt 11 institutionsmål. Institutionsmålene er et element i Miljø- og Energiministeriets strategi for mål- og resultatstyring, og angiver områder i de enkelte styrelser/institutioner, der i det pågældende år vurderes at være særligt centrale.

De enkelte institutionsmål består af et varierende antal delmål eller "måle-punkter". For alle institutionsmål under et er der således fastlagt 56 delmål. Heraf vurderes 55 pct. af være opfyldt, mens 13 pct. er delvist opfyldt. De resterende 32 pct. er ikke opfyldt i 1999, jf. figur 1.

Figur 1.
Opfyldelse af institutionsmål. Pct. 1999.

Det forhold, at næsten 1/3 af delmålene ikke er opfyldt i 1999, kan tilskrives en række forhold, herunder at institutionsmålene har været relativt ambitiøse og at en række opgaver har en længere tidshorisont end oprindeligt forventet. Ved formuleringen af delmålene er der endvidere ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for, at eksterne forhold direkte og indirekte kan vanskeliggøre opfyldelsen af målsætningerne.

1.4. Årets regnskabsresultat

Miljøstyrelsens regnskab for 1999 udviste et overskud på 11 mill. kr. Overskuddet var et resultat af samlede indtægter på 352 mill. kr. og udgifter på 341 mill. kr.

Opsparingen ultimo 1999 udgjorde herefter knap 44 mill. kr. Opsparingen indeholdt videreførte beløb på 27 mill. kr., der er disponeret til en række bundne aktiviteter. Det resterende beløb på 16 mill. kr. udgjorde ubundne midler til finansiering af udgifter i 2000. Resultatet skal sammenholdes med en forventet opsparing af ubundne driftsmidler på ca. 22 mill. kr. Samlet har der således i forhold til forventet været et merforbrug i 1999 på 6 mil. kr.

Opsparingen skal ses i lyset af, at finanslovsbevillingen i 2000 falder med ca. 20 mill. kr. i forhold til 1999. Opsparingen modvirker således delvis faldet i bevillingen.

Miljøstyrelsens opgaveportefølje er yderst kompleks, og eksterne forhold nødvendiggør en fleksibel ressource- og økonomistyring med løbende budgetmæssige tilpasninger. I lyset af den betydelige uforudsigelighed i de økonomiske betingelser, vurderes resultatet for 1999 derfor at være tilfredsstillende.

1.5. Forventninger til de kommende år

Forventningerne til de kommende år afspejles bl.a.

i Miljøstyrelsens institutionsmål for 2000, der er en del af Miljøstyrelsens arbejdsprogram. Der er opstillet 7 overordnede institutionsmål for 2000, jf. tabel 2.

I forbindelse med de enkelte institutionsmål er opstillet en række "målepunkter" med henblik på at kunne vurdere målopfyldelsen. Samlet er der formuleret 40 målepunkter.

Målopfyldelsen vil blive nærmere vurderet i Virksomhedsregnskab 2000.

Tabel 2.
Institutionsmål 2000.

1. Biocider er bekæmpelsesmidler, der bl.a. bruges til træbeskyttelse, mod insekter i bygninger, på husdyr og mod rotter og mus.

2. IPPC står for Integrated prevention and pollution control – integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

3. Bicheludvalget blev nedsat i 1997 med Svend Bichel som formand. Udvalgets opgave var at vurdere mulighederne for at nedsætte brugen af pesticider.

4. Rapporter og plan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

5. Bromerede flammehæmmere er en lang række forskellige organiske stoffer, der har det til fælles, at de indeholder brom, som virker hæmmende på udviklingen af brand. Bromerede flammehæmmere er tungtnedbrydelige og ophobes i fødekæden.

6. Jf. beretning nr. 11/99.

7. "Ny grøn beskæftigelse i Danmark. Midtvejsevaluering af Den Grønne Jobpulje". Evalueringsrapporten findes på internetadressen www.mst.dk/gronjob.