[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Rådets årsberetning 1998

3. Indsatsen i 1998 på renere teknologi-området

I 1998 var der en samlet bevillingsramme på 32,1 mio. kr. Rådet disponerede i 1998 for i alt 32,0 mio. kr. til 48 projekter indenfor renere teknologi-området, og der var således et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

Af bilag 2 fremgår det, hvorledes midlerne er fordelt på enkeltprojekter. I de følgende afsnit er en række af hovedtrækkene og hovedområderne for anvendelsen af bevillingen beskrevet.

3.1 Fordeling af tilskud

I det følgende beskrives nogle af de projekter, der blev givet tilskud til i 1998 inden for handlingsplanens indsatsområder:

Der er i 1998 igangsat 2 projekter inden for den grafiske industri. Det ene projekt omhandler udvikling af mini-valserenser specielt til etiket-trykkerier. Mini-valserenser er baseret på "blid" sandblæsning af små valser, hvorved overskydende trykfarve fjernes. Metoden gør det muligt at erstatte organiske opløsningsmidler til rensning af valser samt forbedrer trykkeriernes mulighed for at anvende vandfortyndbare trykfarver. Det andet projekt vedrører anvendelse af vandfortyndbare farver til serigrafisk tryk. Projektet tager udgangspunkt i de tekniske forhold, vanskeligheder og problemløsninger hos en mindre virksomhed, som siden 1990 har anvendt vandfortyndbar farve i vid udstrækning til bl.a. kunsttryk af høj kvalitet. Projektet omfatter endvidere en miljø-og sundhedhedsmæssig vurdering af vandfortyndbar trykfarve og hjælpekemikalier sammenlignet med traditionel opløsningsmiddelbaseret farve.

I 1998 udkom der også et projekt om Inddragelse af renere teknologi i tilsyns- og godkendelsesarbejdet : Erfaringer fra kommuner og amter. Projektet indeholder eksempler fra kommuners, MLK-enheders og amters arbejde med inddragelse af renere teknologi i tilsyns- og godkendelsesarbejdet. Projektet skal tjene som idé- og erfaringskatalog for tilsynsmyndighedernes tilsyns- og godkendelsesarbejde.

3.3 Landbrug og gartneri

I 1998 bevilgede Rådet 3,8 mio. kr. til indsatsområdet landbrug og gartneri. Af de 5 projekter der blev givet tilskud til hørte 2 under emnet forbedret udnyttelse af gylle. Der er i flere år arbejdet på forskellige former for gylle separation. En kombination med bioafgasning og gylle separation giver en raffinering af gyllen til veldefinerede næringsstofkoncentrater, der kan anvendes i planteavlen på en fleksibel måde. Der opnås således en højere udnyttelse af næringsstofferne i gyllen.

Projektet "Demonstration af gylle-separation med et mobilt FUOSO-membrananlæg i forbindelse med bioafgasning af gylle" blev opstartet i maj 1998 og forventes afsluttet i løbet af foråret år 2000. Det andet projekt, der modtog støtte i 1998 var "Nedfældning af gylle i græs og kornafgrøder" , der blev opstartet i oktober 1998 og forventes afsluttet i løbet af foråret 2000. Der er her tale om optimering, m.h.t. udlægning af gylle med slæbeslanger, i form af et bedre nedfældningssystem af gyllen i det øverste jordlag.

I 1999 er der udkommet en rapport "Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning" Miljøprojekt nr. 468. I 1995-96 har Landskontoret for Planteavl i samarbejde med lokale planteavlskontorer og 15 landmænd videreført Demonstrationsprojekt for bedre udnyttelse af husdyrgødning, der blev påbegyndt i 1991. Forsøgsresultaterne tyder på at man ud over den høje 1.års effekt af husdyrgødning også kan forvente sig en betydelig eftervirkning.

En andet projekt, der er afsluttet i 1999, er "Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug : Analyse af metoder og scenarier for økonomi og kvælstofudvaskning" Miljøprojekt 461. Rapporten udgør et bidrag til at komme videre i udviklingen af de forskellige modeller og analyseredskaber i forbindelse med vurdering af reguleringen af landbrugets kvælstoftab.

3.4 Produkter, materialer og kemiske stoffer

Indsatsen indenfor disse områder har været fokuseret på at fremme implementeringen af ideerne i den produktorienterede miljøindsats indenfor rammerne af de gældende handlingsplaner 1993-1997.

Dvs. der er ydet tilskud til produktrettede initiativer i tilskudsprogrammerne under: Handlingsplan for renere teknologi og Handlingsplan for affald og genanvendelse. De iværksatte projekter har derfor fungeret som en forløber for Program for Renere Produkter m.v., som det nye Råd, Miljørådet for renere produkter behandlede på sit første møde i december 1998. Der er sket videreudvikling af metoder, værktøjer og vejledninger vedrørende livscyklusvurderinger. Indsatsen for at etablere grundlag for at substituere kemiske stoffer og produkter har været væsentlig t styrket, mens der stadig kun er få projekter, som fokuserer på materialer som sådan.

Udgangspunktet for indsatsen på kemikalieområdet har været "Listen over uønskede stoffer" .

Mange af de iværksatte projekter skal også ses i sammenhæng med Miljøstyrelsens debatoplæg om status og perspektiver på kemikalieområdet og miljø- og energiministerens efterfølgende redegørelse for fremtidige initiativer på kemikalieområdet fra maj 1997.

En af de vigtigste forudsætninger for den produktorienterede miljøindsats er, at der sker et samspil med væsentlige aktører. Et af de væsentligste initiativer i 1998 har derfor også været etablering af 3 produktpaneler indenfor elektronik, transport og tekstilområdet.

Der er udført en delevaluering af Handlingsplanen for renere teknologi, 1993-97, som har været opdelt i fire dele; de tre produktområder, tekstil, elektronik og godstransport, som svarer til produktpanelerne, samt en del om produkt- og udredningsprojekter. De enkelte delrapporter er udelukkende udgivet elektronisk på Miljøstyrelsens hjemmeside, men der er desuden udgivet en Orientering fra Miljøstyrelsen, som dækker på tværs af produktområderne og giver generelle konklusioner fra delevalueringen samt opsamling af erfaringer og anbefalinger, der kan anvendes under Program for renere produkter m.v.

Ud over det store metodeudviklings, -forbedring og konsensusskabelsesprojekt, som blev startet i 1997 og strækker sig ind i 2000 og inddrager alle væsentlige LCA-kompetencer i Danmark, har vi set nogle interessante anvendelser og videreudviklinger af UMIP-metoden i 1998. Et forprojekt har forsøgt at bygge videre på et stort projekt fra 1995 om miljøvurdering af samtlige industriprodukter i Danmark ved at inddrage LCA-principper og en bredere miljø- og sundhedsvurdering. Et projekt på en maling-/lakfabrik viste, at UMIP-metoden kan bruges til komplicerede kemiske produkter, dog ikke uden problemer.

Desuden er der igangsat projekter indenfor tekstiler, reolsystemer og afløbskomponenter, hvor UMIP-metoden afprøves i praksis på nogle fagområder. Herved banes vejen for LCA indenfor de pågældende fagområder, bl.a. ved at bidrage til at etablere det nødvendinge datagrundlag, og samtidigt identificeres en række fordele og uhensigtsmæssigheder ved UMIP-metoden.

Der er foretaget en analyse af danske virksomheders erfaringer med LCA. Analysen viser bl.a., at der er interesse for LCA, men at der skal være adgang til et PC-værktøj og en god database før virksomhederne oplever LCA som et overkommeligt værktøj.

Endelig er UMIP PC-værktøjet udgivet i en beta-version m.h.p. at imødekomme behovet for at gennemføre LCA i praksis - også på komplicerede systemer, som kan være uoverskuelige at gennemføre på papir eller i regneark. Samtidig indhøstes erfaringer omkring fejl og mangler i værktøjet, som kan udbedres i en endelig version. Værktøjet sælges gennem Miljøbutikken, og prisen inkluderer en introduktionsdag for brugeren.

Rådet har i 1998 ydet tilskud til en række konkrete produkter bl.a. indenfor tekstilområdet, hvor der er iværksat et projekt, der skal udvikle en tekstil enheds-proces-database, der skal kunne anvendes som grundlag for vurdering af tekstilprodukter. Endvidere er der iværksat et projekt, der skal vise hvorledes livscyklustankegangen kan integreres i salg, design og produktudvikling.

I 1998 blev der også udgivet en rapport om Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem.

Rapporten redegør for virksomhedens arbejde med at udvikle en mindre miljøbelastende reol med udgangspunkt i denne viden, og opsummerer erfaringerne med at anvende UMIP-værktøjet.

I 1999 blev der endvidere udgivet en rapport, der belyser Danske virksomheders erfaringer med livscyklusvurderinger

I 1998 blev der også udgivet en rapport, der omhandler en miljømæssig screening af Afløbskomponenter af PVC, HDPE, PP og beton. Screeningen viser, at råvarefasen og lægningsfasen udgør betydende faser i det samlede livsforløb for både plast og beton.

3.4.3 Kemiske stoffer

Inden for området kemiske stoffer og produkter har der især været fokuseret på de bromerede flammehæmmere, de kraftige drivhusgasser, cadmium og substitutionsmuligheder inden for maling/lakfjernere.

Bromerede flammehæmmere omfatter en lang række forskellige organiske stoffer, som har det til fælles, at de indeholder brom, der virker hæmmende på udviklingen af brand. De tilsættes især plastmaterialer og tekstiler. Visse af stofferne er meget stabile, de nedbrydes derfor langsomt og ophobes i fødekæderne. Rådet har i 1998 ydet tilskud til et generelt projekt, hvis formål var at skabe overblik over stoffernes anvendelse i Danmark samt undersøge mulighederne for substitution. Kortlægningen blev endelig afrapporteret i efteråret 1999. Rapporten vil indgå som en vigtig del af baggrundsmaterialet i forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for afvikling af de bromerede flammehæmmere, der udkommer i foråret 2000.

Kraftige drivhusgasser anvendes i dag bl.a. i kølesystemer og som isolerende gas i vinduer. Rådet har i 1997 ydet tilskud til et generelt udredningsprojekt om mulighederne for at erstatte disse gasser. Projektet blev afrapporteret med en statusrapport i begyndelsen af 1998 samt en slutrapport i 1999. Projektet har dannet et vigtigt grundlag for udarbejdelsen af en national handlingsplan for afvikling af de kraftige drivhusgasser.

Rådet ydede i 1999 tilskud til en massestrømsanalyse af cadmium, og projektet afsluttes med en rapport i starten af år 2000. Cadmium, der er et af de mest giftige tungmetaller, ender efter brug primært op i akvatiske miljøer. Det fremgår af udkastet, at forbruget af cadmium i Danmark generelt er faldende, og at det primære forbrug finder sted i batterier. Når rapporten foreligger, skal den indgå som baggrundsmateriale i det videre arbejde med at reducere brugen og spredningen af cadmium.

Det er en myte, at maling/lak kun kan fjernes med det organiske opløsningsmiddel dichlormetan, som er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Derfor ydede Rådet i 1998 tilskud til en kortlægning af substitutionsmulighederne inden for maling/lakfjernere. Undersøgelsen angiver ikke kun mulige alternativer til dichlormetan, men foretager også en vurdering af deres anvendelighed og deres eventuelle miljø- og sundhedsmæssige risici.

I 1999 blev der udgivet et projekt om erstatningsmaterialer for amalgam til tandfyldning. Projektet viser, at der er gode muligheder for, at plastmaterialer indenfor få år helt vil erstatte amalgam.

Der blev i 1998 også udgivet et miljøprojekt om Substitution af PVC i plastkort.

I projektet kortlægges produktion, anvendelse, brug og bortskaffelse af plastkort. Design- ændringer og nye former for kortsikkerhed kan ifølge projektets konklusion blive nødvendigt ved substitution.

3.4.4 Produktpaneler

Rådet ydede i 1998 tilskud til opstart og drift af 3 produktpaneler indenfor henholdsvis elektronik-, tekstil- og godstransportområdet. Produktpanelerne er nedsat med det formål, at bidrage til at fremme udbud og efterspørgsel af renere produkter indenfor et specifikt produktområde. Panelerne er sammensat af en række centrale aktører, der tilsammen har kendskab og indflydelse på produktkæden fra vugge til grav. Medlemmer og (ekstern) formand for de nuværende 3 produktpaneler er udpeget af Miljøstyrelsen.

Panelerne er af Miljøstyrelsen blevet bedt om at lave en handlingsplan for deres arbejde og målsætninger. Panelerne bør desuden tage udgangspunkt i de ofte mange miljømæssige resultater og virkemidler, der allerede findes på området. Panelerne er uafhængige af Miljøstyrelsen og Rådet, og udstikker selv rammerne for panelets videre arbejde på baggrund af drøftelser i panelet bl.a. om, hvad panelet vurderer, at der kræves for at fremme udbud og efterspørgsel af renere produkter. Panelerne forudsættes at danne rammen omkring et aktørsamarbejde. Panelets aktiviteter kan finansieres af aktørerne selv eller fra eksterne finansieringskilder, herunder Miljøstyrelsens Program for renere produkter m.v.

Elektronikpanelet

Miljøstyrelsen nedsatte i december 1998 et produktpanel for elektronikområdet. Panelets første formand var tidligere direktør i brancheorganisationen Elektronikindustrien, Christian Buhl, der fungerede som formand indtil 1. januar 2000. I samråd med formanden blev en række personer og organisationer med interesser i samspillet mellem elektronikprodukter og miljøpåvirkning inviteret til det indledende møde.

I 1999 vil panelet udarbejde en handlingsplan, som skal ligge til grund for det videre arbejde.

Handlingsplanen vil være en plan for frembringelse og brug af mere miljørigtige elektronikprodukter i Danmark.

Indsatsen vil blive fokuseret på, at der udvikles og fremstilles miljørigtige elektronikprodukter og på, at der kommer en efterspørgsel efter disse produkter. Det er imidlertid kun en ubetydelig del af de elektronikprodukter, som bruges her i landet, som også er fremstillet her. Derfor vil en påvirkning af den danske elektronikindustri til at fremstille mere miljørigtige produkter ikke få nogen virkning overfor de danske miljøproblemer, med mindre indsatsen følges op med en målrettet international spredning af de opnåede resultater.

I handlingsplanen vil der blive beskrevet en række aktiviteter, som panelet vil sætte i værk i løbet af 1999 og 2000, og herunder komme med anbefalinger til en række aktiviteter iværksat indenfor "Program for renere produkter m.v.".

Miljøstyrelsen nedsatte i november 1998 et produktpanel for godstransportområdet. Panelets formand er Tage Dræbye. I samråd med formanden blev en række personer og organisationer udpeget til at deltage i panelets arbejde. Vurderingen var, at der især er behov for at skabe incitamenter for transportkøberne til at interessere sig for miljøvenlige transportløsninger.

Godstransportpanelet har taget udgangspunkt i, at vejtransport (lastbiler) udgør 85 procent af al godstransport. Der er allerede udviklet flere værktøjer til forbedring af miljøegenskaberne. Godstransportpanelet vil derfor især satse på at få disse værktøjer udbredt og anvendt i større omfang, end det sker i dag.

Godstransportpanelet vil i 1999 lave et handlingsprogram, der skal danne grundlag for det videre arbejde, herunder vil der komme en anbefaling til, hvilke aktiviteter som anbefales iværksat under "Program for renere produkter m.v."

Miljøstyrelsen indkaldte i december 1998 et produktpanel for tekstilområdet. Panelets formand er direktør Leif Nørgaard. I samråd med formanden blev en række centrale aktører (producenter, designere, indkøbere, detailhandel, forbrugere og investorer) inviteret til at deltage i panelet.

Formålet med tekstilpanelet er at fremme udvikling og afsætning af miljørigtige tekstilprodukter.

I 1999 vil Tekstilpanelet udarbejde en handlingsplan, der skal danne grundlag for iværksættelse af en række projekter indenfor Program for renere produkter m.v.

Det forventes, at en af hovedindsatserne i 1999-2000 bliver rettet mod at få udviklet et bredt veldesignet sortiment af miljøvenlige tekstiler, der skal være mærket med blomsten. Ideen er at få så mange som muligt i branchen til at stå sammen om arbejdet. I den forbindelse kunne man fx satse på fremme af nye miljøvenlige kollektioner af boligtekstiler, mode-, designer-, sports-, og arbejdstøj.

3.5 Transportsektoren

Solhybridbilen

Projektet har udviklet, bygget og testet en prototype for en solhybridbil. Princippet i solhybridbilen er en kombination af solenergi, elmotor og en dieselmotor, der også kan køre på rapsolie. Bilen forventes i sommerperioden at kunne køre 20-30 km alene på solenergi, hvis farten er under 50 km/t. Kører man længere eller hurtigere, suppleres med energi fra en lille dieselmotor. De store overflader på kølerhjelmen og bagenden er beklædt med solceller, der forsyner 12 batterier med el. Kravet til arealer for solceller nødvendiggør, at bilen har en vis størrelse, hvilket medfører væsentlige fordele for sikkerhed og komfort. Bilen er konstrueret med udgangspunkt i høje krav til sikkerheden. Trods bilens størrelse er karosseriets vægt relativ lav (6-700 kg) fordi den er bygget i glasfiberarmeret polypropylen. Dette materiale erstatter epoxy og polyester i glasfiberen hvilket giver store fordele for arbejdsmiljøet. Bilens forventede levetid er ca. 20 år og herefter vil plastmaterialet kunne genanvendes.

Toria er i gang med en aktietegningskampagne og undersøgelse af andre finansieringsmuligheder med henblik på videreudvikling og egentlig produktion.

Projektet er udover Rådet for Genanvendelse og Renere Teknologi støttet af Energistyrelsen, Erhvervsfremmestyrelsen, Færdselsstyrelsen samt en række private sponsorer.

Testbane for RUF

RUF (Rapid Urban Flexible) er et transportsystem, der forener fordelene ved kollektiv trafik med privatbilens fleksibilitet. Ideen er, at forene den kollektive transports fordele på de lange afstande med elbilens fleksibilitet på de korte afstande. En RUF er derfor en elbil, der både kan køre selvstændigt og kobles sammen med andre RUF’er til en slags tog. Som kollektiv transportmiddel kører en sammenkoblet "togstamme" af RUF’er på en skinne. Så længe RUF’en kører på skinnen, varetages styringen af et automatisk styringssystem. På turen kan føreren så udnytte tiden til at arbejde på den indbyggede Pc'er eller til at blot nyde turen og slappe af. Føreren meddeler systemet, hvor RUF'en ønskes koblet af skinnesystemet. Ved det angivne bestemmelsessted kører RUF’en af skinnesystemet og fortsætter som elbil på det almindelige vejnet. Undervejs bliver RUF’ens batterier ladet op.

Undervisningsministeriet, Energistyrelsen og Rådet for Genanvendelse og Renere Teknologi og en række private sponsorer har givet støtte til opbygningen af en RUF-prototype og til etableringen af en testbane, der skal anvendes til at udvikle og afprøve RUF’en og ikke mindst de styringssystemer, der skal anvendes for at få RUF’en koblet ind på og af skinnesystemet. Styringen er baseret på magnetiske følere i vejbanen, der leder RUF’en rigtigt ind på skinnesystemet. Testbanen, der er på 24 m, er placeret på Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Testbanen forventes taget i brug i foråret 2000. En 200 m bane og et yderligere køretøj er planlagt til en efterfølgende fase af projektet.

Vindskibe

Ideen med vindskibe er, at udnytte den nyeste viden fra udviklingen af vindmøllevinger og flyvinger til at skabe fremdrift på skibe. I projektet er designet et skib på 50.000 tons med 6 master. Riggen består af et antal faste "vingeprofiler" fremstillet i glasfiber. Skibet er endvidere udstyret med en mindre motor, der sikrer at fartplanen kan overholdes uafhængigt af vejret. I projektet er der foretaget ret omfattende computersimulationer af vindskibets brændstofbesparelser i to forskellige rutemønstre baseret på vinddata for årene 1993-95.

Resultaterne viser, at et vindskib sammenlignet med et konventionelt skib kan opnå brændstofbesparelser på omkring 25% på ruter med god vind. Ved beregningerne blev forudsat, at vindskibet gennemførte den enkelte rute på samme tid som det konventionelle skib.

I januar 2000 blev resultaterne præsenteret ved en konference i København.

Bæredygtigtig bystruktur, arealanvendelse og trafik (BAT-programmet)

Projektet blev igangsat i september 1998 og gennemføres i et samarbejde mellem tre institutioner: Forskningscenter for Skov- og Landskab, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Tekniske Universitet.

Projektet har aktiviteter inden for fire hovedområder: Bystruktur og transport – hvor der kortlægges sammenhænge mellem byers fysiske struktur og folks transport, Byudvikling og planlægning – hvor den aktuelle byudvikling undersøges i relation til den opnåede viden omkring bystruktur og transport, Scenarier for bæredygtig by- og transportudvikling – hvor der opstilles konkrete alternative byudviklingsmodeller der kan medvirke til at reducere energiforbrug og CO2-emissioner fra transporten og endelig Udvikling af kvantitative analysemetoder – hvor der gennemføres et Ph.D. studie delvist finansieret af projektet.

Resultaterne indtil nu synes at bekræfte projektets hovedteser:

• byfunktioners lokalisering i bystrukturen har afgørende indflydelse på folks transportadfærd og transportens CO2-udslip
• den aktuelle byudvikling bidrager til at øge transportarbejdet, bilafhængighed og transportens CO2-udslip
• det er for de større byer muligt at udforme byudviklingsstrategier som markant kan medvirke til at begrænse transportens CO2-udslip (punktvis fortætning, stationsnærhed mv.)

BAT-programmet søges efter 2000 videreført bl.a. gennem deltagelse i et tværfagligt forskningsprogram inden for centeret "Mobilitet i forandring", der primo 2000 har indsendt en ansøgning til SMP delprogrammet om Miljø og Trafik.

3.6 Tværgående information

Målet for den tværgående informationsindsats er, at renere teknologi bliver kendt og accepteret af de personer, der har indflydelse på teknologien som udviklere eller brugere.

Rådet gav derfor tilskud til en lang række forskellige informationsaktiviteter, fx miljøvejledninger til offentlige indkøbere og diverse brancherettede publikationer.

Med udgangen af 1998 var der udgivet ca. 20 miljøvejledninger til offentlige indkøbere.

Nyhedsbrevet Renere Teknologinyt fastholdt sin position som en central kommunikationsvej til beslutningstagerne. Der blev udgivet 6 numre på dansk og 2 samlede udgivelser på engelsk. Endelig blev der gennemført en evaluering som viste, at der er et behov for nyhedsbrevet, men som også pegede på en række mulige forbedringer.

Der blev også taget en række initiativer til at fremme dialogen mellem de forskellige aktører på markedet. Fx. blev der ydet tilskud til en international konference om offentlige grønne indkøb og etableret produktpaneler.