Rensekilden

Sammenfatning

Økosamfundet Dyssekildes alternative renseanlæg

Ved Torup nær Hundested ligger Økosamfundet Dyssekilde, der sigter efter at være et bæredygtigt samfund, med en udnyttelse af lokalsamfundets værdier og en handlemåde, der er så miljørigtig som muligt. Økosamfundet Dyssekilde etablerede i 1991 et grønt renseanlæg, Rensekilden til rensning af samfundets spildevand. Anlægget skulle være lavteknologisk, udnytte de naturlige renseprocesser, have en demonstrationsværdi for at øge bevidstheden om spildevand og spildevandsbehandling, være billig i anlægsudgifter og drift, samt kræve en minimal arbejdsindsats. Det rensede spildevands indhold af næringsstoffer ønskedes udnyttet til planteproduktion for at minimere udledningen til vandmiljøet.

Krav til udledningen fra Rensekilden

Mange års planlægning var gået forud for realiseringen af det alternative renseanlæg, og selv da anlægget var etableret, var der forhandlinger med myndighederne om, hvorvidt det rensede spildevand måtte udledes til recipient. Først i 1993 forelå udledningstilladelsen. Rensekilden skulle rense spildevandet i samme grad som renseanlæg >5000PE. Dog var der et lempet krav til udledningen af total-kvælstof. Kravet var ligesom kravet til fosfor vejledende. Hundested Kommune har som tilsynsmyndighed engageret Steins Laboratorium til at foretage analyser af det rensede spildevand for at kontrollere, at udledningskravene overholdes.

Anlægget er placeret niveauvist ned ad et kunstigt bakkedrag. Spildevandet løber ved naturligt fald fra samfundets beboelser til bundfældningstanke, hvorfra det via en pumpebrønd pumpes til bakkens top. Herfra løber spildevandet ned gennem renseanlægget. Ved at udnytte tyngdekraften holdes elforbruget nede på et meget lavt niveau, da pumpen, der pumper vandet til bakketoppen, er eneste elforbrugende komponent. Rensekildens elforbrug pr. m³ renset spildevand er på ca. 40% af konventionelle renseanlægs elforbrug pr. m³ renset spildevand. Rensekildens spildevandsbehandling indeholder dog ikke slambehandling og kun en begrænset mængde af tøjvaskevand.

Spildevandet gennemløber i hovedtræk to vertikalt gennemstrømmede anlæg, hvori det organiske stof nedbrydes, og nitrifikation samt denitrifikation forløber. Dernæst gennemløber det en iltningstrappe eller ledes til et stort pileanlæg. Efter iltningstrappen ledes vandet til et overdækket, horisontalt gennemstrømmet anlæg og videre via en filterrende til et lille pileanlæg. Undervejs sker en yderligere kvælstoffjernelse samt en vis fosfortilbageholdelse. Fra pileanlæggene ledes vandet til recipient. Anlægsbassinerne er beplantet med enten tagrør Phragmites sp. eller pil Salix sp., derudover er der hovedsageligt i det overdækkede bassin og i filterrenden anden flora.

Anlægget har en effektiv fjernelse af organisk stof. Kvælstoffjernelsen er bedst i sommerperioden. Det vejledende udlederkrav for total-kvælstof overholdes i perioder. Udledningskravet for ammonium-kvælstof overholdes ikke. Fosforudledningen er høj i forhold til det vejledende udledningskrav på 1.5 mg/l, og er nogenlunde konstant gennem året. Iltindholdet i det udledte spildevand opfylder udlederkravet. Der sker en reduktion af patogenindikatorer svarende til andre anlæg med mindst mekanisk-biologisk rensning.

Anlægget var inden etableringen af det store pileanlæg dimensioneret til at modtage spildevand fra 60 personækvivalenter (PE), og belastningen er øget fra 26 personer i 1991 til 78 personer i 1997. Spildevandsmængden er i perioden steget fra ca. 2 til 6 m³ pr døgn. Der ses i 1997-98 en tendens til øget udledning af organisk stof, så den maksimale belastning var ved den daværende driftsudnyttelse af Rensekilden nået. I 1999 indførtes en ny driftsform med vedvarende belastning af de vertikalt gennemstrømmede bassiner. Det har øget rensekapaciteten i Rensekilden.

Det rensede spildevand ledtes fra 1993 indtil midten af 1999 til kikhavnrenden, der udløber i Kattegat ca. 2 km nord for Økosamfundet Dyssekilde. Kikhavnrenden er en drænkanal, som modtager drænvand fra oplandets arealer. Den begrænsede udledning fra Rensekilden kan i denne sammenhæng ikke få betydning for recipienten. I 1999 blev der lavet et nedsivningsanlæg, så det rensede spildevand nedsives til grundvand. Der er risiko for nedsivning af nitrat.

Udnyttelsen af næringsstofferne i spildevandet enten ved vanding med spildevand eller ved udspredning af komposteret slam måtte opgives, da Økosamfundet Dyssekildes landbrugsarealer er udlagt til økologisk drift. Lovgivningen indenfor dette område tillader ikke denne form for gødningsmiddel. Derfor udnyttes spildevandets næringsstoffer kun i selve renseanlægget.

Anlægget blev hovedsageligt bygget og drives ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Men selv ved at prissætte denne arbejdskraft har anlægget vist sig at være forholdsvis billig i anlægsudgifter. Arbejdsindsatsen efter etableringen af anlægget har begrænset sig til et dagligt tilsyn for driftforstyrrelser og lejlighedsvis regulering af ruten gennem anlægget. Dertil kommer et par dage for- og efterår, hvor anlægget gennemgåes for ukrudt.

God demonstrationsværdi

Anlæggets demonstrationsværdi er god. Højt placeret over omgivelserne tiltrækker de svajende tagrør opmærksomheden, og vandets rislen giver en oplevelse ud over det sædvanlige. Omtrent 10.000 gæster besøger økosamfundet på årsbasis, og størstedelen kommer for at se Rensekilden. Anlægget har aldrig oplevet driftforstyrrelser grundet tilledning af kemikalier via spildevandet, hvad der tyder på en god forståelse hos brugerne for Rensekildens udnyttelse af naturlige renseprocesser.