Rensning af kromforurenet jord vha. jernspåner og jernsulfat

Bilag A - 2 De anvendte jordprøver

2.1 Garveriet
2.2 Galvanoindustrien
2.3 Træimprægneringsindustrien
2.4 Behandling af prøverne

Kromforurenet jord i Danmark spænder naturligvis bredt og det er umuligt at fremskaffe jordprøver som repræsenterer dette brede spænd fuldstændigt. I dette projekt er valgt at fokusere på tre forskellige jordprøver som repræsentanter for tre forskellige typer af industrier, som er typiske steder hvor man finder kromforurenet jord. Der er fremskaffet jordprøver fra en træimprægneringsindustri, en galvanoindustri samt fra en forurening som udgøres af et deponeret restprodukt fra et garveri. Der er meget store forskelle de tre prøver imellem, ikke alene i forureningsgrad men også i tekstur samt måden hvorpå forureningen er opstået.

2.1  Garveriet

Den første jordprøve består af det tidligere omtalte ’garverikalk’, som er et restprodukt fra produktionen på et nedlagt garveri. ’Produktet’ er således typisk for garverier og er også fundet flere andre steder, både herhjemme og i udlandet. Som navnet antyder, er produktet meget kalkholdigt og har et meget højt kromindhold på op imod 10.000 ppm. I det konkrete tilfælde er produktet i sin tid blevet deponeret og har formentligt været på mere eller mere flydende form (drænet kalk) således, at det har fordelt sig i linser, ses dog også som ’klumper’. Der er senere fyldt yderligere jord ovenpå og området er efterfølgende blevet bebygget. Garverikalken er i tidens løb hærdet således, at det fremstår som et hårdt (som sandsten) fast og meget grønligt materiale. Prøven består af ’ren’ garverikalk (uden andet fyldjord iblandet) og fremtræder dermed meget homogen.

Den konkrete prøve er udtaget 3. marts 1999 i forbindelse med bortgravningen af forurenet jord på Sct. Clara Vej nr. 54 i Roskilde Kommune. Under gravearbejdet var det tydeligt visuelt, at skelne garverikalken fra den øvrige jord om end det ikke i praksis var muligt (ved selve bortgravningen) at separere faserne og dermed isolere garverikalken. Den omkringliggende jord er således også forurenet, dels i kraft af at der er sket en vis opblanding af garverikalken i den øvrige jord, dels i kraft af gennemstrømmende vand som med tiden har opløst noget af kromen og dermed forurenet den jord som vandet senere gennemstrømmer. Som omtalt i teoriafsnittet anses det for sandsynligt, at størrelsen af klumperne af garverikalk vil være en begrænsende faktor for rensningen af jorden. Det vurderes således samlet i en situation som den foreliggende, at det er fraktionen af garverikalk som er problematisk og ikke i samme grad den omkringliggende kromforurenede jord.

2.2 Galvanoindustrien

Ud over garverier er gamle galvanoindustrier en typisk kilde til kromforureninger. Krom har her været anvendt til forkromning af metalemner og har typisk været opbevaret i (nedgravede) tanke eller bade. I mange tilfælde har disse beholdere vist sig ikke at have været tætte hvorved beholdernes indhold af kromholdige opløsninger gennem lang tid er strømmet ned og har forurenet undergrunden. Altså en anden dannelseshistorie end for garverikalken.

Som repræsentant for gruppen af galvanoindustrier blev der den 26. maj 1999 udtaget prøver fra Hård Krom grunden, som er beliggende i Kolding Kommune. Grunden har tidligere huset en nu nedrevet galvanoindustri, som har forurenet undergrunden med bl.a. krom. Prøverne fra grunden blev udtaget ca. 80-100 centimeter under terræn og havde et kromindhold på ca. 150-200 ppm (mg krom per kg prøve). Dette niveau er noget lavere end håbet, men dog forventeligt. Der er i enkelte jordprøver fra grunden fundet helt op til 3000 ppm, men i over halvdelen af prøverne er ikke målt over 100 ppm /5/ hvorfor prøven anses som rimelig repræsentativ for gennemsnittet. Prøven fra Hård Krom ligner i modsætning til garverikalken ’rigtig jord’, som ikke umiddelbart ser forurenet ud. Jordprøven bestod af sandet jord med mange småsten i varierende størrelse.

2.3 Træimprægneringsindustrien

En sidste typisk kilde til kromforureninger er gamle træimprægneringsindustrier. Her har kromholdige opløsninger været anvendt til træimprægnering og forureningerne kan således også her stamme fra beholdere, men ikke mindst fra såkaldte dryppladser. Dryppladser er de steder hvor de fugtige emner er hængt til afdrypning / tørring for de kromholdige opløsninger. Forureninger fra sådanne dryppladser vil således typisk være meget overfaldenære og meget synlige da de hæmmer vegetationen. Et eksempel på en sådan lokalitet er fundet ved Stenholtvang i Hillerød Kommune. Her er et stort antal dryppladser hvor vegetationen er tydeligt påvirket: Visse steder gror der ganske enkelt ingen ting, andre steder er det kun græs der kan gro. Fra en af disse dryppladser blev der den 10. juni 1999 udtaget en prøve i ca. 15-30 centimeters dybde. Jorden på stedet var mere leret end prøven fra Hård Krom grunden, uden sten og mere homogen. Prøven indeholdte nogle få små tynde rødder, formentligt fra den sparsomme bevoksning med græs.

2.4 Behandling af prøverne

Forbehandlingen af prøverne forud for forsøgsstart har varieret en smule fra forsøg til forsøg (anvendte størrelsesfraktion) og er nærmere angivet i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte forsøg.

Generelt er garverikalken blevet tørret igennem min. 1 uge ved stuetemperatur forud for forsøgsstart og er neddelt i forskellig grad i de enkelte forsøg. For de to øvrige jordprøver (fra Hård Krom og fra Stenholtvang) gælder, at disse prøver er tørret ved stuetemperatur i min. 2 døgn forud for anvendelse i forsøgene.