Rensning af kromforurenet jord vha. jernspåner og jernsulfat

2. Baggrund

Forurening fra utætte beholdere
Kromforureninger kan have meget forskellige karakteristika bl.a. afhængig af hvordan forureningen oprindeligt er opstået. I mange tilfælde er der tale om beholdere indeholdende opløsninger med krom som er lækket hvorved strømmende væsker har forurenet jord og grundvand. Den forurenede jord vil igennem meget lang tid kunne forurene infiltrerende grundvand ligesom jorden selv naturligvis også vil vedblive at være forurenet gennem lang tid hvis ikke der foretages indgreb.

Forurening fra affaldsprodukter
En anden type kromforurening er den som ofte ses i forbindelse med gamle, garverier. Her er tale om et efterladt fast restprodukt, som er meget krom- og kalkholdigt. Det store kalkindhold forårsager et højt pH hvorfor produktet kan indeholde store mængder krom(VI). På deponeringstidspunktet formodes produktet at have været på en mere eller mindre flydende form – sandsynligvis som en slags slam hvorfor produktet i visse tilfælde vil fordele sig i et relativt tyndt lag over et relativt stort område. Der er dog både eksempler herpå og eksempler hvor produktet ligger som klumper i den øvrige jord. Produktet er med tiden hærdet således at det har opnået karakter (hårhed) som sandsten.

Et typisk eksempel herpå findes i Roskilde kommune på Sct. Clara Vej. Her er i 1930’erne blevet deponeret nævnte meget kromholdige restprodukt (herefter refereret til som garverikalken). Senere er der blevet fyldt op med fyldjord og et toplag med muld og området er blevet bebygget med parcelhuse. Grundvand og infiltrerende regnvand udvasker langsomt krom(VI) fra garverikalken og medfører stærkt forhøjede koncentrationer af krom(VI) i området. I visse kældre i området kunne der ligefrem konstateres gennemslag af krom som viste sig som gul-grønne pletter på væggene i kældrene. Det blev fra denne lokalitet besluttet at bortgrave den forurenede jord med henblik på en efterfølgende termisk behandling. For at kunne gennemføre bortgravningen var det nødvendigt midlertidigt at sænke grundvandsstanden i området hvilket betød, at der oppumpedes store mængder kromholdigt grundvand som skulle afledes til Roskilde Fjord. Udledningskriteriet for grundvandet blev fastsat lavt da fjorden allerede i forvejen er krombelastet. Rensningen af det oppumpede grundvand udgjorde således et problem, som måtte løses før end bortgravningen kunne påbegyndes. Første halvdel af nærværende projekt (den i forordet nævnte rapport) beskæftigede sig således med rensning af kromforurenet grundvand fra nævnte lokalitet men resultaterne er naturligvis mere bredt anvendelige. Det lykkedes med teoretisk baggrund i de såkaldte reaktive vægge til in situ afværgning af grundvandsforureninger med krom(VI) og/eller klorerede alifater, at fremstille et filter af jernspåner til rensning af det oppumpede grundvand. Filteret levede op til forventningerne og rensede det oppumpede grundvand tilstrækkeligt og i tilstrækkelig lang tid til at gennemføre bortgravningen af det forurenede jord. Yderligere information om arbejdet er publiceret af Miljøstyrelsen som Miljøprojekt nr. 497, 1999: "Reduktion af krom(VI) i grundvand vha. jernspåner" og kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på internettet (www.mst.dk).

De anvendte jordprøver
Denne rapport, som beskæftiger sig med forsøg på rensning af kromforurenet jord er således en naturlig fortsættelse på projektets første halvdel og garverikalk fra Sct. Clara Vej er også medtaget som modeljord for den pågældende type af forurening sammen med jord fra Sct. Clara Vej. Herudover er medtaget jordprøver fra to andre lokaliteter som repræsenterer hhv. en galvanoindustri (Hård Krom grunden i Kolding kommune) og en træimprægneringsindustri (Stenholtvang i Hillerød kommune).

Udgangspunktet var at undersøge om det var muligt, at rense jorden efter samme princip, som benyttedes til at rense grundvandet: Ved anvendelse af nulvalent jern i form af jernspåner at reducere kromen fra mobilt krom(VI) til stabilt krom(III). ’Metoden’ blev dog undervejs modificeret således, at der i stedet for anvendelse af fast jern (i form af jernspåner) blev anvendt en opløsning af jernsulfat. Dvs. at der er gennemført batchforsøg først med jernspåner og senere med jernsulfat.