Informationsstrategi for tekstilområdet

1.1 Forbrugere
1.2 Indkøbere

Efterspørgselssiden omfatter to målgrupper; forbrugere og professionelle indkøbere. Selvom de to grupper er meget forskellige, har de det tilfælles, at de ikke videresælger tekstilerne. De to grupper kan derfor beskrives som slutbrugere, hvad enten kunden selv benytter tekstilerne eller køber det på vegne af fx medarbejdere i en virksomhed.

1.1 Forbrugere

"Det skulle være fedt tøj. Det måtte godt være et eller andet unikt tøj, det måtte godt være outreret - det var altså, hvis det var mig - og så ud over det nogle klare argumenter (...) så jeg ved, at ud over at det faktisk er ret sejt, det her tøj, og jeg synes, det er fedt og sidder godt, kvaliteten er bedre, så går det til et godt formål ... så ville jeg også godt betale ekstra for det. "

(Citat fra fokusgruppeinterview med forbrugere)

Danskerne bruger omkring 4,5% af deres indkomst på tøj, hvilket er omkring en halv procent lavere end det europæiske gennemsnit. Tallet forventes at falde yderligere en halv procent i løbet af de næste år, primært fordi forbrugerne i stigende grad prioriterer bl.a. underholdning og ferierejser. Danskerne prioriterer altså, set i forhold til det øvrige Europa, tøjet relativt lavt og må forventes at prioritere det endnu lavere i fremtiden.

Der er stor forskel på tøjvanerne i de forskellige befolkningsgrupper. En velegnet metode til at beskrive de forskellige befolkningsgruppers vaner, er gennem analysemodellen Minerva. Modellen segmenterer befolkningen efter livsstil og arbejder med fire grupper, som er forsynet med hver sin farve:

• De blå er moderne, veluddannede, højtlønnede, borgerlige og interesserede i miljø i det omfang, det er et kvalitets- eller statusparameter. De blå er modebevidste og købekraftige og bruger tøj som et signal om status, idet man tænker i en direkte korrespondens mellem form og indhold; et dyrt mærke er lig med en rig mand. Derudover bruger de blå tøjet som en "camouflage", dvs. at man klæder sig i overensstemmelse med det, situationen fordrer. Hvis slips er påkrævet, tager man uden anfægtelser et slips på.
• De grønne er moderne, veluddannede, lavtlønnede, venstreorienterede og aktivt miljøbevidste. De grønne er modebevidste, men mindre købekraftige og lægger vægt på ’dybde’, der ses som en modsætning til ’overflade’. Derfor må tøjet ikke være for dyrt og flot; naturlige, rustikke materialer foretrækkes. De grønne bruger tøj som "uniform". Hvilket vil sige, at man så vidt muligt altid holder fast i den samme klædedragt for at signalere, hvem man er – og især hvem man ikke er. Hvis slips er påkrævet, vil man billedligt talt tage et Anders And-slips på for at signalere, at dette ikke er en påklædning, men en udklædning!
• De rosa er traditionelle, lavtlønnede, socialdemokratiske, lokalt orienterede og interesserer sig for miljøproblemer, hvis de er nære og synlige. Her har man et levende forhold til traditionen i form af familieroller, bosted, erhverv mv. Man klæder sig derfor ud fra en opfattelse af, hvad der er tradition for: Sommer- og vintertøj, arbejds- og havetøj, pænt tøj til kirkelige lejligheder osv.
• De violette er traditionelle, forbrugeristiske, lavtlønnede, højreorienterede og helt ligeglade med miljøet. Violet har primært et funktionelt forhold til tøj; inde, ude, koldt, varmt osv. Kræver lejligheden pænt tøj, sammensætter man sit eget, ofte lige lovligt farvestrålende, sæt.

Set i relation til miljøvenlige tekstiler har vi at gøre med to segmenter, de blå og de grønne, som lægger vægt på design og kvalitet, men af forskellige grunde. For de blå er det et spørgsmål om status eller iscenesættelse, for de grønne om at udtrykke en forestilling om et personligt indre. Begge segmenter er primære målgrupper for miljøvenlige tekstiler. De blå kan gøres interesserede, hvis miljørigtige tekstiler kan blive en kvalitets- og statusparameter. De grønne går med, hvis tekstilerne bliver et udtryk for personlig holdning. Men det kræver, at design og kvalitet er i orden.

I den traditionelle gruppe er det rosa segment interessant. Kan miljøvenlige tekstiler forbindes til det nære, fx gennem sundhedsaspektet, vil de rosa være en målgruppe for lavpriskæder og supermarkeders miljøvenlige basistekstiler og tøj. Men det kræver, at tekstilerne har den rigtige pris.

Vores egne interviews med forbrugere har koncentreret sig om det blå og grønne segment ud fra den grundlæggende præmis, at nye produkter først slår igennem i de forandringsparate segmenter. Interviewene bekræfter, at begge segmenter tillægger parametrene design og kvalitet primær betydning. Det gælder dog ikke alle tekstilkøb. Man køber også genbrugstøj og billigt, sæsonpræget modetøj, der ikke skal holde så længe. Interviewene bekræftede i øvrigt også, at de blå respondenter forbandt tøj med "noget du profilerer dig selv på, din identitet, det image du viser udadtil", mens især de grønne talte om, at påklædningen skal være i overensstemmelse med ens egen sindstilstand. I forbindelse med planlagte tøjindkøb har hovedparten af forbrugerne en personlig ’rute’ bestående af en række i forvejen kendte tøjbutikker. En mindre del af indkøbsadfærden er impulsiv; her handler det om at blive inspireret, at holde øje med visse butikker og slå til ved gode tilbud.

Forhold til miljø

Forbrugernes viden om tekstilers miljøforhold er meget lille, og det er ikke et emne, de hidtil har interesseret sig for. Årsagen er dels, at man ikke forbinder tekstiler med sundhedsproblemer på samme måde som fx fødevarer, dels at man simpelthen ikke har hørt om miljøproblemer i forbindelse med tekstiler. Som en respondent udtrykker det; "Man ved jo ikke en pind, altså du sidder der og siger bomuld, det propper man løs med kemikalier, men jeg troede kun, de fik sådan lidt (latter), man sidder sådan helt målløs, man ved intet om det, intet". Kendskabet til miljømærkerne Blomsten og Svanen er ligeledes meget begrænset.

I interviews med blå og grønne forbrugere har vi spurgt om deres umiddelbare associationer på miljøvenlige tekstiler. Det er karakteristisk, at næsten alle forestiller sig løse, naturfarvede beklædningsgenstande i hør og hamp, der forhandles i idealistiske specialbutikker. Der er tale om en overvejende negativ forestilling svarende til den, som økologiske fødevarer var omgivet af for ca.10 år siden.

På trods af uvidenheden og de let negative forestillinger udtrykker både blå og grønne forbrugere interesse i at købe miljøvenlige tekstiler. På følgende betingelser:

• designet skal være lige så godt - det må ikke se "økologisk" ud
• kvaliteten skal være i orden - det skal kunne bruges og vaskes som almindelige tekstiler
• merprisen må ikke være for stor, 10-20% er nævnt
• det skal være bekvemt og let i dagligdagen – tekstilerne skal kunne købes der, hvor man plejer at købe tekstiler

Som motiv for at købe miljøvenlige tekstiler benytter forbrugerne dels det ’grønne’ argument at støtte en miljø- og menneskevenlig tekstilproduktion i Den 3.Verden, dels det generelle argument at klæde sig og sine i, hvad man opfatter som sunde tekstiler.

Motiverne ligner forbrugernes begrundelser for at købe økologiske fødevarer, som også er en kombination af hensyn til miljøet og en opfattelse af de økologiske varer som værende sundere. Den etiske dimension, der i forbindelse med fødevarer drejer sig om dyrevelfærd, går igen som et hensyn til mennesker i Den 3. Verden. Det kvalitative og overvejende ’blå’ argument om, at økologiske fødevarer smager bedre, genfinder vi ikke i form af fx et argument om, at miljøvenlige tekstiler har en bedre kvalitet. Det skyldes givet, at de interviewede ikke har erfaringer med at bære eller benytte miljøvenlige tekstiler.

Hvad angår produktgrupper er billedet diffust. En kvinde siger, at hun vil købe "cowboybukser og andre ting, der skal holde længe", en anden, at hun kan tænke sig en "rigtig lækker varm økologisk vinterfrakke (...) i et flot design", mens en tredje ønsker sig "sådan lidt smart design, Bruuns Bazar - i den stil". Alle udsagnene er udtryk for en prioritering rettet mod eksklusive og/eller langtidsholdbare kvalitetsprodukter. Samtidig var der dog overvejende enighed om, at man først vil købe "tøj tæt på kroppen", særligt undertøj. Her prioriteres sundhedsaspektet altså frem for signalværdien. Især forældre fremhæver købet af sundt kvalitetstøj til deres børn som en vigtig prioritet.

Kanaler

De blå og grønne forbrugere nævner en vifte af inspirations- og informationskilder, når det drejer sig om at orientere sig om tøj. De vigtigste er:

• Butikker – hvor man kan blive spontant inspireret
• Modeblade – hvor man kan studere de nyeste tendenser
• Tv – hvor man lægger mærke til, hvad de checkede og succesfulde har på
• Folk på gaden – hvor man lægger mærke til det samme

Mål

Den overordnede målsætning er, at forbrugerne i kraft af viden om tekstilers miljø- og sundhedsproblemer, efterspørger Blomstmærkede tekstiler i et sådant omfang, at der kan opstå et selvbærende marked. Målsætningen kan derfor differentieres og kvantificeres på følgende måde:

• Inden udgangen af 2001 skal 40% af forbrugerne i det blå og grønne segment kunne nævne de væsentligste miljø- og sundhedsproblemer i relation til tekstiler (formuleringen "kunne nævne" er valgt, fordi den giver mulighed for at måle om målsætningen er indfriet).
• Inden udgangen af 2001 skal 50% af forbrugerne i det blå og grønne segment kende Blomsten, målt ved uhjulpet kendskab ("uhjulpet kendskab" vil sige, at man spørger respondenten om vedkommende kender et miljømærke for tekstiler. Ved "hjulpet kendskab" viser man respondenten mærket og spørger, om vedkommende kender mærket)
• Inden udgangen af 2001 skal 10% af forbrugerne i det blå og grønne segment spørge efter Blomstmærket, når de køber tøj og tekstiler.

Mens de ovennævnte mål kan nås gennem en effektiv kommunikationsindsats, er det ikke muligt at opstille måltal for salget. Det afhænger i høj grad af udbuddet; det vil sige det miljøvenlige sortiments bredde og kvalitet.

I forhold til den sekundære målgruppe, det rosa segment, er målene følgende:

• Inden udgangen af 2001 skal 15% af forbrugerne i det rosa segment kunne nævne de væsentligste miljø- og sundhedsproblemer i relation til tekstiler
• Inden udgangen af 2001 skal 25% af forbrugerne i det rosa segment kende Blomsten, målt ved uhjulpet kendskab
• Inden udgangen af 2001 skal 2,5% af forbrugerne i det rosa segment spørge efter Blomstmærket, når de køber tøj og tekstiler.

Det vil være oplagt. at Miljømærkesekretariatet, som allerede forestår målinger af kendskabsniveauet til Svanen og Blomsten, også forestår målingerne af ovennævnte mål.

Budskaber

Forudsætningen for ovennævnte mål er, at målgrupperne tager en række budskaber til sig. Budskaberne skal afpasses i overensstemmelse med de enkelte segmenters værdiorientering. Udfordringen bliver især at formidle budskaberne til de blå og de grønne på en gang. Vores egne forbrugerinterviews viser, ligesom Advice’s analyse af Miljøstyrelsens forbrugerinformation, at forbrugerne generelt lægger vægt på tre argumenter for mere miljøvenlige indkøb:

• Sundhed – de fleste erkender, at de er mest modtagelige over for miljøbudskabet, når det er den personlige sundhed, eller børnenes sundhed, der står på spil.
• Kvalitet – argumentet bygger på, at miljøet er på vej til at blive en del af vores kvalitetsoplevelse på linie med fx design
• Livsstil – mange mener, at det skal være trendy at være miljøbevidst, og at det er yt at være et miljøsvin.

Derudover fremhæver informanterne en massiv markedsføring af et enkelt miljømærke som et effektivt virkemiddel. Vi mener, at de tre argumenter kombineret med mærkevirkemidlet er udgangspunktet for tekstilstrategiens budskaber til det blå og grønne segment. De centrale budskaber er derfor:

Blomstmærkede tekstiler er mere miljø- og menneskevenlige

Blomstmærkede tekstiler er moderigtige og veldesignede

Blomstmærkede tekstiler har en høj kvalitet

Du kan købe blomstmærkede tekstiler følgende steder

I forhold til det rosa segment er budskaberne:

Blomstmærkede tekstiler er sundere for dig og din familie

Blomstmærkede tekstiler er ikke dyrere

Blomstmærkede tekstiler ligner almindelige tekstiler

Du finder Blomstmærkede tekstiler hvor du plejer at handle

Forslag til midler

Forbrugerne i vores fokusgruppeinterview mener, at der skal et omfattende og vedvarende mediepres til, hvis de skal begynde at interessere sig for miljørigtige tekstiler. Især efterlyser de en visualisering af problemer og løsninger, som et middel til at fastholde opmærksomheden. Samtidig viser Advice’s analyse, at forbrugerne foretrækker humoristiske kampagner i modsætning til skræmmekampagner, der "bare er for meget". Udfordringen bliver derfor at kommunikere løsninger på tekstilers miljø- og sundhedsproblemer på en måde, der dokumenterer og visualiserer i en positiv og gerne humoristisk ramme.

Kommunikation via pressen

Pressen og især tv er langt det vigtigste medie, når det drejer sig om at kommunikere til en bred og heterogen målgruppe som forbrugerne. Derfor skal der tilrettelægges en række historier, som pressen ønsker at bringe. En vigtig faktor i pressekommunikationens succes er journalisternes viden og engagement i emnet. Journalister ved i dag nogenlunde lige så lidt om tekstilers miljø- og sundhedsproblemer som resten af befolkningen. Vi foreslår følgende:

• Artikler og fotoserier hvor modebranchens koryfæer støtter op om udbredelsen af miljøvenlige tekstiler. Det kan fx være Helena Christensen, som interviewes og præsenterer moderigtige miljøtekstiler i Alt for Damerne eller Samvirke. (Helena Christensen har tidligere optrådt i miljøvenlige tekstiler for bladet Praktisk økologi).
• Løbende case-stories om tekstilers sundheds- og/eller miljøproblemer i de landsdækkende aviser. (Forudsætningen for at dette kan lade sig gøre er, at de ’gode historier’ findes og udsendes i et tilrettelagt forløb).
• Indslag i faktaprogrammer som fx Miljøjournalen, Rene ord for pengene, Boomerang og Miljø med mere. Indslagene skal koordineres med den generelle presseomtale.
• En dialogkonference om tekstilers miljø- og sundhedsforhold. Konferencens formål er på brancheniveau at diskutere og afklare de problemstillinger, der relaterer sig til tekstiler, især hvad angår produktionsforholdene uden for Danmark. Branchen, eksperter, NGO’er og pressen inviteres. I relation til pressen har konferencen til formål at øge opmærksomheden om tekstiler og miljø.
• En række baggrundsmøder for mode-, miljø- og forbrugerjournalister. Her er formålet at servicere journalisterne ved at give dem mere specifik viden om tekstilers miljø- og sundhedsforhold.
• Lancering af samlet katalog over miljøvenlige tekstiler i februar 2001. Der skal gøres en ekstraordinær indsats for at sikre omtale af kataloget i tv, aviser, modeblade m.m.

Envejskommunikation

Envejskommunikationen er koncentreret om to medier: En forbrugeravis om tekstilers miljø- og sundhedsforhold og et tv-spot om Blomsten.

Forbrugeravisen er en generel vidensopbyggende avis, der fungerer som opvarmning til selve kampagnen for de blomstmærkede tekstiler. Avisen fortæller om, hvordan forskellige tekstiler produceres, om miljø- og sundhedsforhold, giver gode råd om vask og præsenterer de anerkendte miljømærker for tekstiler. Avisen udgives af de grønne organisationer og henvender sig til den interesserede forbruger, som ønsker en mere detaljeret beskrivelse af problemer og løsninger. Avisen skal ligge fremme i alle butikker, som ønsker den, samt i offentlige rum som biblioteker, kontorer m.m.

En video kan være et supplement til forbrugeravisen. Videoen kan tilbydes alle butikker og fungere som en visualisering af tekstilproduktion m.m. Øvrigt point-of-sale-materiale i butikkerne kan være en plakat til vinduesudstilling, en folder med de vigtigste facts om tekstiler m.v.

Da kendskabet til Blomsten er lille, er det en fordel at anvende tv som det primære medie. Det skyldes mediets evne til hurtigt at opbygge et højt kendskab i den brede befolkning. Tv-spot om Blomsten kan vises gentagne gange over et længere forløb på de vigtigste landsdækkende tv-kanaler. Derudover kan tv suppleres af andre sekundære medier. Det kan være annoncer om Blomsten i udvalgte dagblade. Dagbladene henvender sig til veldefinerede segmenter og annoncering her kan derfor ramme disse udvalgte segmenter. Det kan også være out-door i form af billboards eller busreklamer, der er et godt middel til at fastholde opmærksomheden fra tv.

Derudover bør følgende envejskommunikation supplere de andre medier:

• POS (point-of-sale)-materialer om Blomsten. Materialerne skal gøre forbrugeren opmærksom på at butikken forhandler miljømærkede tekstiler og præsentere de vigtigste salgsargumenter.
• Annoncer indrykket i dagblade, lokalaviser m.m. af butikker og mærkevareproducenter. Annoncerne skal reklamere for den enkelte butiks, kædes eller producents udbud af miljømærkede tekstiler.
• Annoncer indrykket i butikkernes egne medier, såsom tilbudsaviser. Matas har f.x. løbende reklameret for svanemærkede produkter i sin tilbudsavis.

Udbud af informationer

For den særligt interesserede forbruger, bør der være mulighed for at søge yderligere oplysninger. Derfor skal der oprettes en forbrugerrettet hjemmeside om tekstiler, kombineret med en hotline. Hjemmeside og hotline kan oprettes eller indeholdes i Forbrugerinformationens regi. Hjemmesiden skal tilbyde baggrundsviden og henvise til yderligere information.

Når det miljøvenlige sortiment kommer på markedet, kan det have sin egen hjemmeside. Hjemmesiden skal omtales i ovennævnte tv-spots, annoncer og POS-materiale. Der skal være links fra både Forbrugerinformationens, Miljøstyrelsens og relevante indkøbsorganisationers hjemmesider (sidstnævnte beskrives i afsnit 3.2).

Personlig dialog

Detailhandlens ekspedienter er i direkte kontakt med forbrugerne og fungerer ofte som samtalepartner i købssituationen. De udgør derfor en vigtig kanal for formidlingen af budskaber om miljøvenlige tekstiler til forbrugerne. Derfor skal ekspedienterne i butikker, som udbyder miljømærkede tekstiler, tilbydes uddannelse i tekstilers miljø- og sundhedsforhold. Vi vender tilbage til dette aspekt under detailhandlen.

1.2 Indkøbere

"Vi vil gerne handle med virksomheder, der er miljøcertificerede, ligesom vi gerne vil købe svanemærkede produkter i det omfang, det er muligt. Når det gælder tekstilområdet, mener jeg, det er meget begrænset, hvad man kan få i dag. Leverandører, der har sådanne produkter, vil have en klar præference, også selvom det er lidt dyrere."

(Citat fra fokusgruppeinterview med indkøbere)

På business-markedet køber virksomhederne beklædning og boligtekstiler til brug i deres daglige forretning. Fx profiltøj, uniformer, arbejdstøj, linned og håndklæder. Der er med andre ord ikke tale om indkøb med videresalg for øje. Tekstilerne bliver hos kunden, men bliver i mange tilfælde brugt af andre end medarbejderne, fx hotelgæster, patienter eller ved udlejning fra vaskerier og lignende.

Vi deler indkøberne på business-markedet op i centrale indkøbere, hvis primære arbejdsopgave er indkøb, og de decentrale indkøbere, som er medarbejdere, der har andre hovedopgaver, men hvor indkøb indgår som en del af deres funktion. Især de centrale indkøbere afspejler en købmandskultur, hvor der er sport i at presse prisen så meget som muligt. Men samtidig ser mange indkøbere også deres rolle som serviceorgan for kollegaer og brugere. Og hvis miljø er en del af medarbejdernes og brugernes ønsker, så tager de loyalt hensyn til dette.

Lidt forenklet kan man sige, at de centrale indkøbere typisk tilhører det blå eller det violette segment i Minerva-modellen, hvor især prisen er i centrum. Hvorimod de decentrale offentlige indkøbere typisk tilhører det grønne segment, som af holdningsmæssige årsager vil prioritere miljøhensyn på niveau med prisen. Om de så har lige så meget magt, som de har agt, er en anden sag.

Denne inddeling af indkøberne får betydning for, hvordan vi overfor disse skal argumentere for nødvendigheden af miljøhensyn.

Forhold til miljø

Mange indkøbere i både den private og den offentlige sektor vil helst købe mindre miljøbelastende tekstiler. Hvis de kan opfylde behovene for funktion og kvalitet. De skal ofte være slidstærke og kunne tåle at blive vasket mange gange. Derudover skal de accepteres af medarbejderne, kunder og andre brugere i forhold til design og kvalitet. På den måde er business-markedet præget af de samme bindinger som forbrugsmarkedet: Tekstilerne skal frem for alt være moderne og egne sig til det tiltænkte formål.

Indkøberne siger, at deres viden om kemikalier, farvestoffer og behandlingsformer i forbindelse med tekstiler er lille. De ved dog, at produktion af bomuld forurener, og at nikkel kan give allergi. De foretrækker, at produkternes miljøpræstation er dokumenteret med et offentligt anerkendt miljømærke. Helst Blomsten, fordi deres leverandører ofte kommer fra forskellige lande i Europa.

Når indkøberne i dag overvejer at købe miljøvenligt ind, er der især to forhold, som spiller ind. Det ene er at tilgodese bestemte grupper eller individers behov, fx at undgå stoffer, der giver allergiske reaktioner. Det andet forhold er organisationens ønske om at leve op til miljøpolitik og benytte miljøprofilen i sin eksterne kommunikation og markedsføring.

Det offentlige skal gennemføre miljøbevidste indkøb. Det står i miljøbeskyttelseslovens §6, og det er yderligere uddybet i cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb samt i en frivillig aftale om miljøbevidste indkøb i amter og kommuner. Til trods for de politiske beslutninger, er det alligevel de færreste offentlige arbejdspladser, der køber miljøbevidst ind.

I forhold til tekstiler er manglen på udbud en af forklaringerne. Manglende bevågenhed fra ledelsen, og tilskyndelse herfra til at købe miljøbevidst ind, er en anden.

De fleste indkøbere er ikke blevet præsenteret for miljømærkede tekstiler inden for de produkttyper, som de køber ind. Hverken fra deres faste leverandører eller fra nye. Manglen på et tilstrækkeligt udbud er i sagens natur den største barriere for indkøberne. Indkøberne betragter ikke en eventuel merpris, som det største problem. Bl.a. fordi de regner med, at prisen vil falde i takt med, at udbuddet bliver større. Indkøberne forventer også, at miljøkravene til de tekstiler, som de køber, vil stige, og at de som indkøbere indretter sig på denne tendens.

Kanaler

De centrale indkøberes primære kilde til viden om produkterne, er deres leverandører. Informationerne bliver typisk formidlet mundtligt af sælgerne og i form af datablade. Det sidste er også en kommunikationsform, indkøberne foretrækker, når de skal have information om produkternes miljøforhold. Nogle få indkøbere griber til laboratorietests, hvis de som følge af allergiproblemer ønsker at få kigget nærmere på et tekstil. Men det er en dyr fornøjelse, og bliver derfor kun brugt i begrænset omfang.

Relationen mellem indkøber og leverandør er ofte langvarig og præget af tillid samt en god kemi. Derfor kan det være svært for andre og måske mere miljøvenlige leverandører at få vippet den oprindelig leverandør af pinden. De miljøvejledninger, som Miljøstyrelsen har udgivet, bliver kun brugt i begrænset omfang. Og kun af de offentlige indkøbere. De fleste private indkøbere har ikke hørt om dem.

En del indkøbere er medlem af erfa-grupper og indkøbsnetværk.

For de private indkøbere udgør Dansk Indkøbs- og Logistikforum (DILF) et fagligt netværk med 1800 indkøbere og logistikere. DILF formidler ny viden, tendenser, erfaringer og værktøjer til medlemmerne via DILFOrientering, der udkommer hver måned og gennem forskellige fagblade. DILF afholder derudover en lang række temadage, kurser, gå-hjem-arrangementer og 10-12 konferencer om året.

IKA er en forening for offentlige indkøbere, der i øjeblikket har 200 medlemmer.

IKA skaber synlighed omkring det offentlige indkøb og arbejder på at fremme samarbejdet mellem de offentlige indkøbere, erhvervslivet, brancheorganisationerne og øvrige relevante interessenter. En af måderne er visionsgrupper med deltagere fra offentlige og private firmaer. Grupperne kommer med forslag til, hvordan man styrker samarbejdet om blandt andet produktudvikling og miljøhensyn.

IKA har også nedsat arbejdsgrupper, der udarbejder kravspecifikationer til udvalgte produktgrupper. Specifikationerne rummer både tekniske og miljømæssige krav og fungerer som en skabelon, som indkøberne kan tilpasse præcise behov og ønsker.

På samme måde som med DILF holder IKA kurser, konferencer og temadage. Bl.a. om miljø.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service (IS) er også en vigtig aktør på det offentlige område, når det handler om miljø. Indkøbs Service skal sikre den offentlige sektor prisbevidste indkøb. Indkøbs Service indgår rammekontrakter med leverandører, der afsætter varer og tjenesteydelser til den offentlige sektor.

Indkøbs Service hjælper 20.000 offentlige indkøbere, så hver enkelt indkøber ikke skal bruge tid og kræfter på de samme undersøgelser, vurderinger og forhandlinger. Indkøbs Service’s kerneydelse er en abonnementsordning, der giver fordelagtige købsbetingelser og et overskueligt udbud af særligt udvalgte varer og tjenesteydelser. Til gengæld tilbydes leverandørerne en attraktiv mulighed for på kontraktbasis at afsætte deres varer og ydelser til den offentlige sektor. Indkøbs Service har 85 rammekontrakter fordelt på ca. 2 mio. varenumre. Godt 6.500 offentlige organisationer er abonnenter på Indkøbs Service’s ydelser. Indkøbs Service omsatte i 1998 for 2.820 mio. kr.

Indkøbs Service arbejder bevidst på at gøre det let for offentlige indkøbere at foretage miljø- og energibevidste indkøb. Derfor er miljø- og energiforhold en central parameter ved indgåelse af nye rammekontrakter. Indkøbs Service arbejder i øjeblikket på rammekontrakter for tekstilområdet. På Indkøbs Service’s hjemmeside Grønt IndkøbsNet (www.greennet.dk) kan man læse meget mere om grønne indkøb og Indkøbs Services initiativer på området. Derudover udgiver Indkøbs Service et månedsblad "Nyt fra Indkøbs Service" og en række faktaark vedrørende miljø.

Mål

Inden udgangen af 2001 skal mindst 50% af de centrale offentlige indkøbere, der jævnligt køber tekstiler, kende til miljøvejledningerne for tekstilprodukter og Blomstmærket, samt hvad det står for.

I løbet af 2001 skal mindst 25% af de centrale offentlige indkøbere, der jævnligt køber tekstiler, efterspørge Blomstmærkede tekstiler. I 2002 og 2003 skal tallet været steget til henholdsvis 35% og 45%.

I løbet af 2001 skal 40% af alle private indkøbere fra virksomheder med en miljøpolitik, der jævnligt køber tekstiler, kende til miljøvejledningerne for tekstilprodukter og Blomstmærket, samt hvad det står for.

I løbet af 2001 skal 20% af alle private virksomheder, der har en miljøpolitik, og som køber større mængder af tekstiler, efterspørge blomstmærkede tekstiler. I 2002 og 2003 skal tallet været steget til henholdsvis 30% og 40%.

Budskaber

De budskaber, som indkøberne bliver eksponeret for som forbrugere, skal suppleres med følgende budskaber, som er specielt målrettet til dem i deres egenskab af indkøbere:

Hvis du køber blomstmærkede tekstiler, er du med til at begrænse mængden af uønskede kemikalier og bidrage til, at der skabes et større og mere konkurrencedygtigt marked for mindre miljøbelastende tekstiler.

Der findes kortfattede og letforståelige vejledninger i, hvordan du kan købe miljørigtige tekstiler.

Forslag til midler

Da indkøberne også er forbrugere og benytter massemedierne, vil de blive eksponeret for de midler, som vi har beskrevet under forbrugerne. Det vil sige pressens omtale af tekstilers miljøforhold, tv-spots om Blomsten, markedsføring fra mærkevareproducenter og detailbranchen, informationer fra personalet i butikkerne osv.

De midler, som skal målrettes specielt til indkøberne, skal derfor supplere den information, gruppen allerede modtager som forbrugere, med informationer og kanaler, de har brug for i deres professionelle valg af tekstiler.

Kommunikation via pressen

De fagblade, som DILF, IKA og Indkøbs Service råder over, er oplagte kanaler til at nå målgruppen.

Dagspressen bør tilskyndes til at fortælle om den manglende konsekvens af de politiske beslutninger om miljøbevidste indkøb for derigennem at øge de offentlige indkøberes og deres lederes motivation til at købe miljørigtigt ind. Denne historie bør især bringes i medierne, som offentlige ledere læser, fx Politikken og Børsen. I den forbindelse kan Tekstilpanelet henvende sig til regeringen for at påpege den manglende konsekvens af beslutningerne om miljøbevidste indkøb. Fx i form af et åbent brev, der tilsendes en eller flere redaktioner. Elektronikpanelet har allerede taget et lignende initiativ, og det er derfor oplagt at inddrage erfaringerne herfra. Denne aktivitet bør dog først føres ud i livet, når et tilstrækkeligt udbud er tilstede.

Envejskommunikation

Umiddelbart efter, at alle andre forbrugere er blevet eksponeret for tv-spottene om Blomsten på tekstiler, skal de indkøbere, som målene er rettet mod, modtage en direct mail. Mailen skal indeholde en folder med de vigtigste spørgsmål til tekstilers miljøpræstation. Afsenderen bør være henholdsvis IKA/Indkøbs Service til de offentlige indkøbere og DILF til de private. De offentlige chefer bør modtage et lignende brev.

Folderen skal beskrive fordele ved at købe tekstiler mærket med Blomsten. Folderen skal gøre modtageren opmærksom på de indkøbsværktøjer, som kan downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside eller bestille. Folderen skal også reklamere for korte kurser eller gå-hjem-møder om, hvordan man kan tage miljøhensyn ved køb af tekstiler.

Den forbrugeravis, som vi under afsnittet om forbrugere har opfordret miljø-, sundheds- og forbrugerorganisationer til at udarbejde og distribuere bl.a. gennem detailleddet og egne medlemslister, kan også sendes til indkøberne.

Udbud af informationer

Indkøberne skal på Miljøstyrelsens hjemmeside eller på relevante indkøbsorganisationers hjemmeside kunne downloade de indkøbsværktøjer, der findes i dag og dem, der bliver udviklet i fremtiden og finde andre relevante links. Indkøbs Service har allerede en velfungerende hjemmeside med flere af de nævnte værktøjer – oversigter, checklister og eksempler – og links, men her har der indtil videre ikke været fokus på tekstilområdet.

På samme måde skal der på nettet være en brancherelateret hjemmeside, der indeholder en opdateret liste over miljøcertificerede og EMAS-registrerede leverandører og leverandører med miljømærkede tekstiler. Siden kan derudover også indeholde succeshistorier om indkøbere, som har købt konkurrencedygtige miljøvenlige tekstiler. Hjemmesiden kunne findes hos Videncenter for Miljøvenlige Tekstiler. En sådan er beskrevet under detailhandlen afsnit 4.1.

Personlig dialog

Der bør afholdes kurser i miljøhensyn ved køb af tekstiler. Der foreslås to typer af kurser. Den ene type kursus skal udelukkende have fokus på tekstiler og miljø og være henvendt til centrale indkøbere, der køber store mængder af tekstiler. Det andet kursus er for decentrale indkøbere og skal have en bredere dagsorden, hvor også andre produkter og deres miljøforhold end tekstiler kan være emner, fx rengøringsmidler og kontorartikler. Erfaringerne fra to projekter, som Miljøstyrelsen har bevilget støtte til, kan bruges som udgangspunkt for at udvikle kurserne. Det drejer sig om projekterne "Afholdelse og opfølgning på workshops for indkøbere og designere" og "Shopping Environmental Textile". Da DILF og IKA allerede har en tradition for at afholde kurser og gå-hjem-møder, er de det bedste bud på kompetente kursusarrangører.

Både offentlige og private indkøbere skal tilbydes medlemskab af en klub eller lignende for miljøvenlige tekstilindkøbere. Formålet med klubben er hovedsageligt udveksling af erfaringer og tips. Det eneste krav til medlemskabet er, at man forpligter sig til positivt at vurdere produkter, der er mærket med Blomsten under forudsætning af, at de andre parametre er i orden. En delmængde af medlemmerne af klubben kan efter eget ønske danne netværk, der kan købe samlet ind og derigennem opnår rabatter. Klubben kan etableres inden for IKA eller opbygges i tæt samarbejde hermed.

Klubben kan tage initiativ til udvikling af indikatorer, som virksomheder og organisationer kan bruge til at måle og synliggøre deres køb af miljøvenlige tekstiler i grønne regnskaber og lignende. Samfundet kan derefter bruge indikatorerne til at måle, i hvor høj grad både det offentlige og private business-marked køber miljøvenlige tekstiler og hvordan salget udvikler sig.