Informationsstrategi for tekstilområdet

2. Strategien

2.1 Målet er et selvbærende marked
2.2 Miljøhensyn bliver en konkurrenceparameter i fremtiden
2.3 Strategien skal finde vej ud af et paradoks
2.4 Miljø er ikke et modefænomen, men en holdning og en praksis
2.5 Mulighederne på business-to-business markedet
2.6 Dialog og dokumentation i produktkæder
2.7 Kommunikationen skal være netværksbaseret
2.8 Netværket skal benytte fire typer af kommunikationsmidler

2.1 Målet er et selvbærende marked

Informationsstrategien skal bidrage til at skabe et bredt selvbærende marked for miljøvenlige tekstiler. Det vil sige en situation, hvor efterspørgslen efter mindre miljøbelastende tekstiler er så stor, at der ikke er brug for ydre kræfter til at stimulere markedet. På denne måde søger informationsstrategien at realisere tekstilpanelets overordnede mål og vision om at få konkurrencedygtige miljøvenlige tekstilprodukter på markedet.

Forudsætningerne for at nå dette mål er en efterspørgsel af en vis størrelse og et tilsvarende udbud. Disse forudsætninger er ikke til stede i dag. En forklaring er, at såvel markedet som store dele af branchens ansatte ved meget lidt om tekstilers miljøforhold, og hvordan de kan forbedres og dokumenteres. Derfor kan målrettet information kombineret med en dialog med branchen, der er baseret på en forståelse for de forretningsmæssige realiteter, stimulere både efterspørgsel og udbud. I takt med at markedskræfterne tager over, falder behovet for information fra eksterne afsendere.

2.2 Miljøhensyn bliver en konkurrenceparameter i fremtiden

Fremtiden tilhører tekstilvirksomheder, hvis værdier og holdninger er i overensstemmelse med dem, der hersker på deres marked. Og virksomhedernes måde at håndtere deres påvirkninger af mennesker og natur er et af de områder, hvor værdierne kommer tydeligst frem. I modsætning til fødevarebranchen, der har fået deres produktionsformer eksponeret på tv-skærmene ned til mindste detalje, ved forbrugerne forbavsende lidt om, hvor og hvordan et tekstil bliver produceret. Men i den informationstid, som vi lever i, er det kun et spørgsmål om tid. I de seneste par år er massemedierne, som følge af manglen på historier om danske virksomheders miljøsvineri på hjemmebanen, begyndt at flytte søgelyset til aktiviteterne uden for landets grænser. Cheminova og ØK er blandt dem, der har prøvet mosten.

Flere store aktører på det internationale tekstilmarked forstår denne sammenhæng. Allerede i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne prøver virksomheder som Esprit og Hennes & Mauritz at signalere miljøbevidsthed som aktuel mode i form af naturlige materialer. Det bliver ikke den store succes. Det skyldes måske, at ansvaret for mennesker og miljø ikke er et spørgsmål om forbigående modestrømninger, men et grundlæggende krav til produktionsprocessen og kvaliteten af alle tekstilprodukter.

Belært af disse erfaringer har Hennes & Mauritz skærpet deres krav til brugen af kemiske stoffer. Og det amerikanske firma Gap har ansat 20 medarbejdere udelukkende til at overvåge, om produkterne bliver produceret på en miljømæssig og etisk forsvarlig måde. Også en række danske tekstilvirksomheder, der har hovedparten af deres produktion inden for Europa, har i de seneste år indført miljøstyring og ansøger i disse måneder om EU’s miljøblomst. På samme måde skærper Dansk Supermarked og FDB, der står for ca. 25% af det samlede salg af tekstiler i Danmark, miljøkravene til deres leverandører. De to dagligvaregiganter har de seneste år konkurreret om at have flest økologiske varer på hylderne og er nu aktivt interesserede i at få tekstiler med EU’s miljøblomst på deres hylder.

Disse eksempler peger i retning af én konklusion. Miljøvenlige tekstiler vil på et tidspunkt blive normen på en stor del af markedet. Spørgsmålet er blot, om det tager fem, ti eller femten år. Det danske samfund har tre interesser i at accelerere processen, så det går hurtigere:

Den første interesse er at begrænse miljøbelastningen inden for et område, der globalt set bidrager til 25% af verdens forbrug af sprøjtemidler, anvender store mængder vand og energi og på forskellig vis er med til at sprede uønskede kemikalier til natur og mennesker. Den anden interesse er at bruge miljø som et middel til at styrke den danske tekstilbranches konkurrenceevne på det internationale marked. Den tredje og sidste interesse er at bruge et stigende marked for miljøvenlige tekstiler til at inspirere andre brancher til at gøre noget lignende for at fastholde eller udbygge deres markedsposition.

2.3 Strategien skal finde vej ud af et paradoks

Til trods for de mange gode initiativer bag kulisserne, så er situationen på tekstilmarkedet som nævnt stadig præget af et lille udbud og en lille efterspørgsel efter mindre miljøbelastende tekstiler. Situationen er betegnende for det paradoks, som den produktorienterede miljøstrategi generelt befinder sig i:

Størstedelen af udbudssiden holder sig tilbage og undlader at markedsføre renere produkter, fordi de ikke kan registrere en efterspørgsel på deres markeder. Og efterspørgselssiden – det vil sige både forbrugere og indkøbere – undlader til trods for deres dokumenterede gode vilje at forhøre sig om renere produkter. Først og fremmest fordi de ikke er tilstede på markedet.

I de få tilfælde, hvor markedet efterspørger renere tekstilprodukter, sker det enten på grund af forbigående bekymringer som følge af historier i pressen (Fx om nikkel og TBT), eller oplevelser med allergiske reaktioner efter kontakt med tekstiler. Forbrugere og indkøbere forbinder ikke tekstiler med miljø- og sundhedsproblemer og overvejer derfor ikke disse parametre i købssituationen. Kendskabet til EU’s miljøblomst er tilsvarende lille.

Hvis en målrettet kommunikationsindsats skal være med til at ophæve dette paradoks, kræver det derfor, at den gradvist stimulerer til, at udbud og efterspørgsel øges i en meget nøje afstemt takt med hinanden. Indtil der for alvor kommer gang i en positiv spiral med retning mod en stor andel af miljørigtige tekstiler på markedet, vil der være tale om en svær proces.

Den første og vanskeligste opgave går ud på at få overbevist tilstrækkelig mange producenter og udbydere af modetøj, sportstøj, børnetøj, arbejdstøj, boligtekstil mv. om de forretningsmæssige fordele ved at markedsføre en eller flere produktgrupper mærket med Blomsten. Det kan kun lade sig gøre, hvis to forudsætninger bliver opfyldt. For det første skal samfundet garantere en parallel oplysningskampagne, der kan øge kendskabet til tekstilers miljøforhold og Blomsten fra det nulpunkt, det befinder sig på i dag. For det andet skal vi over for udbyderne dokumentere, at omkostningerne ikke er for store i forhold til den forventede indtjening. I forhold til de aktører, der har deres produktion i Danmark, er det ikke en umulig opgave. Flere er allerede i gang. Noget sværere bliver det, når vi skal overbevise de kapitalkæder og indkøbsforeninger, der får store dele af deres varer fra Den 3. Verden og Østeuropa.

Den første og farligste faldgrube er, at de udbydere, som – hvis vi får held med information og dialog – bliver inspireret til at fremskaffe, dokumentere og markedsføre miljøvenlige tekstiler, oplever et skuffende salg. I dag kan detailhandlen time for time registrere, hvor mange varer, der bliver solgt af en bestemt type. Derfor vil udbyderne hurtigt registrere, om der er salg i de blomstmærkede varer. Hvis ikke det er tilfældet, vil de blive fjernet fra hylderne til fordel for andre produkter, der sælger bedre. Selvom de fleste udbydere nok vil være en smule mere langmodige med de miljøvenlige tekstiler, så kan de mindre end nogen andre undslå sig deres eget markeds logik.

Hvis vi ved hjælp af kommunikation og andre midler får løst den første forhindring og undgår den første faldgrube, vil resultaterne sende signaler til forbrugere, indkøbere og frem for alt ned gennem de mange produktkæder, som tilsammen forsyner markedet. Men for at komme så langt kræver det, at vi tilrettelægger og foretager kommunikationen ud fra en forståelse af de måder, som henholdsvis forbrugs- og business-markedet fungerer på.

2.4 Miljø er ikke et modefænomen, men en holdning og en praksis

Tekstiler hører overordnet til på markedet for iscenesættelse. Gennem valget af tøj og boligtekstiler fortæller vi os selv og andre, hvem vi er. Historien kan handle om, at vi har succes, er med på moden, tilhører en bestemt gruppe eller på andre måder er noget helt særligt. Tekstilbranchen tilbyder gennem design og sin kommunikation de fortællinger, vi skal bruge til at iscenesætte os selv. Mærkevaren er et af de mest brugte midler til at fortælle historier.

Den livscyklus, som et tekstil gennemlever fra vugge til grav, er et reservoir af historier, der venter på at blive fortalt, og som på den måde kan eksponere afsenderens værdier og holdninger. Det drejer sig om historier om globalisering, teknologisk udvikling, fantasi og ansvar, omsorg for naturen, menneskers skrøbelighed osv. Tekstilpanelets handlingsplan gennemgår branchens miljøforhold og giver dermed en liste over reelle etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige problemer, hvis løsning giver mulighed for budskaber, som vil interessere en stor gruppe af forbrugere. Men denne type af historier kan kun fortælles, hvis fortælleren gør det på baggrund af en holdning og en praksis.

Markedet for holdninger er et af de hurtigst voksende markeder. Det er et marked, der er kendetegnet ved, at forbrugeren efterspørger produkter, der udtrykker holdninger, som vedkommende sympatiserer med. Flere undersøgelser viser, at ca. 30% af danskerne inddrager etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige værdier i deres valg af varer. Tendensen viser sig tydeligst på fødevareområdet, hvor 6 ud af 10 forbrugere køber økologiske fødevarer. Udviklingen på fødevareområdet breder sig gradvist til andre produktgrupper, bl.a. vaske- og personlige plejemidler.

Tekstiler er i kraft af deres signalværdi et oplagt holdningsprodukt. Men den hjemlige tekstilbranche er ikke, som fx Gap, begyndt at udnytte det store potentielle marked, som etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige holdninger udgør. I stedet forholder man sig – overvejende negativt – stadig til miljø som et spørgsmål om mode og valg af naturlige materialer.

Brugen af EU’s miljømærke giver tekstilvirksomheder en let forståelig og troværdig platform for markedsføring af etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige holdninger. Men mærket i sig selv er ikke nok. Hvis virksomheden skal have succes med at sælge sine holdninger, kræver det, at man evner at fortælle egne historier om sin etiske optræden på en måde, så forbrugeren kan sympatisere med holdningerne og, i bogstaveligste forstand, iklæde sig dem.

Hvis vi skal få de dominerende aktører på det danske marked til at udnytte de muligheder, som en miljøansvarlig optræden giver, kræver det, at vi får dem til at se det markedsmæssige potentiale. Det drejer sig med andre ord om at kommunikere Tekstilpanelets vision om, at forbrugere og indkøbere skal have en reel mulighed for at vælge miljøvenlige tekstilprodukter, der er konkurrencedygtige på pris og kvalitet, og som udsender tidsaktuelle signaler i form af gennemtænkt design.

Udbudssiden er i strategiens første fase nøglen til resultater på forbrugsmarkedet. Hvis der ikke er miljørigtige varer på hylderne og et forberedt personale i de butikker, hvor forbrugerne normalt handler, vil en massiv forbrugerinformation om tekstilers miljøforhold og Blomsten være spild af ressourcer. Undersøgelser viser, at efterspørgslen først stiger, når de miljørigtige varer er tilstede i de butikker, hvor forbrugerne normalt køber ind.

På grund af den begrænsede viden om tekstilers miljøforhold og det lave kendskab til Blomsten er det nødvendigt i de kommende år at supplere virksomhedernes egen markedsføring med en samlet og slagkraftig oplysning gennem massemedierne til forbrugerne om etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige forhold ved tekstiler og hvad Blomsten garanterer i miljø- og kvalitetsmæssig henseende.

2.5 Mulighederne på business-to-business markedet

Situationen på business-to-business markedet for tøj og boligtekstiler minder om paradokset på forbrugsmarkedet. Dog adskiller den sig ved, at såvel den offentlige sektor som en lang række af de største danske virksomheder har formuleret miljøvenlige indkøbspolitikker. Indtil videre er det i de fleste tilfælde dog blevet ved ordene, men potentialet er til stede, og gruppen af private og offentlige organisationer, der udtrykker et ønske om at købe miljøvenligt ind, er stærkt stigende. Problemet på business-markedet er mangel på leverandører, der kan levere en tilstrækkelig bredde af miljømærkede produkter til den rigtige pris. Og aktivt søger at markedsføre dem.

En række danske producenter har i modsætning til mange af deres udenlandske konkurrenter en fordel som følge af deres investeringer i og erfaringer med renere teknologi og miljøstyring. En af måderne til at stimulere udbuddet af et miljømærket dansk business-to-business sortiment er oprettelsen af en klub bestående af virksomheder, der over for producenter og grossister samlet udtrykker et ønske om at blive præsenteret for blomstmærkede produkter, hvor de andre parametre også er i orden.

Den type af initiativer kombineret med, at indkøbere af deres ledelser bliver tilskyndet til at købe miljørigtigt ind og ikke kun fokusere på prisen, kan være med til at motivere den gruppe af danske producenter, der i øjeblikket overvejer, om de skal blomstmærke nogle af deres produkter.

En større efterspørgsel på business-markedet er strategisk vigtig på grund af den afsmittende virkning på udbuddet på forbrugsmarkedet. Tekstilvirksomheder, som opererer på begge markeder og mærker en stigende efterspørgsel på business-markedet, vil, som følge af stordriftsfordelene, være interesserede i at markedsføre de samme produkter på forbrugsmarkedet for at få mere ud af investeringerne.

2.6 Dialog og dokumentation i produktkæder

De beskrevne initiativer på henholdsvis forbrugs- og business-markedet vil – hvis de lykkes – stimulere til dialog i de produktkæder, der går bagud fra disse to markeder.

Efterspørgslen fra kunderne kombineret med de investeringer, man allerede har foretaget i renere teknologi og miljøstyring, skal gøre det attraktivt at forbedre produktionens og produkternes miljøpræstation og bidrage med data, der gør det muligt for leddene længere fremme at opfylde kriterierne for at få Blomsten eller på anden måde dokumentere sin miljøpræstation.

Indtil efterspørgslen for alvor slår igennem, er forventningen om et bredt selvbærende marked for miljøvenlige tekstiler nødt til at fungere som anledning til dialog i produktkæderne. Denne forventning skal kommunikeres til producenter og underleverandører af både kunder og brancheorganisationer.

Med dialogen kommer dokumentationsværktøjer i form af miljømærker, miljøvaredeklarationer, indkøbsvejledninger mv. i fokus for både udbydere og indkøbere, og brugen af disse værktøjer gør dialogen mere præcis og dermed resultatrig.

På den måde bliver der tale om to veje – en dialogvej og en dokumentationsvej – der gensidigt supplerer hinanden. De to veje skaber tilsammen en synergi, fordi øget dialog mellem aktørerne i kæden skaber et større behov for troværdige budskaber og data.

2.7 Kommunikationen skal være netværksbaseret

Indtil markedskræfterne for alvor tager over, er et netværk af katalysatorer nødt til at varetage kommunikationen til både udbuds- og efterspørgselssiden. Den første betingelse for at kommunikationen bliver effektiv er, at den kommer fra afsendere, som målgrupperne kender og har tillid til. Derfor spiller en række organisationer i og omkring tekstilpanelet en nøglerolle i informationsstrategien. De har på forskellige områder den autoritet, det netværk og de kommunikationsmidler, som er nødvendige for at formidle budskabet om miljøvenlige tekstiler ud til markedets forskellige aktører.

Der er tre årsager til, at et netværk af katalysatorer er nødvendigt:

• For det første har Tekstilpanelet ikke ressourcer til alene at gennemføre den omfattende kommunikationsindsats, som opfyldelsen af målet om et selvbærende marked vil kræve.

• For det andet har andre aktører (virksomheder, myndigheder, NGO’ere m.fl.) bedre kanaler til at nå de forskellige målgrupper og ofte også en bedre evne til at oversætte budskaberne til et sprog, som modtagerne kan forstå og acceptere.

• For det tredje sætter rollen som eksponent for alle interessenter nogle begrænsninger, som gør, at Tekstilpanelet ikke altid kan kommunikere så direkte, som fx brancheorganisationer og grønne organisationer kan.

Netværkets evne til i praksis at stimulere udbud og efterspørgsel ved hjælp af en målrettet, koordineret og effektiv kommunikationsindsats bliver afgørende for om markedet for miljømærkede tekstiler accelereres.

Tekstilpanelet

Produktpanelet for tekstiler bør være kernen i netværket. Det er her, de forskellige interessenter er i dialog og her kommunikationsinitiativer kan planlægges og koordineres. Tekstilpanelet har gennem sine medlemmers vidt forgrenede og meget forskellige netværk mulighed for at tilrettelægge en kommunikation, som kan nå udbuds- og efterspørgselssiden i et gensidigt stimulerende forløb. For at kommunikationen kan få den optimale effekt, bør organisationer uden for panelet også inddrages aktivt. Interessenterne kan, uafhængigt af om de befinder sig i eller omkring tekstilpanelet, opdeles i tre kategorier: Tekstilbranchens organisationer, miljø-, sundheds- og forbrugerorganisationer og statslige organisationer.

Brancheorganisationer

Brancheorganisationerne Dansk Textil Union (DTU) og Dansk Tekstil & Beklædning (DTB) har en række indlysende kommunikative fordele, hvad angår kommunikation til branchen. De repræsenterer branchens interesser, er kendte og accepterede af hhv. detailhandel og producenter og har veletablerede medier at formidle kommunikationen igennem. DTU og DTB har således særdeles gode muligheder for at sprede budskabet om den kommende indsats for miljøvenlige tekstiler i en form, som svarer til virksomhedernes virkelighed. DTU & DTB er derfor den væsentligste kanal for kommunikation af tekstilstrategien til udbudssiden.

Videncentret

En anden vigtig brancherelateret aktør er det nyoprettede "Videncenter for Miljøvenlige Tekstiler" på TEKO-Center Danmark. TEKO har i forvejen en stor kontakt til tekstilbranchens virksomheder. Videncenteret samarbejder med myndigheder, virksomheder, rådgivere, universiteter og designskoler og opsamler og formidler den nyeste viden inden for design, indkøb, produktion og distribution af miljøvenlige tekstiler. Muligheden for at få en kompetent og omkostningsfri indledende rådgivning vil ofte være en afgørende parameter i de besluttende virksomheders vurdering. Centret er derfor en vigtig aktør hvad angår at overbevise de besluttende virksomheder om det ressourcemæssigt forsvarlige i at satse på miljøvenlige tekstiler. På længere sigt kan Videncentret indtage en mere central rolle i den løbende kommunikation til især producenter og leverandører.

Arbejdstagerorganisationerne

Endelig må organisationerne på arbejdstagersiden ikke glemmes. Det er oplagt at integrere arbejdsmiljøet i strategien ud fra argumentet om, at miljøvenlige tekstiler er sundere og mere tilfredsstillende at producere såvel som at bruge for medarbejderne. Denne mulighed må bl.a. diskuteres med SID’s Brancheklub for Textil & Beklædning. Arbejdstagerorganisationerne udgør, uanset hvilken kommunikationsopgave de ønsker at påtage sig, en primær kanal til de ansatte i tekstilbranchen.

Miljø-, sundheds- og forbrugerorganisationer

Miljø-, sundheds- og forbrugerorganisationer er uafhængige interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Grøn Information, Forbrugerrådet og Astma-Allergiforbundet og netværk som f.x De Grønne Guider. Organisationerne repræsenterer i offentligheden miljøets og forbrugernes interesser og har som sådan et stort kommunikativt potentiale i forhold til efterspørgselssiden. Dels fordi organisationerne af medierne og offentligheden opfattes som etisk funderede garanter for miljø- og sundhedsværdier. Dels fordi de uafhængige organisationer ikke er bundet af konstitutionelle og politiske begrænsninger og derfor kan kommunikere skarpere og mere holdningspræget end fx Miljøstyrelsen. Miljø- og forbrugerorganisationerne udgør derfor de væsentligste aktører og kanaler for den holdnings- og værdibaserede kommunikation af miljøvenlige tekstiler til efterspørgselssiden.

De grønne organisationer er positive over for den produktorienterede miljøstrategi og udtrykker anerkendelse over for nedsættelsen af produktpanelet for tekstil, der opfattes som et både væsentligt og følsomt område. Astma-Allergiforbundet, Forbrugerrådet og Danmarks Naturfredningsforening er allerede medlem af Tekstilpanelet, mens Grøn Information er inviterede til at deltage i en af de arbejdsgrupper, panelet har nedsat som led i tilrettelæggelsen af den forestående kampagne. Udfordringen er at kommunikere om tekstilers miljø- og sundhedsproblemer på en måde, som både udbuds- og efterspørgselssiden kan acceptere og medvirke i.

Statslige organisationer

Statslige organisationer er styrelser, råd og sekretariater m.m., som er nedsat under Miljø- og Energiministeriet, Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet eller andre ministerier. Disse organisationer repræsenterer på forskellig vis samfundets interesser og kan derfor ikke rubriceres som hørende til på udbuds- eller efterspørgselssiden. Tværtimod optræder de i offentligheden som upartiske garanter for, at spillereglerne overholdes, og at demokratisk trufne beslutninger føres ud i livet. De statslige organisationers styrke er i kommunikationsmæssig sammenhæng deres autoritet og troværdighed. De statslige organisationer er derfor de bedste afsendere til at give offentligheden tillid til miljøvenlige tekstiler. Derudover har de statslige organisationer en række andre kommunikationsopgaver.

Miljøstyrelsen har en vigtig rolle som faglig garant. Omverdenen bruger Miljøstyrelsen som neutral faglig ekspert i den offentlige debat. Det er derfor vigtigt, at Miljøstyrelsen på forhånd har gjort sin stilling klar i forhold til de tvivlsspørgsmål, der måtte være i relation til miljøvenlige tekstiler.

Miljømærkesekretariatet er den centrale aktør i kommunikationen af miljømærker til offentligheden. Derudover har sekretariatet en vigtig funktion som service- og certificeringsorgan for producenternes ansøgninger om miljømærkning. Begge roller rummer gode muligheder i relation til information om Blomsten og dens kriterier.

Forbrugerinformationen er en ny selvejende institution, som skal gøre det lettere at være forbruger i Danmark. Tanken er, at forbrugeren fremover kun skal henvende sig et sted for at få svar på ethvert tænkeligt forbrugerspørgsmål. Det er derfor oplagt at bruge Forbrugerinformationen som forbrugernes primære kanal til viden om tekstilers miljø- og sundhedsforhold.

Erhvervsministeriet, herunder Erhvervsfremme Styrelsen, er en yderst vigtig medspiller og katalysator. Erhvervsministeriet arbejder i øjeblikket på et oplæg til en samlet grøn erhvervsstrategi, hvis hensigt er at "forbedre danske virksomheders grønne konkurrencedygtighed og generelt styrke det grønne marked". Strategien er markedsorienteret og sigter på at udnytte den samfundsmæssige prioritering af miljøet, herunder danske virksomheders betydelige investeringer i miljøforbedringer, til at skabe en øget grøn efterspørgsel og en øget grøn eksport. Intentionerne falder helt i tråd med strategien for udbredelsen af miljøvenlige tekstiler og det må derfor forventes, at Erhvervsministeriet vil være interesseret i at samarbejde om bl.a. kommunikationen af miljøvenlige tekstilers strategiske markedspotentiale.

2.8 Netværket skal benytte fire typer af kommunikationsmidler

Hvis strategien skal stimulere til et øget udbud og efterspørgsel, skal netværket føre den ud i livet ved hjælp af en kombination af fire typer af midler. Det drejer sig om:

Kommunikation via pressen

Pressen er det vigtigste middel i informationsstrategien. Af to årsager. Den første årsag er, at alle målgrupperne vurderer budskabernes vigtighed ud fra, om de har været omtalt i medierne eller ej. Og på hvor stor omtalen har været. Den anden årsag er, at vi kun kan sikre en kontinuerlig kontakt med en så stor og heterogen målgruppe, som strategien kræver, ved hjælp af massemedierne.

Envejskommunikation

Hvis virksomheder, designere, indkøbere og forbrugere skal handle mere miljøvenligt på tekstilområdet, har de behov for kortfattet elektronisk og skriftlig information. De skal vide, hvilke fordele de kan opnå, og hvilke omkostninger, de skal regne med.

Udbud af informationer

Målgrupperne skal have mulighed for at skaffe sig uddybende og specifik information om de emner, som er særlig relevante for dem. Derfor skal der oprettes en række hjemmesider på internettet. De enkelte hjemmesider skal placeres, så de svarer til de elektroniske adgangsveje, der er mest naturlige for de enkelte målgrupper. På længere sigt kan hjemmesiderne samles i en generel portal for renere produkter. En sådan portal ligger dog uden for nærværende strategis rammer.

Personlig dialog

Personlig dialog i form af dialogmøder, workshops, konferencer, messer og kurser er især i strategiens første faser et afgørende middel til at få hele udbudssiden og de professionelle indkøbere til at orientere sig i retning af miljøvenlige tekstiler. Den del af den personlige dialog, der har form som konferencer og lignende har også en vigtig funktion som anledning til at kontakte pressen og dermed skabe en platform for at komme ud med egne budskaber. I takt med, at miljøvenlige tekstiler kommer ud på markedet, vil samtaler mellem henholdsvis butikspersonale og forbrugere og sælgere og indkøbere blive stadig vigtigere og stille krav om løbende uddannelse og information.