Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos
Gabriel A/S

Bilag 3 Eksempler på følgebreve og spørgeskemaer til leverandører

3. Eksempler på følgebreve og spørgeskemaer til leverandører

For at få en succesfuld dataindsamling er det bl.a. vigtigt overfor modtageren at formidle, hvad oplysningerne skal bruges til, og tager højde for hvilken skriftlig udtryksform som målgruppen bedst kan lide. Årsagerne hertil er, at man gennem den rette formidling og udtryksform kan nedbryde en leverandørs barriere mod at afgive oplysninger til eksterne. Herved øges sandsynligheden for, at man får alle de relevante oplysninger.

Eksempel 1

Eksemplet her viser, hvordan man henvendte sig til en af leverandørerne af kemikalier for at få indsamlet data. Spørgeskemaet er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier samt egne beregninger af størrelserne for emissioner og forbrug knyttet til produktets livsforløb tilbage til "vugge". Eksempel 1 kan ses i det følgende.

LCA på Gabriel A/S

Dato 5 mar 1999
Vor ref. 42418/als/mly

COWI er i øjeblikket rådgiver for tekstilvirksomheden Gabriel A/S i Aalborg vedrørende udarbejdelse af LCA mv. på udvalgte produkter.

Virksomheden anvender en række grundkemikalier fra Superfos Kemi a/s i forholdsvis stor mængde i forbindelse med de pågældende produkter, og jeg vil derfor spørge om du kan hjælpe med at fremskaffe nogle oplysninger om disse produkter, som vi aftalte i telefonen.

Vi har gennem litteraturen og diverse databaser fremskaffet livscyklusdata for nogle af kemikalierne, som vist nedenfor. Disse data er normalt knyttet til bestemte produktionsmetoder, som muligvis ikke er repræsentative for de metoder Superfos' produkter fremstilles efter. Endvidere mangler vi stadig en del data for nogle af produkterne.

Jeg vil derfor bede dig vurdere, om de i følgende tabel angivne produktionsmetoder og datasæt med rimelighed kan bruges på jeres produkter og om i evt. har supplerende oplysninger/referencer til LCA-data for jeres produkter som jeg kan anvende.

Jeg er selvfølgelig til rådighed for nærmere uddybning over telefonen og tager også meget gerne over til et møde hos dig, hvor vi kan diskutere det og hvor jeg kan fortælle lidt mere om vores projekt. Hvis der er brug for det er du også velkommen til at kontakte Helene Bech Jensen, tlf. 96303108 på Gabriel A/S for nærmere information.

Med venlig hilsen

Claus W. Nielsen

1.1 Procestræ

Fig. 1.1 Procestræ for fremstilling af NH₃ ved steam reforming

Massebalancen for NH₃ er opstillet ud fra oplysningerne i Buwall 250 /1/

1.2 Opgørelse af input og output

Buwal 250 /1/

Buwal 250/1/ opgiver følgende:

Der er ingen oplysninger om spildevand, affald og arbejdsmiljø. I modsætning til de fleste rapporter miljøeffekter af gødning er der angivet en emission af methan (CH₄), som formentlig skyldes ukontrollerede udslip af naturgas (der hovedsageligt består af methan).

BREF, 1997 /2/

I Europa kommissionens udkast til et BAT document for ammoniakproduktion, BREF/2/, er der angivet oplysninger om nuværende anlægs emissioner til luft, vand og affald. Oplysningerne svarer i store træk til Buwals tal, men der er ingen oplysninger om emission af methan. Til gengæld angives en emission af ammoniak (NH₃) på 0,4 kg/t NH₃ produceret som BAT niveau, 1990 og emissioner af aminer (5 mg/Nm³) og støv (5mg/Nm³).

Oplysningerne om spildevand og affald er som følger:

Der er endvidere angivet en emission på BOD på 20 mg/l efter rensning af spildevand og 50 g/t "andet".

Affald, uspecificeret: 0,2 kg/t NH₃ (BAT,1990)

UMIPs enhedsproces-database

UMIPs enhedsprocesdatabase indeholder terminerede data for dansk vandværksvand, der bruges til at lave ammoniak opløsningen i Danmark.

1.3 Allokering af miljøbelastningerne

Opgørelsen er lavet ud fra ovennævnte data, idet der er regnet med en allokering af miljøbelastningerne 1:1 mellem NH₃ og biproduktet CO₂

Eksempel 2

I Gabriel projektet blev en anden type spørgeskemaer også anvendt. I forhold til det førnævnte skema er spørgeformen i dette skema i langt højere grad baseret på åbne spørgsmål. Årsagen til det er, at indhentningen af data for et specifikt produkt som et flammehæmmet polyestertekstil generelt er en vanskelig proces. Det skyldes, at producenter ikke vil udlevere data om emissioner og forbrug knyttet til produkternes livsforløb - dvs. fra "vugge" til færdigt produkt - af frygt for at recepter og proces hemmeligheder vil blive synlige for konkurrenter. Det primære udgangspunkt for bl.a. dette spørgeskema var derfor datablade på stofferne. På baggrund heraf blev spørgeskemaer og følgebrev udformet som vist i det følgende.

Udsnittet af spørgeskemaet, som er vist, illustrerer spørgsmålene der er stillet til et udsnit af de faser, som ligger før Gabriels leverandør. Princippet i at spørge til transport, forbrug af hjælpestoffer, råvarer, energi og vand samt emissioner i form af fast affald og stoffer i spildevand og luft er den samme gennem alle produktets faser.

LCA på Gabriel

Dato 5 mar 1999
Vor ref. 42418/als/mly

Gabriel A/S arbejder p.t. med at udføre livscyklusvurderinger på sine produkter, og COWI er i den forbindelse tilknyttet som rådgiver.

En af Gabriel's råvarer er Trevira CS fra A/S Kaj Neckelmann.

I forbindelse med et andet projekt om produktvurdering af polstermøbler har COWI d.15/5-1998 modtaget et miljøorienteret produktnotat om Trevira CS.

På baggrund af disse informationer samt Jeres miljøredegørelse, har vi opstillet massebalancen for Trevira CS. Vi mangler dog yderligere oplysninger for at kunne gøre denne analyse komplet. På baggrund af dette har vi i det nedenstående formuleret en række spørgsmål, der er rettet på de faser, som vi har valgt at fokusere på, før og efter Trevira CS passerer Gabriel.

Vi håber, at I har mulighed for at kigge spørgsmålene igennem, så vi på mødet den 10. marts vil kunne få afdækket en del af dem.

Med venlig hilsen

Lisbeth Skytte

Trevira CS

Massebalancen for 1000 g Trevira CS før og efter bearbejdningen på Gabriel er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Gabriel samt skriftlige oplysninger fra Hoechst og jeres (Neckelmann) miljøredegørelse.

Faser i Trevira CS's livscyklus

Figur 1.1: Illustration af de faser i Trevira CSīs livsforløb, før og efter fremstillingen på Gabriel, som vi har afgrænset os til.

1.1 Opgørelse af input og output

1.1.1 Transport fra polymerleverandør til Hoechst

Materialet fra Hoechst behandler ikke transporten fra deres underleverandører til Hoechst. I massebalancen for Trevira CS mangler vi derfor oplysninger omkring:

Hvem producerer polymeren til fremstilling af Trevira CS ?

Hvor lang er transportvejen fra denne leverandør til Hoechst ?

Hvilken type transportmiddel anvendes i den forbindelse og, hvis der er tale om lastbil, hvor meget kan den da laste (angives i tons) ?

1.1.2 Fremstilling hos Hoechst

Figur 1.2: Massebalance for fremstillingen af Trevira CS hos Hoechst.

I forbindelse med fremstillingen af Trevira CS, oplyses der i materialet hvilke typer råvarer og energiforbruget ved fremstillingen af Trevira CS. Vi mangler dog oplysninger om følgende:

Input:

Hvad er materialeforbruget af polynomer i gram ved produktionen af 1kg Trevira CS ?

Hvad er materialeforbruget af comonomer indeholdende fosfor i gram ved produktionen af 1kg Trevira CS ?

Hvor stort er vandforbruget ved produktionen af Trevira CS (m³/kg Trevira CS) ?

Hvilke typer af væsentlige hjælpestoffer bliver brugt ved produktionen af Trevira CS og i hvilke mængder (angives i kg/kg Trevira CS)?

Hvilke energityper (gas, el, olie ect.) bliver brugt i produktionen af Trevira CS og i hvilke mængder (angives i kg/kg Trevira CS)?

Output:

Ved produktionen af 1 kg Trevira CS, hvilke typer af stoffer emitteres til luft og i hvilke mængder (angives i kg/kg Trevira CS) ?

Ved produktionen af 1 kg Trevira CS, hvilke affaldstyper forekommer samt i hvilke mængder (angives i kg/kg Trevira CS) ?

Ved produktionen af 1 kg Trevira CS hvilke typer af stoffer udledes med spildevandet samt i hvilke mængder (angives i kg/kg Trevira CS) ?

1.1.3 Transport fra Hoechst til Neckelmann

Materialet fra Hoechst behandler ikke transport til kunder - i dette tilfælde Neckelmann. I massebalancen for Trevira CS mangler vi derfor oplysninger omkring:

Hvor lang er transportvejen fra Hoechst til Neckelmann ?

Hvilken type transportmiddel anvendes i den forbindelse og hvis der er tale om lastbil, hvor meget kan den da laste (angives i tons) ?

1.1.4 Fremstilling hos Neckelmann

I materialet fra Neckelmann (miljøredegørelse) beskrives det typiske procesflow for alle Neckelmann's produkter.Vi har derfor behov for konkret information omkring Trevira CS :

Hvilke processer gennemgår Trevira CS konkret (Texturering, autoklavering etc.) ?

Figur 1.3: Illustration af massebalancen for fremstillingen af Trevira CS hos Neckelmann

Input:

Hvilke typer af væsentlige råvarer bliver brugt ved fremstilling af Trevira CS garner, og i hvilke mængder (angives i kg/kg Trevira CS)?

Hvor stort er vandforbruget ved fremstillingen af Trevira CS garner (m³/kg Trevira CS)?