Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos
Gabriel A/S

Bilag 4 Resumé af ISO 14040 rapport

Gennemførelsen af ovenstående livscyklusvurdering er dokumenteret i en rapport "Livscyklusvurdering (LCA) af tekstiler fra Gabriel A/S – Dokumentationsrapport efter ISO 14040". Denne rapport er ikke offentlig tilgængelig, men i dette bilag er rapportens opbygning og indhold resumeret og diskuteret.

Metodegrundlaget for rapporten er UMIP-metoden og ISO 14040 "Livscyklusvurdering, Principper og Struktur". På baggrund heraf er følgende faser gennemført:

1. Formålet med livscyklusvurderingerne for produkterne
2. Afgrænsning af livsforløbet for produkterne
3. Opgørelse af data
4. Fortolkning af resultaterne
5. Revision (kvalitetssikring) af datagrundlag, resultater og fortolkninger

Fastlæggelsen af formålet med en livscyklusvurdering har stor betydning for, hvordan livscyklusvurderingen skal planlægges. Det er således nødve ndigt at overveje, hvad resultatet skal bruges til, så der kan tages højde for det i den videre planlægning.

Formålet med denne livscyklusvurdering var som nævnt ovenfor at anvende resultaterne og den etablerede miljøviden om tekstilet i forbindelse med produktudvikling og miljøforbedringer af processer eller produkter at udarbejde og ud fra resultaterne at udarbejde en miljøvaredeklaration, som synliggør et specifikt tekstils miljøpåvirkninger.

Formålet med en afgrænsning er at identificere og definere elementer, som er væsentlige i forhold til livscyklusvurderingen formål 4.1.1. Funktion og funktionel enhed

4.1.1 Funktion og funktionel enhed

Det første trin i en livscyklusvurdering er at definere produktets funktion og funktionelle enhed. Den funktionelle enhed skal holdes konstant, idet miljø-belastninger, som opgøres herefter, varierer med denne enhed.

Den funktionelle enhed for denne livscyklusvurdering er sat til 1 m² tekstil.

Det vil sige, at alle miljøpåvirkninger er opgjort pr. m² tekstil. Der er ikke indregnet en egentlig levetid for tekstilerne, men data er sat i forhold til en årlig miljøbelastning. Ud fra denne referencestørrelsen kan Gabriels kunder

beregne miljøbelastningen ved anvendelse af et givet antal m² tekstil på et specifikt polstermøbel i den forventede levetid ved den relevante belastning i brug.

4.1.2. Vurderingsparametre

Under afgrænsningen af en livscyklusvurdering er skal det vurderes om de vurderingsparametre, som anvendes i den valgte metode, indeholde alle væ-sentlige ressourceforbrug, miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter.

I denne livscyklusvurdering er UMIP-metoden anvendt. Vi vurderede, at de effekttyper og ressourceforbrug som UMIP-metoden arbejder med, er tilstrækkelige til at opfylde livscyklusvurderingens formål.. Produkternes miljøbelastninger udtrykkes derfor ved:

• Miljøeffektpotentialer - drivhuseffekt, ozonlagsnedbrydning, forsuring, næringssaltbelastning, fotosmog, humantoksicitet, økotoksicitet samt affald i kategorierne farligt, radioaktivt og volumenaffald samt slagge og aske. For specificering henvises til UMIP /1/, /2/.
  
• Ressourcer - fossile brændsler, metaller, biomasse og vand. For specif icering henvises til UMIP /1/, /2/.
  
• Arbejdsmiljøeffektpotentialer - kræft, reproduktionsskader, allergi, nervesystemskader, bevægeapparatskader, høreskader og legemsbeskadigelser. For specificering henvises til UMIP /1/, /2/.

På grund af den forsatte metodemæssige, teknologiske og samfundsmæssige udvikling er det nødvendigt at forholde sig til, hvor lang tid man vurdere resultaterne af livscyklusvurderingen er valid.

Den tidsmæssige gyldighed for livscyklusvurderingerne i dette projekt er sat til max. 3 år af hensyn til udviklingen på livscyklusvurderingsområdet.

Blandt andet foranlediget af det danske LCA konsensusprojekt inden for fx. ændrede beregningsfaktorer for beregning af effektpotentialer, normalisering og vægtning, samt udarbejdelse af en ny metode for beregning af arbejdsmiljø.

Der forventes ikke at ske væsentlige teknologiske ændringer for de indgående processer i livscyklusvurderingen, herunder farvning, vævning, brug og bortskaffelse, etc. inden for gyldighedsperioden på 3 år. Dog kan der forventes ændringer i udledninger fra elproduktionen, men dette er der ikke taget højde for.

Ved afgrænsning af livsforløbet (systemet) for produktet skal en række forhold overvejes.

Faseafgrænsning

Se afsnit 3.1.2.

Afgrænsning af materialer, processer og hjælpestoffer

Det er nødvendigt at overveje hvilke materialer, processer og hjælpestoffer som skal indgå i livscyklusvurderingen. Baggrunden for udvælgelsen af processer kan f.eks. være at de tilsammen udgør 80 % af energi forbruget for hele produktionsfasen. I tilfældet med materialer og hjælpestoffer kan afgrænsningskriteriet være at inkludere det tungeste materiale, derefter det næst tungeste materiale osv. indtil f.eks. 95 % af materiale forbruget i produktet er inkluderet i livscyklusvurderingen.

En nærmere beskrivelse af, hvordan denne afgrænsning er gjort i dette projekt fremgår af afsnit 3.1.2

Resultatet var, at der blev opgjort miljøpåvirkningerne "tilbage til jord" for følgende materialer: Uldgarn, polyester-garn, polyamid-garn (nylon), basiskemikalier¹³ og emballage. Med hensyn til de overfladeaktive stoffer og farvestoffer blev ovenstående systemafgrænsning ikke opfyldt helt pga. vanskeligheder med at fremskaffe specifikke LCA-data. Dette har betydet, at systemafgrænsningen vedrørende overfladeaktive stoffer og farvestoffer er endt med at være indistinkt. Det skyldes, at data for nogle overfladeaktive stoffer og farvestoffer er specifikke og meget detaljerede (fuldstændige LCA'er udarbejdet i henhold til ISO 14040), andre data er specifikke, men meget lidt detaljerede og atter andre data er i større eller mindre grad baseret på litteraturstudier. Endelig er der farvestoffer, hvorom det ikke har været muligt at indhente data.

Afgrænsningen af processerne på Gabriel Aalborg og Gabriel Falster blev foretaget udfra den eksisterende viden¹⁴ om, hvilke processer, der forårsager en væsentlig miljøbelastning. Om miljøbelastningen er væsentlig afgøres ud fra processernes forbrug af energi og vand samt anvendelsen af sundheds- og miljøskadelige kemikalier.¹⁵

Et andet aspekt, som var afgørende for afgrænsningen af processerne på Gabriel, var Gabriels egen eller deres interessenters fokus på en proces. Som følge procesafgrænsningen blev følgende processer valgt til at indgå i livscyklusvurderingerne:

Gabriel, Aalborg: Stykfarvning, farvning af løsuld, tørring af løsuld, kædeskæreri, vævning, bredvask, vaske/valke, tørring, dampning, dekatering, og emballering.

Gabriel, Falster: Wulfning, kartning, spinding/tvinding.

Ud over ovenstående afgrænsninger er der foretager følgende andre procesafgrænsninger. Intern transport er ikke medtaget ved fremstillling af alle råvarer, hjælpestoffer og processer. Der er herud over afgrænset fra behandling af spildevand i forbindelse med emballageprodukter, råuldprodukter fra New Zealand og underleverancer til Gabriels leverandør af flammehæmmet polyestergarn. Denne afgrænsning skyldes, at det ikke var muligt at indhente data om spildevandsbehandling fra fremstilling af disse råvarer.

Retninglinier udstukket af UMIP PC-værktøjet

Da UMIP PC-programmet med tilhørende enhedsdatabase er anvendt til modelleringen af livsforløbet for de forskellige råvarer, hjælpestoffer og processer er UMIP PC-programments miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger samt ressourceforbrug også anvendt. Disse er:

• Input: el-energi, termisk energi, ressourcer og materialer, hjælpematerialer og delsystemer.
• Output: Luftemissioner, vandemissioner, affald, arbejdsmiljøpåvirkninger.

Det skal dog bemærkes, at kategorien "arbejdsmiljøpåvirkninger" kun er blevet brugt i forbindelse med opgørelserne for processerne på Gabriel og herudover hvor arbejdsmiljøpåvirkninger på forhånd lå i UMIP-databasens eksiserende processer og råvarer.

4.1.5 Allokering

Allokering anvendes for at den rette mængde miljøpåvirkninger bliver tilskrevet produktet. Årsagen er at f.eks. elforbrug til en produktion ofte anvendes til produktion af flere forskellige produkter, derfor skal el-forbruget fordeles mellem disse produkter.

Til fordelingen af de fundne miljøbelastninger har vi anvendt en række forskellige allokeringsprincipper (fordelingsprincipper). Disse principper gennemgås i det følgende.

Da data kun var tilstede for overordnede processer på de to Gabrielfabrikker, er der anvendt allokering til at tilskrive de udvalgte processer deres andel af miljøbelastningen. Allokeringsprincippet har taget udgangspunkt i eksisterende viden om de enkelte procestypers forbrug og udledninger. Den konkrete fordelingsnøgle og forbrugsstørrelserne fremgår kun af den ikke offentliggjorte ISO 14040-rapport..

Produktionen af Gabriels tekstiler finder som før nævnt sted i Danmark. Det samme gør sig gældende for råvarerne polyestergarn, plast og papemballage. I Danmark produceres den el og varme som forbruges parallelt på kulfyrede kraftvarmeværker. Det vil sige, at el ikke produceres uden at varme bliver et produkt og omvendt. Til beregning af miljøpåvirkninger relateret til el-forbrug er anvendt data for Dansk el 1992 fra UMIPs database, hvor der er foretaget allokering i forhold til samproduktion af el og varme.

Masse

Allokering af miljøbelastning har ligeledes været nødvendig for fåreopdræt og fremstilling af HCl. I forbindelse med fåreopdræt blev miljøpåvirkningerne fordelt mellem fårekød og uld, på baggrund af den samlede masse, som de to produkter udgør i fårets "levetid". En fordelingsnøgle baseret på masse blev ligeledes anvendt i forbindelse med HCl, hvor natriumsulfat er et biprodukt ved saltsyreproduktion.

Allokeringen i de to ovennævnte situationer kunne ligeledes have taget udgangspunkt i materialernes økonomiske værdi, fordi da værdiallokeringen blev screenet, var konklusionen, at fordelingsnøglen for miljøbelastningen omtrent er den samme som ved masseallokeringsprincippet.

4.1.6 Modeller og antagelser

Ved opgørelsen af de forskellige in- og outputs i livscyklusvurderingen kan en række modeller og antagelser anvendes. I det følgende vil modellerne og antagelser fra Gabriel projektet blive gennemgået.

Energimodellerne, som anvendes i UMIP, tager udgangspunkt i internationale undersøgelser omkring hvilke energikilder elproduktionen i lande i Europa og USA samt Japan baserer sig på. ( f.eks. kul, vind atomkraft etc.) På baggrund af undersøgelser vedrørende miljøbelastningen af elproduktion ved brug af de enkelte energikilder, kan miljøbelastningen for den konkrete energiprofil for de enkelte lande findes.

Miljøbelastningen ved lastbiltransport er beregnet på baggrund af, hvor stor miljøbelastningen er for en (70% fuld lastbil, der kører i et bestemt område med en bestemt fart over en given afstand (f.eks. x> 16 tons - bykørsel). På baggrund heraf er miljøbelastningen for 1 kg gods, der køres 1 km, fundet. Til beregningen af miljøpåvirkningerne for transport er anvendt data fra UMIPs database for forskellige transportformer/2/.

Spildevandsmodel

Generelt har det ikke været muligt at skaffe data for den potentielle miljøbelastning ved udledning af spildevand og spildevandsrensning. For Gabriels spildevandsudledning er derderfor taget udgangspunkt i en typisk model for rensning af spildevand. Modellen er baseret på miljøpåvirkninger for rensning af 1 m³ gennemsnits spildevand på det rensningsanlæg Gabriel tilleder sit processpildevand. Det vil sige, at forbruget af råvarer, el og vand samt udledningerne af affald, luftemissioner og spildevand, som opstår ved rensning af 1 m³ uspecificeret spildevand, er opgjort. Den konkrete opgørelse fremgår kun i den ikke offentliggjorte i ISO 14040-rapport.

Årsagen til, at specifikke data fra Gabriel ikke er anvendt, er for det første, at disse data ikke er kendte. For det andet er spildevandsudledning i Danmark underlagt en streng myndighedskontrol. Gabriels tilsynsmyndighed er bekendt med hvilke stoffer og mængderne heraf, der udledes til spildevandsrensning. Tilsynsmyndigheden har ikke på basis af denne viden givet Gabriel udledningsrestriktioner. Derfor vurderes det, at der ikke (eller kun i meget begrænset omfang) udledes stoffer fra Gabriel, som udgør en potentiel risiko for recipient eller rensningsanlæg.

Denne model er også anvendt for spildevandsudledning fra den danske producent af polyestergarn¹⁶ . Argumentet for denne tilnærmelse er at spildevandsteknologien og dermed rensningsgraden af spildevand i Danmark er antaget at være på sammen niveau.

4.2 Opgørelse af data

Formålet med opgørelsen i en livscyklusvurdering er at indsamle miljømæssige relevante oplysninger, for de processer, materialer, hjælpestoffer etc. som efter afgrænsningen er inkluderet i modellen for produktets livsforløb. For at gennemskueligheden af resultaterne bliver så høj som mulig er det nødvendigt bl.a. at beskrive hvad de indsamlede data omfatter, hvilke datamangler der er, kvaliteten af de indsamlede data, hvilke kilder der evt. er anvendt osv. I de følgende afsnit er disse forhold omkring opgørelsen af data for de tre tekstiler beskrevet.

4.2.1 Dataindsamling

Indsamlingen af data for råvarer og hjælpestoffer blev indledt med litteraturstudier indenfor området. Dette dannede bl.a. udgangspunkt for udarbejdelsen af specifikke leverandørspørgsmål En detaljeret beskrivelse af dataindsamlingsprocessen kan ses i afsnit 3.2.

4.2.2 Kilder

Den samlede mængde af kilder, som er anvendt i forbindelse med dette projekt, fremgår af kildelisten bagerst i rapporten. I hvilke sammenhænge de overvejende er anvendt vil blive beskrevet i det følgende.

Som nævnt indledningsvist har UMIP-metoden været et vigtigt grundlag for dette projekt. UMIP-bøgerne /1/,/3/, hvori metoden er beskrevet, er således anvendt som hovedkilde. I forlængelse heraf er UMIP PC-værktøjet og tilhørende database/2/ således anvendt som beregningsværktøj og har dannet udgangspunktet for nogle af de ønskede data for råvarer, hjælpestoffer og processer. Til brug for opgørelserne af uld, farvestoffer, overfladeaktive stoffer er data, i det omfang det har været muligt, indhentet fra producenterne. I forbindelse med fremstilling af polyamidfibre og polyesterfibre, -film blev der anvendt litteraturdata fra Miljøprojekt 369 /4/. Hvad angår "grundkemikalier" (natriumhydroxid, eddikesyre, ammoniak m.v.) stammer data fra litteratur og fra databasen til LCA-PC værktøjet SimaPro /5/. Data herfra er efterfølgende verificeret af producenterne. Følgende kilder fra SimaPro er anvendt: (BUWAL 132,1991)/6/, (BUWAL 232,1995)/7/, (BUWAL 250, 1996)/8/, (AP42, 1996)/9/, (Kirk Othmer,1983)/10/.

Til bestemmelsen af miljøeffektfaktorer for stoffer, som ikke var i UMIP-databasen ved projektets start, er der hentet data i den engelske udgave af UMIP-bøgerne /11/, /12/. Dog skal det understreges, at det ikke har været muligt at indhente miljøeffektfaktorer på en længere række specifikke kemiske stoffer. Dette betyder, at disse stoffers potentielle effekt på miljø, sundhed og ressourcer ikke synliggøres i livscyklusvurderingen.

Bestemmelsen af miljøbelastningen for udvalgte processer på Gabriel (Falster og Aalborg) er primært baseret på 4 kilder: Gabriel miljøredegørelse fra ´97-´98 /13/, miljøregistreringer fra andre år, Gabriels miljøgodkendelse 1996 /14/ samt en rapport vedr. energi og vandforbrug fra januar 1997 udarbejdet af Aalborg Energi Center /15/.

4.2.3 Datakvalitet

Kun én leverandør havde på forhånd udført livcyklusvurderinger på sine produkter - og det var gjort efter ISO 14040´s principper. Til sammenligning med dette har kvaliteten af andre leverandørers data været væsentligt mindre detaljeret og specifikke. Dog med undtagelse af data om uldproduktion på New Zealand, hvorfra vi modtog meget detaljerede data.

Årsagen til vanskeligheden ved at får detaljerede og specifikke data er, at det er meget tidskrævende at udarbejde en livscyklusvurderinger. I stedet for at efterspørge livscyklusvurderinger hos Gabriels leverandører er der i projektet derfor spurgt efter specifikke miljøpåvirkninger ved produktion af råvaren.

Flere leverandører har dog ikke den detaljering af deres miljødata, som er nødvendig for at beregne specifikke miljøpåvirkninger ved produktionen af en konkret råvare. Derfor har mange leverandører, i overensstemmelse med en aftale med Gabriel, anvendt en mindre krævende beregningsmodel til bestemmelse af miljøpåvirkningerne. Beregningsmodellen består i at tilskrive den pågældende råvare den %-del af virksomhedens samlede miljøpåvirkninger, som råvaren udgør af virksomhedens samlede produktionsmasse. Beregningsmetoden resultere i mindre god men dog tilfredsstillende datakvalitet.

Flere leverandører kunne/ville imidlertid ikke anvende ovenstående beregningsmetode og har i stedet brugt mere usikre "slag på tasken metoder" - til bestemmelse af deres produkters miljøpåvirkning.

4.2.4 Håndtering af datamangel

Datamangel har været det overskyggende problem i dette projekt. Der er dog et yderst rimeligt datagrundlag fra "vugge-til-port" for uld, enkelte "grundkemikalier", overfladeaktive stoffer og farvestoffer samt processerne på Gabriel. For andre råvarer og processser har data været af en meget varierende kvalitet.

Udover problemer med de indsamlede data har der ligeledes været datamangler i UMIP`s enhedsdatabase - i vesion 2.11. Der er generelt meget få data i enhedsdatabase, som kan anvendes i forhold til simuleringen af miljøbelastningen af tekstiller. For det andet er det ikke synligt angivet i databasen, om der for en udveksling/miljøpåvirkning er beregnet og indtastet en effektfaktor¹⁷. For det tredje er det i stor udstrækning under de enkelte poster i databasen ikke er angivet, hvorfra data stammer. Dette gør det usikkert at anvende disse data generelt og i øvrigt vanskeligt at vurdere på basis af.

Da UMIP PC-værktøjet skal danne grundlag for Gabriels forsatte arbejde med at udarbejde livscyklusvurderinger er der i UMIP PC-værktøjet på forhånd oprettet bundkort for alle råvarer, hjælpestoffer og processer, som anvendes på Gabriel, til trods for at der i projektet ikke er indsamlet data alle disse. Dette er gjort for at lette inddateringen og en ny opgørelse, når data fremkommer.

4.2.5 Kvalitetssikring

Efter indtastningen af alle data i UMIP PC-værktøjet er der foretaget en kvalitetssikring af de indtastede data i forhold til beregninger, indtastningsfejl samt i forhold til indtastning af forudsætninger for de indtastede data.

________________________________________

15 Se definitionen på sundheds- og miljøskadelige stoffer i afsnit 2.4.3 og bilag 2.

16 Det var ønsket, at denne model skulle anvendes på alle danske producenter, men datagrundlaget gjorde det ikke muligt.

17 dvs den faktor som ganges på den udledte mængde til jord luft eller vand, der angiverhvor meget udledningen skal bidrag til efffekter som humantoksicitet, drivhuseffekt etc.