[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos
Gabriel A/S

Forord

Miljøledelse handler normalt om, at en virksomhed får styr på sine interne, væsentlige miljøpåvirkninger. Produktorienteret miljøledelse går et skridt videre - her handler det om, at virksomheden får styr på alle væsentlige miljøpåvirkninger i produktets livscyklus.

Resultaterne af en LCA giver mulighed for at gennemføre miljøforbedringer i egen virksomhed og for at informere og stille krav til leverandører og andre, som har indflydelse på væsentlige miljøpåvirkninger i produktets livscyklus. Desuden giver en LCA mulighed for, at virksomheden kan gennemføre en produktorienteret miljøprofilering.

Samlet set vil resultaterne af en produktorienteret miljøindsats derfor styrke virksomhedens konkurrenceevne. Hvorfor er der så ikke flere virksomheder, der arbejder med produktorienteret miljøledelse? Måske fordi de har hørt, at det er meget tidskrævende, eller fordi de betragter det som udelukket, at de kan få de nødvendige data.

Alt efter formål, omfang og ressourceindsats giver et produktorienteret miljøledelsessystem en række resultater. Virksomheden får:

  • kendskab til væsentlige miljøpåvirkninger i produktets livscyklus, som rækker ud over egne, interne processer,
  • baggrund for en helhedsorienteret prioritering af sin miljøindsats, såvel i virksomheden som over for kunder, brugere, leverandører og andre,
  • mulighed for at reducere væsentlige miljøpåvirkninger og miljøomkostninger ved at gennemføre miljøforbedringer,
  • mulighed for at opbygge en produktorienteret miljøprofil.

Dermed kan produktorienteret miljøledelse forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Det handler om meget mere end at spare ressourcer - alle tiltag over for miljøet vil give medarbejdere, kunder og andre interessenter indtryk af en seriøs og miljøvenlig virksomhed.

Projekt organisation og finansiering

Med det formål at følge projektet fagligt, tidsmæssigt og økonomisk har nedenstående styregruppe været tilknyttet projektet:

Styregruppe:

 

Miljøstyrelsen Anne Nielsen (formand indtil 31.jan.2000)
Ulla Ringbæk (formand fra. 1.feb 2000)
Dansk Tekstil og beklædning

Aage Feddersen
Dansk Beklædnings og tekstilarbejderforbund

Tage Christensen
Direktoratet for arbejdstilsynet

Lars Søborg
Gabriel A/S

Kurt Nedergaard
Dansk Kvalitets Rådgivning

Anders Chr. Haarh
COWI Rådgivende Ingeniører AS Jørgen Nielsen (projektleder) Anne Mette R. von Benzon

Arbejdsgrupper

Fase 1 er udført af:

Helene Bech Jensen, Gabriel A/S
Kurt Nedergaard, Gabriel A/S
Steffen Bohnstedt, Gabriel A/S
Anne Mette R. von Benzon, COWI
Anne Lisbeth Skytte, COWI
Henrik Nielsen, COWI
Claus Werner Nielsen, COWI
Jørgen Nielsen, COWI

Herudover har medarbejdere på Gabriel deltaget ad hoc ved kortlægning af miljøpåvirkninger i Gabriels produktion og Ninkie Bendtsen, COWI har forestået uvildig revision og kvalitetssikring af livscyklusvurderingen i henhold til kravene i ISO 14040.

Fase 2 er udført af:

Kurt Nedergaard, Gabriel A/S
Helene Bech Jensen, Gabriel A/S
Hanne Andersen, Gabriel A/S
Anders Chr. Haarh, Dansk Kvalitets Rådgivning
Anne Mette R. von Benzon, COWI
Jørgen Nielsen, COWI

Herudover har Gabriels samlede ledergruppe deltaget på målsætnings- og evalueringsmøder.

Finansiering

Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenede teknologi har finansieret 82,4% af de samlede projektomkostninger. De resterende 17,6% er Gabriels egenfinansiering.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]