Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos
Gabriel A/S

1. Sammenfatning

Formål

Formålet med projektet livscyklus i salg, design og produktudvikling har dels været at indsamle livscyklusorienterede data for de væsentligste processer og råvarer, som anvendes til fremstilling af polstertekstiler på virksomheden Gabriel A/S, samt at anvende disse data som grundlag for individuelle livscyklusvurderinger og udvikling af specifikke miljøvaredeklarationer for Gabriels tekstiler. Dels har formålet været, at implementere udarbejdelse af livscyklusvurderinger og miljøvaredeklarationer i Gabriels eksisterende miljø- og kvalitetsstyringssystem med det mål at gøre miljøledelsessystemet produktorienteret.

Metode

Metoden til at opfylde formålet har været at fremstille LCA-baserede byggeklodser (bundkort), som kan anvendes til at modellere et givent produkt på basis af Gabriels styklister. Hvilke råvarer og processer, disse bundkort udarbejdes for, er derfor baseret på, hvad der vurderes at være væsentligst for Gabriels produkter generelt og således ikke specifikt for et konkret tekstil.

Metoder til at opbygge de LCA-baserede bundkort har taget udgangspunkt i den såkaldte UMIP-metode og livscyklusvurderingerne er udarbejdet efter den internationale standard for livscyklusvurdering ISO 14040.

Metoden til opbygning af et produktorienteret miljøledelsessystem er baseret på kravene i ISO 14040 samt en undersøgelse af, hvilke dele af Gabriels eksisterende system, som skulle tilrettes for at Gabriel fortsat kan arbejde produktorienteret i deres miljøledelse. Et vigtigt element i denne fase var at engagere Gabriels øverste ledelse og give dem ejerskab i systemændringerne.

Dataindsamling

Ved indsamling af procesdata på Gabriel Aalborg og Falster tog vi udgangspunkt i virksomhedens samlede miljømæssige belastninger af vandforbrug, spildevand, energiforbrug, affald m.m.

Gabriels miljøpåvirkninger blev delt ud på de udvalgte 14 processer. Efter den første uddeling af miljøpåvirkninger var der en "rest miljøpåvirkning", som blev fordelt ud fra den mængdemæssige andel, den enkelte proces havde af miljøpåvirkningen.

Indsamlingen af data om råvarer blev indledt med, at vi, på basis af litteraturstudier, udarbejdede spørgsmål til leverandørerne om miljøpåvirkninger ved produktion af råvaren. Disse henvendelser gav en positiv respons og forholdsvist detaljerede miljødata fra ca. 1/3 af de spurgte leverandører. Særligt gode data fik vi fra New Zealand om fåredrift til og med afskibning af det vaskede råuld. Årsagen til, at vi fik så gode data fra New Zealand var dels, at Gabriel har et meget tæt samarbejde med leverandøren og dels at en medarbejder hos den New Zealandske leverandør på forhånd havde arbejdet med at detailkortlægge miljøpåvirkninger ved uldproduktion.

Netop dét, at leverandøren på forhånd havde arbejdet med kortlægning af miljøpåvirkninger, var den væsentligste årsag til, at vi fik gode detaljerede data. En leverandør overgik dog alle andre i forhold til de data vi modtog. Leverandøren sendte os fuldstændige LCA’er udarbejdet på basis af ISO 14040 for 6 overfladeaktive stoffer og et farvestof.

Mange leverandører havde imidlertid ikke et datagrundlag, som var detaljeret nok til at opgøre specifikke miljøpåvirkninger ved produktion af den konkrete råvare. For at imødekomme disse leverandører bad vi i stedet om en opgørelse af leverandørens samlede miljøpåvirkninger. Herefter skulle leverandøren tilskrive den pågældende råvare den procentdel af virksomhedens samlede miljøpåvirkning, som råvaren udgør af virksomhedens samlede produktionsmasse.

Det indsamlede datagrundlag varierede derfor meget i detaljeringsgrad, hvilket stillede store krav til usikkerhedsberegningerne og følsomhedsanalysen, der blev fortaget på de endelige resultater.

UMIP PC-værktøj

Parallelt med dataindsamlingen foregik databehandlingen. Et af formålene med projektet var som tidligere nævnt, at databehandlingen skulle foregå i UMIP PC-værktøjet.

UMIP PC-værktøjet indeholdt generelt kun få effektfaktorer for humantox og økotox og i forhold til sammensatte industrikemikalier stort set ingen. Gabriel havde i følge UMIP-metoden /3/ til screening af kemiske stoffer for eventuelle tox-bidrag 19 stoffer, som klassificeres: "bør undersøges nærmere". Derfor mente vi umiddelbart, at det ikke var rimeligt at se bort fra humantox- og økotoxbidrag fra de anvendte stoffer i Gabriels produktion. I projektet blev der således afsat en del ressourcer til at finde en tilnærmet metode, hvorefter det er muligt på en rimelig overkommelig måde at sige noget om disse stoffers miljøeffekter. Vi måtte dog ende med at konkludere, at det ikke var muligt at opstille effektfaktorer for de kemiske stoffer inden for dette projekts rammer.

Ud af de kemiske stoffer, som er udledt fra Gabriel eller fra Gabriels leverandører, er det kun et mindre antal, som har effektfaktorer i UMIP PC-værktøjet. Konsekvensen heraf er at det kun er disse få kemiske stoffer, som synliggøres i resultatet af tekstilernes potentielle effekter.

Dette er en væsentlig svaghed i forhold til livscyklusvurdering af Gabriels forskellige tekstiler.

Livscyklusvurdering

Metoden til livscyklusvurdering blev afprøvet på 3 tekstiler (ét i ren uld, ét i ren polyester og ét i en blanding af uld og polyamid (90/10), 3 typiske brugsscenarier (perchlorrensning, støvsugning og pletrensning) og et bortskaffelsesscenarie (forbrænding) og endelig to alternative farveprocesser. For disse produkter og processer blev de 3 største potentielle miljø-, arbejdsmiljøeffekter og ressourceforbrug udpeget.

Miljøvaredeklaration

Konklusionen blev, at det ikke kan anbefales at anvende den afprøvede metode og resultaterne af livscyklusvurderinger for de tre tekstiler til ekstern markedsføring i form af kvantitative specifikke miljøvaredeklarationer. Projektets formål at udarbejde specifikke miljøvaredeklarationer for alle Gabriels tekstiler ud fra generelle bundkort kunne således ikke opfyldes.

Ud fra vores vurdering er der tre årsager hertil. Disse er:

• Uoverensstemmelse i formål mellem dataindsamlingsmetode og det ønskede resultat af livscyklusvurderingen
• Datausikkerhed og datamangel
• Manglende effektfaktorer

Systemopbygning

Første aktivitet i projektet, at implementere udarbejdelse af livscyklusvurde-ringer og miljødeklarationer i kvalitet- og miljøstyringssystemet, var at udarbejde en handlingsplan herfor.

Handlingsplanen indeholdt projektmål og -afgrænsninger, projektfaser og projektorganisation samt gav det første bud på de systemændringer, der skulle gennemføres i Gabriel A/S’ kvalitets- og miljøstyringssystem for at dokumentere indsatsen omkring produktorienteret miljøledelse og samtidig opfylde ISO 14040. Der var forventninger om 2 nye procedurer for LCA, herunder en procedure for miljøvurdering.

Systemarbejdet kræver ledelsesopbakning og -ejerskab samt tildeling af ressourcer, derfor var det afgørende at få introduceret Gabriel A/S' ledergruppe for projektet på et lederseminarer i starten og ved afslutningen af projektet. Endvidere blev alle medarbejdere orienteret om projektet og de medarbejdere, der skulle forestå systemarbejdet fik en projektmappe og deltog i et opstartsmøde.

Som næste aktivitet i systemarbejdet blev der udarbejdet forslag til reviderede miljømålsætninger og politikker for Gabriel A/S, en model for produktorienteret miljøledelse samt et flowdiagram for miljøvurdering af produkter.

Efterhånden som fase 1 gled over i databehandling og -bearbejdning gennem UMIP samt anvendelse af LCA-resultaterne fik arbejdsgruppen et nærmere indtryk af, at det at gennemføre og vedligeholde en LCA er en krævende opgave.

Derfor blev målet med proceduren for miljøvurdering af produkter ændret midt i fase 2. Det skyldes for det første, at vedligeholdelse og gennemførelse af LCA stiller store kompetence- og ressourcekrav til Gabriel A/S' medarbejdere. For det andet fastlagde Gabriel A/S en generel strategi om, at fokusere på virksomhedens kerneydelser og lægge udførelse af periferiydelser ud af huset (outsource).

Alle systemændringerne lå ved projektets afslutning som forslag, der blev præsenteret ved et afsluttende lederseminar. Forslagene afventede derefter nærmere kvalitetssikring og godkendelse i Gabriel A/S' kvalitetsstyregruppe.

Derfor er der ikke inden for projektets rammer foretaget en egentlig implementering og revision af det opbyggede produktorienterede miljøledelsessystem. Det skal dog konkluderes, at det kun kræver et mindre antal nye systemelementer at revidere et eksisterende procesorienteret miljøledelsessystem til et produktorienteret system.