Smitterisici ved håndtering af urin, fæces og spildevand

2. Mikrobiologiske undersøgelser af human afføring efter kompostering i ventilerede komposttoiletter

2.1. Gennemgang af rapporten: hygiejniske aspekter ved hjemmekompostering av hage- og latrineavfall
2.2. Gennemgang af artiklen: Reduction of microorganisms in dry sanitation due to different adsorbents under low temperature

Udnyttelse af human afføring som gødning i jordbruget har været anvendt i århundreder særligt i det sydøstlige Asien (Korea, Kina og Indien). Det gælder både udnyttelse af frisk afføring fra landbefolkningen såvel som lagret og mere eller mindre forarbejdet toiletaffald (fæces, urin og toiletpapir) fra byernes borgere.

Tør håndtering af fæces og urin har i mange år været udbredt ved enkeltbeliggende boliger og sommerhuse især i Sverige og Norge, hvor nedsivning af spildevand mange steder er umuligt pga. klippefyldt undergrund. Håndteringen bestod i mange år blot af opsamling i en beholder, hvis indhold efterfølgende blev nedgravet, hældt på møddingen eller komposteret med organisk husholdningsaffald.

Omkring 1930 udvikledes i Sverige et komposttoilet "Clivus multrum" af Richard Lindström. Tusindvis af disse komposttoiletter er siden blevet solgt over hele verden (Del Porto & Steinfeld, 1999). I løbet af de seneste 25 år er også mange andre producenter af komposttoiletter kommet på markedet. Derfor er de praktiske erfaringer med komposttoiletter relativt mange, men der mangler generelt mikrobiologiske undersøgelser af toiletternes evne til at hygiejnisere tilført materiale.

I Norge indførtes i 1982 et kvalitetsmærkningssystem for komposttoiletter. "Kvalitetsnorm for biologiske klosetter" (Engen, 1993). Toiletterne testes for deres evne til at fordampe væske og nedbryde tilført organisk materiale til et hygiejnisk tilfredsstillende produkt gennem aerobe komposteringsprocesser (Engen, 1991).

I testforløbet foretages kontinuerlig registrering af temperaturudviklingen i kompostbeholderen. Der måles både i centrum af kompostmassen såvel som i periferien for at undersøge om temperaturudviklingen og dermed hygiejniseringen forløber ensartet, eller om det kun er visse dele af komposten, som omsættes tilstrækkeligt. Et krav til testen er at materialets indhold af termotolerante koliforme bakterier skal være under 500 bakterier pr. 100 g kompostmateriale (TS).

Toiletterne testes svarende til, at de er dimensioneret til 4 PE og tilføres dagligt:

800 g afvandet slam
4800 ml kunstig urin
100 g toiletpapir

I løbet af testperioden tilføres i alt

44,8 kg afvandet slam
268,8 liter kunstig urin
5,6 kg toiletpapir

Toiletterne skal være i stand til at omsætte og reducere den tilførte mængde så effektivt at de kan bruges i et år uden behov for tømning af beholderen. Der udstedes et godkendelsesbevis til de toilettyper, der opfylder betingelserne i testen.

Norge, Sverige, Finland og Island har i 1995 på basis af Jordforsk-testen udarbejdet en miljømærkning af "Avløpsfrie klosettsystemer" toiletter under Svaneordningen. I miljømærkningen, der kan læses på (www.ecolabel.no) indgår også krav til komposttoiletternes materialekvalitet og fremstillingsmåde.

Svanemærket kan benyttes i forbindelse med markedsføring af konkrete toilettyper. Der er intet generelt forbud mod installation af de toiletter, der ikke har Svanemærket. Da producenterne således ikke har nogen afgørende fordel ved at få godkendt netop deres toiletprodukt, har der været begrænset interesse for at få testet toiletterne, og der pågår for tiden ingen test af komposttoiletter på Jordforsk. Visse kommuner vil dog kun godkende etablering af de komposttoiletter, der har dette kvalitetsstempel. Hvis denne praksis breder sig, forventes det at få positiv indflydelse på mængden af test i fremtiden.

I biblioteket på Jordforsk har man samlet produktdata på de komposttoiletter, der har været på markedet i Norge i de seneste 20 år. I perioden har der været et forholdsvis stort salg af mange forskellige komposttoilettyper. Der er ingen oversigt over det nøjagtige salg, men det kan evt. findes ved direkte henvendelse til producenterne. Sammenligning af nyt og gammelt salgsmateriale viser at videreudvikling og forbedring af komposttoiletter er påfaldende begrænset, på trods af at testene og de praktiske erfaringer har vist, at der fortsat er mange problemer med komposttoiletterne.

Jordforsk har anbefalet, at der kun etableres komposttoiletter med isolerede beholdere, hvilket skulle medvirke til at sikre effektiv mikrobiologisk omsætning i kompostbeholderne og undgå uhygiejniske forhold ved tømning af beholderne. Problemer med overløb af væske skulle kunne løses ved at udbygge toiletbeholderne med et reservoir til opsamling af væske eller ved at lede væsken uden for beholderen til nedsivning eller et rensningsanlæg .

Producenterne ville muligvis bruge flere ressourcer på udvikling af toiletterne, hvis der blev indført en obligatorisk test for alle komposttoiletter på markedet, og hvis det kun er de godkendte toiletter, der kan få lov til at blive solgt. Visse kommuner stiller krav om at toiletterne skal have kvalitetsmærket, men der er endnu ingen planer om at gøre det til et nationalt krav . Testen gennemføres på ønske fra producenterne og rapporterne er ikke offentlige. Der findes ikke et tilsvarende system i Sverige eller Danmark.

I det følgende refereres resultaterne fra en undersøgelse af smitstofreduktionen ved kompostering af haveaffald og afvandet slam, der i undersøgelsen skal gøre det ud for toiletaffald.

Forfattere: Engen Ø., Hansen J.F., Linjordet R. & Ånestad G. (1994): Prosjekt nr. 1517. Jordforsk. ISBN nr. 82-7467-119-8

Dette projekt blev iværksat og finansieret af det norske "Helsedirektorat", der ønskede et grundlag for fastlæggelse af regler for separat håndtering af toiletaffald. Projektet skulle især undersøge de virologiske forhold ved kompostering af toiletaffald. Patogene bakterier og parasitter kan inaktiveres ved opvarmning til 60-70°C afhængigt af opvarmningens varighed.

For at opnå effektiv reduktion af sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved kompostering skal der sikres en ensartet temperaturudvikling i hele kompostmassen. En høj temperatur vil desuden medføre relativt hurtig mineralisering af det organiske materiale og hindre genvækst af smittefarlige mikroorganismer, når temperaturen efter endt kompostering falder til omgivelsernes niveau.

I projektet blev der anvendt 3 relativt store komposttoiletter (240 liter) af typen "Muldvarpen", der er isoleret med dobbelt bund og to kompostkamre. I forsøget anvendtes dog kun toiletternes ene kammer. Desuden indgik en uisoleret kompostbeholder i forsøget som referencebeholder. "Muldvarpen" blev valgt fordi den anses for at være repræsentativ for store isolerede komposttoiletter, og fordi den tidligere var blevet testet, og der derfor eksisterede et dokumenteret sammenligningsgrundlag.

Hver "Muldvarp" blev placeret udendørs ved forsøgslaboratoriets nordside. Dermed blev direkte solindstråling fra syd forhindret. I projektforløbet fik hver kompostbeholder tilført ca. 110 kg "toiletaffald", sanitærbark og haveaffald. Referencebeholderen fik kun tilført

96 kg materiale, da omsætningen i referencebeholderen var lavere og den derfor hurtigere blev fyldt op.

Toiletaffaldet bestod af frisk afvandet aluminiumsfældet spildevandsslam fra et rensningsanlæg. Der er således ikke tale om en test med anvendelse af den type toiletaffald, der sædvanligvis tilføres et komposttoilet. Inden det blev placeret i Muldvarpe-beholderne blev det i 10-14 dage forbehandlet indendørs, mens temperaturen lå i området 14-21°C. Det var nødvendigt at igangsætte den mikrobielle stofomsætning på denne måde, da temperaturen i kompostbeholderne som udgangspunkt var for lav til, at mikroorganismerne ville kunne påbegynde deres aktivitet af sig selv.

På den måde har man undersøgt "Muldvarpens" evne til smitstofreduktion af afvandet og delvis komposteret spildevandsslam. Sanitærbarken havde et tørstofindhold på 80 % og bestod af 0-8 mm fyrrebark (90 %) og flis (10 %). Haveaffaldet bestod af græs og blade samt grene, kviste og skud, som var blevet kværnet til en størrelse på 5-25 mm. Derudover blev der tilsat toiletpapir, ubleget af mærket "Green Rabbit Miljø". Hver beholder var udstyret med plastbeholdere til opsamling af overskudsvæske.

Den totale forsøgsperiode blev af praktiske og økonomiske grunde sat til 3 måneder. Det skulle give tilstrækkeligt datagrundlag til at foretage hygiejniske vurderinger af kompostbeholdernes evne til smitstofreduktion af tilført afvandet spildevandsslam, selv om man ikke forventede at materialet ville blive færdigkomposteret indenfor dette tidsrum. Projektet blev igangsat om efteråret for at afklare komposttoiletternes funktion under relativt dårlige forhold med lav udendørstemperatur, der vil hæmme stofomsætningen.

I hver beholder blev der som bundmateriale lagt 32-35 kg haveaffald, som blev dækket af viruspodet afvandet spildevandsslam. Slamlagene blev derpå dækket af haveaffald. På den måde opnåede man en vis lagdeling af materialet i kompostbeholderen. Hver beholder blev tilført 200 ml levende poliovaccinevirus type 1, 2 og 3 med en udgangskoncentration på 10^10,3 TCID₅₀ /ml (Tissue Culture Infective Dose ved 50 % infektion).

Poliovaccinevirus vurderes at være apatogent, men man indhegnede alligevel kompostbeholderne, så uvedkommende ikke skulle komme i kontakt med materialet. Man tilstræbte, at tilførslen skulle svare til normal brug af komposttoiletter som muligt. Der var ugentlig inspektion af beholderne, og temperaturmålinger blev gennemført kontinuerligt med 9 målepunkter i hver beholder. Efter 84 døgn blev forsøget afsluttet, og foruden de mikrobielle og kemiske parametre blev komposten i forbindelse med tømning af beholderne vurderet mht. lugt, struktur og fauna.

De fysisk-kemiske prøver blev taget fra tre prøvetagningspunkter, dog kun i slamlaget:
A: centrum, B: et ydre hjørne og C: et indre hjørne af slamlaget. C er placeret nær skillevæggen mellem kompostbeholderens to kamre og er derfor bedre isoleret end B. Prøver til virusdyrkning blev taget dagligt de første 4 dage og de efterfølgende to uger med op til 3 døgns intervaller. Derpå blev prøverne taget med en uge og en måneds mellemrum. 5 uger efter forsøgets start kom der overskudsvæske i opsamlingsbeholderne. 10 ml af denne væske blev også analyseret.

Der blev analyseret for heterotroft kimtal, som skulle angive den totale mikrobielle biomasse (bakterier og mikroskopiske svampe). Desuden bestemte man indholdet af termotolerante koliforme bakterier som mål for indholdet af tarmbakterier. Der blev også analyseret for E. coli, der anses for at være en god indikator på tilstedeværelsen af frisk fækal forurening og derfor potentielt smittefarlig afføring (Engen et al. 1994). Analyse af koliforme bakterier og fækale streptokokker blev også gennemført.

Forsøget blev som nævnt iværksat om efteråret, og udetemperaturen under forsøget var gennemsnitligt på 3,2°C. Den laveste udetemperatur i løbet af 12 timer var -5,8°C,
og gennemsnitstemperaturen de fire forsøgsmåneder var:

september: 10,9°C
oktober: 2,4°C
november: 0,2°C
december: 2,4°C

I samtlige isolerede beholdere observeredes en hurtig temperaturstigning til 60 - 70°C, der holdt sig i ca. 10 dage og efter to ugers drift faldt temperaturen i alle målepunkter til under 30°C. I de isolerede beholdere var temperaturen kun en anelse lavere i yderpunkterne end inde i centrum af slamlaget. Ensartet temperatur i kompostmaterialet er afgørende for nedbrydningen af patogener, da temperaturforskelle på mere end 10 ° C i intervallet 40°C - 60°C kan have afgørende betydning for nedbrydningen af patogener (Engen et al. 1994).

I den uisolerede referencebeholder var temperaturstigningen væsentligt mindre. Således kom temperaturen i løbet af to uger kun op på 37,7 ° C i centrum af kompostmassen, mens den i yderpunkterne ikke kom over 25,7°C. På den koldeste dag i forsøgsperioden (-5,8°C) faldt temperaturen i den uisolerede beholder også til under frysepunktet (-1,4°C).

Den relativt lave temperatur i referencebeholderen har medført, at omsætningen af tilført materiale har været langsommere end i de isolerede beholdere. Derfor er der også tilført mindre materiale og dermed energi til referencebeholderen. Alle beholdere fik tilført toilet- og bladaffald efter hhv. 29 og 35 døgn, hvorpå der som nævnt skete en markant stigning i temperatur i de isolerede beholdere.

Gennemsnitligt var temperaturen i slamlaget højere end 55 ° C i en periode på 9 døgn. Ved denne temperatur kan man forvente både en hurtig omsætning og en vis smitstofreduktion af komposten. Der findes ingen internationale krav til varigheden af et bestemt temperaturniveau under kompostering af toiletaffald.

I en sommerundersøgelse over kompostering af have- og toiletaffald i en anden kompostbeholder (Termo Kompostsilo) fandt man også en hurtig temperaturstigning og meget høje temperaturniveauer over perioder på 6 og 11 døgn. Den maximale temperatur nåede op på 78°C og 89°C. Ved sådanne temperaturer forventes smitstofreduktionen at være meget effektiv.

I "Muldvarp"-undersøgelsen opnåedes i løbet af tre måneder en reduktion i beholdernes indhold af organisk stof på følgende værdier:

B1: 40,5 %
B2: 25,0 %
B3: 32,6 %
R1: 35,0 %

I de norske kvalitetsnormer for komposttoiletter (biologiske klosetter) er der krav om at indholdet af organisk stof skal reduceres med mindst 30 % i løbet 154 døgn. I de isolerede kompostbeholdere sank massen gennemsnitligt 53 cm i løbet af de 14 dage, hvor temperaturen i beholderen var højest. I referencebeholderen sank den kun 30 cm i samme periode. Det stemmer overens med, at strukturen af det tilførte kompostmateriale (slam, bark, flis, toiletpapir) ved tømningstidspunktet var væsentlig mindre synlig i de tre isolerede kompostbeholdere sammenlignet med referencebeholderen. Den tilførte mængde græs var dog forholdsvis synlig i alle beholdere som tegn på, at græsset ikke var nedbrudt.

Heterotroft kimtal blev i komposten fundet i koncentration mellem 10⁹ og 10¹⁰ pr. gram tørstof. I de isolerede Muldvarp-beholdere reduceredes kimtallet til omtrent det halve i løbet af komposteringsforløbet (84 dage). Reduktionen sker i den tidlige varmefase af komposteringsforløbet. I løbet af de første 4 uger reduceres kimtallet således fra 1,72 x 10⁹ til 7,11 x 10⁸ , hvilket er en reduktion på 59 %. I samme periode reduceredes kimtallet fra 1,58 x 10⁹ til 1,08 x 10⁹ i referencebeholderen, hvilket er en reduktion på 32 %.

Der blev efter 4 uger analyseret for termotolerante koliforme bakterier i kompostmassen. Det gennemsnitlige indhold var 8,2 x 10⁴ pr. gram tørstof. Ved sidste måling inden tømning af beholderne var antallet af termotolerante koliforme bakterier under 10³ pr. gram tørstof. Selv om temperaturen i kanten af kompostbeholderne havde været lavere end i centrum var indholdet af termotolerante koliforme bakterier ikke højere i kompostens ydre dele.

I følge de norske kvalitetsnormer skal indholdet af termotolerante koliforme bakterier være under 500 pr. gram kompost ved endt kompostering. I Muldvarp-undersøgelsen ligger niveauet på det dobbelte. Indholdet af termotolerante bakterier varierer en del, men ligger ofte mellem 10⁷ og 10⁹ pr. gram afføring (Engen et al. 1994).

Af økonomiske grunde blev der i Muldvarp-undersøgelsen ikke foretaget analyse af termotolerante koliforme bakterier i råmaterialet. Det er derfor uvist, hvor stor reduktionen af de termotolerante koliforme bakterier har været under forbehandlingen af afløbsslammet, inden det blev placeret i kompostbeholderne.

I nedenstående tabeller 2.3 og 2.4. opgøres det gennemsnitlige antal kim og termotolerante koliforme bakterier i kompostmassen på tre måletidspunkter, såvel som reduktion af bakterieantallet og kimtallet. Termotolerante koliforme bakterier er bestemt ved 44°C, Most Probable Number (MPN).

* kimtallet i referencebeholderen blev som nævnt forøget med en faktor 1,5 i forsøget over 84 dage.

Det ses af tabellerne, at reduktionen af både kimtal og termotolerante koliforme bakterier er væsentligt højere i de isolerede beholdere end i de uisolerede beholdere. Det ses også, at indholdet af termotolerante koliforme bakterier overstiger den grænseværdi på 500 TKB pr. gram tørstof, der anvendes i den norske kvalitetsnorm.

Koncentrationen af Poliovaccine-virus blev reduceret meget hurtigt i de isolerede beholdere, hvor temperaturudviklingen var kraftig. Allerede tre døgn efter tilførsel af virus til de isolerede kompostbeholdere, faldt viruskoncentrationen fra 10^10,3 TCID₅₀/ml til under 10^1,7 TCID₅₀/ml.

I den uisolerede referencebeholder reduceredes koncentrationen af virus i den første måned fra 10^6,2 TCID₅₀ /ml til 10⁴ TCID₅₀ /ml. Det er en reduktion på 99,4 %, men virus har en meget lav infektionsdosis, så en slutkoncentration på 10.000 virus er betragtelig.

Artiklen konkluderede, at fælles kompostering af have- og toiletaffald i isolerede kompostbeholdere gav en tilfredsstillende temperaturudvikling (niveau og varighed) i hele kompostmassen. Reduktionen af termotolerante koliforme bakterier var betydelig og poliovaccinevirus kunne ikke påvises efter tre døgn. Forfatterne vurderede, at de fleste humanpatogene mikroorganismer ligeledes vil blive reduceret tilfredsstillende under tilsvarende vilkår. Temperaturudvikling og resultaterne af de biologiske tests i uisolerede beholdere var imidlertid så ringe, at "privat" kompostering af toiletaffald i uisolerede ikke kan anbefales.

I det ovenfor beskrevne forsøg blev beholderne moderat deformerede ved fyldning og som følge af varmeudvikling ved komposteringen. Det var desuden vanskeligt at få låget på kompostbeholderen til at stå i åben stilling i forbindelse med tømning af beholderen. Disse mere praktiske forhold har sjældent stor bevågenhed i forbindelse med vurdering af komposttoiletter. Der bør dog rettes opmærksomhed mod disse forhold, når de enkelte komposttoiletmodeller skal vurderes overfor hinanden, da muligheden for at renholde toiletterne, toiletbeholdernes stabilitet under fyldning og kompostering såvel som under tømning er afgørende for komposttoiletternes anvendelighed.

I fremtidige forsøg med komposttoiletter bør det overvejes at anvende fæces og urin i stedet for afvandet spildevandsslam. Derved vil man få en bedre vurdering af de enkelte toiletters evne til at modtage og omsætte materialet ved konstant tilførsel af frisk afføring, og desuden få et mere korrekt mål for konsekvenserne af den konstante reinficering af kompostmassen, der sker ved almindeligt brug af toiletterne.

2.2 Gennemgang af artiklen: Reduction of microorganisms in dry sanitation due to different adsorbents under low temperature

Forfatter: Wang J.Q. (1999): Proceedings til Stockholm Water Symposium, "Urban Stability Through Integrated Water Related Management" side 396-398.

Det svenske SIDA (svarer til det danske DANIDA) har i 1997 igangsat tre projekter i Kina omkring tør håndtering af human afføring. Årsagen er, at kun 13,5 % af den kinesiske befolkning på ca. 1.250 millioner mennesker har adgang til toiletinstallationer af tilstrækkelig hygiejnisk kvalitet.

Tør håndtering af human afføring vurderer SIDA som interessant, eftersom Kina lider af vandmangel i og omkring de større byer, hvor vandskyllende toiletter desuden vil medføre en voldsom recipientforurening da spildevandsrensning ikke er særlig udbredt og under alle omstændigheder utilstrækkelig.

Det ene projekt blev gennemført i en provins i det nordvestlige Kina, hvor der blev etableret 21 urinseparerende komposttoiletter. Det drejer sig om 4 forskellige typer: enkelt- og dobbeltkammer med og uden solopvarmning. Toiletterne blev placeret udendørs delvist nedgravede. Området har koldt klima og en gennemsnitlig årlig nedbør på 460 mm.

Det andet projekt foregik i det nordøstlige Kina, hvor klimaet også er koldt, gennemsnitstemperaturen er 4°C og nedbøren er rigelig med hyppige oversvømmelser. I denne provins blev der placeret 90 toiletter udendørs med kompostbeholderen oven på jorden eller delvist nedgravede.

Tredje projekt foregik i en bjergrig, varm og fugtig region i det sydlige Kina, hvor den gennemsnitlige temperatur er 18 – 22°C og periodevis kraftig fordampning. Dér blev etableret 70 indendørs komposttoiletter af forskellig type.

For at fremme omsætningen i komposttoiletterne blev der tilsat forskellige absorberende stoffer: planteaske, kulaske, savsmuld og løs (geologisk materiale). For at afklare, hvilken indflydelse de forskellige absorberende stoffer har på nedbrydningen af mikroorganismer i komposttoiletter under kolde forhold, blev der gennemført forsøg med et antal toiletter som fik tilført de forskellige absorberende stoffer, så de lagvis dækkede fæces. Mængdeforholdet mellem absorberende stof og fæces var generelt 1:3.

Nedbrydningen af mikroorganismer blev vurderet ved to metoder. Der blev placeret "the-poser" af polyamid og en porestørrelse på 20 m m med Ascaris-æg i de forskellige kompostblandinger. Desuden blev toiletkompostblandingerne blandet med Salmonella typhimurium 28 B bakteriofager i en startkoncentration på over 10⁸ pr. gram. Hendøen af de tilførte Ascaris-æg og bakteriofager såvel som registrering af E. Coli og Salmonella blev brugt til vurdering af de enkelte kompostblandinger. Derudover er pH, temperatur, fugtighed, lugt og tilstedeværelsen af fluer og larver i komposten blevet registreret.

Undersøgelserne blev gennemført ved temperaturforhold, der varierede mellem – 10 °C og + 10°C. I 120 dage var den laveste døgntemperatur under frysepunktet. I samme periode var der mindre end 20 dage, hvor fæcestemperaturen var under frysepunktet. Det medførte en delvis nedfrysning af materialet i løbet af undersøgelsesperioden. Temperaturen kom dog sjældent under – 3°C.

Registrering af mikrobiel overlevelse blev foretaget periodisk efter at fæcesblandingerne havde ligget i toiletterne i mere end 3 måneder. Fugtigheden varierede mellem 15% og 62%. Antallet af fækale koliforme bakterier efter de tre måneder varierede fra under 1 til 100 bakterier pr. gram. Overlevelsen af Ascaris æg i polyamid-poserne lå efter 4,5 måneder mellem 0,95 og 20,2 % i forhold til udgangsniveauet.

I nedenstående tabel opgøres reduktionen af mikroorganismerne på to tidspunkter som angivet i tabellen. Hendøen af mikrobielle indikatorer er angivet logaritmisk som gennemsnittet af fundene i to latriner pr. tilsætningsmateriale. For Ascaris er den procentvise overlevelse opgjort. Der er ingen opgørelse over konkrete koncentrationsniveauer for de enkelte mikroorganismer.

Tabel 2.5. Reduktion af mikroorganismer i toiletaffald med forskellige tilsætninger. (Opgørelsen gælder gennemsnittet af data fra to komposttoiletter pr. tilsætningsmateriale.)

Overlevelsen af fækale mikroorganismer forlænges sædvanligvis under kølige forhold. Da dette projekt foregik udendørs om vinteren forventedes smitstofreduktionen således være begrænset. Undersøgelsen viste imidlertid, at det er muligt at opnå en forholdsvis god reduktion af sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved kompostering under kolde betingelser. Delvis nedfrysning kan muligvis medvirke til reduktion af de mikrobielle indikatorer, men der mangler undersøgelser på området.

I undersøgelsen var tilsætning af planteaske bedst til at reducere de fækale indikatorbakterier, bakteriofag og Ascaris-æggenes overlevelse. Effektiv reduktion blev opnået i løbet af få måneder, og kan skyldes, at planteasken medførte stigning i pH (ikke vist i tabellen). De øvrige tilsætningsstoffer gav ikke samme stigning i pH, og som det fremgår af tabellen, havde de øvrige stoffer ikke samme effekt på reduktionen af de fækale indikatorer. I stedet for tilsætning af planteaske, som i visse områder kan være vanskeligt at skaffe i tilstrækkelige mængder, vil tilsvarende pH-stigning kunne opnås ved tilsætning af kalk.