[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Netværks- og uddannelsesprojekt

4. Kursusforløb

Kursusforløbet var opdelt i 2 faser:

1. Første del dannede grundlaget for den indledende miljøgennemgang af virksomheden.

2.

Anden del omhandlede opbygningen af virksomhedens miljøledelsessystem.

Den indledende miljøgennemgang

De første 4 kurser omhandlede de forskellige elementer, der er i udarbejdelsen af den indledende gennemgang. Efter hvert kursus skulle projektlederen klarlægge, hvilken status virksomheden havde i forhold til de aktuelle emner, der var blevet gennemgået på kurset. Dette kunne eksempelvis være en kortlægning af anvendte kemikalier i virksomheden samt udarbejdelse af en handlingsplan, der overordnet beskrev, hvilke aktiviteter virksomheden ønskede at igangsætte på området. Som resultat heraf skulle projektlederen lave en beskrivelse eller procedure, der beskrev, hvordan man for fremtiden ønskede at håndtere kemikalier i virksomheden.

Formålet med at arbejde med handlingsplaner og procedurer på udvalgte områder allerede under den indledende miljøgennemgang var, at virksomhederne blev fortrolige med disse nye begreber ved at anvende dem i praksis. På denne måde havde projektlederen et kendskab til, hvad begreberne indeholdt, når miljøhåndbogen skulle laves.

Miljøledelsessystemet

Kurserne i den anden periode, der omhandlede opbygningen af miljøledelsessystemet, havde miljøhåndbogen som omdrejningpunkt. De enkelte kurser var tilrettelagt, således at alle emner i virksomhedens fremtidige miljøhåndbog blev behandlet. Efter hvert kursus skulle projektlederen udarbejde de gennemgåede procedurer med udgangspunkt i egen virksomhed. Derved udarbejdede projektlederen virksomhedens håndbog løbende under kursusrækken.

De enkelte kursers indhold var prioriteret på en sådan måde, at der blev lagt vægt på de emner i miljøhåndbogen, der erfaringsmæssigt krævede mest engagement fra virksomheden, f.eks. leverandørvurderinger. De mere styringsmæssige dele af håndbogen, som f. eks. dokumentstyring, blev ikke i samme grad debateret, men udlagt som opgaver, der primært skulle arbejdes med hjemme på virksomheden.

Kursusindhold

Kursusrækken indeholdt følgende kurser:

Kursus 1: Introduktion til projektet og miljøledelse
Gennemgang af projektforløbet, projektlederens rolle, inddragelse af medarbejdere, miljøledelse i grafiske virksomheder, opbygning af et miljøledelsessystem m.m. Udarbejdelse af projektplan.

Kursus 2: Energi og vand
Energi- og vandkortlægning, muligheder for energieffektiviseringer og vandbesparelser, tilskudsmuligheder. Udarbejdelse af procedure for registreringer og nøgletal.

Kursus 3: Stoffer og materialer
Kortlægning af stoffer og materialer, produktsanering, regler for leverandørbrugsanvisninger, procedure for indkøb, præsentation af nøgletalsværktøjer. Udarbejdelse af procedure for registreringer og nøgletal samt procedure for indkøb.

Kursus 4: Luft, spildevand og affald
Gennemgang af de væsentligste elementer i Miljøloven, herunder affaldssortering, spildevand og udledning til luft. Miljøtilsyn i grafiske virksomheder. Udarbejdelse af procedurer for affaldssortering, registreringer af emissioner og definition af nøgletal.

Kursus 5: Arbejdspladsvurderinger
Gennemgang af metoder til arbejdspladsvurderinger. Procedure for arbejdspladsvurdering.

Kursus 6: Miljøstrategi
Ambitioner og behov i relation til EMAS, ISO 14001 og svanemærkning, udarbejdelse af virksomhedens miljøstrategi, fastlæggelse af virksomhedens miljøorganisation. Udarbejdelse af miljøpolitik samt målsætninger. Udarbejdelse af procedure for ledelsens gennemgang.

Kursus 7: Procedurer
Gennemgang af udvalgte procedurer i håndbogen. Udarbejdelse af de gennemgåede procedurer.

Kursus 8: Instruktioner
Gennemgang af opbygningen af en instruktion samt eksempler på instruktioner. Udarbejdelse af relevante instruktioner.

Kursus 9: Miljøorienteret salg
Håndtering af miljøspørgsmål i salgssituationer. Gennemgang af typiske kunde/-miljøkrav til virksomheden. Udarbejdelse af procedure for salg.

Kursus 10: Miljørevision
Gennemgang af teknikker til auditering og forståelse af miljøledelsessystemer. Udarbejdelse af procedure for miljørevision.

Kursus 11: Miljøredegørelsen og markedsføring af virksomheden
Udformning af en miljøredegørelse. Formidling af miljøresultater. Igangsættelse af udarbejdelsen af virksomhedens miljøredegørelse.

Kursus 12: Opfølgning og evaluering
Opsamling af eventuelle løse ender. Planlægning af eventuel certificering samt evaluering af projektet.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]