[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Netværks- og uddannelsesprojekt

7. Evaluering

Netværk- og uddannelseprojektet blev evalueret af de deltagende virksomheders projektleder, dels skriftligt, dels mundtligt ved en diskussion på det afsluttende kursus.

Den skriftlige evaluering tog udgangspunkt i udbyttet af de enkelte kurser og de emner, der har været berørt i netværkskurset.

Den mundtlige evaluering blev foretaget for at få et mere nuanceret billede af forløbet og tog udgangspunkt i kurserne som helhed og foregik som en "rundbords-diskussion". Derved blev der mulighed for at få mere uddybende svar fra kursusdeltagerne.

I de følgende afsnit er kommentarer fra såvel den skriftlige som den mundtlige evaluering samlet og knyttet sammen med de erfaringer, som miljøkonsulenterne gjorde under forløbet. Kursusdeltagernes kommentarer er i det følgende fremhævet med kursiv.

Kursernes form og indhold

Ved evalueringen mente kursusdeltagerne, at der generelt på alle kurser var en god fordeling mellem teori og praksis. På enkelte kurser blev der dog ønsket mere teori.

Dette gav anledning til følgende kommentarer fra kursusdeltagerne:

  • "Kurserne burde strammes lidt op. Der er lidt for mange papirer, der burde muligvis være lidt mere teori i form af oplæg til debat og mindre papir".
  • "I (red: GA) skal være mere opmærksomme på målgruppen, når I fremlægger".
  • "Jeg synes, der var helhed i tingene, og det er vel det vigtigste".
  • "Jeg har hele vejen igennem svaret, at vekslingen mellem teori og praktiske opgaver var okay. Men jeg mener dog, at der burde være lidt mere teoretisk stof i form af oplæg (også gerne fra fremmede virksomheder, myndigheder mv.)".
  • "På spørgsmålet, om der har været tid nok til diskussion virksomhederne imellem, har jeg svaret "ja både og". Der er altid forskel på kvaliteten af en diskussion. Det er altid spændende at høre om andre - men det er ikke altid, at det kan bruges derhjemme".

Ovenstående kommentarer matchede også konsulenternes egne erfaringer fra kurset, nemlig at det ville give en god afveksling i kurserne, hvis der var mulighed for i højere grad at knytte eksterne personers indlæg til kurserne.

De enkelte kursers indholdsmæssige relevans i forhold til det samlede projektforløb blev ligeledes vurderet. Der var generelt enighed om, at kurserne indbyrdes var placeret på en god og relevant måde. (Det skal dog nævnes, at resultatet af midtvejsevalueringen og den heraf efterfølgende omstrukturering af kursusindholdet og -rækkefølge formentlig har haft stor indflydelse på denne enighed).

Udleveret kursusmateriale og opgaver

Kursusdeltagerne blev spurgt, om det udleverede kursusmateriale efterfølgende kunne anvendes i virksomheden.

Der var generelt tilfredshed med kursusmaterialet. Dette gælder specielt for den del af kursusrækken, der omhandlede den indledende miljøgennemgang. Der blev spurgt, om de stillede opgaver belyste det arbejde, der efterfølgende skulle gennemføres på virksomhederne. I de fleste tilfælde blev der svaret: "Ja, i høj grad". Dette kan tilskrives den branchespecifikke tilgang, som netværkskurserne har haft både i undervisningssituationen og i de stillede opgaver.

Løsning af opgaverne

Det var dog ikke alle virksomheder, der formåede at løse de stillede opgaver. Der blev givet flere grunde til dette; oftest var det manglende tid hos projektlederen, der medførte, at opgaverne ikke blev løst. Kun få projektledere valgte eller havde mulighed for at inddrage andre medarbejdere i virksomhedens organisation til at udføre konkrete opgaver. Der var i projektet lagt op til, at virksomhederne kunne deltage med andre relevante medarbejdere under aktuelle kurser, men der var ikke mange, der benyttede sig af dette.

Typisk var det de opgaver, der var meget konkrete og havde målbare resultater, som blev løst. De mere tidskrævende opgaver, som eksempelvis procedurebeskrivelser og formulering af miljøpolitik, blev oftest løst meget overordnet.

Ved evalueringen blev det kraftigt pointeret fra deltagerne, at udleveringen af "Guiden" havde stor betydning for virksomhedernes forståelse af den røde tråd og de arbejdsopgaver, de skulle gennemføre for at nå deres individuelle mål.

  • "Guiden" var et gennembrud for løsningen, diskussionerne blev også bedre efter at håndbogen blev udleveret. Diskussionerne i netværket blev mere målrettede".
  • "Arbejdet i virksomhederne blev mere målrettet efter udleveringen af "Guiden"- den kunne præcisere, hvilke opgaver der skulle løses".
  • "Dele af "Guiden" kunne udleveres til udvalgte medarbejdere. Der kan stilles krav til de opgaver, der stilles i organisationen - du har fået det udleveret, du har læst - så kan jeg ikke gøre mere for dig!"
  • "Da jeg først havde "Guiden" til håndbogen, så klaskede jeg forslagene i hovedet på folk, og så havde de pludselig noget at arbejde med. Vi er jo ikke fremmede over for den måde at beskrive tingene på".
  • "Efter måneders kamp med produktionschefen over beredskabsplanen gav jeg ham udkastet fra "Guiden". Hans kommentar var "Det er jo nemt".
  • "Havde oplægget til håndbogen været udleveret på et tidligere tidspunkt, havde flere virksomheder formået at holde ved".

Projektets tidsforløb

Kursusrækkens længde og varighed blev evalueret. Den generelle holdning blandt deltagerne var et ønske om, at forløbet var mere koncentreret. Der blev blandt

andet givet følgende kommentarer af de virksomheder, der var godt med i forløbet med hensyn til at få løst de stillede opgaver:

  • "Det har været svært at motivere (red: medarbejderne) i længden".
  • "Man kunne måske nok ønske sig et lidt mere komprimeret forløb - det kan være svært at "holde gejsten oppe" over så lang en periode".
  • "Gryden kunne bedre have været holdt i kog, hvis det var gået lidt hurtigere i forløbet".

Ændring af kursusindhold

Kursusdeltagerne blev ved evalueringen af det samlede forløb spurgt om, hvordan de foretagne ændringer (se afsnit 5.1) i kursusrækken havde påvirket det resterende forløb.

  • "Ændringerne har været ligegyldige. Det er de små stød, livet giver. Det, jeg har haft mest glæde af i forløbet, er den tætte opfølgning og møderne med konsulenten som fødselshjælper for at omsætte projekt til resultater".
  • "Ændringerne i kurserne har været fornuftige - fordi de blev skræddersyet til kurset undervejs og meldt ud i god tid. Jeg synes, vi/I skulle have bibeholdt kurset "Intern revision af miljøledelsessystemer" - fordi det er et meget specielt emne og noget helt andet".

I den mundtlige evaluering var den gennemgående kommentar til beslutningen om at inddrage "Guide til miljøledelse" til udarbejdelse af miljøhåndbogen:

  • "I dag synes jeg, at det havde været lidt bedre, hvis vi havde fået "Guiden" til håndbogen tidligere".
  • "Guiden" til håndbogen ville være god at give til virksomheder, så de kan beslutte, om de vil eller ikke vil have miljøledelse eller Svanemærket".
  • "Det kan være farligt, for den er ikke særlig spændende (red: svar på ovenstående kommentar)".

Teambuilding

Der blev i evalueringen efterlyst den traditionelle netværkstankegang, forstået på den måde at flere virksomheder gerne havde set en grundigere introduktion til hinandens hverdag. Umiddelbart var det miljøkonsulenternes erfaring, at projektlederne var gode til at spørge hinanden til råds. Men det fremgik af kommentarerne, at denne del af projektet kunne strammes op.

  • "På den måde kurset er opbygget, ville det nok være inspirerende med besøg hos hinanden, så det var muligt at se, hvordan andre har løst problemer/opgaver".
  • "Det kunne være spændende at se de andre virksomheder i projektet".
  • "Det vigtigste for mig har været, at jeg har kunnet sætte mig i forbindelse med de rigtige personer på det rigtige tidspunkt (red: netværket)".
  • "Jeg synes, at der nogle gange har manglet lidt inspiration fra andre."

Forskellige projektmål

Der var forskellige holdninger til, hvorvidt det var en fordel eller en ulempe, at virksomhederne havde forskellige mål. Det blev blandt andet udtalt, at det nordiske miljømærke "Svanen" havde fået for lidt tid under kurserne. Andre havde følgende kommentarer til ovenstående:

  • "Tingene kan ikke tages ud af en helhed. Det er farligt at skille tingene ad - det er sådan nogle modebetingede bevægelser (red: virksomhedernes valg af ISO 14001 eller Svanemærket). Det er et slags pendul, der flytter sig frem og tilbage. Om det er ISO 14001 eller Svanemærket, man går efter, så når pendulet at svinge mange gange i det år, man er i gang".
  • "Det ville være tragisk at forlade netværket uden at vide noget om EMAS, ISO 14001 eller Svanemærket pga. en beslutning truffet for 3 måneder siden".

I løbet af projektet ændrede flere af virksomhederne deres mål.

Blandt kunderne kom der mere fokus på Svanemærket, hvilket betød, at flere ville arbejde frem mod en sådan licens.

Blandt andet det faktum, at flere virksomheder ændrede projektmål under forløbet, gør det svært at vælge emner fra som irrelevante. Det, man umiddelbart troede var målet, kan ændre sig.

At tilbyde kursusrækken til kursusdeltagere med samme projektmål har både fordele og ulemper. Undervisningsforløbet vil kunne blive meget målrettet, hvilket for nogen vil fremstå som en klar fordel. Men ulempen kan være, at man let mister de forskellige indgangsvinkler, der kan være ved at arbejde med miljø på forskellige niveauer og med forskellige mål. Netop forskelligheden kan danne grundlaget for de diskussioner, der ofte medvirker til, at man får inspiration og en øget miljøbevidsthed med hjem i virksomheden efter et afholdt kursus. Den mere målrettede information vil desuden blive givet gennem netværket og miljøkonsulenten ved møder i virksomheden.

Miljøkonsulentens rolle

Et andet væsentligt element i evalueringen af forløbet og af konceptet var miljøkonsulentens rolle i forhold til de deltagende virksomheder, deres mål med projektet og i forhold til kursernes opgaver og indhold.

  • "Jeg synes, at det har været et godt og spændende kursusforløb, og jeg har været glad for konsulentbistanden. Når jeg har været ved at gå i stå, så har det været rart at kunne ringe til konsulenten og få et "puf".
  • "Der var en god kombination af kurser og konsulentbesøg".
  • "Konsulenterne må gerne spørge til virksomhederne med udgangspunkt i afholdte kurser. Jeg tror, at når opgaverne pakker sammen som stress, skyldes det, at det ofte er svært at omsætte netværk i resultatorienteret handling, når opgaven skal løses i virksomheden".

Følgende krav stillede kursusdeltagerne til den tilknyttede konsulent:

  • "Konsulenten skal kunne give pisk og gulerod".
  • "Konsulenten skal kunne guide, men ikke tage føringen".

Generelt mente virksomhederne, at konsulenterne levede op til dette.

Netværkets rolle i netværkskurset

Netværkets rolle blev desuden evalueret. Kommunernes indlæg gav virksomhederne en mulighed for at møde den tilknyttede miljømyndighed samt at diskutere eventuelle myter og fordomme. Dette gav en god diskussion, og virksomhederne fik et indtryk af, hvorfor myndighederne handler som de gør i forskellige situationer.

Kursusdeltagerne blev bedt om at evaluere netværkets inddragelse i projektet og ideen med at søge at knytte en tættere kontakt mellem virksomhed, kommune, BST og el-forsyningsselskab.

Kommunerne

Generelt var forventningerne i projektet specielt høje til kommunerne. Det lykkedes ikke rigtigt for kommunerne at leve op til disse forventninger om gensidigt samarbejde. Flere virksomheder følte, at myndighederne ikke formåede at besvare virksomhedens miljøspørgsmål og komme med forslag til løsningen af konkrete problemer ved miljøtilsynet.

BST

BST afholdt et kursus angående arbejdspladsvurderinger i de enkelte virksomheder. Virksomhederne havde forskellige erfaringer med dette kursus. Nogle virksomheder var meget tilfredse, andre mente ikke, det var så godt. Flere virksomheder udtalte, at det ville have været en fordel, hvis BST-medarbejderen havde haft en bedre viden om branchens arbejdsmiljøproblemer, så fremlæggelse under kurset var blevet mere målrettet.

NESA

Generelt havde virksomhederne gode erfaringer med el-forsyningsselskabernes kortlægning af virksomhedernes energiforbrug, og kursusdeltagerne mente, at NESA's kursusindlæg var udmærket.

På et efterfølgende evalueringsmøde med repræsentanter fra virksomhedernes netværk blev erfaringerne fra projektet fremlagt, og netværkets rolle blev diskuteret. Det blev påpeget, at en af grundene til virksomhedernes kritik af netværket blandt andet skyldtes, at det ikke var præciseret nok, hvad de enkelte virksomheder specielt ønskede behandlet af henholdsvis kommune og BST.

Netværkets evaluering

Generelt var opfattelsen hos netværket, at man med fordel kunne inddrage virksomhedernes netværk i fremtidige kursusforløb, og at opgaverne hos netværket skulle være de samme som i det afholdte projekt. Dog skulle der gøres mere ud af at informere netværket om de opgaver, virksomhederne ønskede, at de skulle involveres i samt de forhold der var gældende specielt for den enkelte virksomhed. Dette kunne blandt andet tilgodeses ved udlevering af virksomhedens data fra den indledende miljøgennemgang før et møde på virksomheden.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]