Brancheorientering for autoværksteder 5. Autoværkstedsbekendtgørelsen5.1 NYETABLERING SAMT UDVIDELSE OG ÆNDRING AF VÆRKSTEDER Dette afsnit indeholder kommentarer til udvalgte dele af autoværkstedsbekendtgørelsen. Den første autoværkstedsbekendtgørelse trådte i kraft den 1. januar 1986. Den er siden blevet revideret i 1989 og 1997. Den gældende bekendtgørelse ( nr. 922 af 5. december 1997) er optrykt som Appendiks A. I afsnit 1.4 er principperne i miljøreguleringen af autoværksteder gennemgået oversigtligt. 5.1 Nyetablering samt udvidelse og ændring af værksteder Anmeldelse Inden et autoværksted etableres, skal der indgives anmeldelse til tilsynsmyndigheden. Det fremgår af bekendtgørelsens § 15, hvilke oplysninger, anmeldelsen skal indeholde. Se Appendiks A. Anmeldelse skal også indgives af eksisterende værksteder, hvis de ønskes udvidet eller ændret på en måde, der indebærer forøget forurening. Med øget forurening menes også øgning af en enkelt forureningstype, uanset om andre forureningstyper nedbringes. Et eksempel kan være etablering af et bedre støvfilter, hvor udsugningsanlægget giver en øget støjforurening. Der gælder ikke nogen nedre grænse for, hvor stor den forøgede forurening skal være, for at ændringen skal anmeldes. Man må ikke udvide eller ændre et autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg, som ikke overholder beliggenhedskravet i bekendtgørelsens § 3, hvis ændringen forøger forureningen fra virksomheden. Kommunen kan kun dispensere fra dette krav over for værksteder, som er etableret før 1.1.1986. 5.2 Relationerne til godkendelsessystemet I autoværkstedsbekendtgørelsens § 2 er relationerne mellem miljøbeskyttelseslovens godkendelsessystem og autoværkstedsbekendtgørelsen beskrevet. Autolakering Undervognsbehandling Det fremgår af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, at et autolakerings- eller undervognsbehandlingsanlæg er godkendelsespligtigt under listepunkt A9, hvis der er tale om anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time. Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J7. Karrosseriværksteder er godkendelsespligtige efter listepunkt A11, hvis produktionsarealet overstiger 1000 m2 /23/. Anlæg under disse grænser reguleres efter autoværkstedsbekendtgørelsen. Kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler i lakeringsanlæg på et autolakeringsvirksomhed skal bestemmes på grundlag af de produkter, som virksomheden anvender eller ønsker at kunne anvende. Hvis en virksomhed for eksempel anvender vandfortyndbare produkter, skal miljømyndigheden ikke beregne kapaciteten ud fra den antagelse, at virksomheden i stedet kunne tænkes at anvende produkter med et stort indhold af organiske opløsningsmidler. Vandfortyndbare lakprodukter indeholder normalt mindre mængder organiske opløsningsmidler, typisk 4 – 10 vægtprocent. Hvis virksomheden derimod selv ønsker frihed til på et senere tidspunkt at kunne anvende traditionelle opløsningsmiddelholdige produkter, uden da at skulle ansøge om det, skal kapaciteten naturligvis bestemmes på grundlag af de påtænkt anvendte produkter. Kapaciteten bestemmes på grundlag af det maksimale forbrug af organiske opløsningsmidler ved normale produktionsforhold og ikke ud fra den teoretiske kapacitet af en sprøjtepistol, hvis det ikke er realistisk, at denne kapacitet udnyttes under almindelige produktionsforhold. Kapaciteten vil i almindelighed skulle bestemmes ud fra antallet af samtidig idriftværende sprøjtekabiner, det sprøjteklare produkt med største indhold af organiske opløsningsmidler og det største areal på en bil/storvogn, der kan lakereres. Virksomheder, der foretager metalisering, er godkendelsespligtige efter listepunkt A7 uanset størrelsen. Autoophug En virksomhed er godkendelsespligtig efter listepunkt K4:
En bil betragtes som "påbegyndt til ophugning", hvis bilen ikke længere er komplet, og hvis det, hvis bilen ikke er indregistreret, ikke senest 2 måneder efter en inspektion på stedet over for de kommunale myndigheder kan dokumenteres, at bilen igen er blevet indregistreret. Autoophug under denne grænse reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 42. Bemærk, at ophug af person- og varebiler kun må foretages af virksomheder, der har etableret et certificeret miljø- eller kvalitetsstyringssystem eller er EMAS-registreret, se 5.4.2 og 6.4.4. Hoved- eller biaktivitet På nogle autoværksteder er der både en godkendelsespligtig aktivitet og en ikke-godkendelsespligtig aktivitet. Når man skal afgøre, hvor stor en del af virksomheden, der er godkendelsespligtig, er det nødvendigt at vurdere, hvilken aktivitet, der er henholdsvis hoved og biaktivitet. Hvis omsætning, producerede mængder, kapacitet, antal beskæftigede m.v. ikke giver et klart grundlag for at vurdere, hvad hovedaktiviteten er, må der lægges vægt på arten, omfanget og virkningen af den forurening, som aktiviteterne kan give anledning til i omgivelserne. Hvis hovedaktiviteten er godkendelsespligtig, f.eks. et godkendelsespligtigt anlæg til autolakering eller undervognsbehandling, og biaktiviteten er et autoværksted, er hele virksomheden godkendelsespligtig, også autoværkstedet, jævnfør § 2, stk. 4 i godkendelsesbekendtgørelsen /23/. Hvis autoværkstedet derimod må betragtes som hovedaktiviteten, mens et tilhørende autoophugningsanlæg må betragtes som en biaktivitet, reguleres autoværkstedet efter autoværkstedsbekendtgørelsen. Om autoophugningsanlægget er selvstændigt godkendelsespligtigt afhænger af, om det overstiger et vist omfang, se ovenstående. 5.3 Særlige regler for ældre autoværksteder Autoværkstedsbekendtgørelsen indeholder i kapitel 5 nogle særlige regler for autoværksteder, der er etableret før den første autoværkstedsbekendtgørelse trådte i kraft den 1.1.1986, og for autoværksteder etableret i tiden mellem den første og den anden udgave af autoværkstedsbekendtgørelsen, dvs. mellem den 1.1.1986 og 31.12.1989. 5.3.1 Autoværksteder etableret før 1.1.1986 Ikke-miljøgodkendte værksteder De krav, der er fastsat i bekendtgørelsens §§ 4-14, er ikke umiddelbart bindende for autoværksteder etableret før 1. januar 1986, så længe værkstederne ikke foretager udvidelse eller ændringer, der medfører forøget forurening. Hvis værkstedet efter tilsynsmyndighedens vurdering giver anledning til væsentlige gener eller forurening, kan tilsynsmyndigheden dog meddele påbud med hjemmel i § 19. I så fald vil bekendtgørelsens krav normalt blive gjort gældende. Hvis værkstedet udvides eller ændres på en måde, der medfører forøget forurening, skal der indgives anmeldelse til tilsynsmyndigheden efter reglerne i autoværkstedsbekendtgørelsen §§ 15 - 16. I anmeldelsen skal autoværkstedet redegøre for, om bekendtgørelsens krav i §§ 4-13 er opfyldt. Udvidelse og ændring af autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg, som ikke overholder beliggenhedskravet i § 3, kræver dispensation fra kommunen, hvis forureningen forøges. Miljøgodkendte værksteder Før den første autoværkstedsbekendtgørelse trådte i kraft, skulle autoværksteder miljøgodkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Mange autoværksteder, etableret før 1.1.1986, har derfor en miljøgodkendelse, selv om de ikke er godkendelsespligtige i dag. Så længe autoværkstedet ikke udvides eller ændres, gælder denne godkendelse fortsat. Hvis autoværkstedet ikke overholder vilkårene i godkendelsen, kan tilsynsmyndigheden med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 65 stk. 2 indskærpe, at vilkårene skal overholdes. Herudover kan tilsynsmyndigheden meddele påbud med hjemmel i autoværkstedsbekendtgørelsens § 19. 5.3.2 Autoværksteder etableret mellem 1.1.1986 og 31.12.1989 For disse værksteder gælder bekendtgørelsens krav fra den 1. maj 1998. Dog er autoværksteder, der er etableret i perioden 1.1.1986 -31.12.1989 i overensstemmelse med de dagældende bestemmelser, ikke omfattet af kravet i § 3. 5.4 Særlige virksomhedstyper 5.4.1 Autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg Afstandskrav Af autoværkstedsbekendtgørelsens § 3 fremgår det, at der ikke må etableres autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg mindre end 100 meter fra forureningsfølsomme områder. Et område skal betragtes som forureningsfølsomt, både hvis området faktisk anvendes til en forureningsfølsom aktivitet, og hvis området i den kommunale planlægning er udlagt til forureningsfølsomt område. Bekendtgørelsens § 3, stk. 2 definerer begrebet forureningsfølsomt område. Afstandskravet er formuleret som et ultimativt lokaliseringskrav for nye autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra afstandskravet undtagen ved udvidelse eller ændring af virksomheder, etableret før 1.1.1986. Se afsnit 5.3.1. Hvis et autolakeringsanlæg har indstillet driften, og driften har været ophørt i mindst 1½ - 3 år – afhængig af omstændighederne – så betragtes genoptagelse af driften som en nyetablering med deraf følgende krav om overholdelse af § 3. VOC-direktivet Der blev i marts 1999 vedtaget et EU-direktiv om begrænsning af emission af flygtige organiske forbindelser som følge af anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse industrielle sektorer (VOC-direktivet 13). Direktivet omfatter ca. 20 forskellige brancher og aktiviteter, herunder autolakering. Direktivet omfatter autolakeringsvirksomheder, der benytter mere end 0,5 tons opløsningsmiddel pr. år herunder opløsningsmiddel til rensning af udstyr. For autolakeringsvirksomheder omfattet af direktivet gælder en emissionsgrænse på 50 mg TOC 14/norm. m3 (middelværdi over 15 min). Endvidere gælder en diffus emissionsgrænse på 25% (angivet i forhold til input af opløsningsmiddel). For at opnå denne reduktion kan virksomheden rense eller indføre renere teknologi (substitution af malevarer), så en tilsvarende reduktion af udsendelsen af organiske opløsningsmidler opnås. I praksis vil det betyde anvendelse af systemer, hvor de forskellige lag indeholder højt tørstofindhold eller er vandfortyndbare, samt anvendelse af vandige rengøringssystemer. Detaljerne i reduktionsprogrammet fremgår af direktivet. Direktivet skal være gennemført i Danmark senest i april 2001. Reglerne vil herefter umiddelbart gælde for ny anlæg og for væsentlige udvidelser af eksisterende anlæg, mens eksisterende anlæg får en frist til 31. oktober 2007 til overholdelse af direktivets krav. Andre virksomheder med (organisk) overfladebehandling af jern/metaller, herunder rustbeskyttelse, er først omfattet af direktivet, hvis det årlige forbrug af opløsningsmidler overstiger 5 ton. Beregning af afkasthøjde Fastsættelse af afkastshøjde for et autolakereri bør indtil videre ske på grundlag af, at indholdet af opløsningsmidlerne i de anvendte produkter klassificeres som blandingsfortyndere med en B-værdi på 0,3 mg/m3. Baggrunden herfor er:
Uanset de generelle retningslinjer i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1990 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder /33/ skal man således ikke i sager om autolakeringsvirksomheder se på det detaljerede indhold af forskellige opløsningsmidler og udregne spredningsfaktorer for de enkelte stoffer eller udregne resulterende B-værdier. Det bemærkes, at definitionen af blandingsfortyndere og B-værdien for blandingsfortyndere er under revision. 5.4.2 Autoophug Bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra fastsætter en række krav til håndteringen af motordrevne køretøjer /24/. Enhver, der foretager affaldsbehandling af personbiler eller varebiler, skal have etableret et certificeret miljø- eller kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med ISO 14000 eller ISO 9000 serien eller være EMAS-registreret. Se afsnit 6.4 for en nærmere beskrivelse af reglerne om håndtering af affaldet. 5.4.3 Bilvaskehaller Afstandskrav Autoværkstedsbekendtgørelsens § 5 fastsætter afstandskrav i forbindelse med bilvaskehaller. Hvis en bilvaskehal placeres mindre end 100 meter fra skel til forureningsfølsomt område, skal vask og tørring foregå for lukkede porte og må ikke foretages i tidsrummet 22.00 -7.00. Selve vaskehallen kan placeres tættere end 20 meter fra skel til forureningsfølsomt område, ligesom til- og frakørsel kan ske her. Opmarch må derimod ikke ske tættere end 20 meter fra skel til forureningsfølsomt område. Det betyder, at det ved afmærkning, skiltning eller på anden måde skal sikres, at biler, der venter foran vaskehaller, ikke holder tættere end 20 meter fra skellet. Puslepladser må heller ikke placeres tættere end 20 meter fra skellet. Kommunen har ikke mulighed for at meddele dispensation fra disse regler. 5.5 Affald Reglerne for autoværkstedets affaldshåndtering er beskrevet i afsnit 6.4. 5.6 Spildevand Hvis autoværkstedet afleder spildevand, f.eks. fra en vaskehal, fra værkstedet eller fra udendørs arealer, skal der søges om spildevandstilladelse. Ved udledning til offentlig kloak meddeler kommunalbestyrelsen tilladelsen. Udledning til vandløb, søer eller havet (direkte udledning), må kun ske efter tilladelse fra amtsrådet. Der henvises til gældende bekendtgørelser og vejledninger på området. Se litteraturlisten i afsnit 8. 5.7 Påbud og forbud Indskærpelse Kommunen fører tilsyn med, at autoværksteder overholder autoværkstedsbekendtgørelsens krav. Kommunen skal arbejde sammen med Arbejdstilsynet /28/ og vil således meddele observationer vedrørende uhensigtsmæssige arbejdsmiljøforhold til Arbejdstilsynet. Mange af reglerne i autoværkstedsbekendtgørelsen er entydigt fastsat og indebærer ikke noget skøn fra tilsynsmyndighedens side. Afkast af svejserøg skal f.eks. føres mindst 2 meter over tagryg. Overholdes dette ikke, skal kommunen give en indskærpelse. Påbud Hvis kommunen skønner, at driften af et autoværksted giver anledning til væsentlig forurening, eller hvis det skønnes, at forureningen kan nedbringes betydeligt ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik, herunder renere teknologi, meddeler kommunen påbud om, at forureningen skal nedbringes, jævnfør § 17. Det er en forudsætning, at teknologien er teknisk og økonomisk gennemførlig i branchen. Før tilsynsmyndigheden meddeler et påbud, skal det forvarsles, så modtageren får adgang til at udtale sig og få aktindsigt i henhold til forvaltningsloven. Påbudet skal indeholde en frist for, hvornår det skal efterkommes. Der henvises til miljøbeskyttelsesloven §§ 75 og 78 og autoværkstedsbekendtgørelsens § 22. Påbud om forbedring af spildevandsforholdene meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 30. Forbud Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en forurening ikke kan afhjælpes, kan der med hjemmel i bekendtgørelsens § 17 stk. 5 meddeles forbud mod virksomheden eller aktiviteten. Politianmeldelse Tilsynsmyndigheden bør indgive politianmeldelse, hvis en indskærpelse, et påbud eller et forbud ikke efterleves. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning i håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven /34/. 5.8 Særlige forhold Der forekommer situationer, hvor en myndighed har meddelt tilladelse eller godkendelse f.eks. til opførelse af en virksomhed, og det senere viser sig, at virksomheden ikke lovligt kunne etableres det pågældende sted. I en sådan situation vil udgangspunktet være, at forholdet skal lovliggøres. Et eksempel kan være, at kommunen har meddelt byggetilladelse, og det efterfølgende viser sig, at virksomheden er etableret, uden at bekendtgørelsens afstandskrav kan overholdes. Det er imidlertid ikke enhver ulovlighed, der kan kræves lovliggjort, hvis det ulovlige forhold oprindelig er blevet accepteret af myndighederne. Kommunen vil her skulle vurdere hensynet til virksomheden, sammenholdt med andre hensyn, herunder hensynet til miljøet og til naboer. Ved denne vurdering spiller det ind, om myndighedernes sagsbehandling har været åbenbart forkert, eller kan betegnes som undskyldelig. Det ligger uden for rammerne af denne brancheorientering at komme nærmere ind på dette forvaltningsretlige forhold. Det skal dog nævnes, at disse overvejelser vil kunne være relevante i forbindelse med bilvaskehaller, der i perioden efter 1.1.1986 er etableret mindre end 20 meter fra skel til forureningsfølsomt område, og hvor det ikke er praktisk muligt at ændre forholdene, så opmarch kan ske mere end 20 meter fra skellet. Der henvises i den forbindelse til, at der ikke er sket nogen stramning af reglerne for placeringen af bilvaskehaller i forbindelse med indførelsen af den nugældende autoværkstedsbekendtgørelse, men derimod alene en præcisering af hidtil gældende regler. 5.9 Klagemuligheder Følgende afgørelser efter autoværkstedsbekendtgørelsen kan påklages til Miljøstyrelsen:
Andre afgørelser efter autoværkstedsbekendtgørelsen kan ikke påklages. Afgørelser, der kan påklages, skal meddeles til autoværkstedet og til eventuelle andre klageberettigede. Meddelelsen kan til de øvrige klageberettigede ske enten individuelt eller ved offentlig annoncering. Klageberettiget er autoværkstedet og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. 5.10 Den kommunale planlægning Autoværkstedsbekendtgørelsen fastsætter ikke nogen begrænsninger for, hvor autoværksteder kan placeres, bortset fra kravet om, at autolakering og undervognsbehandlingsanlæg ikke må etableres inden for 100 meter fra boliger og anden forureningsfølsom anvendelse. Erfaringen viser, at placering af autoværksteder i boligområder kan give nabogener i form af støjgener og i form af skæmmende oplag. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis kommunen i sin kommune- og lokal-planlægning tager højde for dette og sikrer, at der er områder, hvor autoværksteder kan etableres og drives uden risiko for nabogener, samt gennem lokalplanlægning friholder specielt følsomme områder for etablering af autoværksteder. Gennem lokalplanlægningen har kommunalbestyrelsen mulighed for at begrænse etableringen af bestemte typer af erhvervsvirksomheder, f.eks. autoværksteder. Det er muligt at fastsætte lokalplanbestemmelser, der forbyder eller begrænser salg, oplag, reparation og ophug af biler. Der kan både være tale om at undgå støj og skæmmende oplag i erhvervsområder til kontorformål og i boligområder. Kommunalbestyrelsen kan også gennem lokalplan sikre sig mod etablering af forureningsfølsom anvendelse tættere end 100 m fra et eksisterende autolakerings eller undervognsbehandlingsanlæg, se bekendtgørelsens § 3. Det er vigtigt at bemærke, at bekendtgørelsens § 3, stk. 2, også nævner forureningsfølsomme områder, som kun er udlagt i kommuneplanen. Kommuneplanen binder ikke grundejerne, og derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen reagerer, så snart den bliver opmærksom på ønsket om at etablere en virksomhed, der er i konflikt med denne forureningsfølsomhed. Planloven indeholder bestemmelser om kommunalbestyrelsens muligheder for at bremse en anvendelse, der kan reguleres ved lokalplan /5/. I landzone kræver det som udgangspunkt landzonetilladelse efter planlovens § 35 at etablere et autoværksted. Normalt er amtet zonemyndighed. Kommunalbestyrelsen kan dog ved lokalplan regulere anvendelsen af landzoneområder eller i kommuneplanen entydigt afgrænse en landsby. I disse tilfælde er kommunalbestyrelsen zonemyndighed. Planlovens §§ 37-38 indeholder en undtagelse, hvorefter det er muligt at etablere håndværks- og industrivirksomhed samt lager- og kontor m.v. i eksisterende bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. I dette tilfælde skal kommunalbestyrelsen have en anmeldelse om etableringen, og kan derefter inden for fire uger fremsætte indsigelse mod anvendelsen. Derudover skal kommunalbestyrelsen have anmeldelse i henhold til autoværksteds-bekendtgørelsen, se afsnit 5.1. 13 VOC står for Volatile Organic Compounds; på dansk:
letflygtige organiske stoffer 14 Total Organic Carbon står for total organisk kulstof
|
|||