Brancheorientering for autoværksteder

6. Anden miljøregulering af autoværksteder

6.1 OLIETANKBEKENDTGØRELSEN
6.2 KOMMUNALE REGULATIVER
6.3 REGLER OM STOFFER OG PRODUKTER
6.3.1 Regler om salg og anvendelse
6.3.2 Regler om opbevaring m.v
6.3.3 Listen over uønskede stoffer
6.4 AFFALDSREGLERNE
6.4.1 Anmeldelse of farligt affald
6.4.2 Sortering
6.4.3 Opbevaring
6.4.4 Aflevering
6.4.5 Registrering

I dette afsnit gives en oversigt over, hvilke andre regler på miljøområdet, end de der er omtalt i afsnit 1 og 5, som autoværksteder skal være opmærksomme på. I litteraturlisten findes en liste over den gældende lovgivning pr. 1. april 2000.

6.1 Olietankbekendtgørelsen

Den 1. januar 2000 trådte Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 24. oktober 1999 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines i kraft. Den nye bekendtgørelse afløser den hidtidige olietankbekendtgørelse fra 1980.

Følgende forhold i den nye bekendtgørelse har betydning også for olietanke på autoværksteder:

• For olietanke på under 6.000 l, som anvendes til opbevaring af fyringsolie - i daglig tale kaldet villatanke - skal der senest den 1. januar 2003 være installeret enstrenget rørføring mellem tank og fyr. Kravet om enstrenget rørføring gælder også ved etablering af nye villatanke. Formålet er at undgå forurening fra det såkaldte returrør fra fyr til tank i forbindelse med de tostrengede rørsystemer
• For overjordiske villatanke skal der senest den 1. januar 2003 være installeret overfyldningsalarmer

Miljøstyrelsen har udarbejdet en folder, som giver en samlet information om den nye bekendtgørelses regler i relation til villatanke. Reglerne for villatanke gælder også, når den pågældende tank er på et autoværksted eller på en anden virksomhed. Folderen kan rekvireres ved henvendelse til Miljøbutikken, Læderstræde 1-3, 1201 København K, tlf. 33 95 40 00.

Den nye olietankbekendtgørelse omfatter ikke regler om opbevaring af spildolie. I henhold til autoværkstedsbekendtgørelsen har det siden 1. januar 1986 ikke været tilladt at opbevare farligt affald, herunder spildolie, i nedgravede beholdere (tanke). Nedgravede tanke under 6.000 l til spildolie etableret før 1. januar 1986, men efter 1. april 1970 er fortsat lovlige, hvis de er etableret i overensstemmelse med den da gældende olietankbekendtgørelse.

Olietanke under 6.000 l som er nedgravet før 1. april 1970 kan som udgangspunkt ikke anvendes lovligt til opbevaring af spildolie eller fyringsolie. Kun hvis det kan dokumenteres, at sådanne gamle tanke og tilhørende rør er i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsen fra 1980, vil tankene fortsat kunne benyttes. I modsat fald skal tankene sløjfes i overensstemmelse med reglerne i den nye bekendtgørelses § 17, dvs. ved tømning og afblænding eller ved opgravning af tanken.

6.2 Kommunale regulativer

Kommunerne har hjemmel til at udarbejde regulativer eller forskrifter, der har bindende virkning for autoværksteder /7/, /13/.

Autoværkstedet skal være opmærksom på, hvilke regulativer bopælskommunen har vedtaget. Udover kommunens affaldsregulativ kan der være tale om forskrifter om opbevaring af råvarer i form af olier og kemikalier, tømning af olieudskillere og regler til begrænsning af tomgangskørsel.

6.3 Regler om stoffer og produkter

I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de gældende regler om anvendelse og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter. Herudover beskrives baggrunden for og indholdet af Miljøstyrelsens orientering om uønskede stoffer.

6.3.1 Regler om salg og anvendelse

Der gælder regler for salg og anvendelse af en række produkter, der anvendes på autoværksteder:

Motorkølervæske o.lign.

Motorkølervæske og midler mod karburatorfrysning samt afisningsvæsker (f.eks. sprinklervæske) må ikke indeholde methanol.

Maling m.v.

Maling, lak eller lignende må ikke indeholde mere end 0,0001 pct. kviksølv eller kviksølvholdige forbindelser med undtagelse af mercurisulfid (cinnober). Salg af kemiske stoffer og produkter, bestemt til anvendelse som maling, som indeholder carbonater eller blysulfater, er forbudt.

Anvendelse af cadmium til farvning af maling og lakker er forbudt. Zinkholdig maling og lak må højst indeholde 0,1 vægtprocent urenheder cadmium.

Arsenindholdet i farver, der anvendes til maling må for tilberedte farver ikke overstige 0,07 % og for tørre farvestoffer ikke overstige 0,1%.

Disse regler er fastsat i Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål /16/.

6.3.2 Regler om opbevaring m.v.

En del af de stoffer og produkter, som anvendes i autobranchen, skal opbevares efter reglerne i Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter /14/. Det drejer sig om stoffer og produkter, der er mærket med følgende faresymboler:

Giftige stoffer

"Tx " (meget giftige stoffer og produkter) og "T" (giftige stoffer og produkter). Disse skal opbevares forsvarligt, under lås, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler o.lign. De skal herudover opbevares i de oprindelige emballager.

Ætsende og sundhedsskadelige Stoffer

Stoffer og produkter, der skal mærkes med farebetegnelsen "C" (ætsende), "Xn" (sundhedsskadelige) eller "Xi" (lokalirriterende). Disse skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler og lignende. Hos detailhandlere, herunder autoværksteder, hvor kunderne har direkte adgang, skal stoffer og produkter, hvor emballagen ikke er forsynet med børnesikret lukning, opbevares mindst 1,50 meter over gulvhøjde. De skal endvidere opbevares i den oprindelige emballage eller i en anden tilsvarende emballage, der er mærket med stoffets eller produktets navn, farebetegnelser, faresymboler samt R- og S-sætninger.

Emballager, som sælges i detailsalg, skal være forsynet med børnesikret lukning, hvis de indeholder kemiske stoffer eller produkter, der skal mærkes meget giftig, giftig eller ætsende.

Miljøfarlige stoffer

Stoffer og produkter mærket "N" (miljøfarlige stoffer eller produkter). Disse skal opbevares forsvarligt. De skal opbevares i den oprindelige emballage eller i en anden tilsvarende emballage, der er mærket med stoffets eller produktets navn, farebetegnelse, faresymbol samt R- og S-sætninger.

6.3.3 Listen over uønskede stoffer.

Miljøstyrelsen har i 1998 udgivet en liste over en række stoffer, hvor anvendelsen af miljø- og sundhedsmæssige grunde bør begrænses eller helt ophøre /75/. Stofferne på "Listen over uønskede stoffer" er stoffer, der er klassificeret på baggrund af særligt betænkelige sundheds- og miljøeffekter, samt stoffer, der med baggrund i PC-beregninger er identificeret som særligt økotoksikologisk betænkelige. Derudover er stoffer, der anses som problemstoffer i visse sammenhænge, f.eks. i affaldskredsløbet eller i havmiljøet og stoffer med politisk fastsat dansk målsætning om f.eks. afvikling på listen.

Nedenfor er listet en række produktgrupper, som anvendes på autoværksteder, og hvor uønskede stoffer kan forekomme:
Affedtningsmidler
Farvestoffer og pigmenter
Fuge- og spartelmasser
Hærdere
Lim
Maling og lak
Opløsningsmidler
Plast
Rustbeskyttelsesmidler
Vaske- og rengøringsmidler

Miljøstyrelsens liste skal ses som et signal og en vejledning til bl.a. producenterne og brugerne om at tage initiativ til at udskifte de problematiske stoffer med stoffer, der er mindre miljø- og sundhedsskadelige. Det bør tilstræbes at anvende alternativer, hvis effekter er godt belyst. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om erstatningsstoffets mulige miljø- og sundhedseffekter har betydning i forhold til det produkt, hvori stoffet ønskes anvendt. Endelig bør det naturligvis vurderes, om erstatningsstoffet rent teknisk er brugbart.

Som eksempler på produkter, der indeholder uønskede stoffer, og som anvendes i stort omfang i autobranchen kan nævnes køle/ smøremidler, affedtningsmidler og bilvoks, som alle kan indeholde råolier, som under visse betingelser er klassificeret som kræftfremkaldende.

6.4 Affaldsreglerne

I det følgende gennemgås oversigtligt de regler, et autoværksted skal overholde på affaldsområdet.

6.4.1 Anmeldelse af farligt affald

Farligt affald skal anmeldes til kommunen. Anmeldelsen skal omfatte oplysning om affaldets art (affaldskatalogkoden), mængde, emballering, sammensætning og egenskaber.

Det fremgår af affaldsbekendtgørelsens bilag 2, 3 og 4, hvad der skal betragtes som farligt affald. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, om der er tale om farligt affald.

Tabel 6.5.1 viser de hyppigst forekommende typer af affald fra autoværksteder med angivelse af, hvilke fraktioner der betragtes som farligt affald. Tabel 6.5.2 viser hyppigt forekommende affaldsfraktioner fra autolakeringsvirksomheder. Det er kommunen, der kontrollerer, at anmeldelsen er korrekt, herunder at virksomheden har klassificeret sit affald i overensstemmelse med bilagene i affaldsbekendtgørelsen.

Inspiration til dette kan hentes i en arbejdsrapport, udarbejdet af Faggruppen for farligt affald og autobranchen, Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne (FMK) /57/.

6.4.2 Sortering

Autoværkstedet skal sortere sit affald med henblik på den videre håndtering. Der skal sorteres i affald til genanvendelse, affald til forbrænding og affald til deponering.

Affaldet skal som minimum sorteres i de fraktioner, der er reguleret i bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Følgende affaldsfraktioner skal kildesorteres og afleveres hver for sig:

• Olie
• Bremsevæske og koblingsvæske
• Frostsikringsvæske (Kølervæske)
• Sprinklervæske
• Kølemidler
• Motorbenzin og dieselolie
• Oliefiltre
• Blyakkumulatorer
• Ni-Cd akkumulatorer
• Blyholdige balanceklodser
• Kviksølvkontakter
• Asbestholdige bremse- og koblingsdele
• Dæk
• Glas
• Katalysatorer
• Airbags og selestrammere
• Trykbeholdere, brandslukkere og gasbeholdere
• Elektronisk udstyr

Det fremgår af Arbejdstilsynets anvisning om anvendelse af asbestholdige bremsebelægninger /29/, hvilke biler, der fortsat kan anvende asbestholdige bremsebelægninger.

Der vil i de kommende år blive gennemført ændringer af denne liste, dels med henblik på at iværksætte genanvendelse af andre affaldstyper, dels for at styrke genanvendelsen af de affaldstyper, der allerede er omfattet af listen.

6.4.3 Opbevaring

Farligt affald

Det fremgår af autoværkstedsbekendtgørelsen, at farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, på tæt bund med opkant og uden mulighed for afløb til kloak. Oplagspladsen skal være under tag og indrettes, så spild kan opsamles ved brud på den beholder, der indeholder den største mængde.

Der kan meddeles dispensation fra disse betingelser efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der kan ikke meddeles dispensation til opbevaring af farligt affald i nedgravede beholdere.

I afsnit 3 er det beskrevet nærmere, hvordan risikoen for forurening i forbindelse med opbevaring af farligt affald kan mindskes.

Øvrigt affald

Alt affald fra produktionen skal opbevares enten indendørs, eller i containere eller på anden måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand eller luft.

Vær opmærksom på Beredskabsstyrelsens krav til opbevaring af airbags, selestrammere og brandfarligt affald.

6.4.4 Aflevering

Farligt affald

Mange af de affaldsfraktioner, der fremkommer på autoværksteder, skal bortskaffes som farligt affald. Det fremgår af kommunens regulativer, hvor virksomhederne skal aflevere de forskellige typer af farligt affald.

Udledning af farligt affald i spildevand er forbudt.

Kommunen skal indsamle farligt affald. Hvis virksomheden ønsker at benytte andre ordninger end den kommunale indsamlingsordning, kræver det, at virksomheden har søgt og fået dispensation fra benyttelsespligten. Kommunen bør, men er på den anden side ikke forpligtet til at meddele dispensation, når virksomheden dokumenterer, at det farlige affald vil blive nyttiggjort eller bortskaffet miljømæssig forsvarligt.

Øvrigt affald

Virksomheden skal aflevere sit affald i overensstemmelse med kommunens regulativer om affald.

Af kommunens affaldsregulativer skal det blandt andet fremgå, hvor virksomhederne kan/skal aflevere de forskellige typer af affald.

Som hovedregel skal affald enten afleveres til kommunale indsamlingsordninger eller afleveres til virksomheder, som kommunen i sine regulativer anviser affaldet til.

Har kommunen etableret en indsamlingsordning, er virksomheden som hovedregel forpligtet til at benytte den.

En indsamlingsordning kan enten være en henteordning, hvor affaldet afhentes hos virksomheden, eller en bringeordning, hvor affaldet skal bringes til kommunale genbrugspladser eller lignende.

Virksomheden kan undlade at benytte den kommunale indsamlingsordning, hvis virksomheden er tilsluttet en privat indsamlingsordning, inden den kommunale ordning iværksættes. Nyetablerede virksomheder kan undlade at benytte den kommunale ordning, hvis virksomheden ved etableringen godtgør, at der er indgået en aftale til anden side om aflevering af affaldet til genanvendelse.

Anvisningsordninger

Kommunerne har, hvis der ikke er etableret indsamlingsordninger, pligt til at anvise affald til håndtering på virksomheder, der genanvender, forbrænder eller deponerer affaldet.

Virksomheden er forpligtet til at afgive alle nødvendige oplysninger til brug for kommunens anvisning af affaldet.

Autoophug

Biller skal bortskaffes efter regeler, fastsat i Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Ophug af person- og varebiler må kun foretages af virksomheder, der har etableret et certificeret milø- eller kvalitetsstyringssystem eller er EMAS- registreret /24/

6.4.5 Registrering

Virksomheden skal føre register over mængde og art af farligt affald og dets håndtering. Registerets oplysninger skal opbevares i mindst 5 år. Hvis kommunen eller tilsynsmyndigheden beder om det, skal virksomheden afgive de registrerede oplysninger.

Tabel 6.5.1
De hyppigst forekommende typer af affald fra autoværksteder og deres EAK-koder. Farligt affald er fremhævet med fed skrift.

Fodnote 16 - 17 - 18 - 19

Tabel 6.5.2
Hyppigt forekommende affald fra autolakeringsvirksomheder. Farligt affald er skrevet med fed skrift.

16) Olieaffald fra motordrevne køretøjer vil som hovedregel ikke være klorerede
Tilbage...

17) Slam fra sandfang skal, medmindre kommunen har bestemt andet, håndteres som slam fra olieudskillere
Tilbage...

18) Aerosoldåser klassificeres på baggrund af eventuelt restindhold eller drivmiddel. Trykbeholdere, brandslukkere og aerosoldåser skal, medmindre kommunen har bestem andet, håndteres som farligt affald
Tilbage...

19) Vand fra bremsevaskere skal, medmindre kommunen har bestemt andet, håndteres som farligt affald
Tilbage...