Brancheorientering for autoværksteder 7. Tilsynet7.1 TILSYNSPLAN Dette afsnit indeholder en beskrivelse af miljømyndighedens gennemførelse af tilsyn på autoværkstederne. Det er kommunalbestyrelsen, der fører dette tilsyn. Kun hvor der er tale om et kommunalt ejet autoværksted, er amtskommunen myndighed. Miljøstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger om tilsynsarbejdet, herunder vejledning nr. 12 fra 1992: Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven /34/ og vejledning nr. 3 fra 1995: Tilsyn med virksomheder /38/. Dette afsnit er en praktisk gennemgang, specielt med henblik på autoværksteder. 7.1 Tilsynsplan Der foreligger en aftale mellem Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening, der indebærer, at mindst 50% af autoværkstederne i en kommune skal besøges over en given toårig periode /91/. Når tilsynsindsatsen tilrettelægges, bør der foreligge en opgørelse over, hvilke autoværksteder der er i kommunen. Denne liste kan sammen med erfaringer fra tidligere års tilsyn på værkstederne danne grundlag for udarbejdelse af en tilsynsplan. I tilsynsplanen kan indgå, hvordan et samarbejde med Arbejdstilsynet om tilsynet tilrettelægges /28/. Der kan hentes inspiration i Miljøstyrelsens vejledning om udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner /36/. 7.2 Forberedelse Ved normale tilsyn er det en stor fordel, at besøget er aftalt med den enkelte virksomhed, så der kan afsættes tid på virksomheden til den ønskede gennemgang, og de relevante papirer kan være fundet frem. Inden tilsynet er det vigtigt, at den tilsynsførende har gennemgået de oplysninger, kommunen har om autoværkstedet, f.eks. byggetilladelse, eventuel miljøgodkendelse, vilkår for spildevandsafledning, tilsynsrapporter og opfølgningen på disse, oplysninger om etablerede olietanke vækstedets anmeldelse af farligt affald samt oplysninger om affaldsaflevering. Undersøg hvilke planmæssige bestemmelser, der gælder for autoværkstedet. Find tegningsmateriale, der viser ejendommen og de tilgrænsende ejendomme, gerne med højdekurver, tegninger af bygningerne og kort, der viser placeringen af olietanke og kloakledninger. Overvej, om der er eller kan udarbejdes informationsmateriale, som det vil være relevant at give autoværkstedet. 7.3 Selve tilsynet Tilsynet skal omfatte hele autoværkstedet – også de udendørs arealer. Tilsynet kan starte med en gennemgang på autoværkstedets kontor som nedenfor beskrevet og derefter bestå i en rundgang, hvor autoværkstedets ejer eller kontaktperson viser værkstedet frem. Det er en fordel, hvis autoværkstedets kontaktperson deltager i hele tilsynet og bidrager med oplysninger. 7.3.1 Indledende oplysninger Præsentation Henvendelse til autoværkstedets ejer eller kontaktperson:
Gennemgang af oplysninger Tilsynet kan starte med en fælles gennemgang af oplysninger:
Dertil kan komme autoværkstedets egne oplysninger i forbindelse med eventuel indførelse af miljøstyring. 7.3.2 Værkstedets indretning Efter en gennemgang af de indledende oplysninger kan en gennemgang af autoværkstedets indretning og aktiviteter begynde. Skitse over indretningen Tegn en skitse, der viser, hvor hver enkelt aktivitet foregår. På denne skitse kan indtegnes placeringen af støjkilder, afkast med videre. 7.3.3 Støj Bemærk, om de afstandskrav, der er fastsat i autoværkstedsbekendtgørelsen, er overholdt. Derudover skal de vejledende grænseværdier, der er anført i Miljøstyrelsens støjvejledning, overholdes. Registrering af støjkilder De væsentligste støjkilder registreres, herunder også intern transport og til- og frakørsel af materialer. Støjniveauet og driftstiden af de enkelte aktiviteter har betydning, fordi støjbelastningen vurderes over en normal arbejdsdag. Vær opmærksom på, at i aftenperioden kl. 18.00 - 22.00 skal grænseværdierne overholdes inden for den mest støjbelastede time. I nat- og morgentimerne mellem 22.00 og 7.00 skal grænseværdierne overholdes inden for den mest støjbelastede halve time. Støjmåling Der kan foretages en orienterende støjmåling på det mest støjbelastede sted i omgivelserne, se Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj fra virksomheder /30/, /31/. 7.3.4 Luftemission Olie- og gasfyr Noter type og størrelse af fyringsanlæg. Der vil typisk være en mærkeplade på selve fyringsanlægget med relevante data. Se evt. noter fra skorstensfejeren. Disse skal opbevares ved fyret. Desuden sættes mærkestrimmel på fyret efter servicebesøg, som angiver dato for eftersynet, ilt, CO2 og sodtal. Fyr til fast brændsel Ved fyring med fast brændsel er det som hovedregel bygningsreglementets bestemmelser, der er retningsgivende. Træer og bygninger tæt ved afkastet kan påvirke røgens udbredelse og medvirke til røggener i omgivelserne. Skorstenens placering, højde og diameter noteres. Bemærk, om skorstenen afsluttes med en vandret dækplade eller lignende, der kan bremse eller ændre luftstrømmens bevægelse opad. Bemærk, om der er synligt sod på afkast eller partikelnedfald omkring afkastet. Røggassen skal være ren og klar. Konstateres der sort røg eller sod, er der noget galt med brændsel eller fyringsanlæg. Kan generne ikke afhjælpes ved almindelig service og reparation, kan det blive nødvendigt at ændre afkastet. Det kan for eksempel gøres ved at isolere afkastet, ved at gøre det højere eller ved at montere en røgsuger. Komfortventilation Afkast fra komfortventilation etableres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder /33/. Afkast af svejserøg Der skal være etableret udsugning af udstødningsgas, rensemiddeldampe og svejserøg. Afkast fra disse skal være ført mindst 2 meter over tagryg. Undersøg anlæggets kapacitet, og notér antallet af tilsluttede punktudsug for senere at kunne registrere eventuelle ændringer. Afkast fra støvfrembringende aktiviteter Ved maskinel slibning og andre støvfrembringende aktiviteter forstås bl.a. slibning ved autoopretning, klargøring til lakering, brug af pudsemaskiner og sandblæsning. Udsugningsanlæg til disse aktiviteter må på grund af eksplosionsfaren ikke anvendes til udsugning af organiske opløsningsmidler. Bemærk, om der er spor efter sprøjtemaling ved udsuget eller på filtermaterialet. Bemærk, om de to typer udsugningsanlæg ved en fejl er ført sammen. Nogle filtre til udsugningsanlæg er udstyret med differenstrykmåler, der måler trykfaldet over filteret. Af filterspecifikationerne fremgår det, hvilket trykfald der ligger inden for det normale driftsområde. Trykfald uden for dette område viser, at filteret er tilstoppet eller defekt. Afkastluften skal uhindret kunne stige lodret op. Jethætten sikrer en opadstigende luftstrøm og afleder samtidig regnvand. Ændring af afkastets rørdimensioner ændrer lufthastigheden. Diameteren af afkastet skal derfor nogenlunde svare overens med diameteren ved afgangen fra ventilatoren. Ud fra anlæggets kapacitet, afkastets udformning og filterspecifikationerne vurderes det, om anlægget kan overholde autoværkstedsbekendtgørelsen. Se appendiks B. Afkast fra lakering og undervognsbehandling Lakerings- og undervognsbehandlingsaktiviteter skal foregå indendørs med etableret udsugningsanlæg. På grund af eksplosionsfare må udsugningsanlægget ikke samtidig anvendes til udsugning af støv fra slibe- og svejseaktiviteter. Farvepartikler og olietåge skal frafiltreres. Det er derfor vigtigt at få filtertype og -materiale oplyst. Det bør kontrolleres, om filteret er korrekt monteret og bliver udskiftet eller renset og vedligeholdt. Det er en god ide altid at se udsugningsanlægget i drift. Herved kan det bedre vurderes, om det er tilsluttet korrekt, eller om der er utætheder. Vurdering af, om afkastet er tilstrækkeligt højt, kan enten ske på grundlag af bilag 1 i bekendtgørelsen eller på grundlag af en beregning efter Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om luftforurening fra virksomheder /33/. Hvis der af en eller anden grund ikke foreligger dokumentation for, hvor stor afkasthøjden skal være, bør autoværkstedet fremskaffe de manglende oplysninger. Kontroller, at værkstedet benytter de samme produkter, og at produktionen stemmer med de betingelser, der ligger til grund for de foretagne beregninger. Egenkontrol Bed om at se værkstedets driftsjournal for kontrol med fyringsanlæg og renseordninger på luftafkast. 7.3.5 Spildevand Ved tilsynet undersøges, hvilke aktiviteter, der kan give anledning til spildevand. Afløbssystemet gennemgås, og det noteres, hvilke stoffer der tilledes de enkelte afløb. Gulvafløb og afløb fra smøregrave Der er tit gulvafløb og afløb fra smøregrave. Spørg til brugen af disse afløb og nødvendigheden af dem. I mange tilfælde viser det sig, at gulvafløb og afløb fra smøregrave er overflødige. Brug af sæber/ affedtningsmidler og højtryksspuler Vær opmærksom på, om der udføres processer, der kan give anledning til emulgeret olie, f.eks. hvilken metode, værkstedet anvender til motorvask og til rensning og affedtning af olieholdige dele. Anvendes der alkalisk affedtning i en egentlig vaskemaskine, bliver væsken oftest opsamlet i maskinen og bortskaffet som farligt affald. Skyllevandet fra processen udledes til kloak eller opsamles. Dette skal klarlægges ved tilsynet. Der kan hentes inspiration i Keminøglen /70/ og i projektet Reduktion af mineralsk olie i processpildevand - renere teknologi for processer, som medfører afledning af emulgeret olie /96/. Bilvaskehaller Projektet "Bilvaskehaller-Status og strategier" indeholder undersøgelser af Miljøpåvirkningerne fra bilvaskehaller og strategier for redukton af miljøpåvirkningerne, herunder strategier for spildevandsregulering /52/. Undervognsbehandling Specielt i det første døgn efter en undervognsbehandling vil der dryppe rustbeskyttelsesmiddel fra bilerne. Kontroller, at de undervognsbehandlede biler stilles til afdrypning på en tæt, oliebestandig overflade. Arealet kan være forsynet med afløb til en egnet olie- og benzinudskiller, eller være overdækket og med mulighed for opsamling af det afdryppede undervognsbehandlingsmiddel, uden at dette ledes til kloak. Kontroller, at afdrypningspladsen er stor nok til at kunne rumme alle biler i travle perioder. Hvis der også foretages motorvask på anlægget, så kontroller, om dette er indgået i vurderingen i forbindelse med spildevandstilladelsen til anlægget. Kontrol med overholdelse af udledningstilladelse Kontroller, om de vilkår, der er fastsat i autoværkstedets spildevandstilladelse, er overholdt. Afhængig af vilkårene kan følgende være relevant: Sandfang Undersøg, om sandfanget trænger til at blive tømt. Hvornår er sandfanget sidst blevet tømt, og sker tømningen via den kommunale indsamlingsordning eller i overensstemmelse med meddelt dispensation for afleveringspligten for farligt affald? Se afsnit 6.4.4. Der kan bindes store mængder olie i sandet. Dette kan give arbejdsmiljøproblemer, hvis sandfang er etableret indendørs, idet der kan afgives olie til overfladen i sandfanget og dermed afdampning til rummet. Olie- og benzinudskiller Ved tilsyn åbnes dækslet til olie- og benzinudskilleren. Eventuelt flydelukke og alarmer for væskestand og for tykkelse af olielaget efterses. På en del ældre udskillere kan flydelukke eftermonteres. Olielaget i udskilleren vurderes visuelt. Er olielaget og vandet i udskilleren emulgeret (for eksempel hvidt eller fnugget) tyder det på, at der er tilført rengøringsmidler til udskilleren. Er oliefasen klar, tyder det på tilledning af ny olie eller benzin, eventuelt ved et driftsuheld. Er olien sort og tydeligt adskilt fra vandfasen, tyder det på normal udskillelse. Tykkelsen på olielaget måles. Det kan gøres med en olietykkelsesmåler, fuldautomatisk oliepejlestok eller vandsøgepasta. Vurder tykkelsen af slamlaget i bunden og efterse flydelukket i udskilleren. Hvis der sætter sig for meget slam på flydelukkets fod, kan man risikere, at der lukkes af for afløbet fra udskilleren, selv om opsamlingskapaciteten ikke er udnyttet. Sammenhold med autoværkstedets pejlejournal. Dimensionering Vurder om afløbssystemet er tilstrækkeligt dimensioneret. Se afsnit 3.3.3. Tømningsfrekvens Før tilsynet undersøges det, hvilken tømningsordning autoværkstedet er tilmeldt og hvilken tømningsfrekvens, der er fastsat. Vurder, om den fastsatte tømningsfrekvens er optimal. Hvis der kommer så meget olie i udskilleren, at det er tæt på opsamlingskapaciteten, bør tømningsfrekvensen gennem et påbud sættes op, med mindre autoværkstedet har en velfungerende alarm og automatisk flydelukke på udskilleren. Tømningsfrekvensen kan sættes ned, hvis der kun er konstateret små mængder olie i forhold til opsamlingskapaciteten. Det bør forinden kontrolleres, om de små mængder olie skyldes tilledning af emulgerende stoffer eller for kort opholdstid, f.eks. efter højtryksspuling, så olien ikke kan nå at udskille. Kontrolbrønd Efter udskilleren skal der være en kontrolbrønd. Virker udskilleren, må der ikke kunne konstateres olie i kontrolbrønden. Konstateres der olie, kan det være nødvendigt at få analyseret en prøve for at bestemme olieindholdet. Egenkontrol Bed om at se værkstedets driftsjournal. 7.3.6 Affald Opbevaringsforhold Ved tilsynet gennemgås autoværkstedets opbevaringsforhold for alle affaldstyper. Farligt affald Det kontrolleres, om farligt affald opbevares i egnede tætte, lukkede beholdere, der kan tåle den pågældende affaldstype. Beholderne kontrolleres for skader. De skal opbevares på tæt bund, f.eks. et tæt støbt areal med opkant. Oplagspladsen skal være under tag og indrettes, så spild kan opsamles ved læk på den største beholder. Kontroller om det farlige affald sorteres i de fraktioner, som der skal kildesorteres i, se afsnit 6.4.2. Sammenhold de faktisk afleverede affaldsmængder med den anmeldelse, autoværkstedet har foretaget af sit farlige affald. Afleveres det farlige affald til den kommunale ordning eller i overensstemmelse med en meddelt dispensation for benyttelsespligten? Vurder, om mængderne er realistiske, sammenholdt med aktivitetsniveauet og om affaldsmængderne passer sammen indbyrdes. F.eks. svarer 1 oliefilter til 4-5 liter spildolie. Vurder, om autoværkstedet frembringer farligt affald, der ikke er anmeldt. Andet affald Andet affald, herunder dagrenovation, skal opbevares i egnede beholdere. Affaldet bortskaffes efter kommunens regulativer på området. Ved tilsynet undersøges beholderne, for at se om affaldet er sorteret korrekt. Undersøg, for eksempel ved at bede om at se kvitteringerne, at affaldet bortskaffes af transportører, der er registreret i kommunen til transport af den pågældende affaldsfraktion. Opstillede containere er tit forsynet med transportørens navn. Opbevaring af råvarer Råvarer af olier og kemikalier bør opbevares som farligt affald. Kommunen kan i en forskrift fastsætte regler for opbevaringen /7/. Autoværkstedet skal kunne gøre rede for forbruget af olier og kemikalier, så dette kan sammenlignes med den producerede mængde affald. Biler til ophugning Undersøg opbevaringsforholdene for metalskrot. Metaldele, der ikke er olierede eller indeholder væsker, kan opbevares indendørs eller i container (skærme, døre mv.). Olierede motordele eller dele, der indeholder væsker, skal opbevares under tag på befæstet areal som farligt affald. Kasserede motorer, bagtøj, gearkasser og benzintanke indeholder tit olieprodukter. Kontroller, om reglerne i bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra /24/ er overholdt. Tæl, hvor mange biler der opbevares til autoophug. Hvis autoværkstedet årligt modtager mere end 10 biler til ophugning eller ved gentagne tilsyn har mere end 5 biler stående påbegyndt til ophugning, kan aktiviteten karakteriseres som autoophugning, der kræver miljøgodkendelse. Egenkontrol Bed om at se værkstedets driftsjournal. 7.4 Tilsynsrapport Udarbejdelse af tilsynsrapport og opfølgning på tilsynet er nærmere beskrevet i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3 1995, Tilsyn med virksomheder /38/. Husk, at meddele observationer vedrørende uhensigtsmæssige arbejdsmiljøforhold til Arbejdstilsynet.
|
|||