Afprøvning af ny elektrokemisk metode til oprensning af olieforurenet jord og grundvand

4. Beskrivelse af projektlokaliteten

4.1 Undersøgelser og delvis oprensning
4.2 Geologi og hydrogeologi
4.2.1 Geologi
4.2.2 Hydrogeologi
4.3 Forureningssituation
4.3.1 Jordforurening
4.3.2 Grundvandsforurening
4.3.3 Indeklima

I dette kapitel beskrives projektlokaliteten, herunder forudgående afværgetiltag, geologiske forhold og forureningssituationen inden opstart af teknologiprojektet.

4.1 Undersøgelser og delvis oprensning

Den valgte projektlokalitet er en tidligere servicestation, hvorfra der har været benzinsalg og værksted i perioden fra 1956-1996. Ejendommen er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje.

Ved forureningsundersøgelser udført for Oliebranchens Miljøpulje er der konstateret en betydelig jord- og grundvandsforurening med olieprodukter på ejendommen. Forureningen består primært af benzin.

Kilden til benzinforureningen er bl.a. en lækage på et sugerør til en af de tidligere benzinstandere, konstateret i 1984. I forbindelse med at lækagen blev konstateret, er der bortgravet forurenet jord i ukendt omfang og etableret en 4 meter dyb afværgebrønd til opsamling af forurenet grundvand. Oppumpet benzinforurenet grundvand er afledt til spildevandssystemet via ejendommens benzinudskiller. Placeringen af afværgebrønd og benzinudskiller fremgår af figur 4.1.

Situationsplan med angivelse af placering af afværgebrønd, og udgravninger, samt prøveudtagningssteder i forbindelse med gravearbejdet. Analyseresultater er vedlagt i bilag B.

I 1997 blev tanke og installationer opgravet og bortskaffet sammen med kraftigt forurenet jord ned til ca. 3,5 m.u.t. ved tankgravene. På figur 4.1 er angivet placeringen udgravninger og opgravede tanke.

Ved en supplerende forureningsundersøgelse, udført inden igangsættelsen af den elektrokemiske oprensning, er det vurderet, at der er efterladt ca. 5.000 tons forurenet jord på ejendommen. Endvidere er der konstateret en kraftig forurening med MTBE og benzin af det sekundære grundvand.

4.2 Geologi og hydrogeologi

Området er generelt opbygget af prækvartære aflejringer af glimmersand og –ler, overlejret af 15-35 meter kvartære aflejringer, hovedsageligt bestående af moræneler og vekslende lag af smeltevandssand og -grus.

På figur 4.2 er vist et geologisk tværsnit gennem lokaliteten, udarbejdet på baggrund af de udførte miljøtekniske boringer på ejendommen.

Figur  4.2 Se her

Af det geologiske tværsnit fremgår det, at der på ejendommens forplads træffes ca. 2 meter fyld, primært bestående af sand. Sandet er indbygget i forbindelse med terrænregulering ved etablering af servicestationen og i forbindelse med opgravning af tanke og forurenet jord. Der er således et terrænfald fra ejendommens forplads til haven på ca. 2 meter. Under fyldlaget træffes moræneler med indslag af smeltevandssand. Morænelersaflejringerne er, især i de øverste ca. 2 meter, flere steder karakteriseret som sandede. Der er truffet glimmerler i kote ca. +33-36 på ejendommen, svarende til ca. 8 m.u.t. Umiddelbart over glimmerleret er der konstateret 0,5-1,0 meter vandførende smeltevandssandaflejringer.

4.2.2 Hydrogeologi

Der er truffet sekundært grundvand i de sandede kvartære aflejringer på ejendommen. På baggrund af pejlinger af grundvandsspejlet vurderes det, at der formentlig er tale om to sekundære grundvandsmagasiner med en begrænset indbyrdes hydraulisk kontakt.

Grundvandsforekomsterne i det øvre sekundære grundvandsmagasin er primært knyttet til fyldlaget og de sandede dele af moræneleren eller sandlag/ sandslirer heri. Der er generelt en begrænset vandtilstrømning til boringer filtersat i det øvre sekundære magasin, og der er ikke truffet vandførende sandlag i alle boringer.

Det nedre sekundære grundvandsmagasin knytter sig til aflejringerne af smeltevandssand umiddelbart over glimmerleret. Dette grundvandsmagasin er spændt med trykniveau i kote ca. +40. Magasinet har en mægtighed på ca. 1 meter. På baggrund af pejlinger vurderes gradienten i det nedre sekundære magasin at være ca. 0,005. Magasinets transmissivitet er bestemt ved prøvepumpning i boring B3, til ca. 5-8× 10^-5 m²/s, jf. bilag B. Porevandshastigheden i det nedre sekundære grundvandsmagasin vurderes på baggrund af ovenstående at være ca. 25-40 meter pr. år.

Trykniveauet i de to magasiner er tæt på hinanden. Det vurderes på baggrund af prøvepumpningen, at der er en begrænset hydraulisk kontakt mellem de to magasiner som følge af lækager.

Strømningsretningen i de to sekundære grundvandsmagasiner er på baggrund af pejlinger begge vurderet som vestlig til sydvestlig, hvilket underbygges af grundvandsforureningens udbredelse, jf. figur 4.4.

Det primære grundvandsmagasin knytter sig til de prækvartære sandede aflejringer. Det primære magasin er spændt, med et trykniveau i kote ca. +20 til +30. Det primære grundvandsmagasin er generelt beskyttet af mere end 10 meter glimmerler.

Der er en nedadrettet gradient mellem de sekundære og det primære grundvandsmagasin. Trykforskellen er ca. 10-20 meter vandsøjle.

4.3 Forureningssituation

Den horisontale udbredelse af den konstaterede jordforurening på ejendommen fremgår af figur 4.3.

Den kraftigste tilbageværende jordforurening er konstateret i området umiddelbart op til og under bygningerne på ejendommen. Forureningen består primært af benzin med et højt indhold af let flygtige aromatiske forbindelser (BTEX´er). Der er desuden konstateret indhold af højtkogende kulbrinter i jordprøver udtaget ved de tidligere tanke til spildolie og fyringsolie i haven. I alt vurderes der at være ca. 5.000 tons jord på ejendommen, hvor forureningskoncentrationen overskrider jordkvalitetskriterierne.

Forureningen er konstateret fra kote ca. +41 til +33, svarende til fra ca. 2,5 m.u.t. på ejendommens forplads. Den kraftigste forurening er beliggende fra kote ca. +41 til +38 i området omkring det øvre sekundære grundvandsmagasin.

Horisontalt aftager forureningskoncentrationen som angivet på figur 4.3, hvor det fremgår, at forureningen har bredt sig til naboejendommen.

Figur 4.3 Se her

Situationsplan med angivelse af jordforureningens skønnede horisontale udbredelse.

4.3.2 Grundvandsforurening

Der er konstateret en kraftig benzin- og MTBE-forurening af det sekundære grundvand. Grundvandsforureningen er konstateret i området umiddelbart ved den konstaterede jordforurening og i boringer filtersat nedstrøms jordforureningen. Grundvandsforureningens skønnede udbredelse inden opstarten af den elektrokemiske oprensning fremgår af figur 4.4.

Boringerne B17, S1, S2, S3, S4 og S9, S10 og S11 er filtersat omkring det nedre sekundære grundvandsmagasin. Der vurderes, at være en begrænset hydraulisk kontakt mellem det øvre og nedre sekundære grundvandsmagasin.

Grundvandsforureningen har spredt sig fra området med jordforurening mod vest og sydvest.

Der er i det kraftigst forurenede område konstateret totalindhold af olieprodukter på op til 150 mg/l, og MTBE-koncentrationer på op til 45 mg/l.

Figur 4.4: Se her

Situationsplan med angivelse af grundvandsforureningens skønnede udbredelse.

4.3.3 Indeklima

Som følge af den konstaterede jord- og grundvandsforurening under bygningerne på ejendommen er der stærkt forhøjede indhold af kulbrinter i poreluften under bygningen.

Vakuumventilation

For at undgå en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i bygningen er der inden opstarten af den elektrokemiske oprensning etableret et vakuumventilationssystem til sikring af indeklimaet i beboelsen.