Kapiteloverskrift, Miljøstyrelsen

I dette kapitel beskrives den hidtidige danske indsats mht. affaldsforebyggelse, dels generelt og dels inden for 6 primære kilder.

4.1 Udvikling i de samlede affaldsmængder og hidtidige generelle tiltag for at forebygge affald

Under hvert afsnit gives en status for udviklingen i affaldsmængderne inden for kilderne, hvilke aktører der har en betydelig rolle mht. at sikre en forebyggende indsats over for affaldsdannelsen, samt hvilken indsats der har været i relation til affaldsforebyggelse. I hvert af afsnittene vedrørende forebyggelse inden for de primære kilder angives den primære aktør (med X) og væsentlige sekundære aktører (med *).

4.1 Udvikling i de samlede affaldsmængder og hidtidige generelle tiltag for at forebygge affald

4.1.1 Status for de samlede affaldsmængder

Nedenstående figur viser udviklingen fra 1994-98 i de samlede affaldsmængder i Danmark, ekskl. Affald fra kulfyrede kraftværker.

Mange af de specifikke initiativer udspringer af eller understøttes af en række generelle tiltag iværksat fra myndighedernes side. De væsentligste præsenteres i det følgende under de 3 overskrifter:

I afsnittene er givet et overblik over de tiltag, der vurderes at have haft betydning for affaldsforebyggelsen i Danmark. Flere eksempler på virkemidler og tiltag kan findes i idekataloget i kapitel 6.

4.1.2 Administrative tiltag

I løbet af de sidste 10-15 år har der været iværksat en række generelle tiltag, som på overordnet plan har bidraget til at forebygge uønskede miljøpåvirkninger. Affaldsforebyggelse har ikke været en eksplicit eller særskilt del af mange af tiltagene. Nedenfor er listet en række af de væsentlige mht. affaldsforebyggelse:

· Regeringens affaldsplaner (Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97 og Affald 21, Regeringens affaldsplan 1998-2004)

· Handlingsplan for Renere Produkter, 1998-2002. Denne plan fokuserer i højere grad end tidligere på miljøbelastninger i hele produktets livscyklus. Der er bl.a. nedsat tre såkaldte produktpaneler, der skal prioritere indsatsen inden for de konkrete produktgrupper (elektronik, tekstil og godstransport)

· Erhvervsaffaldsstrategien blev introduceret i 1997 og har bl.a. ført til erhvervsaffaldskonsulentordningen

· Revision af bekendtgørelse om miljøgodkendelse (nr. 794 af 9. december 1991), hvor der i øget omfang skal inddrages forebyggende miljøindsatser på virksomhederne, herunder affaldsforebyggelse.

· Lov om grønne regnskaber. Ifølge loven skal alle godkendelsespligtige virksomheder udarbejde et årligt grønt regnskab, der via Erhvervsfremme Styrelsen er offentligt tilgængelige

· Agenda 21, der fokuserer på borgerdeltagelse i miljøarbejdet i lokalområder (kommunalt niveau)

4.1.3 Økonomiske tiltag med betydning for affaldsforebyggelse

Økonomien har betydning for såvel producenternes som forbrugernes handlinger, herunder også for affaldsforebyggelse. Der er kun iværksat få økonomiske tiltag med det eksplicitte formål at forebygge affald: herunder pant- og retursystemet for drikkevareemballage og den tilhørende emballageafgift samt engangsserviceafgiften.

Generelt vil tiltag, der gør det dyrt at forbrug ressourcer og bortskaffe affald og billigt at anvende arbejdskraft, kunne virke i retningen af affaldsforebyggelse.

De generelle virkninger af den finansielle politik, der føres i Danmark, har en indirekte indflydelse på dannelsen af affald i Danmark i det omfang, der er en proportionel sammenhæng mellem forbrug og affaldsdannelse.

Introduktion af pinsepakken fra Regeringens side vurderes at have en positiv effekt i forhold til et forbrugsfald inden for såvel det private som det offentlige forbrug /kilde 5/.

Nedenfor er beskrevet 2 eksempler på økonomiske tiltag, der kan have betydning for affaldsdannelsen:

Affaldsafgiften blev indført i 1987. Formålet med affaldsafgiften var at styreaffaldet fra deponering og forbrænding til genanvendelse. I dag er afgiften differentieret, så det er dyrest at deponere affaldet, billigere at forbrænde med energiudnyttelse, og afgiftsfrit af genanvende affaldet.

Det er svært at isolere virkningen af de økonomiske incitamenter fra anden f.eks. administrativ regulering. Generelt kan det dog siges, at affaldsafgiften kan have haft en vis affaldsforebyggende virkning, bl.a. ved at gøre virksomheder mere opmærksomme på, at der er stigende udgifter forbundet med affaldsbortskaffelse. De private forbrugere betaler oftest en fast pris til kommunen uafhængigt af affaldsmængden, og der er ingen direkte økonomiske incitamenter som følge af affaldsafgiften. Affaldsafgiften vurderes at have haft en mærkbar effekt på genanvendelse, idet afgiften på deponering og forbrænding betyder, at genanvendelse bliver mere attraktivt økonomisk set. Herved har afgiften bidraget positivt til de høje genanvendelsesprocenter, som Danmark er kendt for.

Der findes i Danmark en afgift på 5 kr./m³ på udvinding og import af råstoffer omfattet af råstofloven (f.eks. sand, grus, ler, tørv, granit, brunkul, myremalm, kridt, kalk).

Principielt set kan høje priser og afgifter på råvarer virke affaldsforebyggende, men råstofafgiften er så lav, at det vurderes, at det ikke har betydning for affaldsforebyggelsen. Endvidere indgår mange ikke afgiftsbelagte importerede råstoffer og materialer i de produkter, der omsættes i Danmark.

4.1.4 Vidensmæssige tiltag

Viden er et vigtigt forhold, når der fokuseres på ændring af adfærd. Der har derfor fra Miljøstyrelsens side været gennemført en række tiltag, der har haft til formål at skabe øget viden om en forebyggende miljøindsats, herunder affaldsforebyggelse. Følgende generelle tiltag vurderes at have haft væsentlig betydning for affaldsforebyggelse:

- Udviklingsprogrammet for Renere Teknologi (URT), 1986-89. Udviklingsprogrammet satsede generelt på vidensopbygning og – formidling samt demonstration af renere teknologiløsninger

- Handlingsplan for Renere Teknologi, 1990-92 og 1993-97. Disse handlingsplaner med tilhørende støtteordninger blev mere branchespecifikke, men fokuserede stadig hovedsageligt på produktionsprocessen

- Miljøstyring i mindre virksomheder. Støtteprogram under Miljøstyrelsen, hvor små og mellemstore virksomheder kan få støtte til ansættelse af en miljømedarbejder samt indførelse af miljøstyring

· Diverse energispareprogrammer under Energistyrelsen. SRO-ordninger, projekt værktøjskasse m.fl. Disse projekter kan siges at bidrage indirekte til affaldsforebyggelse, da reduktion i forbruget af energi og brændsel vil reducere mængden af affald fra energiproduktion. På den anden side kan kassering af energitunge produkter øge affaldsmængden

· Miljøstyringsrådets (Erhvervsfremme Styrelsen og Miljøstyrelsen) program for fremme af miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder. Udredning og demonstration af, hvorledes miljøstyring iht. EMAS kan indføres i danske virksomheder

· Kommunernes Landsforenings projekter vedrørende renere teknologi hhv. miljøstyring i kommunerne (støttet af Miljøstyrelsen). Udredning og demonstration af renere teknologi-muligheder og indførelse af miljøstyring i kommunale forvaltninger og institutioner

Ovenstående tiltag har ud over at være et vidensmæssig tiltag også haft karakter af økonomiske tiltag.

4.2 Forebyggelse af affald fra byggeri og anlæg

4.2.1 Status for bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald udgør ca. 27 % af den samlede affaldsmængde i Danmark. Frem til 1997 har mængden af bygge- og anlægsaffald været stigende. I 1998 er mængden faldet i forhold til tidligere år, specielt er der sket en afmatning i branchen i sidste halvår af 1998. Det antages, at årsagen til dette fald til dels kan være færdiggørelsen af bygge- og anlægsarbejderne ved Storebælts-forbindelsen i denne periode. Udviklingen i affaldsmængden fremgår af nedenstående figur.

Mængden af bygge- og anlægsaffald vil i vid udstrækning være afhængig af aktiviteten inden for branchen og de økonomiske udsving. Det vil sige, at hvis anlæg af Femern-forbindelsen påbegyndes, vil affaldsmængderne formentlig stige igen.

I nedenstående tabel er angivet de væsentligste aktører i forhold til affaldsforebyggelse inden for bygge- og anlægsaffald.

Bygge- og anlægsvirksomheder er nøgleaktøren inden for denne kilde, da det er dem, der udfører bygge- og anlægsarbejder. Det gør de i overensstemmelse med f.eks. de retningslinier om materialevalg (som bygherren udbyder) og arbejdsgange, som arkitekten og den rådgivende ingeniør (servicevirksomheder) udstikker i overensstemmelse med bl.a. myndighedskrav.

Aktørerne agerer bl.a. ud fra den tilgængelige viden om, hvad der er optimalt i forhold til f.eks. kvalitet, økonomi, teknologi, sikkerhed og miljø (herunder eventuelt affaldsforebyggende forhold).

4.2.3 Indsats og resultater

I 1992 blev der udarbejdet en delhandlingplan for renere teknologi- og genanvendelsesindsatsen i bygge- og anlægssektoren 1993-97. Planens langsigtede mål var at gennemføre en forebyggende indsats og på grundlag af en samlet miljømæssig vurdering at formindske ressourceforbruget og miljøbelastningen mest muligt fra alle faser og aktiviteter i bygge- og anlægssektoren. Arbejdet, der blev gennemført i løbet af 1993-94, resulterede i følgende publikationer:

Der har ikke været fokus på affaldsforebyggelse. Til gengæld er sektoren karakteriseret ved en meget høj genanvendelse af den producerede mængde affald. I 1997 blev der således registreret en genanvendelsesprocent på 92 %.

Den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet er bl.a. fremmet, ved at affald til genanvendelse ikke er pålagt affaldsafgift.

Herudover indgik Miljø- og Energiministeriet og Entreprenørforeningen en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald. Herved sikrede man, at affaldet blev sorteret i rene fraktioner ved kilden. I 1995 blev der udstedt et cirkulære[1] om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald mhp. genanvendelse.

Indsatserne er primært rettet mod genanvendelse, men kan i det omfang, der er tale om direkte genbrug (af f.eks. tegl), bidrage til affaldsforebyggelse.

Endelig har offentlige tilskud fra bl.a. Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi formentlig spillet en rolle. Det konkrete omfang er dog ikke dokumenteret.

Entreprenørforeningen udarbejdede i 1996 “Entreprenørens Miljøguide” samt en vejledning i opstilling af miljøkrav i udbudsmaterialet, som blev udgivet i 1997 /kilde 7/. Erfaringer fra dette arbejde /kilde 8/ angiver, at det er vanskeligt at indføre nye arbejdsmetoder i en hel branche. Der er dog ikke tvivl om, at en intensiv fokusering på miljøforhold inden for bygge og anlæg har været i stand til at gøre såvel bygherre, rådgivere som entreprenører mere opmærksom på vigtigheden i at inddrage miljøforhold i arbejdet.

En række leverandører af byggematerialer, hvoraf nogle med støtte fra Miljøstyrelsens tilskudsprogram for renere teknologi 1993-97, har gennemført miljøvurdering af deres produkter med det formål at få udarbejdet en miljøvaredeklaration. Der har dog ikke været lagt særskilt vægt på den direkte affaldsforebyggelse, men derimod på genanvendelsespotentialet. Der har endvidere været gennemført betydelige projekter inden for produktområder som beton og PVC (f.eks. resulterer forbrænding af 1 kg PVC i dannelsen af 2 kg affald). Ud over disse produktområder foreligger der ikke dokumentation for affaldsforebyggelsespotentialer.

I forbindelse med de store infrastrukturprojekter i Danmark gennem 1990’erne (Storebælt, Øresund, Metroen i København og de store motorvejsforbindelser flere steder i Jylland) har der været lagt vægt på miljøforhold, herunder også affaldsplanlægning og –produktion.

I forbindelse med udarbejdelse af programforslag, udbud og kontrahering samt projektering af Metro-projektet[2] blev der udarbejdet bl.a. krav til livscyklusvurdering af det rullende materiel, håndtering af materialer og stoffer for at forebygge unødig affaldsdannelse, samt korrekt håndtering af genereret affald. I den konkrete implementering af bygherrens (Ørestadsselskabet I/S) strategi har det gennemgående været et spørgsmål om, hvorvidt ønsket om affaldsforebyggelse kunne retfærdiggøres ud fra en økonomisk/funktionel betragtning.

Der foreligger dog ikke dokumentation af, hvor store mængder affald der er undgået ved at have satset på en affaldsforebyggende indsats.

Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi igangsatte i 1995 et projekt med det formål at udvikle en håndbog i miljørigtig projektering. Miljørigtig projektering er en metode, hvor miljøhensyn indgår på lige fod med andre hensyn i projekteringsfasen. Hermed tages der bl.a. fat om problemet med de høje affaldsmængder.

Inden for miljørigtig projektering har indsatsen med betydning for affaldsdannelsen været:

· Affaldsregulativet for området gælder på byggepladsen, således at affaldsfraktionerne sorteres korrekt. Dette er dog primært mhp. Genanvendelse, men kan i nogle tilfælde også fremme direkte genbrug

· Analyse af jordbalancer, således at mest mulig af den opgravede jord kan genanvendes eller genbruges direkte på stedet

· Substituering af PVC. Herved forebygges affaldsdannelsen på affaldsbehandlingsanlæggene (forbrænding)

I takt med en øget anvendelse af miljørigtig projektering er det forventningen, at der vil opstå en øget bevidsthed hos bygherrerne omkring miljøhensyn i forbindelse med nybyggeri, renovering og nedrivning. På længere sigt forventes miljørigtig projektering at medvirke til udvikling af nye konstruktionsmetoder, som medfører et mindre forbrug af materialer, og som betyder, at det vil være nemmere at renovere og nedrive. Det vil således være muligt i højere grad at adskille materialerne ad og bruge dem igen. Anvendelse af brugte materialer og nye materialer, der kan genbruges, er et vigtigt led i forebyggelse af affald.

I 1998 udkom håndbogen om miljørigtig projektering /kilde 9/. Det er hensigten, at bogen løbende skal revideres. Efter afslutningen af projektet “Miljørigtig projektering” blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et idekatalog over muligheder for implementering af miljørigtig projektering. Arbejdet i gruppen blev afsluttet i august 1999.

Ved en gennemgang af 10 demonstrationsprojekter inden for miljørigtig projektering er det følgende forhold, der typisk behandles med relation til affald /kilde 10-19/:

· Materialer skal vælges, således at der er mulighed for genanvendelse efter brug

I visse tilfælde kan metodevalg have en vis indflydelse på potentialet for affaldsforebyggelse. Her tænkes på udgravningsmetode, eller hvorvidt der kan anvendes præfabrikerede elementer (f.eks. lette og genanvendelige skillevægge).

Flere byggefirmaer markedsfører såkaldte typehuse, hvor flere af deres hustyper er baseret på modulopbygning. Det vil sige, at de kan køre med en lang række standardprodukter. Denne produktion kan optimeres, således at ressourcespild forebygges mest muligt gennem stordriftsfordele. Hidtil har indsatsen på miljøområdet mht. forebyggelse i forbindelse med typehuse o.l. dog været mest koncentreret om energibesparelser i form af forbedret isolering samt lysforhold. Producenterne fremhæver i stor udstrækning, at der anvendes genbrugsmaterialer/genanvendte materialer, samt at udtjente materialer kan bortskaffes miljømæssigt forsvarligt /kilde 20-21/.

I forbindelse med finansiel støtte fra Tips og Lotto-midlerne til bygge- og anlægsarbejder inden for kulturområdet er der gennemført miljøvurderinger af skitseprojekter. Disse miljøvurderinger har bl.a. vist, at projekterne skal have et vist volumen, før det økonomisk kan betale sig at lægge afgørende vægt på særlige miljøhensyn generelt og affaldsforebyggelse specielt.

En række kommuner (heriblandt Odense og Aalborg kommuner) har gennem en årrække satset på økologisk byggeri. Ofte har det økologiske byggeri haft et særligt gennemgående tema, f.eks. vandbalancen eller energispareforanstaltninger. I forbindelse med byggerierne har affaldsproblematikken ofte været behandlet, således at der skal anvendes materialer med lang levetid, samt at de skal kunne genanvendes efter brug.

I bygge- og anlægssektoren er der en del direkte genbrug af byggematerialer, som medvirker til forebyggelse af affald. Dette foregår primært via små entreprenører og håndværkere, der renoverer og bagefter sælger genbrugelige effekter og materialer (f.eks. via den Blå Avis).

4.2.4 Barrierer

Baseret på ovenstående vurderes det, at følgende forhold kan udgøre barrierer for en affaldsforebyggende indsats:

· Den øgede fokus på farlige og uønskede stoffer bevirker, at afviklingen/begrænsningen af visse stoffer overskygger ønsket om en affaldsforebyggende strategi (hermed menes dog ikke, at begge ønsker ikke kan opfyldes samtidig)

· At genanvendelse af byggematerialer ikke er afgiftsbelagt kan betyde, at der ikke er noget ekstra økonomisk incitament til at forebygge affaldsdannelsen, hvis affaldet allerede anvendes. Der er dog stadig et incitament til at undgå spild af indkøbte materialer

· Med miljørigtig projektering har bygherrerne fået et godt redskab til at gennemføre livscyklusvurderinger, herunder mulighed for at forebygge dannelse af affald ved et byggeri allerede i projekteringsfasen. Anvendelsen af metoden er i dag frivillig. En øget brug af metoden afhænger således først og fremmest af den enkelte bygherres prioritering af miljøforhold og hermed også viljen til at betale for de forbedringer, som miljørigtig projektering kan medføre. Branchen har efterspurgt lovkrav, der kan sikre en øget anvendelse af miljørigtig projektering.

Der er i dag ingen offentlig regulering eller incitamenter, der i sig selv kan bidrage til en mere udbredt anvendelse af miljørigtig projektering

· Andre krav inden for bl.a. miljøområdet udgør en barriere for direkte genbrug af byggematerialer i forbindelse med bl.a. byfornyelsesprojekter. F.eks. kan støj- og støvkrav forhindre, at byggematerialer afrenses og genbrugs direkte på stedet

· Det er vanskeligt for den enkelte miljøbevidste forbruger at få oplysninger og stille miljøkrav til byggeri og miljørigtig projektering (de eneste miljøoplysninger en huskøber får, er en energiattest)

4.3 Affaldsforebyggelse af affald fra husholdninger

4.3.1 Status for affald fra husholdninger

Husholdningsaffald består af dagrenovation (restaffald, organisk affald, papir, pap, flasker og glas), storskrald og haveaffald.

Husholdningernes affaldsmængder er stigende, og genanvendelsen er i dag mindre end ønsket. Mængden af husholdningsaffald var i 1997 2.776.000 tons, nemlig 1.693.00 tons dagrenovation, 611.000 tons storskrald og 472.000 tons haveaffald.

Husholdningernes affaldsproduktion pr. indbygger er steget knap 10 % fra 1994 til 1998 og udgør i 1998 ca. 540 kg pr. indbygger pr. år.

Forbrugsvaner er afgørende for dannelse af affald. Lavt forbrug og forbrug af varer med lang levetid og af miljømæssig høj kvalitet vil alt andet lige resultere i en mindre affaldsmængde.

Bestemmende for mængden og sammensætningen af husholdningernes affald er generelt set indtægt, husstandsstørrelse, levestandard, livsstil, forbrugsvalg. Også de varer og ydelser, der tilbydes, påvirker dannelsen af affald fra de danske husholdninger.

Udviklingen i Danmark går i retning af, at flere personer bor alene (i dag ca. 20 % af borgerne), idet de unge flytter hjemmefra tidligere, og flere voksne lever alene. Der er således en tendens til mindre hustande generelt. Affaldsmængden pr. indbygger er højere for husstande med kun en enkelt eller få personer end for husstande med flere personer, idet disse deler en række produkter og derved har mindre spild pr. person.

Affaldsmængden er endvidere afhængig af boform. Affaldsmængden pr. husstand er større for enfamilieboliger end for flerfamilieboliger. Dette gælder specielt fraktionerne haveaffald og storskrald. Det hænger naturligvis sammen med, om der er have, men kan også hænge sammen med det ofte højere indtægtsniveau blandt dem, der bor i enfamilieboliger i forhold til dem, der bor i flerfamilieboliger.

Produkter bliver mere komplicerede og dermed vanskelige at reparere for den enkelte. Tidligere, da ting var mere mekaniske, kunne man selv smøre, skille ad og reparere. I dag er flere ting elektronisk styrede, og man kan f.eks. ikke åbne en chip og se, hvad der er galt. De højteknologiske produkter kræver ofte (dyr) specialistviden. Endvidere er mange ting støbt ind i plastik ikke beregnet på reparation.

Forbrugerne bliver endvidere påvirket til øget forbrug af de øgede mængder reklamer i aviser, tv og reklametryksager samt de indirekte påvirkninger fra film.

Forbrugerne er forskellige, bl.a. afhængig af alder, indkomst og livsstil. F.eks. er de ældre borgere, der har oplevet knaphed f.eks. under krigen, mere vant til at spare på ressourcerne end de yngre generationer.

Forbrugerne skal være opmærksomme på miljø, have viden og vilje/tid/penge for at vælge miljørigtigt. En af de ting, kritiske forbrugere har været opmærksomme på, er overemballering af varer og “Reklamer, Nej tak” muligheden. Miljømærker kan være et signal til forbrugerne om, at der er taget miljømæssige hensyn i et produkt. Men der er ikke information om f.eks. affaldsdannelsen gennem produktets livscyklus.

4.3.2 Aktører

I nedenstående tabel er angivet de væsentligste aktører i forhold til affaldsforebyggelse inden for husholdningsaffald.

De private forbrugere har stor indflydelse på dannelsen af husholdningsaffald, dels via deres forbrug (mængden af anskaffelse), dels via produktvalg (det mere eller mindre miljøbevidste valg).

For at de private forbrugere kan foretage miljøbevidste produktvalg, er det vigtigt, at det af produktets deklaration og/eller via markedsføring fremgår, hvilke miljøpåvirkninger der er forbundet med fremstilling, distribution og salg, anvendelse og bortskaffelse af produktet. I den forbindelse spiller forbrugerinteresseorganisationer og vidensformidlere en vigtig rolle i oplysning om muligheder for affaldsforebyggende adfærd, ligesom det er vigtigt, at fremstillingsvirksomheder og salgsvirksomheder giver forbrugerne et reelt valg.

I de fleste kommuner finansieres håndteringen af husholdningsaffald af et generelt renovationsgebyr. Der er derfor ikke noget incitament for den enkelte borger til at mindske mængden af affald eller øge genanvendelsen, men heller ikke til at bortskaffe affaldet uhensigtsmæssigt.

4.3.3 Indsats og resultater

Af gennemførte initiativer og tiltag i såvel offentlig som privat regi, som direkte eller indirekte medvirker til at forebygge affaldsdannelse i husholdningerne, kan nævnes:

Forskellige gruppers (som Grønne Familier og Agenda 21-grupper) og grønne guiders arbejde for at informere og støtte den grønne forbruger.

I forbindelse med flere kommuners Agenda 21-arbejde har borgergrupperinger taget initiativ til at udarbejde et såkaldt grønt regnskab. For eksempel er der i Albertslund Kommune taget initiativ i nogle andelsforeninger til udarbejdelse af grønne regnskaber. Dette har dog endnu ikke affødt nogen affaldsforebyggende tiltag.

Endelig kan det nævnes, at der i 1996 blev afholdt en såkaldt konsensuskonference om emnet fremtidens forbrug og miljø. Konferencen gik dog ikke i detaljer om affaldsforebyggelse.

Der har gennem flere år været tradition for genbrugsaktiviteter. Her tænkes blandt andet på Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker, marskandisere, loppemarkeder, Den Blå Avis, byttetelte på genbrugsstationer, tøjbytning i børnehaver og lignende formidlere.

Affaldsforebyggelsen sker, ved at de produkter, der afleveres til genbrug, ikke bliver til affald, men får en længere levetid og fortrænger køb af nye varer og dermed efterspørgslen på produktion af disse.

Som eksempel kan nævnes Spild-opperne i Allerød, som indsamler brugelige effekter (storskrald) ved husstandsindsamling og sælger effekterne ved et ugentligt loppemarked. Der anvendes frivillig arbejdskraft, og overskuddet går til bl.a. spejderarbejde.

I bl.a. Århus, Silkeborg og Søllerød kommuner bliver der på kommunernes genbrugspladser frasorteret funktionsdygtige effekter. Disse effekter repareres, placeres i særskilt område og kan derefter afhentes. Det direkte genbrug kan således være med til at reducere den private forbrugers nyanskaffelser og affaldsfrembringelse. Samtidig bidrager det til at give borgerne en mere positiv indstilling til den kommunale affaldsbehandling.

Private forbrugere kan f.eks. låne/leje flishuggere mhp. At recirkulere næringsstofferne hos den enkelte husstand og herved reducere mængden af haveaffald til den kommunale indsamlingsordning.

Fælles ejerskab og lån af ting i f.eks. boligforeninger, kollektiver eller grundejerforeninger er også indsatsområder, der kan forebygge affaldsmængderne fra husholdninger, idet ikke hver person behøver at anskaffe en given ting.

I f.eks. Odense, Århus og København kommuner er der taget initiativ til at organisere delebilsordninger. En af ideerne med delebiler er, at en delebil skal erstatte anskaffelse og drift af flere private biler. Endvidere er f.eks. Hertz’ ordning udformet, så der er lave faste udgifter, men høje km-afgifter, hvilket skulle tilskynde til færre kørte km og større anvendelse af cykel og kollektiv transport.

Der er krav om pantordninger for visse emballager. Eksempelvis skal al emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke indgå i et pant- og retursystem. De af bekendtgørelsen omfattede drikkevarer må kun markedsføres her i landet i returemballage, som er blevet godkendt af Miljøstyrelsen.

Pant- og retursystemet for øl og læskedrikke betyder, at den potentielle mængde emballage årligt mindskes med ca. 390.000 tons, svarende til ca. 20 % af den samlede mængde dagrenovation fra husholdningerne.

Desuden har visse supermarkeder frivilligt indført pantsystemer for vinflasker, og der findes et pant- og retursystem for snapseflasker fra De danske Spritfabrikker.

Herudover er der også retursystemer for kasser til flere forskellige typer varer, f.eks. mælk, øl og sodavand. Disse systemer drives i privat regi.

Emballager skal fremstilles på en sådan måde, at emballagens rumfang og vægt mindskes til det minimum, som det emballerede produkt og forbrugerens sikkerhed nødvendiggør. Herudover skal emballagen være udformet, fremstillet og markedsført på en sådan måde, at den kan genbruges eller nyttiggøres via genvinding eller energiudnyttelse.

For ca. et år siden blev der indført en vægtbaseret emballageafgift, der har til formål at begrænse anvendelsen af emballage. Afgiften er endnu for ny, til at effekten af denne kan evalueres. Endvidere er der afgift på bæreposer. Denne afgift må siges at have en forebyggende effekt, idet mængden af ressourcer anvendt til bæreproser er faldet med ca. 70% siden afgiften blev indført.

Miljømærker kan være vigtige hjælpemidler ved valg af miljørigtige produkter. Men det er meget forskelligt, hvilke krav der stilles vedrørende affald inden for forskellige mærker og produktgrupper. I forbindelse med svanemærkning er der f.eks. regler for, hvor meget emballagen må veje i forhold til produktet. Dette gælder f.eks. ved mærkning af vaskepulver. Der er også eksempler på, at der stilles krav til produktets levetid.

Dokumentation for de private forbrugers præferencer for miljømærkede produkter er endnu ikke tilgængelig.

Renovationsgebyret for dagrenovation kan hos den enkelte husstand afregnes efter vægt eller volumen. Systemet med mængdeafhængig renovationsbetaling er bl.a. indført i Tinglev og Tølløse kommuner. Begge kommuner har registreret en væsentlig nedgang i mængden af dagrenovation. Til gengæld er mængden af affald til kommunens øvrige indsamlingsordninger steget. Den umiddelbart mest synlige effekt af ordningen med gebyrdifferentiering hos disse kommuner er således øget miljøbevidsthed hos borgerne i form af bedre sorteringsvaner snarere end vilje til at forebygge affaldsdannelse.

Differentierede renovationsgebyrer har været undersøgt i 1993, og der er netop igangsat en ny undersøgelse for at gennemgå resultaterne af erfaringerne siden 1993.

Mange kommuner opfordrer husstandene til hjemmekompostering af den vegetabilske fraktion af dagrenovationen og haveaffaldet. Ud over at forebygge affaldsmængderne fortrænger komposten efterspørgslen og dermed produktionen af handelsgødning. Det har vist sig, at det er svært at opretholde det lokale engagement både politisk, administrativt og hos de enkelte husstande.[3]

Ved en rundspørge til 20 kommuner (se bilag C) havde 16 kommuner indført hjemmekompostering i større eller mindre omfang.

Køge Kommune har givet tilskud til oprettelse af fælleskompostering i tæt-lavt byggeri og etageboliger. Samtidig har kommunen omlagt renovationsafgifterne, således at der ikke kun betales efter volumen, men også efter vægt af dagrenovationen. Typisk udgør organisk køkkenaffald ca. 35 % af dagrenovationen og kun 8-9 % i volumen. Dette betyder, at der er bedre økonomi i at lave fælleskompostering /kilde 22/.

Århus Kommune har i 1998 og 1999 gennemført en kampagne for at få flere husstande til at indføre hjemmekompostering. Kampagnen omfattede ud over informationsmateriale også mulighed for at anskaffe sig en godkendt kompostbeholder, supplerende udstyr til kompostbeholdere samt orme. Kommunen vurderer, at indsatsen har været en succes, idet der er blevet afhentet 17.000 kompostbeholdere samt supplerende udstyr til 3.000 beholdere. Desuden har mange borgere suppleret op med orme. Dertil skal lægges de hustande, der allerede havde anskaffet sig kompostbeholdere.

Endvidere har Tønder Kommune erfaring med, at der kan gives rabat på renovationsgebyret til de husholdninger, der har kompostbeholdere. Erfaringen er, at borgerne kun anskaffer sig en kompostbeholder, såfremt de agter at bruge den.

Hjørring Kommune vil i forbindelse med udarbejdelse af kommunens nye affaldsplan undersøge mulighederne for at indføre hjemmekompostering for etageejendomme, da det har været et udtrykt ønske fra beboernes side.

Ovenstående eksempler viser, at der pågår tiltag i forskellige regi, som enten direkte har til formål at forebygge affaldsmængderne, eller som indirekte søger mod dette mål som en afledt effekt af et miljøtiltag, der i første omgang retter sig mod en anden problemstilling (f.eks. genanvendelse).

Indsatsen er imidlertid ikke koordineret eller kortlagt på landsplan, ligesom vurdering af effekten af tiltagene for nedbringelse af affaldsmængderne generelt ikke har fundet sted.

4.3.4 Barrierer

Baseret på ovenstående vurderes det, at de typiske barrierer i den hidtidige indsats inden for forebyggelse af affaldsdannelse fra husholdninger har været:

4.4 Forebyggelse af affald fra industri

4.4.1 Status for industriaffald

Industriaffaldet udgør ca. 23 % af den samlede affaldsmængde i Danmark. Fremstillingsindustriens affaldsproduktion har været svagt stigende siden 1994-1998, med en årlig stigningstakt på nogle få procent, nogenlunde svarende til stigningen i produktionsværdien. Ser man på hvilke affaldsfraktioner, der har bidraget mest til denne stigning, er det affaldsfaktioner som roejord, slam, papir/pap og madspild. Udviklingen i affaldsmængden fremgår af nedenstående figur.

Affaldsproduktionen i fremstillingsvirksomhederne følger imidlertid ikke stigningen i produktionsværdien som en naturlov. I den foregående 10 års periode (1985-1994) steg produktionsværdien i fremstillingsindustrien således med 14,3% i faste 1995 priser, mens affaldsproduktionen var konstant (ca. 2,3 mio. tons). Affaldsproduktionen per produceret enhed var således faldende igennem hele perioden.

Affaldsopbevaring, -håndtering og –bortskaffelse for erhvervsvirksomheder er reguleret via kommunernes affaldsregulativer. For de mest forurenende virksomheder er andre miljøforhold generelt reguleret via kapitel 5-godkendelsen. Der er normalt ikke anført vilkår i godkendelsen, der vedrører affaldsforebyggelse.

Med ændringen i lov om miljøbeskyttelse (lov nr. 358 1991) blev det et lovmæssigt krav, at alle listevirksomheder skal udarbejde et årligt grønt regnskab. Der lægges ikke eksplicit op til at fokusere på affaldsforebyggelse. Det kan dog forventes, at virksomheder over en årrække vil få synliggjort de faktiske affaldsmængder og dermed reducere mængderne af de affaldsfraktioner, der udgør en mere eller mindre betydelig driftsøkonomisk post.

4.4.2 Aktører

I nedenstående tabel er angivet de væsentligste aktører i forhold til affaldsforebyggelse inden for industriaffald.

Industrien har afgørende indflydelse på mængden af produktionsaffald via egne procedurer for produktplanlægning, -styring og –vedligeholdelse. Derudover kan industrien gennem produktdesign påvirke dannelsen af affald i forbindelse med salg, anvendelse og bortskaffelse af kasserede produkter.

Da fremstillingsvirksomhedernes valg er væsentlige i forhold til de stigende affaldsmængder, er der endvidere en række andre aktører, der er væsentlige. De omfatter distributører og sælgere af virksomhedernes produkter til bl.a. de private forbrugere.

Fremstillingsvirksomhederne mødes i stigende grad med krav fra handelsleddet og forbrugerne, der efterspørger særlige produkter, hvor inddragelse af miljøhensyn i nogle eller alle produktets livsfaser ønskes dokumenteret.

Myndighederne er en væsentlig aktør i og med, at det er myndighederne, der fastsætter de vilkår, der konkretiserer virksomhedernes forureningstilladelse. Endvidere er det myndighederne, der fører tilsyn med, at vilkårene overholdes.

Vidensformidlerne har traditionelt spillet en aktiv rolle i udviklingen af nye værktøjer til at vurdere miljøpåvirkninger relateret til produkternes fremstilling, distribution og salg samt indarbejdelse af miljøhensyn i varedeklarationer, brugsanvisninger mv.

4.4.3 Indsats og resultater

Den affaldsforebyggende indsats inden for industrien har gennem de seneste 5-10 år været støttet af Miljøstyrelsens handlingsplaner for renere teknologi og renere produkter. De affaldsforebyggende aktiviteter har ofte været en implicit del af den generelt forebyggende miljøindsats på virksomheder.

Der er dog også en række eksempler på virksomheder, der direkte har fokuseret på affaldsforebyggelse, idet de har haft ønske om at reducere ressourcespild. Der har været gennemført affaldsforebyggende indsatser inden for bl.a. følgende brancher:

Eksempel: En træforarbejdningsvirksomhed har reduceret spildprocenten af træplader ved produktion af borde og stole med 25 % udelukkende ved at optimere udnyttelsen af træpladerne samtidig med introduktion af automatisk opskæring. Herved er fejlskæring stort set elimineret.

· En given mængde hjælpematerialer/-stoffer (f.eks. reducere spild af maling ved overfladebehandling).

Eksempel: Ifølge Graco Industriudstyr (leverandør af udstyr til sprøjtemaling) kan en virksomhed reducere malingsspild ved spøjtemaling med op til 20 % ved at anvende regulerbare sprøjtedyser, luftopblanding samt grundig træning af sprøjtemalere.

En lang række lokale og/eller regionale tiltag har været gennemført. Overskriften for disse tiltag har været renere teknologi, konkrete miljøforbedringer, miljøstyring. Disse tiltag har været initieret enten via støttemidler fra Miljøstyrelsen og/eller baseret på deltagergebyrer. Arrangørerne har været brancheforeninger, kommuner, amter, erhvervsråd, Teknologisk Informationscentre (TIC), konsulenter m.fl.

I forbindelse med et sådant projekt identificerede en metalforarbejdende virksomhed via en miljøkortlægning, at spildprocenten for deres hovedprodukt var 25 %. En nærmere undersøgelse viste, at den høje spildprocent skyldtes et ønske om anvendelse af en særlig teknologi. Trods det bevidste teknologivalg var dette forhold uacceptabelt for virksomheden, der derfor undersøgte muligheden for at afsætte dette spildprodukt. Det lykkedes at finde en aftager, således at spildet kunne afhændes på kommercielle betingelser og dermed nedbringe de samlede affaldsmængder.

Danfoss A/S har med introduktionen af vandbaserede hydraulikpumper taget et væsentligt skridt i forhold til produktudvikling, der fokuserer på anvendelse af hjælpemidler (her vand i stedet for olie), der i forbindelse med drift, vedligehold og bortskaffelse minimerer dannelsen af affald. Potentialet for affaldsforebyggelse er dog ikke dokumenteret særskilt.

Danfoss A/S i Gråsten er ordreproducerende og har indført, at der ved indkomne ordre bliver givet besked til trykkeriet (som er underleverandør) om, at nu iværksættes en produktion af en specifik ordre af en given størrelse, hvorfor Danfoss A/S gerne vil have trykt et givet antal eksemplarer af den tilhørende produktmanual. Manualen trykkes og sendes til pakkeriet, hvor manualen pakkes med det tilhørende produkt. Hermed haves ingen lagre af manualer, der bliver uaktuelle og dermed skal bortskaffes.

Inden for fremstilling af plastvarer har der gennem en årrække været fokuseret på affaldsforebyggelse i form af direkte genbrug af plastaffald. For eksempel kværner Schrøder Plast A/S deres plastaffald, således at det kan indgå i produktionen på ny. Der foreligger endnu ikke dokumentation for, hvor stor affaldsreduktionen vil blive.

Desuden har LEGO iværksat et projekt om udsortering af produktionsaffald af ABS-plast til genbrug i produktionen.

I takt med at den forebyggende miljøindsats over for industrien prioriterede miljøbelastningerne fra produkternes samlede livscyklus, introduceredes en række miljømærkeordninger. De mest kendte er (ud over Ø-mærket for økologiske fødevarer):

· Det nordiske svanemærke. Der findes i dag ca. 300 svanemærkede produkter på det danske marked.

· EU’s miljøblomst. Dækker kun 12 varegrupper. Formentlig mest kendt fra hårde hvidevarer

· Der Blaue Engel (tysk miljømærke). På det danske marked er det hovedsageligt kopipapir, der er mærket med Der Blaue Engel.

Det er kun sidstnævnte, der ikke er baseret på livscyklusanalyser. Heri indgår affaldsaspektet i det omfang, det vurderes relevant ud fra en samlet livscyklusbetragtning. Ved flere af produktgrupperne gælder det f.eks., at emballagen kun må udgøre en bestemt procentdel af hele produktets vægt. Herved forebygges, at produktet ved distribution og salg er overemballeret og dermed danner større affaldsmængder end nødvendigt.

Livscyklusvurdering af produkter har haft stor bevågenhed i Danmark. Miljøstyrelsen har støttet projektet Udvikling af Miljørigtige Industriprodukter (UMIP). Dette projekt og de tilhørende værktøjer har mødt stor anerkendelse uden for landets grænser. Værktøjerne vurderes i deres nuværende form at være forholdsvis ekspertbaserede, hvorfor anvendelse af værktøjerne i industrien begrænses.

Af 26 interviewede virksomheder /kilde 24/ mener næsten halvdelen, at arbejdet med LCA har afsløret miljøegenskaber ved deres produkter, som de ikke var bekendt med. Ifølge undersøgelsen er det typisk forhold som ressource- og materialeforbrug, der i LCA-arbejdet har relation til affaldsforebyggelse. Adgang til pålidelige data er dog en meget begrænsende faktor. Det er begrænset, hvor meget virksomhederne har oplevet mærkbare konkurrencefordele som følge af LCA-arbejdet.

Potentialet for direkte genbrug har været undersøgt i et EU-projekt, hvor vaskemaskiner blev gennemgået ud fra en livscyklusbetragtning. Det viste sig, at producenter af vaskemaskiner med fordel kan tilbagetage brugte vaskemaskiner, da f.eks. elektromotorer har en væsentlig længere levetid end en lang række af de mekaniske dele i maskinen /kilde 25/. Herved forebygges den samlede affaldsmængde, da elektromotorerne således ikke kasseres, før de er udtjente.

Der foreligger ikke dokumentation for, hvorvidt miljømærkede produkter i Danmark har høj præference hos forskellige aktørgrupper.

Dele af industriens affaldsforebyggende indsats er sket gennem indførelse af miljøledelse. Mht. indførelse af miljøledelse (specielt EU’s frivillige forordning om miljøstyring og miljørevision – EMAS) har Miljøstyrelsen haft allokeret støttemidler til gennemførelse af demonstrationsprojekter. I den forbindelse er der udviklet en række branchespecifikke værktøjer samt værktøjer rettet særligt mod miljøledelse i små og mellemstore virksomheder.

Mange industrier har indført miljøledelse på eget initiativ. Et ofte set argument for indførelse af miljøledelse har været at optimere virksomhedens miljøpræstation, således at miljørelaterede driftsomkostninger kan minimeres /kilde 26/. I den forbindelse har mange virksomheder erkendt, at de ikke har haft tilstrækkelig kendskab til de reelle ressourcespild. Årsagen har ofte været, at affaldsdannelsen ikke har været relateret til produktionsomkostningerne pr. produkt.

En metalforarbejdningsvirksomhed besluttede på baggrund af en miljøkortlægning samt en beregning af de reelle omkostninger forbundet med fremstilling af produktsortimentet at stoppe produktionen af to produktgrupper. En nærmere analyse viste nemlig, at omkostningerne til bortskaffelse af affald fra produktion af de 2 produkter reelt betød, at virksomheden ikke tjente nok på de to produkter. Analysen viste også, at det ikke var økonomisk hensigtsmæssigt at investere i hverken affaldsforebyggende tiltag eller etablere mulighed for genanvendelse.

Et vigtigt aspekt ved miljøledelse er træning og uddannelse. Gennem disse aktiviteter har virksomheden mulighed for at påvirke de ansatte til en mere miljømæssig korrekt adfærd. Heri vil affaldsforebyggelse være en naturlig del, da affaldsforebyggelse ofte kan sammenkædes med ressourceanvendelse, hvilket er en ofte ikke ubetydelig driftsomkostning for virksomheden.

Et andet vigtig aspekt ved miljøledelse er kontakten til leverandører. Her har to af Danmarks frontløbere på miljøområdet indført interessante tiltag:

· Grundfos A/S har over for deres leverandører anført, at leverandørerne er forpligtet til at tage emballage retur. Endvidere har de indført, at unødige omkostninger i forbindelse med bortskaffelse af affald faktureres til leverandøren

· Bdr. Hartmann A/S har indført en fast procedure med at invitere leverandører til miljøseminarer, hvor miljøforhold for hele produktkæden gennemgås. Produktkædeseminaret indgår i en række andre tiltag, som omfatter introduktionsnotat til indkøbere, kriterier for udvælgelse af leverandører, spørgeskemaer m.m.

En række virksomheder har etableret produkttilbagetagningsordninger, hvilket kan reducere den samlede mængde affald relateret til produktion, anvendelse og bortskaffelse af produkter.

For eksempel har Rank Xerox etableret en tilbagetagningsordning, hvor de sørger for, at alle brugte maskiner, tonebeholdere, fotoreceptorer, returemballage mv. sendes til virksomhedens recirkulationscenter, hvor over 93 % af delene genbruges.

Miljøstyrelsen har i 1999 igangsat et projekt om en erhvervsaffalds-konsulentordning, som retter sig specifikt mod industrien. Det kan dog forventes, at indsatsen i overvejende grad vil rette sig mod optimering af sorteringen af affald i fraktioner, således at mængderne af f.eks. farligt affald minimeres, og dermed reduceres virksomhedens omkostninger til affaldsbortskaffelse. Dette baserer sig på den antagelse, at erhvervsaffaldskonsulenterne i stor udstrækning vil være eksperter inden for affaldshåndtering og i mindre grad procestekniske eksperter, der kan assistere virksomhederne med driftsmæssige optimeringer, der kan lede til forebyggelse af dannelsen af affald.

I for eksempel Green Network-samarbejdet, Kalundborg Kommune, Fyns og Københavns Amt, har der været arbejdet med tiltag i form af affaldsbørser. Her kan virksomheder ”markedsføre” deres affald eller efterlyse særlige affaldsfraktioner, som kan bruges i deres egen produktion. Erfaringerne er gode, men ofte viser det sig, at det er en begrænset gruppe af virksomheder i området, der går ind i projektet, og derfor stagnerer forebyggelsespotentialet efter et år eller to. Det forebyggende potentiale vurderes således indtil videre at have været forholdsvis begrænset. Affaldsbørser kan sigte mod såvel genbrug som genanvendelse.

4.4.4 Barrierer

Der er endnu ikke gennemført en opgørelse over de affaldsforebyggende resultater inden for dansk industri. Der er gennemført en lang række renere teknologi-projekter inden for industrien (som del af tilskudsprogrammer eller på industriens eget initiativ).

Det vurderes, at der ikke i særlig høj grad har været fokuseret på affaldsforebyggelse som særskilt aktivitet. Det kan bl.a. skyldes følgende forhold:

· Det er vanskeligt at anskue affaldsforebyggelse særskilt inden for industrien, da dette ofte vil influere på andre forhold i virksomheden (eksisterende produktionsteknologi, andre forbedringstiltag med højere prioritet er planlagt, e.l.)

· Intet eller begrænset økonomisk incitament til at implementere affaldsforebyggelse

· Virksomheder, der kan opnå store besparelser ved at reducere mængderne af affald, har i stor udstrækning gennemført affaldsforebyggende tiltag. Der mangler derfor nye incitamenter for virksomhederne til at fokusere på affaldsforebyggelse.

· Ingen bevidsthed om eller synliggørelse af det økonomiske og miljømæssige potentiale i affaldsforebyggelse specielt i forhold til en udvidet produktfokus (livscyklusperspektiv)

· Der eksisterer favorable løsninger inden for affaldsminimering, herunder recirkulering, genindvinding og genanvendelse

· Affaldsafgiften er for lav til at have en forebyggende effekt, og der er ikke affaldsafgift på genanvendelse

· Ingen krav til garanti for produkters levetid. Købeloven giver kun 1 års frist til at påberåbe en mangel

· Ingen efterspørgsel på varer, hvor der er lagt særlig vægt på affaldsforebyggelse

· Ingen mærkbare råvareafgifter. Prisen på arbejdskraft er høj i forhold til ressourcer

4.5 Forebyggelse af affald fra institutioner, handel, kontor

4.5.1 Status for affald fra institutioner, handel og kontor

Affaldsmængderne fra institutioner, handel og kontor udgør ca. 7 % af de samlede affaldsmængder i Danmark. Der har siden 1994 været en mærkbar stigning i affaldsmængderne fra institutioner, handel og kontor.

Figur 7.
Udviklingen i affaldsmængder inden for institutioner, handel og kontor.

Ifølge Affald 21 udgør ovenstående fraktioner ca. 87 % af den samlede mængde inden for sektoren.

4.5.2 Aktører

I nedenstående tabel er angivet de væsentligste aktører i forhold til affaldsforebyggelse inden for institutioner, handel og kontor.

Institutioner, handel og kontor indgår i aktørgrupperne servicevirksomheder, distribution og salg samt myndigheder (offentlige institutioner). De påvirker direkte dannelsen af affald gennem deres forbrug af produkter og indirekte i fremstillingen af produkterne via deres valg af produkttype/-alternativ.

De er som forbrugere afhængige af, at tilstrækkelig information om produkternes affaldspotentiale er til stede (f.eks. via producenter og vidensformidlere), samt at de besidder kvalifikationerne til at kunne foretage det miljøbevidste valg af produkt.

I forhold til handelsvirksomhederne er de private forbrugere en meget væsentlig aktørgruppe. Der lægges fra handelsvirksomhedernes side stor vægt på, hvad kunderne efterspørger.

I dette samspil mellem udbyder og efterspørger indtager reklamebranchen en central rolle i forhold til, hvilken forbrugeradfærd der forsøges fremmet.

4.5.3 Indsats og resultater

Indsatsen inden for institutioner, handel og kontor har kun i enkelte tilfælde været rettet mod affaldsforebyggelse, men mere mod at forbedre affaldssorteringen, således at genanvendelsesprocenterne inden for de enkelte fraktioner kan øges.

I det følgende gennemgås den affaldsforebyggende indsats inden for institutioner, handel og kontor.

Her tænkes i alt overvejende grad på offentlige institutioner. Der har blandt andet været gennemført en række renere teknologi-projekter på danske sygehuse /kilde 28/. I disse projekter blev der fokuseret på affaldsforebyggelse. For eksempel kunne affaldsmængden inden for røntgen reduceres væsentligt, ved at man går over til digital fotografering i stedet. Herved undgås fremkaldervæske, film mv.

Frederiksberg Kommune har på deres plejehjem bl.a. indført anvendelse af en ny type voksenble, der er mindre i størrelse. Alene det mindre volumen har betydet, at den årlige affaldsmængde fra anvendelse af voksenbleer er faldet med 16 tons.

Syv kommuner i Sønderjylland[4] har indgået et samarbejde, hvor kommunerne forsøger at koordinere indkøb. Herved opnår de så store volumener og tilhørende rabatordninger, at det kan betale sig at gennemføre miljøbevidste indkøb. Dette tiltag har dog ikke kørt så længe, at det er muligt at dokumentere en affaldsforebyggende effekt.

En række skoler, heriblandt skoler i Gråsten og Svendborg, har arrangeret miljøundervisning, hvor elever helt ned til børnehaveklassen laver temaarrangementer om affald, herunder om affaldsforebyggelse ved at reducere forbruget. Arrangementerne køres enten af skolernes egne lærer eller ved en ekstern underviser (f.eks. affaldskonsulent).

I dag har stort set alle offentlige institutioner vedtaget en politik vedrørende miljøbevidst indkøb. Mange af statens institutioner har dog vanskeligt ved at omsætte politikken til praksis /kilde 27/, på trods af at de kan støtte sig til indkøbsvejledninger for en række produkter. Der foreligger ikke dokumentation for eventuelle reduktioner i affaldsmængderne.

Indsatsen for at iværksætte affaldsforebyggende initiativer inden for handelsleddet har hidtil været begrænset. Hovedindsatsen relateret til affald har handlet om genanvendelse og retursystemer til videre forarbejdning. Nogle af disse tiltag kan have en indirekte affaldsforebyggende effekt.

Blandt andet kan det nævnes, at en dagligvarekæde undersøgte mulighederne for at lave en database, der via Internettet skal gøre f.eks. emballageproducenter i stand til at vurdere, hvor miljøvenlig netop deres emballage er. Modellen tager f.eks. højde for, hvor meget materiale der indgår i emballagen, da der kan reduceres store mængder affald ved at overveje netop dette forhold. Emballagematerialet indgår også i vurderingen.

Desuden har FDB fået lavet en forbrugerundersøgelse, som har haft til formål at undersøge forbrugernes holdning til emballagespild. Holdningen fra forbrugerne har været, at emballage er langt det største affaldsproblem.

Der anvendes i handelsleddet en lang række returtransportemballager som f.eks. plastkasser og –paller, træpaller og –tromler samt beholdere og rullebure af metal. Antallet af sådanne genbrugsenheder, der er i cirkulation, udgør 23,7 mio. stk. /kilde 30/.

System Feed inc. Og FDB har desuden i 1993 gennemført et forsøg med salg af morgenmadsprodukter fra selvbetjente dispensere. Projektet viste, at emballageforbruget kunne reduceres betydeligt, samtidigt med at produktet blev billigere.

Der er indført en emballageafgift. Der foreligger dog ingen evaluering af ordningens betydning for forbruget af emballage.

Der er taget et initiativ fra en ”leverandørforening” (Dansk Dagligvareleverandør Forening (DLF)) til at etablere en guideline/håndbog, der skal råde og vejlede hele forsyningskæden (reklamebranchen, designere, emballagefabrikanter og dagligvarebutikker) om affald. Denne guideline/håndbog vil dække hele affaldsproblematikken, såsom minimering, optimering, bortskaffelse osv. Såvel FDB som Dansk Supermarked deltager i dette arbejde.

FDB har indført plastkasser og en returtagningsordning for transportemballage, som FDB’s leverandører kan benytte.

Dansk Supermarked arbejder aktivt med reduktion af transportemballage. For eksempel kan det nævnes, at vinpakkeriet er gået over til en ikke-plast emballage, der har reduceret mængden af plastaffald med 95 %. Desuden anvendes der stræk-folie i pakkeriet, hvilket reducerer mængden af folieaffald fra emballering.

Analogt med indsatsen rettet mod offentlige institutioner har der gennem de seneste par år været satset på at indføre en miljøbevidst indkøbspolitik i det offentlige. Det er endnu for tidligt at dokumentere, hvilken affaldsforebyggende effekt indførelsen af denne politik har haft.

En lang række virksomheder domineret af kontoraktiviteter har indført ændrede kommunikationsprocedurer, der har minimeret papirforbruget betragteligt.

I dag er de fleste kontorer forsynet med kopimaskiner, printere mv., der bliver serviceret af leverandøren/distributøren mht. vedligeholdelse (og dermed øges maskinens levetid og affaldsdannelsen ved fremstilling af et nyt produkt forebygges).

Indsatsen inden for institutioner, handel og kontor har været koncentreret om genanvendelse af affald samt forebyggelse af emballageaffald. Ud over forebyggelse af emballageaffald har der hidtil ikke har været en nævneværdig indsats inden for sektoren mht. at iværksætte en affaldsforebyggende indsats.

4.5.4 Barrierer

Baseret på ovenstående vurderes de væsentligste barrierer for at gennemføre affaldsforebyggende initiativer inden for institutioner, handel og kontor at være:

· Indkøbere har vanskeligt ved at vurdere miljømæssige forhold, når de ønsker at foretage valg af det miljømæssigt bedste produkt

· Der har ud over emballage ikke tidligere været fokuseret på affaldsforebyggelse inden for handelsleddet. Derfor eksisterer der ikke et overblik over detaljerede affaldsfraktioner eller konkrete mængder

· Detailhandlen er af den holdning (udtrykt ved interview), at det ikke er økonomisk fordelagtigt at satse på affaldsforebyggelse sammenlignet med genanvendelse

· Barrierer for reparation og for anvendelse af serviceydelser frem for køb af nye produkter er, at prisen på arbejdskraft er høj i forhold til at købe nyt

· Mange “nemme” affaldsforebyggende løsninger er indført, f.eks. kopiering på begge sider af papiret, øget edb-anvendelse til intern kommunikation mv.

4.6 Forebyggelse af affald fra energifremstilling

4.6.1 Status for affald fra energifremstilling

Affald fra de kulfyrede værker indgår i affaldsstatistikken og udgør ca. 13 % af de samlede affaldsmængder.

Affaldsmængden fra elproduktionen afhænger bl.a. af, hvor stor en del der produceres ved kul, hvor stor den årlige indenlandske elproduktion er. Elproduktionen afhænger af forbruget og størrelsen af im-/eksport af elektricitet. Im-/eksport varierer som følge af, at de nordiske lande søger at udjævne belastningen for at udnytte Norges vandkraft og den tilgængelige kapacitet.

4.6.2 Aktører

I nedenstående tabel er angivet de væsentligste aktører i forhold til affaldsforebyggelse inden for energifremstilling.

De primære aktører er myndighederne, der udformer den statslige energipolitik, samt de enkelte kraftværker og deres organisationer og det danske samfund generelt bestående af en række forbrugere.

4.6.3 Indsats og resultater

Energi 21 beskriver udviklingen i brændselsanvendelsen, som har stor betydning for affaldsmængderne fra energisektoren. Energi produceret med biobrændsler giver anledning til affaldsproduktion af forskellig størrelse. Generelt genererer sol, vand og vind mindst affald, dernæst kommer naturgas og olie, efterfulgt af biobrændsler. Kul har den højeste affaldsmængde pr. produceret energienhed.

For eksempel har Nordkraft i Aalborg i 1999 implementeret fyring med biomasse i en af værkets blokke. Der eksisterer endnu ikke dokumentation for forventede eller realiserede affaldsmængder.

Der har været gennemført nogle få renere teknologi-projekter inden for energiområdet. Disse har i stor udstrækning fokuseret på udledning af luftforurenende stoffer. Der er ikke blevet identificeret dokumentation af affaldsforebyggende aktiviteter eller resultater.

Der har derimod været en betydelig indsats over for forebyggelse af energiforbrug, hvilket alt andet lige vil have en forebyggende effekt på dannelsen af affald fra kraftværkerne. Denne indsats har været rettet mod både industrien og private forbrugere/husholdninger.

Ved at pålægge afgifter, iværksætte støtteprogrammer, kampagner mv. har der været en betydelig fokusering på energibesparelser. Mange virksomheder har haft energibesparelser som oplagte investeringsmuligheder for at minimere driftsomkostningerne. Det har bl.a. drejet sig om:

Efter introduktionen af miljøledelse er der introduceret et tilsvarende ledelsessystem inden for energi – nemlig energiledelse.

Producenter af energitunge forbrugsgenstande til husholdninger (køleskabe, frysere, computere m.m.) har gennem de seneste fem år lagte mere og mere vægt på at reducere elforbruget ved anvendelse af deres produkter. I 1999 har det endvidere været muligt at få kr. 500,- i tilskud ved anskaffelse af hårde hvidevare, der er forsynet med A-mærket (EU’s miljøblomst). Et sådant tiltag kan spare energi og dermed på sigt affald fra energifremstillingen, men rent umiddelbart kan ordningen medføre, at flere hårde hvidevarer bliver til affald.

Med elliberaliseringen har både Elsam og Elkraft tilkendegivet, at de betragter miljøforhold som en væsentlig konkurrenceparameter, hvorfor miljøledelse må anses for at være en naturlig udvikling for kraftværkerne i Danmark. I den henseende må det forventes, at der fokuseres på affaldsproduktionen på værker, samt hvorledes affaldsmængderne kan reduceres. Der eksisterer ikke offentlig tilgængelig dokumentation på forventninger til affaldsforebyggelse som resultat af eventuel indføring af miljøledelse.

Energi 21er Regeringens plan for en bæredygtig energiudvikling i Danmark. Af hensyn til reduktion af drivhusgassen CO₂, ressourceudnyttelse, mindre miljøbelastning og fortsat forsyningssikkerhed er der foreslået en række initiativer. I handlingsplanen er angivet et referenceforløb, der svarer til den udvikling, der forventes, hvis den eksisterende energipolitik videreføres uden ændringer. Endvidere er beskrevet et planforløb til illustration af energiplanens forventede virkninger. Der forventes i begge forløb en gennemsnitlig årlig stigning i BNP på 1,7 %.

Da Energi 21 vil afvikle den kulbaserede energiproduktion og reducere bruttoenergiforbruget, kan der derfor forventes en reduktion i affaldsmængderne fra energisektoren. Den præcise virkning for affaldsmængderne er ikke opgjort.

Da der i Energi 21 er planlagt en række indsatser for at opnå planens målsætninger, er tiltag til affaldsforebyggelse over for affald fra energiproduktionen ikke yderligere beskrevet i nærværende rapport.

4.6.4 Barrierer

Baseret på ovenstående vurderes det, at følgende barrierer gør sig gældende inden for energiområdet mht. affaldsforebyggelse:

· Lavere og lavere grænseværdier for udledninger til atmosfæren, hvilket vil føre til øgede mængder filteraffald

· Danske kraftværker vil ikke få råd til at holde en højere miljøprofil end udlandet pga. elliberalisering og konkurrence (fra f.eks. Tyskland)

· Kul er en billig energikilde, og hele infrastrukturen er baseret på store centrale værker

4.7 Forebyggelse af affald fra renseanlæg

4.7.1 Status for affald fra renseanlæg

Affald fra kommunale renseanlæg[5] udgør ifølge Affald 21 ca. 10 % af affaldet fra de primære kilder i 1997. Den væsentligste del af affald fra renseanlæggene er slam. De øvrige affaldstyper er ristestof, sand og fedt.

Udvikling i affaldsmængder fra renseanlæg (kilde: Affald 21, mængder opgjort i vådvægt)[6].

Særlig to forhold vurderes at have betydning for stigningen i mængden af affald fra renseanlæggene:

· Der er sket en udbygning af renseanlæggene for næringssaltfjernelse, som følge af Vandmiljøplanens udlederkrav

· Indførelse af spildevandsafgift på den udledte mængde af organisk stof og næringssalte, hvilket har givet incitament til bedre rensning end udlederkrav og hermed øget slamproduktion

· Siden 1994 er en øget mængde slam fra tømning af septiktanke blevet afleveret til renseanlæggene, der dermed får øget deres affaldsmængder

· De seneste års øget anvendelse af slammineraliseringsanlæg betyder, at slammængden i vådvægt stiger, idet slammet ikke behøver at være afvandet i samme grad

Generelt er de stigende affaldsmængder fra renseanlæggene derfor et tegn på, at spildevandet renses bedre end tidligere.

I dag er renseanlæggene stort set udbyggede, så de kommende år forventes der ikke samme stigning i affaldsmængderne som tidligere.

4.7.2 Aktører

I nedenstående tabel er angivet de væsentligste aktører i forhold til affaldsforebyggelse fra renseanlæg.

Renseanlæggene, der her betragtes som en forsyningsvirksomhed, er karakteriseret ved, at deres hovedaktivitet er at rense vand og hermed skabe affald. Ved at fjerne uønskede stoffer i spildevandet produceres der slam. Hvor meget materiale/stof der skal fjernes fra spildevandet, er afhængig af forureningsgraden af det tilledte spildevand (spildevand fra virksomheder/producenter og private forbrugere/husholdninger). Endvidere er det også betydende for dannelsen af slammængder, hvilke udlederkrav renseanlæggene skal overholde.

Ud over at myndighederne (dvs. amterne) stiller krav til udledningsværdier og slamhåndtering har myndighederne (dvs. kommunerne) også en rolle som bygherre (valg af rensningsteknologi og –processer) og driftsherre (sikre optimal drift af anlæg) for de kommunale renseanlæg, idet mange renseanlæg er kommunalt ejede.

Nedbørsforhold i de konkrete år kan have en vis indflydelse på, hvor store slammængder der produceres på renseanlæggene. I år med store nedbørsmængder vil der trods udligningsbassiner ske en øget udskylning direkte til recipient, f.eks. via overløbsbygværker, hvilket resulterer i, at der tilledes mindre mængde materiale til renseanlæggene.

4.7.3 Indsats og resultater

Efter at en lang række renseanlæg blev bygget som følge af Vandmiljøhandlingsplanen, har indsatsen i 1990’erne i høj grad været rettet mod forbedring af driften af rådnetankene. Forbedring af rådneprocessen resulterer i reduktion i slamproduktionen.

De fleste anlæg er mesofile og reducerer tørstof med ca. 1/3. De seneste år er der etableret rådnetanke med termofil udrådning, der giver en lidt større reduktion i tørstof.

Parallelt med indsatsen over for driftsoptimering blev der i midten af 1990’erne indført miljøstyring på en række renseanlæg landet over. For eksempel blev der i 1993 indført miljøstyring på Herning centrale renseanlæg. I projektet blev der fokuseret på følgende indsatsområder, som vurderes at være typiske for denne type projekter:

Det overordnede mål for miljøstyringsaktiviteterne gik på forbedret rensning af spildevandet, hvilket alt andet lige vil betyde en øget slammængde.

Leverandørerne har løbende udviklet deres produkter, så afvandingen forbedres.

I dag kan der med højtrykscentrifuger således opnås en tørstofprocent på op til 40 % for rådnetanksslam og ca. 25 % for biologisk slam.

Denne udvikling er initieret af ønsket om at reducere transportudgifter og betaling af affaldsafgiften (der betales efter vådvægt).

Det kan nævnes, at der i de sidste 10 år er arbejdet meget med reduktion af spildevandsudledning fra virksomheder med særlig store spildevandsudledninger (f.eks. slagterier, fiskevirksomheder mv.). Det har betydning for, hvor meget organisk materiale der skal fjernes, og dermed hvor meget slam der dannes. Indsatsen på dette område er dækket af diverse renere teknologi-projekter (jf. afsnit 4.4.3).

Endvidere kan det nævnes at der har kørt en række forsøg med byøkologi, hvor bl.a. anvendelse af gråt spildevand til andre formål såsom toiletter potentielt ville kunne bidrage til reduktion af den spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg fra husholdninger. Der foreligger dog ingen dokumentation af, hvilken forebyggende effekt sådanne tiltag har over for slamproduktionen på renseanlæggene.

I tyndt befolkede områder og ved enkeltejendomme, der ikke er tilsluttet kloaksystem, skal der etableres en bundfældningstank (hvor slammet køres til renseanlæg) kombineret med f.eks. nedsivningsanlæg, minirenseanlæg, rodzoneanlæg, biologiske sandfiltre mv. til polering af spildevandet inden udledning til recipient eller nedsivning.

Der er endvidere mulighed for indførelse af separationstoiletter, muldtoiletter og lignende lokale løsninger. Der foreligger afprøvningsresultater fra Sverige, men ikke undersøgelser af, hvad potentialet for affaldsforebyggelse er i større skala.

Sammenfattende kan det siges, at der ud over udviklingen inden for driftsoptimering af rådnetankene og forbedring af slamafvandingsmulighederne ikke har været en målrettet indsats mod forebyggelse af slamproduktionen. Vedrørende slam har bestræbelserne i højere grad gået på at sikre en fornuftig anvendelse af slammet primært ved udbringning på landbrugsjord. (Endvidere arbejdes der p.t. på at anvende slam i cementproduktionen eller slamaske til sandblæsning. Endvidere har der været arbejdet med forbrænding af slam, som medfører behov for deponering af restprodukterne).

4.7.4 Barrierer

Baseret på ovenstående vurderes følgende forhold at udgøre væsentlige barrierer for affaldsforebyggende initiativer m.h.t. slam fra renseanlæg:

· Renseanlæg er dimensioneret til behandling af en given mængde organisk materiale for at sikre en optimal spildevandsbehandling. Renseanlæggets proces har betydning for slammængderne, men vælges ud fra andre forhold som f.eks. udlederkrav og anlægs- og driftsomkostninger (herunder energiforbrug, kemikaliebehov, muligheder for behandling af slam mv.)

· De eksisterende teknologier til afvanding af slam begrænser mulighederne for forebyggelsen af øgede slammængder

· Store koncentrationer af mennesker i byerne gør, at de fysiske forhold begrænser mulighederne for at udbrede anvendelsen af lokale løsninger. Endvidere er de økonomiske fordele ved centrale løsninger størst i byerne

· Spildevandsafgiften giver incitament til bedre rensning end udlederkravene tilsiger

[1]Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995

[2 ]Projektet startede i 1993. Bygge- og anlægsarbejderne forventes færdige i oktober 2002.

[3]Jf. erfaringer fra Ringkøbing Kommune, Miljøstyrelsens Arbejdsrapport nr. 19, 1995.

[4]Kommunerne er Sønderborg, Nordborg, Sydals, Augustenborg, Broager, Gråsten og Sundeved.

[5]Affald fra industrielle renseanlæg indgår i afsnittet om industriaffald.

[6]Detaljerede data kan bl.a. findes i Miljøprojekt nr. 473 1999 ”Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1997”.

4 Den hidtidige danske indsats mht. affaldsforebyggelse

4.1 Udvikling i de samlede affaldsmængder og hidtidige generelle tiltag for at forebygge affald

4.1.1 Status for de samlede affaldsmængder

4.1.2 Administrative tiltag

4.1.3 Økonomiske tiltag med betydning for affaldsforebyggelse

4.1.4 Vidensmæssige tiltag

4.2 Forebyggelse af affald fra byggeri og anlæg

4.2.1 Status for bygge- og anlægsaffald

4.2.3 Indsats og resultater

4.2.4 Barrierer

4.3 Affaldsforebyggelse af affald fra husholdninger

4.3.1 Status for affald fra husholdninger

4.3.2 Aktører

4.3.3 Indsats og resultater

4.3.4 Barrierer

4.4 Forebyggelse af affald fra industri

4.4.1 Status for industriaffald

4.4.2 Aktører

4.4.3 Indsats og resultater

4.4.4 Barrierer

4.5 Forebyggelse af affald fra institutioner, handel, kontor

4.5.1 Status for affald fra institutioner, handel og kontor

4.5.2 Aktører

4.5.3 Indsats og resultater

4.5.4 Barrierer

4.6 Forebyggelse af affald fra energifremstilling

4.6.1 Status for affald fra energifremstilling

4.6.2 Aktører

4.6.3 Indsats og resultater

4.6.4 Barrierer

4.7 Forebyggelse af affald fra renseanlæg

4.7.1 Status for affald fra renseanlæg

4.7.2 Aktører

4.7.3 Indsats og resultater

4.7.4 Barrierer