[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affaldsforebyggelse i Danmark - status for den danske indsats

3              Aktører og affaldsforebyggelse

3.1    Producenter
3.1.1 Fremstillingsvirksomheder

3.1.2 Servicevirksomheder

3.1.3 Bygge- og anlægsvirksomheder
3.1.4 Forsyningsvirksomheder
3.1.5 Affaldsbehandlingsanlæg
3.2    Distribution og salg
3.3    Private forbrugere

3.4    Myndigheder

3.5    Vidensformidlere

Ved dannelsen af affald i det moderne samfund indgår en lang række aktører, der gennem deres adfærd er med til at påvirke dannelsen affald i positiv eller negativ retning.

For at give et overblik over forskellige gruppers handlemuligheder er der i denne rapport foretaget gruppering af aktørerne. Aktørgrupperne er kort beskrevet i følgende afsnit:

3.1 Producenter, herunder
3.1.1   Fremstillingsvirksomheder
3.1.2   Servicevirksomheder
3.1.3   Bygge- og anlægsvirksomheder
3.1.4   Forsyningsvirksomheder
3.1.5   Affaldsbehandlingsanlæg
3.2  Distribution og salg
3.3  Private forbrugere
3.4  Myndigheder
3.5  Vidensformidlere

I de følgende afsnit beskrives hver af ovenstående grupperinger i forhold til den rolle, aktørerne har i affaldsdannelsen, samt hvilke ydre regulerings- og markedsmæssige rammer de agerer under. Enkelte aktører kan høre ind under flere grupper, f.eks. bygningshåndværkere, der både indgår under servicevirksomheder sammen med øvrige håndværkere og under bygge- og anlægsvirksomheder.

Under hver gruppering medtages de interesseorganisationer, der vurderes direkte at repræsentere den pågældende aktørgruppe.

3.1           Producenter

Producenter skal i denne sammenhæng forstås som producenter af fysiske produkter og serviceydelser, hvor der som afledt effekt ved frembringelsen af produktet eller serviceydelsen direkte dannes affald.

Som nævnt ovenfor inddeles producenterne i følgende undergrupper:

·       Fremstillingsvirksomheder
·       Servicevirksomheder
·      
Bygge- og anlægsvirksomheder
·      
Forsyningsvirksomheder
·      
Affaldsbehandlingsanlæg

3.1.1       Fremstillingsvirksomheder

Kendetegnende for fremstillingsvirksomheder i forhold til affaldsforebyggelse er bl.a., at de har rollen både som producent og forbruger (af produkter fra leverandører). Endvidere gælder det, at fremstillingsvirksomheder er underlagt offentlig regulering (kap. 5-godkendelse, kommunens affaldsregulativ mv.) ud over de markedsmæssige krav. Det er kendetegnende for fremstillingsvirksomheder, at de fremstiller produkter, der direkte efterspørges af markedet. Virksomhedens kunder (private forbrugere og erhvervskunder eller via distributions- og salgsled) kan påvirke virksomheden til at foretage visse valg i udvikling, design og produktion af produkterne. På tilsvarende vis kan virksomhederne i deres markedsføring vælge at fremhæve særlige kvaliteter (herunder miljøforhold), der er lagt vægt på ved udvikling, design og fremstilling af et givet produkt. Virksomheden skal således fremstille produkter under hensyntagen til efterspørgslen, markedspris, omkostninger, teknologiske forhold i produktionen, produktets kvalitet og funktionalitet samt gældende love og normbestemte krav.

Det betyder, at fremstillingsvirksomheder direkte kan forebygge affaldsdannelse ved at:

· Minimere spildprocenter i deres produktion ved bl.a. optimal råvare-/ressourceudnyttelse, optimal vedligeholdelse af produktionsudstyr, beskyttelse af råvarer og færdigprodukter m.m.
· Anvende kvalitetsråvarer, der bidrager til minimal fejlproduktion
· Sikre, at indkøbte produkter til drift af virksomheden bl.a.:
-      leveres i flergangsemballage, der kan returneres til leverandør
-      modtages, opbevares og transporteres sikkert
-      er nemme at renligholde
· Efterspørge og anvende produkter og serviceydelser til eget forbrug (produktionsudstyr og ‑hjælpemidler, administrationsrutiner, kontorhold m.m.), hvor der tages hensyn til affaldsforebyggende forhold, herunder bl.a. lang levetid og reparationsvenlighed.

Endvidere kan fremstillingsvirksomheder indirekte påvirke affaldsdannelsen hos leverandører, distributions- og salgsled samt kunder ved at:

· Markedsføre produkter, hvor forebyggende forhold som f.eks. affaldsdannelse fremhæves (miljøvaredeklaration eller –mærkning)
·   Designe produkter, der kan nøjes med mindre transportemballering, således at affaldsdannelsen i distributions- og salgsled forebygges mest muligt
· Designe produkter, der har lang levetid og er reparationsvenlige (evt. suppleret med brugsanvisning, der foreskriver optimal anvendelse og vedligehold)
· Designe produkter, der f.eks. er modulopbygget, således at hele dele af produktet kan betragtes som råvare i egen eller andres fremstillingsproces
· Efterspørge råvarer, der er produceret med hensyntagen til affaldsforebyggelse
· Efterspørge emballering af råvarer, der kan tages retur og anvendes flere gange

Ud over de enkelte fremstillingsvirksomheder omfatter denne aktørgruppe også:

· Dansk Industri
· Arbejdernes Erhvervsråd m.fl.
· Fagbevægelsen/LO
· Relevante brancheforeninger
· Lokale Erhvervsråd
· Genindvindings Industrien[1]

3.1.2       Servicevirksomheder

Denne gruppe dækker bredt og er karakteriseret ved aktiviteter lige fra store administrations- og kontoraktiviteter til den lille håndværkervirksomhed. (Handelsvirksomheder behandles under gruppen ”Distribution og salg” i afsnit 3.2).

Ofte vil servicevirksomhedernes mulighed for at forebygge affaldsdannelsen direkte i forhold til deres aktiviteter være fokuseret på at:

·  Efterspørge og anvende produkter og serviceydelser til eget forbrug, hvor der tages hensyn til affaldsforebyggende forhold, herunder bl.a. lang levetid og reparationsvenlighed
· Efterspørge produkter til drift af virksomheden, som leveres i flergangsemballage, der kan returneres til leverandøren
· Indføre administrationsprocedurer, der forebygger dannelsen af affald (f.eks. elektronisk kommunikation og arkivering frem for anvendelse af papir)
· Levere serviceydelser, der sikrer, at produkters levetid forøges

Endvidere kan servicevirksomheder påvirke affaldsdannelsen indirekte ved f.eks. følgende tiltag:

· At fokusere på affaldsforebyggelse som en del af serviceydelsen i det omfang, det er relevant
· At efterspørge produkter, hvor det er dokumenteret, at der er taget affaldsforebyggende tiltag i produktets produktions- og distributionsled
· At markedsføre leasingordninger, hvor servicevirksomheden sikrer, at produkternes levetid optimeres, idet de selv har ansvaret for grundig vedligeholdelse. Herudover behøver den private forbruger eller andre ikke at anskaffe sig et nyt produkt til en begrænset anvendelse (f.eks. haveredskaber, bil, elektronikvarer)

Ud over de enkelte servicevirksomheder omfatter denne aktørgruppe også:

· Advokatsamfundet
· Finansrådet
· Danske Arkitekter
· Foreningen af Registrerede Revisorer
· Foreningen af Rådgivende Ingeniører
· Håndværksrådet
· Relevante brancheforeninger

3.1.3       Bygge- og anlægsvirksomheder

Kendetegnende for aktører inden for denne branche er, at de typisk indgår i et samarbejde med andre aktører i det samlede bygge- og anlægsarbejde (f.eks. bygherre, arkitekter, rådgivende ingeniører). Ved aktører inden for bygge- og anlægsvirksomheder forstås i denne sammenhæng primært entreprenørvirksomheder, murer-, maler- og tømrervirksomheder mv.

Der er typisk en række standarder og normer gældende for, hvorledes bygge- eller anlægsarbejdet skal gennemføres. Det giver en række restriktioner, som begrænser bygge- og anlægsvirksomhedernes muligheder for at påvirke affaldsdannelsen. Det gælder både i forhold til praktisk udførelse og i forhold til væsentlig priskonkurrence inden for branchen.

Bygge- og anlægsvirksomheder kan dog godt bidrage til at forebygge affaldsdannelsen direkte. Det kan bl.a. gøres ved at:

·  Levere kvalitetsbyggeri og anlægsarbejder med lang levetid og ved hjælp af veldokumenterede miljøvenlige materialer
· Opbevare og håndtere materialer, således at direkte spild eller beskadigelse af materialer forebygges
· Inden for de økonomiske rammer efterspørge materialer, der leveres i flergangsemballage, som kan returneres til leverandøren, samt materialer af en sådan kvalitet, at forebyggelse af affaldsdannelsen er mulig
· Efterspørge og anvende produkter og serviceydelser til eget forbrug, hvor der tages hensyn til affaldsforebyggende forhold, herunder bl.a. lang levetid, reparationsvenlighed samt anvendelse af returemballage
· I det omfang det er muligt for entreprenøren, indgå i dialog med bygherre, arkitekt, rådgivende ingeniør og håndværkere/underleverandører mhp. at tilrettelægge arbejdet, således at der tages størst muligt hensyn til at forebygge affaldsdannelsen, samt indgå i dialog med bygherren om valg af materiale, der dokumenterer/eller erfaringsmæssigt har længere levetid og er bedre i forhold til vedligeholdelse

Bygge- og anlægsvirksomheder har endvidere mulighed for at påvirke affaldsdannelsen indirekte bl.a. ved at:

· Markedsføre sig over for centrale bygherrer, arkitekter og rådgivende ingeniører som leverandør af bygge- og anlægsydelser, der sikrer optimal materialeudnyttelse
· Efterspørge produkter til virksomhedens drift, hvor diverse affaldsforebyggende tiltag og resultater er dokumenteret for produktets fremstilling og distribution

Ud over de enkelte entreprenører omfatter denne aktørgruppe også:

· Entreprenørforeningen
· Fagbevægelsen
· Håndværksrådet
· Teknisk Landsforbund

Bygherrerollen er også vigtig for bygge- og anlægsbranchen. Bygherrerne kan enten være private eller offentlige. De offentlige bygherrer er bl.a. nævnt under myndigheder, afsnit 3.4.

3.1.4       Forsyningsvirksomheder

Ved forsyningsvirksomheder forstås i denne sammenhæng:

· Vandværker
· Renseanlæg
· Kraft- og kraftvarmeværker (kul-, biomasse- og naturgasbaserede)

Disse virksomheder ejes og drives typisk af det offentlige. På lige fod med de tidligere nævnte virksomheder har forsyningsvirksomhederne mulighed for at påvirke dannelsen af affald direkte ved at:

· Anvende produkter til drift af virksomheden med lang levetid, og som er reparationsvenlige
· Efterspørge miljørigtig projektering som bygherre
· Sikre optimal drift gennem systematisk vedligehold af udstyr (rør, pumper, filtre mv.)
· Anvende energikilder, der ikke giver anledning til generering af restprodukter

Ligeledes har virksomhederne mulighed for at påvirke affaldsdannelsen hos brugere af forsyningsservicen gennem bl.a.:

· Gennemførelse af oplysningskampagner, herunder specifik oplysning om, hvilke forhold der bidrager til, at forsyningsvirksomheden genererer mere eller mindre affald
· Fastsættelse af takster og gebyrer for anvendelse af forsyningsfaciliteten

Forsyningsvirksomhederne har i sammenligning med de andre producenter ikke været underlagt markedsmæssige påvirkninger i samme grad
[2].

Ud over de enkelte servicevirksomheder omfatter denne aktørgruppe også:

· Danske Vandværkers Forening
· Dansk Afløbs- og spildevandsforening
· Danske Elværkers Forening
· Danske Fjernvarmeselskabers Forening
· Kommunernes Landsforening

3.1.5       Affaldsbehandlingsanlæg

Affaldsbehandlingsanlæggene har traditionelt ikke været involveret direkte i affaldsforebyggende tiltag. Affaldsbehandlingsanlæg omfatter i denne sammenhæng[3]:

· Containerstationer
· Affaldsforbrændingsanlæg
· Fælleskommunale affaldsselskaber
· Affaldsdeponier
· KommuneKemi

Affaldsbehandlingsanlæggene kan påvirke den direkte affaldsdannelse ved at:

· Sikre mest mulig direkte genbrug af modtagne effekter
· Optimere egne drifts- og vedligeholdelsesoperationer
· Anvende produkter til drift og vedligeholdelse af anlægget, der har lang levetid og er reparationsvenlige

Ligeledes har behandlingsanlæggene mulighed for at påvirke affaldsdannelsen hos brugere af affaldsbehandlingsanlæggene gennem bl.a.:

· Oplysningskampagner (informationsmateriale såvel som opsøgende konsulentydelser)


Affaldsbehandlingsanlæggene er meget afhængige af den affaldsplanlægning, der gennemføres lokalt, samt den gældende afgiftsstruktur. Herudover er affaldsbehandlere meget afhængige af, hvorledes myndighederne (fra EU til lokalt niveau) kategoriserer affald, samt hvilke retningslinier der gælder for håndteringen af de enkelte fraktioner.

Ud over de enkelte affaldsbehandlingsanlæg omfatter denne aktørgruppe også:

· Affaldsteknisk Samarbejde
· RenoSam
· Kommunernes Landsforening

3.2           Distribution og salg

Aktørgruppen inden for distribution og salg af varer omfatter følgende typer af virksomheder:

· Grossistfirmaer
· Transport- og fragtvirksomheder
· Handelsvirksomheder

Virksomheder i distributions- og salgsleddet spiller en vigtig rolle, da de dels er i direkte kontakt med kunder og dermed kan påvirke og viderebringe efterspørgsel, dels skal efterleve krav fra producenter og private forbrugere mht. ønsker om miljøbevidst adfærd.

De kan bl.a. påvirke affaldsdannelsen direkte ved at:

·  Udbyde varer, der ikke genererer unødige affaldsmængder i forbindelse med transport, omlastning og salg
·  Efterspørge produkter i forbindelse med drift af egen virksomhed, der har lang levetid og er reparationsvenlige
·  Tilbyde lager- og transportsystemer, der ikke nødvendiggør overemballering og favoriserer retursystemer for transportemballage eller direkte levering (f.eks. til silo)
·  Deltage i pant- og retursystemer

Endvidere har virksomhederne mulighed for at påvirke affaldsdannelsen indirekte via deres rolle som produktformidlere:

·  Ved efterspørgsel af produkter, der er dokumenteret miljøvenlige generelt og forbedret mht. affaldsforebyggelse i hele produktets livscyklus, herunder lang levetid, drifts-/anvendelsesstabile og reparationsvenlige
·  Ved efterspørgsel af produkter, hvor salgsemballagen er minimeret eller kan returneres
·  Ved gennemførelse af oplysningskampagner, der fremhæver fordele ved at agere miljørigtigt, herunder bevidsthed om, hvad virksomheden selv gør eller anbefaler

Ud over de enkelte virksomheder involveret i distribution og salg af produkter omfatter denne aktørgruppe også:

· Dansk Handel & Service
· Det Danske Handelskammer
· Relevante brancheforeninger
· Dansk Handelsstandsforening, herunder lokale handelsstandsforeninger
· HK, m.fl.
· Reklamebranchen
· FDB, Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd

3.3           Private forbrugere

Denne aktørgruppe skal forstås som den enkelte borger i den tid, hvor vedkommende ikke er på arbejde. Det vil sige, hvor borgeren anskaffer, anvender, vedligeholder og bortskaffer produkter/serviceydelser til eget forbrug.

Flere undersøgelser /kilde 1-4/ har eftervist, at der er en klar sammenhæng mellem dannelsen af affald og den økonomiske udvikling i samfundet. Og jo flere penge den private forbruger har til forbrug, jo mere affald genereres der.

Den private forbruger har en række valgmuligheder, når der anskaffes produkter/serviceydelser, hvoraf hensyn til affaldsdannelse  kan være én af flere kriterier. Ved affaldsdannelse forstås såvel affald genereret ved produktion, transport og distribution/salg som affald genereret i forbindelse med anskaffelse (hovedsageligt emballage), anvendelse og bortskaffelse. Endvidere vil produktets levetid have betydning.

En vigtig forudsætning, for at den private forbruger kan inddrage ovenstående i sit valg af produkter/serviceydelser, er, at forbrugeren har adgang til relevant information.

En vigtig faktor, der gør sig gældende for den private forbruger, er påvirkningen fra reklamer. Denne påvirkning er blevet markant øget gennem de sidste 15-20 år.

Denne aktørgruppe kan således påvirke affaldsdannelsen direkte ved at:

·  Begrænse unødigt privatforbrug
·  Anskaffe produkter, der er miljømærkede
·  Anskaffe produkter, der har dokumenteret lang levetid og er reparationsvenlige
·  Reparere/få repareret sine udtjente forbrugsgenstande i det omfang, det er formålstjenligt
·  Deltage i deleordninger (bil, haveredskaber mv.)
·  Favorisere produkter leveret i returemballage
·  Købe brugte varer (second hand)/sælge eller forære ting væk, som stadig kan anvendes

Endvidere kan forbrugeren påvirke affaldsdannelsen indirekte ved at:

· Efterspørge/vælge produkter og serviceydelser, hvor det er dokumenteret, at der er taget affaldsforebyggende initiativer ved fremstilling, distribution og salg
· Opdrage nye generationer til at tænke affaldsforebyggende
· Bidrage til, at det er ”accepteret” at genbruge, reparere og på anden måde at tænke og handle affaldsforebyggende


Den private forbrugers handlinger er i stor udstrækning styret af eksterne påvirkninger, såsom reklamer, rådighedsbeløb til forbrug, affaldsbehandlingens infrastruktur (f.eks. hvor let det er at komme af med affaldet). Det vil sige, at den private forbruger påvirkes af en lang række af kapitlets andre aktørgrupper.

Ud over den samlede gruppe af private forbrugere omfatter denne aktørgruppe bl.a. også:

· Grøn Information
· Forbrugerstyrelsen, som er sekretariat for Statens Husholdningsråd (pr. 01.01.2000 Forbruger Informationen), Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet
· Forbrugerrådet, som er paraplyorganisation for forbrugerorganisationer
· Interesseorganisationer såsom NOAH, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening
· Diverse borger- og boligforeninger
· Agenda 21-grupper

3.4           Myndigheder

Kommuner, amter og stat betragtes her under ét som myndigheder, der alle har flere roller i relation til affaldsforebyggelse:

·    Administration, regeldannelse og tilsynsførende (myndighedsrollen)
·    Offentlig indkøber
·      Producent af serviceydelser
·    Ansvarlig for hele uddannelsessystemet

Stat, amter og kommuner er de myndighedsniveauer, der er med til at regulere affaldsområdet i Danmark. Reguleringen sker dels via fastsættelse af lovmæssige krav og andre virkemidler, dels ved at føre tilsyn med, at intentionerne i lovene følges op. Kravene og virkemidlerne omfatter bl.a.:

·    Krav fastsat i love, bekendtgørelser, vejledninger og cirkulærer
·    Fastsættelse af afgifter og gebyrer
·    Fastsættelse af krav om pant- og retursystem
·    Udarbejdelse af liste over uønskede stoffer og materialer
·    Promovering af en given adfærd via:
-      Informationskampagner
-      Tilskudsprogrammer
-      Skabelse af særlige infrastrukturelle forhold
·    Etablering af miljømærkeordninger
·    Indarbejdelse af iværksættelse af affaldsforebyggende tiltag i de kommunale affaldsplaner og affaldsregulativer
·    Prioritering af affaldsforhold ved miljøtilsyn hos virksomheder

Endvidere har myndighederne (ud over ovenstående reguleringsindsats) mulighed for at påvirke affaldsdannelsen indirekte ved:

·    Gennemføre oplysningsarbejde bl.a. via skolevæsenets og myndighedens øvrige institutioner og virksomheder over for brugere og ansatte
·    Støtte til lokale initiativer, der har affaldsforebyggende potentiale eller formål, f.eks. Agenda 21-arbejde


Ovenstående kan fra myndighedernes side både betragtes som et ønske om direkte at regulere andre aktørgruppers adfærd og som et ønske om at fremme en bestemt markedsmæssig udvikling, der favoriserer en øget fokus på affaldsforebyggelse.

Endvidere er myndighederne og de tilknyttede offentlige institutioner alene i kraft af størrelse som samlet enhed en meget væsentlig forbruger i Danmark. Myndigheder kan således påvirke affaldsdannelsen direkte ved at:

·    Efterspørge og anvende produkter og serviceydelser i drift og vedligeholdelse af myndighedens egen administration, hvor der tages hensyn til affaldsforebyggende forhold, herunder ressourceoptimering, anvendelse af fornyelige ressourcer, produkter med lang levetid og som er reparationsvenlige
·    Stille krav om miljørigtig projektering mv. som bygherre
·    Vælge miljømærkede produkter

Myndighedernes rolle er således karakteriseret ved dels at være regeldanner med tilhørende opfølgning, dels at være forbruger af mange produkter. Det betyder, at mange af de andre aktørgrupper påvirkes/kan påvirkes af de valg, myndighederne foretager enten i form af regeltiltag eller valg foretaget som forbruger. Som forbruger er myndighederne som alle andre forbrugere dog også afhængige af, hvilke produkter der udbydes til konkurrencedygtige priser.

Ud over stat, amter og kommuner som administrative enheder og kontorer med tilhørende institutioner omfatter denne aktørgruppe bl.a. også:

·      Kommunernes Landsforening
·      Amtsrådsforeningen
·      Dansk Indkøbs Service
·      Agenda 21 koordinatorer

3.5           Vidensformidlere

Der er en lang tradition for at anvende professionelle vidensudviklere og -formidlere inden for miljø- og affaldsområdet Danmark. Aktører i forhold til at opsamle, udvikle og formidle viden om affaldsforebyggelse vurderes at være:

·  Institutter ved en række af landets videregående uddannelsesinstitutioner
·  Forskningsinstitutioner
·  Konsulenter og rådgivende ingeniører

Disse institutioner og virksomheder har samme mulighed som andre servicevirksomheder for at påvirke affaldsdannelsen gennem deres indkøb og adfærd. Dog med den væsentlige fordel, at de ofte besidder en detaljeret viden om miljø, herunder affaldsforebyggelse. Disse aktører bør derfor i højere grad kunne inddrage produktvalg ud fra en miljømæssig betragtning.

Den særlige fremhævning af vidensformidlere i dette afsnit går derfor ikke på gruppen som forbrugende aktører, men som aktører, der bidrager til at opsamle, udvikle og formidle viden om affaldsforebyggelse. Herigennem er de med til at sikre, at andre aktørgrupper kan komme i besiddelse af den nødvendige viden til at agere i deres forbrugsadfærd med hensyntagen til affaldsforebyggelse.

Endvidere er en konstant vidensudvikling af stor betydning for at kunne etablere grundlaget for vigtige beslutninger på mange niveauer i samfundet.

De, der udvikler og opsamler viden, kan, for at nå ud til en stor kreds af aktører, samarbejde med aktører i en lang række medier:

·  TV
·  Internet
·  Informationsmateriale (fra små foldere til store rapporter) distribueret via myndigheder, biblioteker, skoler m.fl. i papir, visuel eller digital format
·  Aviser og dagblade
·  Faglige tidsskrifter
·  Radio


Videnformidlernes aktiviteter støttes i mange tilfælde af myndigheders programmer for støtte til specifikke aktiviteter, samt de prioriteringer for indsatsområder, der foretages i den enkelte vidensformidlingsinstitution/-organisation. Endvidere foregår vidensopsamling og -udvikling ofte i samarbejde med de aktørgrupper, der har det praktiske ansvar og erfaringer.

Ud over de enkelte vidensformidlere omfatter denne aktørgruppe endvidere:

·  Grøn Information
·  Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, NOAH, m.fl.
·  Dansk Center for Affald & Genanvendelse, Teknologisk Institut
·  Diverse faglige sammenslutninger og interesseorganisationer
·  Teknologirådet
·  Journalistforbundet
·  Danmarks Læreforening
·  DAKOFA

Aktørgrupperingen præsenteret i dette kapitel vil blive anvendt i det efterfølgende kapitel til angivelse af, hvilke aktører der vurderes at være relevante mht. affaldsdannelsen inden for hver af de primære kilder.


[1]Det er valgt at kategorisere genanvendelsesvirksomheder under fremstillingsvirksomheder, idet mange af disse virksomheder er produktionsvirksomheder, f.eks. papir- og papfabrikker.

[2]Fra 1. januar 2000 gælder dette dog ikke for elselskaberne. Her kan det forventes, at det liberaliserede elmarked kan få væsentlig indflydelse på elselskabernes ageren.

[3]Det er valgt at kategorisere genanvendelsesvirksomheder under fremstillingsvirksomheder, idet mange af disse virksomheder er produktionsvirksomheder, f.eks. papir- og papfabrikker.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]