Affaldsforebyggelse i Danmark - status for den
danske indsats
3.1
Producenter
3.1.1
Fremstillingsvirksomheder
3.1.2
Servicevirksomheder
3.1.3
Bygge- og
anlægsvirksomheder
3.1.4 Forsyningsvirksomheder
3.1.5 Affaldsbehandlingsanlæg
3.2
Distribution og salg
3.3
Private forbrugere
3.4
Myndigheder
3.5
Vidensformidlere
Ved dannelsen af affald i det moderne
samfund indgår en lang række aktører, der gennem deres adfærd er med
til at påvirke dannelsen affald i positiv eller negativ retning.
For at give et overblik over
forskellige gruppers handlemuligheder er der i denne rapport foretaget
gruppering af aktørerne. Aktørgrupperne er kort beskrevet i følgende
afsnit:
3.1 |
Producenter, herunder |
|
3.1.1 Fremstillingsvirksomheder |
|
3.1.2
Servicevirksomheder |
|
3.1.3 Bygge- og anlægsvirksomheder |
|
3.1.4 Forsyningsvirksomheder |
|
3.1.5
Affaldsbehandlingsanlæg |
3.2 |
Distribution og salg |
3.3 |
Private forbrugere |
3.4 |
Myndigheder |
3.5 |
Vidensformidlere |
I de følgende afsnit beskrives hver
af ovenstående grupperinger i forhold til den rolle, aktørerne har i
affaldsdannelsen, samt hvilke ydre regulerings- og markedsmæssige rammer
de agerer under. Enkelte aktører kan høre ind under flere grupper, f.eks.
bygningshåndværkere, der både indgår under servicevirksomheder sammen
med øvrige håndværkere og under bygge- og anlægsvirksomheder.
Under hver gruppering medtages de
interesseorganisationer, der vurderes direkte at repræsentere den pågældende
aktørgruppe.
Producenter skal i denne sammenhæng
forstås som producenter af fysiske produkter og serviceydelser, hvor der
som afledt effekt ved frembringelsen af produktet eller serviceydelsen
direkte dannes affald.
Som nævnt ovenfor inddeles
producenterne i følgende undergrupper:
·
Fremstillingsvirksomheder
·
Servicevirksomheder
·
Bygge- og anlægsvirksomheder
·
Forsyningsvirksomheder
·
Affaldsbehandlingsanlæg
Kendetegnende for
fremstillingsvirksomheder i forhold til affaldsforebyggelse er bl.a., at
de har rollen både som producent og forbruger (af produkter fra leverandører).
Endvidere gælder det, at fremstillingsvirksomheder er underlagt offentlig
regulering (kap. 5-godkendelse, kommunens affaldsregulativ mv.) ud over de
markedsmæssige krav. Det er kendetegnende for fremstillingsvirksomheder,
at de fremstiller produkter, der direkte efterspørges af markedet.
Virksomhedens kunder (private forbrugere og erhvervskunder eller via
distributions- og salgsled) kan påvirke virksomheden til at foretage
visse valg i udvikling, design og produktion af produkterne. På
tilsvarende vis kan virksomhederne i deres markedsføring vælge at fremhæve
særlige kvaliteter (herunder miljøforhold), der er lagt vægt på ved
udvikling, design og fremstilling af et givet produkt. Virksomheden skal således
fremstille produkter under hensyntagen til efterspørgslen, markedspris,
omkostninger, teknologiske forhold i produktionen, produktets kvalitet og
funktionalitet samt gældende love og normbestemte krav.
Det betyder, at
fremstillingsvirksomheder direkte kan forebygge affaldsdannelse ved at:
· |
Minimere spildprocenter i deres produktion
ved bl.a. optimal råvare-/ressourceudnyttelse, optimal vedligeholdelse af
produktionsudstyr, beskyttelse af råvarer og færdigprodukter m.m. |
· |
Anvende kvalitetsråvarer, der bidrager til
minimal fejlproduktion |
· |
Sikre, at indkøbte
produkter til drift af virksomheden bl.a.: |
|
-
leveres i flergangsemballage, der kan
returneres til leverandør |
|
-
modtages, opbevares og transporteres
sikkert |
|
-
er nemme at renligholde |
· |
Efterspørge og anvende produkter og
serviceydelser til eget forbrug (produktionsudstyr og ‑hjælpemidler,
administrationsrutiner, kontorhold m.m.), hvor der tages hensyn til
affaldsforebyggende forhold, herunder bl.a. lang levetid og
reparationsvenlighed. |
Endvidere kan
fremstillingsvirksomheder indirekte påvirke affaldsdannelsen hos leverandører,
distributions- og salgsled samt kunder ved at:
· |
Markedsføre produkter, hvor forebyggende
forhold som f.eks. affaldsdannelse fremhæves (miljøvaredeklaration eller
–mærkning) |
· |
Designe produkter, der kan nøjes med mindre
transportemballering, således at affaldsdannelsen i distributions- og
salgsled forebygges mest muligt |
· |
Designe produkter, der har lang levetid og
er reparationsvenlige (evt. suppleret med brugsanvisning, der foreskriver
optimal anvendelse og vedligehold) |
· |
Designe produkter, der f.eks. er
modulopbygget, således at hele dele af produktet kan betragtes som råvare
i egen eller andres fremstillingsproces |
· |
Efterspørge råvarer, der er produceret med
hensyntagen til affaldsforebyggelse |
· |
Efterspørge emballering af råvarer, der
kan tages retur og anvendes flere gange |
Ud over de enkelte
fremstillingsvirksomheder omfatter denne aktørgruppe også:
|
· |
Dansk Industri |
· |
Arbejdernes Erhvervsråd m.fl. |
· |
Fagbevægelsen/LO |
· |
Relevante brancheforeninger |
· |
Lokale Erhvervsråd |
· |
Genindvindings Industrien |
Denne gruppe dækker bredt og er
karakteriseret ved aktiviteter lige fra store administrations- og
kontoraktiviteter til den lille håndværkervirksomhed. (Handelsvirksomheder
behandles under gruppen ”Distribution og salg” i afsnit 3.2).
Ofte vil servicevirksomhedernes
mulighed for at forebygge affaldsdannelsen direkte i forhold til deres
aktiviteter være fokuseret på at:
· |
Efterspørge og anvende produkter og
serviceydelser til eget forbrug, hvor der tages hensyn til
affaldsforebyggende forhold, herunder bl.a. lang levetid og
reparationsvenlighed |
· |
Efterspørge produkter til drift af
virksomheden, som leveres i flergangsemballage, der kan returneres til
leverandøren |
· |
Indføre administrationsprocedurer, der
forebygger dannelsen af affald (f.eks. elektronisk kommunikation og
arkivering frem for anvendelse af papir) |
· |
Levere serviceydelser, der sikrer, at
produkters levetid forøges |
Endvidere kan servicevirksomheder påvirke
affaldsdannelsen indirekte ved f.eks. følgende tiltag:
|
· |
At fokusere på affaldsforebyggelse som en
del af serviceydelsen i det omfang, det er relevant |
· |
At efterspørge produkter, hvor det er
dokumenteret, at der er taget affaldsforebyggende tiltag i produktets
produktions- og distributionsled |
· |
At markedsføre leasingordninger, hvor
servicevirksomheden sikrer, at produkternes levetid optimeres, idet de
selv har ansvaret for grundig vedligeholdelse. Herudover behøver den
private forbruger eller andre ikke at anskaffe sig et nyt produkt til en
begrænset anvendelse (f.eks. haveredskaber, bil, elektronikvarer) |
Ud over de enkelte
servicevirksomheder omfatter denne aktørgruppe også:
|
· |
Advokatsamfundet |
· |
Finansrådet |
· |
Danske Arkitekter |
· |
Foreningen af Registrerede Revisorer |
· |
Foreningen af Rådgivende Ingeniører |
· |
Håndværksrådet |
· |
Relevante brancheforeninger |
Kendetegnende for aktører inden for
denne branche er, at de typisk indgår i et samarbejde med andre aktører
i det samlede bygge- og anlægsarbejde (f.eks. bygherre, arkitekter, rådgivende
ingeniører). Ved aktører inden for bygge- og anlægsvirksomheder forstås
i denne sammenhæng primært entreprenørvirksomheder, murer-, maler- og tømrervirksomheder
mv.
Der er typisk en række standarder og
normer gældende for, hvorledes bygge- eller anlægsarbejdet skal gennemføres.
Det giver en række restriktioner, som begrænser bygge- og anlægsvirksomhedernes
muligheder for at påvirke affaldsdannelsen. Det gælder både i forhold
til praktisk udførelse og i forhold til væsentlig priskonkurrence inden
for branchen.
Bygge- og anlægsvirksomheder kan dog
godt bidrage til at forebygge affaldsdannelsen direkte. Det kan bl.a. gøres
ved at:
· |
Levere kvalitetsbyggeri og anlægsarbejder
med lang levetid og ved hjælp af veldokumenterede miljøvenlige
materialer |
· |
Opbevare og håndtere materialer, således
at direkte spild eller beskadigelse af materialer forebygges |
· |
Inden for de økonomiske rammer efterspørge
materialer, der leveres i flergangsemballage, som kan returneres til
leverandøren, samt materialer af en sådan kvalitet, at forebyggelse af
affaldsdannelsen er mulig |
· |
Efterspørge og anvende produkter og
serviceydelser til eget forbrug, hvor der tages hensyn til
affaldsforebyggende forhold, herunder bl.a. lang levetid,
reparationsvenlighed samt anvendelse af returemballage |
· |
I det omfang det er muligt for entreprenøren,
indgå i dialog med bygherre, arkitekt, rådgivende ingeniør og håndværkere/underleverandører
mhp. at tilrettelægge arbejdet, således at der tages størst muligt
hensyn til at forebygge affaldsdannelsen, samt indgå i dialog med
bygherren om valg af materiale, der dokumenterer/eller erfaringsmæssigt
har længere levetid og er bedre i forhold til vedligeholdelse |
Bygge- og anlægsvirksomheder har
endvidere mulighed for at påvirke affaldsdannelsen indirekte bl.a. ved
at:
|
· |
Markedsføre sig over for centrale bygherrer,
arkitekter og rådgivende ingeniører som leverandør af bygge- og anlægsydelser,
der sikrer optimal materialeudnyttelse |
· |
Efterspørge produkter til virksomhedens
drift, hvor diverse affaldsforebyggende tiltag og resultater er
dokumenteret for produktets fremstilling og distribution |
Ud over de enkelte entreprenører
omfatter denne aktørgruppe også:
|
· |
Entreprenørforeningen |
· |
Fagbevægelsen |
· |
Håndværksrådet |
· |
Teknisk Landsforbund |
Bygherrerollen er også vigtig for
bygge- og anlægsbranchen. Bygherrerne kan enten være private eller
offentlige. De offentlige bygherrer er bl.a. nævnt under myndigheder,
afsnit 3.4.
Ved forsyningsvirksomheder forstås i
denne sammenhæng:
· |
Vandværker |
· |
Renseanlæg |
· |
Kraft- og kraftvarmeværker (kul-, biomasse-
og naturgasbaserede) |
Disse virksomheder ejes og drives
typisk af det offentlige. På lige fod med de tidligere nævnte
virksomheder har forsyningsvirksomhederne mulighed for at påvirke
dannelsen af affald direkte ved at:
|
· |
Anvende produkter til drift af virksomheden
med lang levetid, og som er reparationsvenlige |
· |
Efterspørge miljørigtig projektering som
bygherre |
· |
Sikre optimal drift gennem systematisk
vedligehold af udstyr (rør, pumper, filtre mv.) |
· |
Anvende energikilder, der ikke giver
anledning til generering af restprodukter |
Ligeledes har virksomhederne mulighed
for at påvirke affaldsdannelsen hos brugere af forsyningsservicen gennem
bl.a.:
|
· |
Gennemførelse af oplysningskampagner,
herunder specifik oplysning om, hvilke forhold der bidrager til, at
forsyningsvirksomheden genererer mere eller mindre affald |
· |
Fastsættelse af takster og gebyrer for
anvendelse af forsyningsfaciliteten |
Forsyningsvirksomhederne har i
sammenligning med de andre producenter ikke været underlagt markedsmæssige
påvirkninger i samme grad.
|
Ud over de enkelte
servicevirksomheder omfatter denne aktørgruppe også:
|
· |
Danske Vandværkers Forening |
· |
Dansk Afløbs- og spildevandsforening |
· |
Danske Elværkers Forening |
· |
Danske Fjernvarmeselskabers Forening |
· |
Kommunernes Landsforening |
Affaldsbehandlingsanlæggene har
traditionelt ikke været involveret direkte i affaldsforebyggende tiltag.
Affaldsbehandlingsanlæg omfatter i denne sammenhæng:
· |
Containerstationer |
· |
Affaldsforbrændingsanlæg |
· |
Fælleskommunale affaldsselskaber |
· |
Affaldsdeponier |
· |
KommuneKemi |
Affaldsbehandlingsanlæggene kan påvirke
den direkte affaldsdannelse ved at:
|
· |
Sikre mest mulig direkte genbrug af modtagne
effekter |
· |
Optimere egne drifts- og
vedligeholdelsesoperationer |
· |
Anvende produkter til drift og
vedligeholdelse af anlægget, der har lang levetid og er
reparationsvenlige |
Ligeledes har behandlingsanlæggene
mulighed for at påvirke affaldsdannelsen hos brugere af
affaldsbehandlingsanlæggene gennem bl.a.:
|
· |
Oplysningskampagner (informationsmateriale såvel
som opsøgende konsulentydelser) |
Affaldsbehandlingsanlæggene er meget
afhængige af den affaldsplanlægning, der gennemføres lokalt, samt den gældende
afgiftsstruktur. Herudover er affaldsbehandlere meget afhængige af,
hvorledes myndighederne (fra EU til lokalt niveau) kategoriserer affald,
samt hvilke retningslinier der gælder for håndteringen af de enkelte
fraktioner.
Ud over de enkelte
affaldsbehandlingsanlæg omfatter denne aktørgruppe også:
|
· |
Affaldsteknisk Samarbejde |
· |
RenoSam |
· |
Kommunernes Landsforening |
Aktørgruppen inden for distribution
og salg af varer omfatter følgende typer af virksomheder:
· |
Grossistfirmaer |
· |
Transport- og fragtvirksomheder |
· |
Handelsvirksomheder |
Virksomheder i distributions- og
salgsleddet spiller en vigtig rolle, da de dels er i direkte kontakt med
kunder og dermed kan påvirke og viderebringe efterspørgsel, dels skal
efterleve krav fra producenter og private forbrugere mht. ønsker om miljøbevidst
adfærd.
De kan bl.a. påvirke
affaldsdannelsen direkte ved at:
· |
Udbyde varer, der ikke genererer unødige
affaldsmængder i forbindelse med transport, omlastning og salg |
· |
Efterspørge produkter i forbindelse med
drift af egen virksomhed, der har lang levetid og er reparationsvenlige |
· |
Tilbyde lager- og transportsystemer, der
ikke nødvendiggør overemballering og favoriserer retursystemer for
transportemballage eller direkte levering (f.eks. til silo) |
· |
Deltage i pant- og retursystemer |
Endvidere har virksomhederne mulighed
for at påvirke affaldsdannelsen indirekte via deres rolle som
produktformidlere:
|
· |
Ved efterspørgsel af produkter, der er
dokumenteret miljøvenlige generelt og forbedret mht. affaldsforebyggelse
i hele produktets livscyklus, herunder lang levetid, drifts-/anvendelsesstabile
og reparationsvenlige |
· |
Ved efterspørgsel af produkter, hvor
salgsemballagen er minimeret eller kan returneres |
· |
Ved gennemførelse af oplysningskampagner,
der fremhæver fordele ved at agere miljørigtigt, herunder bevidsthed om,
hvad virksomheden selv gør eller anbefaler |
Ud over de enkelte virksomheder
involveret i distribution og salg af produkter omfatter denne aktørgruppe
også:
|
· |
Dansk Handel & Service |
· |
Det Danske Handelskammer |
· |
Relevante brancheforeninger |
· |
Dansk Handelsstandsforening, herunder lokale
handelsstandsforeninger |
· |
HK, m.fl. |
· |
Reklamebranchen |
· |
FDB, Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd |
Denne aktørgruppe skal forstås som
den enkelte borger i den tid, hvor vedkommende ikke er på arbejde. Det
vil sige, hvor borgeren anskaffer, anvender, vedligeholder og bortskaffer
produkter/serviceydelser til eget forbrug.
Flere undersøgelser /kilde 1-4/ har
eftervist, at der er en klar sammenhæng mellem dannelsen af affald og den
økonomiske udvikling i samfundet. Og jo flere penge den private forbruger
har til forbrug, jo mere affald genereres der.
Den private forbruger har en række
valgmuligheder, når der anskaffes produkter/serviceydelser, hvoraf hensyn
til affaldsdannelse kan være
én af flere kriterier. Ved affaldsdannelse forstås såvel affald
genereret ved produktion, transport og distribution/salg som affald
genereret i forbindelse med anskaffelse (hovedsageligt emballage),
anvendelse og bortskaffelse. Endvidere vil produktets levetid have
betydning.
En vigtig forudsætning, for at den
private forbruger kan inddrage ovenstående i sit valg af produkter/serviceydelser,
er, at forbrugeren har adgang til relevant information.
En vigtig faktor, der gør sig gældende
for den private forbruger, er påvirkningen fra reklamer. Denne påvirkning
er blevet markant øget gennem de sidste 15-20 år.
Denne aktørgruppe kan således påvirke
affaldsdannelsen direkte ved
at:
· |
Begrænse unødigt privatforbrug |
· |
Anskaffe produkter, der er miljømærkede |
· |
Anskaffe produkter, der har dokumenteret
lang levetid og er reparationsvenlige |
· |
Reparere/få repareret sine udtjente
forbrugsgenstande i det omfang, det er formålstjenligt |
· |
Deltage i deleordninger (bil, haveredskaber
mv.) |
· |
Favorisere produkter leveret i
returemballage |
· |
Købe brugte varer (second hand)/sælge
eller forære ting væk, som stadig kan anvendes |
Endvidere kan forbrugeren påvirke
affaldsdannelsen indirekte ved
at:
|
· |
Efterspørge/vælge produkter og
serviceydelser, hvor det er dokumenteret, at der er taget
affaldsforebyggende initiativer ved fremstilling, distribution og salg |
· |
Opdrage nye generationer til at tænke
affaldsforebyggende |
· |
Bidrage til, at det er ”accepteret” at
genbruge, reparere og på anden måde at tænke og handle
affaldsforebyggende |
Den private forbrugers handlinger er
i stor udstrækning styret af eksterne påvirkninger, såsom reklamer, rådighedsbeløb
til forbrug, affaldsbehandlingens infrastruktur (f.eks. hvor let det er at
komme af med affaldet). Det vil sige, at den private forbruger påvirkes
af en lang række af kapitlets andre aktørgrupper.
Ud over den samlede gruppe af private
forbrugere omfatter denne aktørgruppe bl.a. også:
|
· |
Grøn Information |
· |
Forbrugerstyrelsen, som er sekretariat for
Statens Husholdningsråd (pr. 01.01.2000 Forbruger Informationen),
Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet |
· |
Forbrugerrådet, som er paraplyorganisation
for forbrugerorganisationer |
· |
Interesseorganisationer såsom NOAH,
Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening |
· |
Diverse borger- og boligforeninger |
· |
Agenda 21-grupper |
Kommuner, amter og stat betragtes her
under ét som myndigheder, der alle har flere roller i relation til
affaldsforebyggelse:
· |
Administration, regeldannelse og
tilsynsførende (myndighedsrollen) |
· |
Offentlig indkøber |
· |
Producent af serviceydelser |
· |
Ansvarlig for hele uddannelsessystemet |
Stat, amter og kommuner er de
myndighedsniveauer, der er med til at regulere affaldsområdet i Danmark.
Reguleringen sker dels via fastsættelse af lovmæssige krav og andre
virkemidler, dels ved at føre tilsyn med, at intentionerne i lovene følges
op. Kravene og virkemidlerne omfatter bl.a.:
|
· |
Krav fastsat i love, bekendtgørelser,
vejledninger og cirkulærer |
· |
Fastsættelse af afgifter og gebyrer |
· |
Fastsættelse af krav om pant- og
retursystem |
· |
Udarbejdelse af liste over uønskede stoffer
og materialer |
· |
Promovering af en given adfærd via: |
|
-
Informationskampagner |
|
-
Tilskudsprogrammer |
|
-
Skabelse af særlige infrastrukturelle
forhold |
· |
Etablering af miljømærkeordninger |
· |
Indarbejdelse af iværksættelse af
affaldsforebyggende tiltag i de kommunale affaldsplaner og
affaldsregulativer |
· |
Prioritering af affaldsforhold ved miljøtilsyn
hos virksomheder |
Endvidere har myndighederne (ud over ovenstående
reguleringsindsats) mulighed for at påvirke affaldsdannelsen indirekte
ved:
|
· |
Gennemføre oplysningsarbejde bl.a. via
skolevæsenets og myndighedens øvrige institutioner og virksomheder over
for brugere og ansatte |
· |
Støtte til lokale initiativer, der har
affaldsforebyggende potentiale eller formål, f.eks. Agenda 21-arbejde |
Ovenstående kan fra myndighedernes
side både betragtes som et ønske om direkte at regulere andre aktørgruppers
adfærd og som et ønske om at fremme en bestemt markedsmæssig udvikling,
der favoriserer en øget fokus på affaldsforebyggelse.
Endvidere er myndighederne og de
tilknyttede offentlige institutioner alene i kraft af størrelse som
samlet enhed en meget væsentlig forbruger i Danmark. Myndigheder kan således
påvirke affaldsdannelsen direkte ved at:
|
· |
Efterspørge og anvende produkter og
serviceydelser i drift og vedligeholdelse af myndighedens egen
administration, hvor der tages hensyn til affaldsforebyggende forhold,
herunder ressourceoptimering, anvendelse af fornyelige ressourcer,
produkter med lang levetid og som er reparationsvenlige |
· |
Stille krav om miljørigtig projektering mv.
som bygherre |
· |
Vælge miljømærkede produkter |
Myndighedernes rolle er således
karakteriseret ved dels at være regeldanner med tilhørende opfølgning,
dels at være forbruger af mange produkter. Det betyder, at mange af de
andre aktørgrupper påvirkes/kan påvirkes af de valg, myndighederne
foretager enten i form af regeltiltag eller valg foretaget som forbruger.
Som forbruger er myndighederne som alle andre forbrugere dog også afhængige
af, hvilke produkter der udbydes til konkurrencedygtige priser.
Ud over stat, amter og kommuner som
administrative enheder og kontorer med tilhørende institutioner omfatter
denne aktørgruppe bl.a. også:
|
· |
Kommunernes Landsforening |
· |
Amtsrådsforeningen |
· |
Dansk Indkøbs Service |
· |
Agenda 21 koordinatorer |
Der er en lang tradition for at
anvende professionelle vidensudviklere og -formidlere inden for miljø-
og affaldsområdet Danmark. Aktører i forhold til at opsamle, udvikle og
formidle viden om affaldsforebyggelse vurderes at være:
·
|
Institutter ved en række af landets videregående
uddannelsesinstitutioner |
·
|
Forskningsinstitutioner |
·
|
Konsulenter og rådgivende ingeniører |
Disse institutioner og virksomheder
har samme mulighed som andre servicevirksomheder for at påvirke
affaldsdannelsen gennem deres indkøb og adfærd. Dog med den væsentlige
fordel, at de ofte besidder en detaljeret viden om miljø, herunder
affaldsforebyggelse. Disse aktører bør derfor i højere grad kunne
inddrage produktvalg ud fra en miljømæssig betragtning.
Den særlige fremhævning af
vidensformidlere i dette afsnit går derfor ikke på gruppen som
forbrugende aktører, men som aktører, der bidrager til at opsamle,
udvikle og formidle viden om affaldsforebyggelse. Herigennem er de med til
at sikre, at andre aktørgrupper kan komme i besiddelse af den nødvendige
viden til at agere i deres forbrugsadfærd med hensyntagen til
affaldsforebyggelse.
Endvidere er en konstant
vidensudvikling af stor betydning for at kunne etablere grundlaget for
vigtige beslutninger på mange niveauer i samfundet.
De, der udvikler og opsamler viden,
kan, for at nå ud til en stor kreds af aktører, samarbejde med aktører
i en lang række medier:
·
|
TV |
·
|
Internet |
·
|
Informationsmateriale (fra små foldere til
store rapporter) distribueret via myndigheder, biblioteker, skoler m.fl. i
papir, visuel eller digital format |
·
|
Aviser og dagblade |
·
|
Faglige tidsskrifter |
·
|
Radio |
Videnformidlernes aktiviteter støttes
i mange tilfælde af myndigheders programmer for støtte til specifikke
aktiviteter, samt de prioriteringer for indsatsområder, der foretages i
den enkelte vidensformidlingsinstitution/-organisation. Endvidere foregår
vidensopsamling og -udvikling ofte i samarbejde med de aktørgrupper, der
har det praktiske ansvar og erfaringer.
Ud over de enkelte vidensformidlere
omfatter denne aktørgruppe endvidere:
|
·
|
Grøn Information |
·
|
Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace,
NOAH, m.fl. |
·
|
Dansk Center for Affald & Genanvendelse,
Teknologisk Institut |
·
|
Diverse faglige sammenslutninger og
interesseorganisationer |
·
|
Teknologirådet |
·
|
Journalistforbundet |
·
|
Danmarks Læreforening |
·
|
DAKOFA |
Aktørgrupperingen præsenteret i
dette kapitel vil blive anvendt i det efterfølgende kapitel til angivelse
af, hvilke aktører der vurderes at være relevante mht. affaldsdannelsen
inden for hver af de primære kilder.
|