Affaldsforebyggelse i Danmark - status for den danske indsats

2. Definitioner, mængder og registrering af affald

2.1    Definitioner
2.1.1 Definition af affald
2.1.2 Definition af affaldsforebyggelse
2.2    Udvikling i mængder
2.3    Registrering af affald
2.3.1 ISAG
2.3.2 Ny ISAG

Ønsket om at stabilisere og senere reducere den årlig affaldsmængde i Danmark relaterer sig til de mængdeopgørelser, der fremgår af Miljøstyrelsens årlige affaldsstatistik. Det er således vigtigt at være opmærksom på, dels hvilke stofstrømme der registreres som affald, dels om nogle af definitionerne og registreringssystemerne ændrer sig i den periode, der betragtes. Iværksatte tiltag til affaldsforebyggelse skal således kunne synliggøres, uanset om registreringssystemet bliver udvidet til at registrere stadig flere strømme, og/eller registreringen omfatter stadig flere kilder.

Nedenfor følger en kort afklaring af den nuværende og i rapporten anvendte definition af henholdsvis affald og affaldsforebyggelse. Herefter følger en opgørelse over den samlede affaldsproduktion fra perioden 1994–98 samt en kort gennemgang af registreringssystemet, som ligger til grund for bl.a. denne opgørelse. Sluttelig redegøres for planlagte ændringer til registreringssystemet.

Nærværende rapport estimerer ikke konsekvenserne af fremtidige ændringer i registreringssystemet.

2.1           Definitioner

2.1.1       Definition af affald

Affaldsbegrebet er defineret i affaldsbekendtgørelsen, der er en udmøntning af EU’s affaldsdirektiv. Definitionen er meget bred: ”Ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtiget til at skille sig af med”. Listen i bilag 1 er i princippet uendelig, idet den afrunder opremsningen af kategorier med ”ethvert stof, materiale eller produkt, som ikke indgår i ovennævnte kategorier”. Bilag 1 henviser endvidere til bilag 2, hvoraf listen over affald iht. Det Europæiske Affaldskatalog (EAK) fremgår, som igen understreger, at listen ikke er en udtømmende liste over affald.

2.1.2       Definition af affaldsforebyggelse

Affaldsforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i dannelsen af mængden af affald.

Direkte genbrug, hvor et stof, materiale eller produkt bruges igen i sin oprindelige form og til sit oprindelige formål i stedet for at blive til affald, er dermed en måde at forebygge affald og er dermed omfattet af definitionen af affaldsforebyggelse. (Eksempler på direkte genbrug er det danske returflaskesystem og Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker.)

Affaldsforebyggelse er et mere snævert begreb end affaldsminimering, der bl.a. af OECD defineres til både at omfatte forebyggelse og genanvendelse af affald.

Ved genanvendelse forstås nyttiggørelse af stoffer og materialer ved. f.eks. regenerering, genvinding eller recirkulation. (De præcise definitioner ses i bekendtgørelse nr. 299 af 30. april, 1997 om affald).

2.2           Udvikling i mængder

Af nedenstående figur fremgår udviklingen i de samlede affaldsmængder fra perioden 1994 til 1998.

Figur 1.
Udvikling i de samlede affaldsmængder.

Som det fremgår, er mængden af affald over den femårige periode steget betydeligt. Ses alene på udviklingen over de sidste to år, fremgår det imidlertid også, at den samlede affaldsmængde har været faldende.

Dette fald skyldes primært, at affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker har været støt faldende siden 1996 som følge af en udfasning af den kulbaserede elproduktion (endvidere varierer affald fra elproduktionen med den indenlandske produktion, som bl.a. er afhængig af, hvor meget el der produceres ved vandkraft i Sverige og Norge det pågældende år).

Såfremt den samlede affaldsmængde fratrækkes affaldsproduktionen fra de danske kulfyrede kraftværker, ændrer billedet sig markant, jf. nedenstående figur.

Figur 2.
Udvikling i de samlede affaldsmængder, eksklusiv affald fra kulfyrede kraftværker.

Affaldsmængderne er steget over den femårige periode, dog synes denne forholdsvis korte tidsserie af data at indikere, at affaldsmængderne er ved at stabilisere sig. Tallene dækker bl.a. over et fald i mængden af bygge- og anlægsaffald fra 1997 til 1998.

Opgørelser over affaldsmængder fordelt på primære kilder fremgår af  kapitel 4.

2.3           Registrering af affald

2.3.1       ISAG

Miljøstyrelsen har udviklet affaldsregistreringssystemet ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) til registrering af affaldsmængderne. Her indsamles data via affaldsbehandlingsanlæggene.

Dataene anvendes til udarbejdelse af en årlig affaldsstatistik. Statistikken giver et overblik over affaldets fordeling på affaldskilder, affaldstyper og behandlingsformer siden 1993. Herudover bliver data fra det senest kortlagte år løbende anvendt til at vurdere målsætningerne for genanvendelse, forbrænding og deponering for de enkelte affaldstyper.

Iht. affaldsbekendtgørelsen skal affaldsbehandlingsanlæggene årligt indberette modtagne mængder affald til Miljøstyrelsen efter en veldefineret indberetningsform på edb-læsbart medie til ISAG. Affaldsbehandlingsanlæg omfatter forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg og hovedparten af genanvendelsesanlæg.

Nogle oplysninger indgår ikke i ISAG. Dette gælder f.eks. mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker, mængden af slam fra kommunale rensningsanlæg til landbrugsjord og mængden af roejord fra sukkerfabrikkerne (som indgår i industriaffaldsmængden). Disse oplysninger indhentes af Miljøstyrelsen parallelt med ISAG og indgår i den årlige affaldsstatistik på lige fod med ISAG-indberetningerne.

I den hidtidige administrative praksis har forurenet jord dog været friholdt af affaldsdefinitionen, hvorfor forurenet jord som affaldsfraktion ikke behandles i denne rapport. Forurenet jord vil fra år 2001 blive registreret i ISAG.

Der er en række affaldstyper, der ikke er omfattet af affaldsbekendtgørelsen og affaldsstatistikken, f.eks. landbrugsaffald, radioaktivt affald, militæraffald, da disse strømme hovedsagelig reguleres af andre love.

En del af stigningen i affaldsmængderne i 1990’erne kan tilskrives, at ISAG i årenes løb er blevet mere og mere dækkende. Således indberettede 401 anlæg fordelt på 257 virksomheder til ISAG ved den første indberetning i 1993. Ved indberetningen for 1994 indberettede 454 anlæg fordelt på 306 virksomheder, mens 470 anlæg fordelt på 301 virksomheder indberettede for 1995. Siden er antallet af indberettende anlæg faldet. Således har 420 anlæg fordelt på 313 virksomheder indberettet for 1998.

Som eksempel kan nævnes, at 260.000 tons af stigningen i 1996 kan henføres til behandlere, som ikke tidligere havde været omfattet af indberetningspligten; heraf stod kilden ”bygge og anlæg” alene for 92 %.

Selvom en del af stigningen i affaldsmængderne i begyndelsen af 1990’erne kan tilskrives, at ISAG er blevet bedre dækkende, så er hovedforklaringen på stigningen i affaldsmængderne dog stadig den generelle økonomiske vækst i samfundet, som dermed har medført et større forbrug og dermed større affaldsmængder.

2.3.2       Ny ISAG

I forbindelse med den kommende ændring af affaldsbekendtgørelsen i år  2000 er der foretaget en udvidelse og forbedring af registreringssystemet ISAG.

Som noget nyt vil behandlere af elektriske og elektroniske produkter samt jordbehandlingsanlæg blive indberetningspligtige til ISAG.

De øvrige planlagte ændringer af ISAG vil ikke få konsekvenser for de registrerede affaldsmængder.