[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

1. 

Arbejdet inden for affaldsområdet har gennem de seneste 10-15 år været fokuseret på affaldshåndtering (genanvendelse, forbrænding og bortskaffelse) frem for forebyggelse af affaldsdannelse. I og med at der ikke har været specifik fokus på affaldsforebyggelse, må der forventes at være en erkendelses-/vidensmæssig barriere for igangsættelse af indsatser hos forskellige aktørgrupper.

X

X

2. 

Affaldsafgiften fremmer ikke i tilstrækkelig grad affaldsforebyggelse. Bl.a. er genanvendelse i dag et økonomisk attraktivt alternativ

X

3. 

Affaldsdannelsen er i stor udstrækning afhængig af den økonomiske udvikling i Danmark.

X

4. 

Størstedelen af produkter forbrugt i Danmark er importeret fra udlandet, hvilket begrænser mulighederne for at påvirke producenterne direkte.

X

X

5. 

Der er iværksat en række affaldsforebyggende indsatser hos flere aktørgrupper, der ikke dokumenteres og formidles til relevante aktører.

X

6. 

Affald 21’s mål om affaldsforebyggelse er endnu ikke indarbejdet i kommunernes affaldsplaner.

X

1. 

Vanskeligt at anskue affaldsforebyggelse særskilt inden for industrien, da dette ofte vil influere på andre forhold i virksomheden (eksisterende produktionsteknologi, andre forbedringstiltag med højere prioritet er planlagt, e.l.)

X

X

2. 

Virksomheder, der kan opnå store økonomiske besparelser ved at reducere mængderne af affald, har efter eget udsagn i stor udstrækning gennemført affaldsforebyggende tiltag. Der mangler derfor nye incitamenter for virksomhederne til at fokusere på affaldsforebyggelse.

X

3. 

Ingen bevidsthed eller synliggørelse af det økonomiske potentiale i affaldsforebyggelse i forhold til et udvidet produktfokus (livscyklusperspektiv).

X

X

X

4. 

Der eksisterer favorable løsninger inden for genanvendelse.

X

5. 

Der er endnu ikke gennemført en separat opgørelse over de affaldsforebyggende resultater inden for dansk industri. Der er dog gennemført en lang række renere teknologi-projekter inden for industrien (som del af støttede programmer eller på eget initiativ).

X

6. 

Affaldsforebyggelse indgår ikke med stor vægt i miljøgodkendelser og efterfølgende tilsyn fra myndighedsside.

X

7. 

Efterspørgslen på miljørigtige produkter (forsynet med f.eks. miljøvaredeklaration eller miljømærke baseret på livscyklusvurdering/screening) er ikke stor nok.

X

8. 

Virksomheder forstår ikke nødvendigvis at omsætte ”miljøsprog” og de tilhørende værdirationaler til konkrete tiltag i virksomheden

X

X

9. 

Ingen krav om garanti for produkternes levetid (ud over 1 års frist til at påberåbe mangler iht. Købeloven). Dette favoriserer billige produkter med kort levetid.

X

X

10.         

Produkterne i dag er ofte komplekse, elektronisk styrede og ikke reparations- og vedligeholdelsesvenlige for at fremstille produkterne billigt og automatiseret.

X

X

1. 

Vanskeligt for indkøbere at vurdere miljømæssige forhold og dermed vælge det miljømæssigt bedste produkt.

X

2. 

Ofte er materialevolumenerne ikke af en størrelsesorden der rent økonomisk muliggør særlige tiltag/investeringer. De “nemme og billige” affaldsforebyggende løsninger er indført.

X

3. 

Arbejdsintensive reparationsvirksomheder har vanskeligt ved at konkurrere med nye, billige produkter.

X

1. 

Den øgede fokus på farlige og uønskede stoffer bevirker, at afviklingen/begrænsningen af visse stoffer overskygger ønsket om en affaldsforebyggende strategi.

X

2. 

At genanvendelse af byggematerialer ikke er afgiftsbelagt kan betyde, at der ud fra et bortskaffelsessynspunkt ikke er noget umiddelbart incitament til at forebygge affaldsdannelsen (der vil dog stadig være et incitament i forhold til at undgå spild af indkøbte materialer).

X

3. 

Med miljørigtig projektering har bygherrerne fået et godt redskab til at gennemføre livscyklusvurderinger, herunder mulighed for at forebygge dannelse af affald ved et byggeri allerede i projekteringsfasen. Anvendelsen af metoden er i dag frivillig. En øget brug af metoden afhænger således først og fremmest af den enkelte bygherres prioritering af miljøforhold og hermed også viljen til at betale for de forbedringer, som miljørigtig projektering kan medføre.

X

4. 

Der er i dag ingen offentlig regulering eller incitamenter, der i sig selv kan bidrage til en mere udbredt anvendelse af miljørigtig projektering. Branchen har efterspurgt lovkrav, der kan sikre en øget anvendelse af miljørigtig projektering.

X

5. 

Andre krav inden for bl.a. miljøområdet udgør en barriere for direkte genanvendelse af byggematerialer i forbindelse med f.eks. byfornyelsesprojekter.

X

6. 

En øget bevidsthed og et øget pres fra den miljøbevidste forbruger, som vil afspejle sig i nye miljøkrav, kan også medføre en øget anvendelse af miljørigtig projektering.

X

7. 

Der anvendes stadig ofte nedrivning eller totalfornyelse i stedet for renovering

X

X

8. 

En række standarder og normer kan begrænse mulighederne for affaldsforebyggelse

X

1. 

Lavere og lavere grænseværdier for udledninger til atmosfæren, hvilket vil føre til øgede mængder filteraffald.

X

2. 

Danske kraftværker vil ikke få råd til at holde en høj miljøprofil pga. konkurrencen fra f.eks. Tyskland.

X

3. 

For dyrt at satse midlertidigt på anvendelse af naturgas.

X

4.A

Affald betragtes som en ressource i energiplanlægningen og energiforsyningen

X

X

5. 

De “nemme” løsninger er brugt. Yderligere tiltag bliver uforholdsmæssig dyre. Det opleves i hvert fald sådan.

X

6. 

Renseanlæg er dimensioneret til behandling af en given mængde organisk materiale for at sikre en optimal spildevandsbehandling.

X

7. 

De eksisterende teknologier til afvanding af slam begrænser mulighederne for forebyggelse af øgede slammængder.

X

8. 

Store koncentrationer af mennesker i byerne gør, at de fysiske forhold begrænser mulighederne for at udbrede anvendelsen af alternative løsninger såsom rodzoneanlæg og muldtoiletter.

X

Nr.

Beskrivelse af barrierer

Adm.

Øko.

Viden

Andre

1. 

Mangler interesse i at forebygge affaldsmængder i det omfang, at det vil forringe driftsbetingelserne (teknisk eller økonomisk) for deres anlæg.

X

X

2. 

Eksisterende affaldsordninger fungerer tilfredsstillende og billigt, hvilket ikke motiverer til nytænkning mht. affaldsforebyggelse.

X

X

3. 

Affaldsforbrænding er en væsentlig del af energiforsyningen. Der er økonomiske incitamenter til at forbrænde affald (frem for afgiftsbelagte virgine brændsler), og det, at der er investeret i en række affaldsforbrændingsanlæg, betyder, at der er en interesse i fortsat at få tilført affald til drift af disse.

X

X

Nr.

Beskrivelse af barrierer

Adm.

Øko.

Viden

Andre

1. 

Der har ud over emballage ikke tidligere været fokuseret på affaldsforebyggelse inden for handelsleddet. Derfor eksisterer der ikke et overblik over detaljerede affaldsfraktioner eller konkrete mængder.

X

2. 

Handelsleddet (detailhand

X

Nr.

Beskrivelse af barrierer

Adm.

Øko.

Viden

Andre

1. 

Begrænsede muligheder for at påvirke mængden (og arten) af det affald der dannes, da husholdningen er i slutningen af kæden og en række valg, såsom materialesammensætning og muligheder for reparation, er truffet i design- og produktionsfasen.

2. 

Fokus inden for affaldsreguleringen har fortrinsvist været på forbedret sortering og genanvendelse frem for forebyggelse af mængderne.

X

3. 

Det er “nemt” ikke at affaldsforebygge.

X

X

4. 

Utilstrækkelig information om produkternes dokumenterede affaldsdannelse i produktets hele livsforløb gør det vanskeligt at købe miljørigtigt.

X

5. 

Mange produkters levetid er unødig kort og af for dårlig kvalitet.

X

X

6. 

Markedspåvirkningen fra specielt reklamebranchen opfordrer til øget materielt forbrug.

X

7. 

Den private forbruger har været vant til ”køb og smid væk”.

X

X

8. 

Reparationer er for dyre

X

Nr.

Beskrivelse af barrierer

Adm.

Øko.

Viden

Andre

1. 

Ofte svært at fastholde lokal politisk opbakning til vedholdende indsats over for en eller flere aktørgrupper.

X

2. 

Vanskeligt at kommunikere i et sprog, som forskellige aktører kan omsætte til praksis.

X

3. 

Der har ikke været fokuseret særskilt på affaldsforebyggelse ved godkendelses- og tilsynspraksis i kommuner og amter.De A-mærkede virksomheder godkendes af amterne, mens det er kommunen, der fastsætter affaldsregulativer.

X

4. 

Kommunerne har i deres affaldsplanlægning fokuseret på  de hidtidige retningslinier om sortering, genanvendelse m.m.

X

5. 

Tiltag inden for forskellige fagområder inden for miljøområdet (affald, jord og grundvand, virksomheder etc.) er ikke koordinerede, hvorfor bl.a. affaldsforebyggelse ikke udgør en fælles referenceramme hos myndighederne.

X

6. 

Afgiftsstrukturen har ikke været i stand til at fremme affaldsforebyggelse i ønsket omfang. Det vurderes at skyldes størrelsen på f.eks. affaldsafgifterne.

X

Nr.

Beskrivelse af barrierer

Adm.

Øko.

Viden

Andre

1. 

Affaldsforebyggelse som tværsektorielt indsatsområde har ikke været et prioriteret område. Vidensformidlere har således ikke fokuseret særskilt på vidensudvikling inden for affaldsforebyggelse, selvom det indgår som en del af renere teknologi-området.

X

X

2. 

Optimering af materiale og ressourcer er ikke traditionelt et miljøområde inden for vidensudvikling. Dette betyder, at affaldsforebyggelse ud fra en materiale- og ressourceudnyttelsesbetragtning ikke har været genstand for intensiv forskning.

X

X

3. 

Vidensformidlere er ikke altid kvalificerede eller har ressourcer til at kommunikere deres viden til konkrete brugergrupper, der forventer, at ny viden tilpasses deres specifikke situation

X

X

X

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]