Genbrug af danske vinflasker

2. Muligheder og barrierer for øget genbrug

2.1 Emballageafgifter
2.2  Flasker og skår i indsamlingssystemet
2.2.1 Effektiviteten i den danske indsamling
2.2.2 Forbrug af vinflasker fordelt på kilder
2.2.3 Indsamlede mængder
2.2.4 Glas i dagrenovationen
2.2.5 Fordeling mellem hele afsættelige flasker og skår i indsamlingssystemet
2.2.6 Etiketproblemer
2.3 Afsætning af flasker og skå
2.3.1 En øget anvendelse af skår til nyproduktion af glas i Danmark
2.3.2 En øget anvendelse af genbrugte skyllede flasker i Danmark
2.3.3 En øget eksport af brugte skyllede henholdsvis uskyllede flasker
2.4  Samlet vurdering

Miljøstyrelsen har intentioner om, at der skal ske en betydelig stigning i genanvendelsen af dagrenovation de kommende år. Der lægges bl.a. op til, at der skal indsamles mere glas fra husholdningerne, og at det indsamlede glas skal have en bedre kvalitet. Det betyder, at der skal knuses færre flasker i forbindelse med indsamlingen, og at det indsamlede glas skal være mindre forurenet af uvedkommende materialer. En højere indsamlingseffektivitet på området vil medføre et øget behov for at kunne afsætte flasker og skår. Denne mulighed skal derfor være tilstede, før det vil være interessant at satse på at øge og forbedre indsamlingen af glas.

I dette kapitel er det vurderet, hvilke potentielle glasmængder, der ikke indsamles i dag, hvad forbedrede eller mere nænsomme indsamlingsmetoder vil betyde for mængden af hele afsættelige flasker, om der kan afsættes flere hele flasker til genbrug enten i Danmark eller i udlandet, og hvorvidt Holmegaard, der er den eneste industrielle glasemballageproducent i Danmark, kan aftage flere skår til produktion af nyt glas.

Vurderingen er delt op i forskellige scenarier med henblik på at afdække afsætningsmuligheder for afgrænsede fraktioner. Der vil i dette kapitel blive diskuteret følgende muligheder:

• En øget anvendelse af skår til nyproduktion af glas i Danmark

• En øget anvendelse af genbrugte skyllede flasker i Danmark
• En øget eksport af brugte skyllede henholdsvis uskyllede flasker til genpåfyldning i udlandet

Vurderinger af de forskellige anvendelsesmuligheder er baseret på oplysninger fra Bent Harsmann, Rexam Glass Holmegaard A/S, Søren Svenningsen, Flaskekompagniet A/S, Michael Helmer-Nielsen, Dansk Flaskegenbrug A/S og Anders Stæhr, Århus Genbrugsselskab A/S, der på forskellig vis repræsenterer interesseområder i forhold til denne problemstilling. Desuden er kapitlet baseret på viden om den generelle udvikling inden for forbrug, indsamling og genanvendelse af flasker og skår gennem de sidste år, som det er fremgået af de årlige statistikker for området. Der er i vurderingerne taget udgangspunkt i tal for 1998, men opgørelser om indsamlede, genanvendte og kasserede mængder bliver ligeledes sammenlignet med tidligere års opgørelser.

2.1 Emballageafgifter

Emballageafgifterne er den "generator", der driver det danske flaskeindsamlingssystem. Afgiften kan betragtes som en miljøafgift, der skal styrke genbrugssystemerne.

Ifølge bekendtgørelse nr. 726 af 7. oktober 1998 om afgifter på visse emballager samt visse poser af papir eller plast skal der betales en afgift på 1,60 kr. af nyproducerede og importerede fulde- og tomme vinflasker med et rumindhold mellem 60 cl. og 110 cl. Ved eksport af brugte vinflasker til genpåfyldning kan der opnås refusion for emballageafgiften på betingelse af, at der kan dokumenteres en tilsvarende import af den pågældende flasketype og på betingelse af, at flaskerne eksporteres for at blive genpåfyldt og altså ikke ender som skår. Importdokumentation kan handles mellem importører og virksomheder, der eksporterer flasker.

Emballageafgiften er i høj grad medvirkende til, at det kan betale sig at genbruge vinflasker i Danmark. Prisforskellen mellem en nyproduceret vinflaske inkl. afgift og en genbrugt vinflaske, hvor der ikke skal svares afgift, kan således finansiere indsamling, sortering, skylning og afsætning af de genbrugte flasker.

På lignende vis er det afgiften, der gør det muligt at eksportere brugte vinflasker. Eksportafgiften på 1,60 kr., der tilbagebetales i form af refunderede emballageafgifter pr. eksporteret hele flaske, kan dække en stor del – hvis ikke alle – omkostninger i forbindelse med indsamling, håndtering, sortering og kørsel af flaskerne. Vinflaskerne kan dermed i yderste konsekvens afsættes gratis til udenlandske aftagere, hvis de samlede omkostninger inkl. en acceptabel fortjeneste kan holdes under 1,60 kr.

Når det overhovedet kan lade sig gøre at eksportere flasker på trods af, at der også produceres godt og billigt glas i resten af Europa, skyldes det, at nyproducerede og importerede flasker i andre lande ikke er pålagt emballageafgifter svarende til det danske system. Det fremtidige flaskemarked vil derfor være følsomt for evt. ændringer i den udenlandske afgiftspolitik, hvis det kommer til at betyde, at importerede flasker uanset om de er nye eller brugte bliver pålagt afgifter.

En anden konsekvens af den danske afgiftspolitik er, at der kun i ubetydeligt omfang kan sælges nyproducerede vinflasker til påfyldning i Danmark. Holmegaard producerer stort set ikke vinflasker – bortset fra enkelte specialproduktioner.

Skår der er en betegnelse for knust glas, andet emballageglas, ukurante flasker m.m. afregnes efter vægt ved levering til Holmegaard. Afregningsprisen for skår er ikke økonomisk attraktiv sammenlignet med afsætning af hele genbrugelige flasker.

2.2 Flasker og skår i indsamlingssystemet

En vigtig forudsætning for at kunne øge glasindsamlingen er, at der som udgangspunkt er glas i tilstrækkelige mængder tilstede i systemet i de fraktioner, der er afsætning for – og som ikke allerede indsamles i dag.

Der er derfor nødvendigt at vurdere, hvilke potentielle mængder det vil være muligt yderligere at indsamle, og hvilke glasfraktioner det i givet fald vil omhandle.

I de efterfølgende afsnit vil tal om forbrug af vinflasker blive sammenholdt med indsamlede mængder, og det vil blive vurderet, hvordan glasindsamlingen kan øges, og hvordan kvaliteten af det indsamlede materiale evt. vil kunne forbedres. Det bliver samtidig vurderet, hvorvidt det er muligt at afsætte det glas, der ifølge Affald 21 yderligere skal indsamles.

2.2.1  Effektiviteten i den danske indsamling

Rendan/Videncenter for affald og genanvendelse har siden 1987 systematisk indsamlet data om forbrug, indsamling, genanvendte- og kasserede mængder af flasker og skår. Oplysningerne er baseret på indberetninger fra Holmegaard, flaskeindsamlere, flaskeskyllerier, kommuner samt statistiske data. Oplysningerne publiceres i den årlige "Affaldsstatistik. Glas, flasker og skår" – også kaldet Glasstatistikken.

På baggrund at disse informationer er det muligt at vurdere effektiviteten af det danske indsamlingssystem for flasker og skår, og samtidig vurdere udviklingen i genanvendelsen gennem årene. Effektiviteten af den danske glasindsamling for 1996, 1997 og 1998 fremgår af tabel 2.1. Det er på baggrund af disse oplysninger bl.a. muligt at vurdere, hvilke mængder der yderligere vil kunne indsamles som henholdsvis hele flasker og skår.

Der regnes i det efterfølgende med en gennemsnitlig vinflaskevægt på 475 g. Et ukendt antal vinflasker er "letvægtede" flasker på 300 g. Ifølge flaskehandlerne er det ikke afgørende, om der er tale om lette eller tunge flasker, når de skal genbruges, idet flasker på 300 g. godt kan holde til skylning og genbrug.

2.2.2 Forbrug af vinflasker fordelt på kilder

Det fremgår af tabel 2.1, at emballageforbruget i form af vin- og spiritusflasker har været stigende fra 1996-1997, mens det i 1998 tilsyneladende var stagnerende.

På baggrund af oplysninger fra glasstatistikkerne og "Importstatistik og Banderolerede mængder" udarbejdet af Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) er det muligt at opgøre det danske vinforbrug over en årrække fordelt på:

• Vin importeret i flasker (dvs. påfyldt i udlandet),
• vin fyldt på flasker i Danmark og
• vin indført på flasker i forbindelse med grænsehandel

Dette kan, sammenholdt med vurderinger fra branchen, være hensigtsmæssigt ved en vurdering af, hvorvidt det f.eks. er realistisk at øge genbruget af vinflasker i Danmark i fremtiden.

Den vin, der påfyldes genbrugsflasker, er vin importeret på bulk med henblik på påfyldning i den endelige emballage i Danmark. En øgning af genbrugte flasker i Danmark vil derfor primært være betinget af en fremtidig øget import af bulkvin – eller alternativt hvis en stor del af bulkvinen i dag påfyldes nye flasker, og derfor vil kunne konverteres til genbrugte skyllede flasker. 

Som det fremgår af figur 2.1 skete der fra 1992 til 1993 et skift i det danske vinforbrug, idet mængden af vin importeret på flaske før 1993 var mindre end den mængde vin, der blev påfyldt flasker i Danmark (bulkvin). Fra 1993 steg det samlede vinforbrug og mængden af vin importeret af flaske blev væsentlig øget, mens mængden af vin importeret på bulk samtidig faldt.

VSOD har opgjort sammensætningen af den importerede vin til i 1996 at bestå af 33,6% bulkvin og 66,4% vin importeret på flasker. I 1997 var fordelingen 35,3% og 64,7%, mens den igen i 1998 var 33,6% og 66,4% - svarende til at ca. 1/3 af vinen importeres på bulk og 2/3 importeres på flaske.

Som det fremgår af tabel 2.2, har det fra 1996-1998 været mængden af vin importeret på flaske, der er øget. Samtidig er mængden af vin importeret på bulk steget, dog i mindre grad. Samlet set er vinforbruget fra 1996-1998 steget med 5%.

2.2.3 Indsamlede mængder

Ifølge tabel 2.1 blev der i 1998 indsamlet 68% af den potentielle glasmængde. I denne opgørelse er vinflasker dog ikke adskilt fra resten af emballageglasset.

Der blev genanvendt 117.600 tons flasker og skår. Heraf blev der genbrugt 29.900 tons hele vin- og spiritusflasker i Danmark og eksporteret 27.400 tons hele vinflasker – eller sammenlagt 57.300 tons. Dette svarer til 45% af den potentielle mængde flasker i systemet.

En del flasker indsamles og genanvendes som skår i stedet for at blive genbrugt som hele flasker, enten fordi de knuses i indsamlingsleddet, eller fordi de ikke kan afsættes grundet ukurante faconer, ridser eller uafvaskelige etiketter. Den genanvendte skårmængde inkl. skår fra andet emballageglas udgjorde således knap 52.000 tons, der blev afhændet til Holmegaard.

Det fremgår af tabel 2.1, at der blev kasseret 3.200 tons skår efter indsamling, hvilket skyldes, at skårene har været så forurenede med andre materialer, at det ikke har været muligt at anvende dem som råstof uden at ødelægge resten af glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis deponeret.

58.100 tons emballageglas kunne i 1998 ikke registreres som indsamlet og skønnes derfor bortskaffet af anden vej – fortrinsvis via dagrenovationen.

Hvis der skal ske en øget indsamling af glasemballage, vil glasset jf. ovenstående derfor skulle hentes fra dagrenovationssækkene.

Hvis det indsamlede glas skal have en bedre kvalitet dvs., at der skal være flere hele flasker og et mindre indhold af andre materialer i indsamlingscontainerne, vil det henholdsvis kunne ske ved en ændring i indsamlingssystemet, så der sikres en mere skånsom indsamling og dermed en lavere knusningsgrad, og ved en øget information af borgere og transportører.

2.2.4 Glas i dagrenovationen

Ifølge Glasstatistikken 1998 udgjorde mængden af flasker og glas i dagrenovationen 58.100 tons. For at vurdere hvilke fraktioner glasindsamlingen vil kunne øges med, vil det være nødvendigt at anslå en fordeling mellem andelen af afsættelige vinflasker og skår i det kasserede glas i dagrenovationen.

Der findes en del bud på, hvor meget glas der samlet findes i dagrenovationen, men den eneste tilgængelige undersøgelse, hvor den bortkastede glasfraktion er opdelt på flere fraktioner, er Miljøprojekt 264, "Dagrenovation fra private husholdninger", (Nissen et al. 1994). Det vil derfor være med udgangspunkt i denne undersøgelse, at der laves en skønnet fordeling af den kasserede glasmængde på fraktioner. Hovedformålet med Miljøprojekt 264 var at analysere mængder og sammensætning af dagrenovation fra private husstande, hvor indholdet fra et stort antal dagrenovationssække over en periode blev sorteret og vejet. Projektet kaldes derfor også for Enhedsmængdeprojektet.

Det fremgår af undersøgelsen, at glasemballage udgjorde 3% (vægt) af den samlede affaldsmængde. Som en del af undersøgelsen blev dagrenovationssække fra et udvalgt parcelhusområde indsamlet i en uge og sorteret i 20 kategorier med henblik på at belyse potentialet af genanvendelige materialer i affaldssækkene. De sorterede glasfraktioner bestod af:

• vinflasker – herunder hedvinsflasker
• spiritusflasker
• dressing og ketchupflasker
• andet genanvendeligt glas (dvs. konserves-, fødevare- og medicinglas o.l.)

Denne sortering viste, at glasemballage i affaldssækkene opgjort i vægtprocent fordelte sig i de valgte fraktioner som følgende:

Undersøgelsen blev gennemført i 1992/93, hvilket betyder, at der kan være sket forskydninger i fordelingen mellem de forskellige glasfraktioner. Det er dog, på baggrund af manglende nyere undersøgelser på området, valgt at antage, at fordelingen mellem de forskellige fraktioner stadig er gældende.

På baggrund af glasfraktionernes procentvise fordeling i den gennemførte undersøgelse kan det anslås, at der gennem dagrenovationen i 1998 blev kasseret omkring 5.800 tons hele vinflasker – 10% af de samlede kasserede mængder, svarende til knap 12,2 mio. flasker, og godt 52.300 tons skår (svarende til resten af glasemballagen).

2.2.5 Fordeling mellem hele afsættelige flasker og skår i indsamlingssystemet

Det er samtidig ønsket, at det indsamlede glas skal have en bedre kvalitet, dvs. at flere hele flasker kommer gennem systemet. Ud over at øge mængden af indsamlet glas, kan en anden måde at øge andelen af hele afsættelige flasker være at mindske knusningsgraden af flaskerne i indsamlingssystemet – enten gennem forbedret indsamlingsmateriel eller gennem en mere skånsom håndtering af flaskerne ved indkast, omhældning og transport. Det er især glasemballage indsamlet i de kommunale indsamlinger, der har en høj knusningsgrad. Det er derfor de kommunale indsamlinger, der leverer størstedelen af skårene til Holmegaard. Det er også de kommunale indsamlinger, der har den mest forurenede skårandel med indhold af keramik, stentøj og porcelæn. Glas indsamlet via detailhandlen og restauranter består først og fremmest af vinflasker, der på de respektive indsamlingssteder sorteres direkte i pallerammer, og derfor i langt mindre omfang efterfølgende håndteres og knuses.

Der er kun gennemført en undersøgelse udført af DFG, der omhandler, hvilke glasfraktioner der knuses i forbindelse med indsamlingen fra kuber og andre kommunale indsamlingssystemer, og hvor stor fraktionen af knuste afsættelige flasker er ud af den samlede skårmængde.

DFG har i 1992 udarbejdet et notat (DFG, 1992) om indholdet af flasker og skår i det kommunale indsamlingssystem. Analysen var baseret på undersøgelse af 8 containere med glas og flasker med et gennemsnitligt indhold på 6.414 kg. Containerne var leveret fra kubeindsamlinger i København og omegnskommuner samt fra en genbrugsplads og en husstandsindsamling. Genbrugsprocenten – svarende til den andel af hele afsættelige flasker i forhold til den totale mængde glas, der var i containerne, var gennemsnitlig 34 (vægtprocent). Denne fordeling i vægtprocent anslår Michael Helmer-Nielsen (DFG) stadig er gældende, selvom antallet af genbrugelige flasketyper er øget i perioden.

Ved analysen i 1992 blev det konstateret, at der var en potentiel genbrugsprocent på 41 ved forbrugerindkast i kuberne. Håndtering og omhældning af glasset reducerede denne mængde til 34%. Andelen af genbrugelige flasker blev derved reduceret med ca. 20% i indsamlingsfasen. De knuste flasker bliver fortrinsvis til grønne skår.

Hvis disse oplysninger sammenholdes med de faktisk indsamlede mængder i de kommunale indsamlinger, vil det være muligt at komme med et groft skøn af den potentielle mængde flasker, der ved forbedrede eller ved at indføre mere nænsomme indsamlingsmetoder ville kunne afsættes som genbrugelige flasker fremfor som nu at ende som skår.

Det fremgår af Glasstatistikken 1998 (tabel 8 og 9), at 36.490 tons vinflasker blev indsamlet gennem kommunale systemer. De indsamlede flasker er ifølge analysen fra Dansk Flaskegenbrug blevet reduceret med 20% i indsamlingsfasen. Hvilket, hvis indsamlingssystemet blev ændret, så knusningsgraden blev reduceret til "0", ville give et yderligere genbrugspotentiale på 9.123 tons eller godt 19 mio. afsættelige vinflasker.

2.2.6 Etiketproblemer

Et specielt problem i forbindelse med genbrug af hele flasker er, at et stigende antal importerede flasker har fået påsat selvklæbende etikettyper, der ikke umiddelbart kan vaskes af. Anvendelsen af de selvklæbende etiketter er udbredt, og det bevirker et væsentligt højere forbrug af energi og kemikalier på skyllerierne, hvor konsekvensen ofte er, at et antal flasker selv efter flere omgange vask må kasseres som skår. Langt flere af de indsamlede flasker vil således kunne anvendes, hvis dette problem løses.

Brancheforeningen for flaskegenbrug har nedsat et etiketudvalg, der arbejder med problematikken. Der er bl.a. taget kontakt til vinimportører med henblik på, at disse kan påvirke deres udenlandske vinleverandører til påsætning af afvaskelige etiketter.

2.3 Afsætning af flasker og skår

At der stadig er flasker og skår tilstede i systemet, som potentielt kan indsamles, betyder ikke nødvendigvis, at det også er muligt at genbruge disse i det allerede eksisterende system. Hvis en øget mængde flasker eller skår skal afsættes, vil det betyde, at en eller flere af nedenstående muligheder kan lade sig gøre:

• At der kan afsættes flere skår til Holmegaard
• At der kan afsættes flere hele genbrugsflasker i Danmark
• At der kan eksporteres flere hele genbrugsflasker

Det har ikke været muligt inden for projektets rammer, at undersøge muligheden for at øge afsætningen af skår til glasværker i Europa, f.eks. Tyskland, men alene at vurdere Holmegaard’s mulighed for at aftage en større skårmængde. De ovenstående genanvendelsesmuligheder vil blive gennemgået i det efterfølgende.

2.3.1 En øget anvendelse af skår til nyproduktion af glas i Danmark

En forudsætning for, at genanvendelsen af skår kan øges i Danmark, er, at der er afsætningsmulighed for flere skår.

Ifølge "Affaldsstatistik. Glas, flasker og skår" 1998 (Nejrup, 1999) var der i 1998 en nyproduktion af glasemballage på Holmegaard på ca. 129.000 tons – fordelt med 114.000 tons ny glasemballage samt 15.000 tons nye øl- og vandflasker. Endvidere blev der genanvendt ca. 66.500 tons danske skår og importeret ca. 1.300 tons skår af glasværket. Det svarer til, at der i gennemsnit blev anvendt 53% skår i forbindelse med produktionen af nyt glas.

Ved glasproduktion kan der anvendes store mængder skår, der substituerer jomfruelige materialer. Skårandelen i produktionen afhænger først og fremmest af den ønskede farve i det producerede glas, men også af i hvor høj grad det er muligt at få leveret skår i sorterede farver. Det er alene muligheden for at opnå den korrekte farve på det producerede glas, der gør, at der i dag anvendes jomfruelige råstoffer. Der er således intet i selve glasproduktionen, der er til hinder for, at alt anvendt glasmenge er baseret på nedknusning og smeltning af skår og altså uden tilsætning af jomfruelige materialer.

Den øvre grænse på 85% grønne skår, der i dag er ved produktion af grønt glas på Holmegaard, er således bestemt af skårkvaliteten (farven).

Produktion af klart glas kræver en langt højere renhed i de anvendte skår end produktion af grønt glas. Renhed skal her forstås som korrekt farvesortering af skårene. På Holmegaard anvendes der i dag 25-30% skår i denne produktion.

Ifølge oplysninger fra Holmegaard, kan der på baggrund af en udvidet produktion på glasværket anvendes langt flere skår i produktionen, end fabrikken modtager i dag. Der findes ikke længere glasværker i Norge, og Holmegaard har alene på baggrund af produktion til det norske marked et øget behov for skår. Virksomheden regner i dag med yderligere at kunne anvende ca. 15.000 tons farvede skår samt ca. 15.000 klare skår. Hvis kvaliteten i form af farveseparering af skårene forbedres væsentligt, kan der aftages langt flere klare skår end angivet her.

Virksomheden har allerede i dag en eksport af olivengrønne vinflasker til europæiske og oversøiske lande. Denne eksport forventes i et vist omfang at kunne øges, hvilket vil betyde mulighed for øget anvendelse af farvede skår i produktionen.

Det vurderes, at en øget mængde skår ikke vil kunne anvendes til en øget dansk produktion af vinflasker til salg i Danmark. Salg af nye flasker til det danske marked er i dag stort set ikke eksisterende, og så længe emballageafgiften eksisterer, vil der ifølge Holmegaard ikke være et marked for nye flasker i Danmark – ud over ganske få specialproduktioner.

Virksomheden vil især kunne aftage en øget mængde klare skår. Ifølge Holmegaard vil selv indsamling og levering af klare skår fra de øvrige nordiske lande ikke kunne dække det stigende behov, der er på dette område. En øget leveret mængde klare skår vil dog kræve farvesepareret indsamling og en høj sorteringskvalitet af det indsamlede glas.

I 1994 blev der iværksat en undersøgelse af farvesepareret containerindsamling af glas (Miljø- og Energiministeriet, 1996), hvor Holmegaard Glasværk i samarbejde med Dansk Flaskegenbrug gennemførte en undersøgelse af farvesepareret glasindsamling i 10 kommuner. Konklusionen fra undersøgelsen var, at en farvesepareret indsamling sandsynligvis ville kunne forøge glasindsamlingen med 10%, hvis en række anbefalinger bl.a. omkring information og containerfarver blev fulgt. Det blev samtidig konkluderet, at farvesepareret indsamling ville være forholdsvis omkostningstung – fortrinsvis på grund af indkøb, afskrivning og vedligeholdelse af nye containere. Det blev på den baggrund anbefalet, at farvesepareret glasindsamling kun skulle indføres i områder med tæt bebyggelse og et stort glaspotentiale.

Ifølge flaskehandlere er der generelt ikke økonomi i at indsamle og afsætte skår, da skårpriserne er for lave i forhold til omkostningerne. De vurderer, at hvis skårindsamlingen skal øges, skal skårindsamlingen have en større økonomisk værdi for dem, end det er tilfældet nu – f.eks. ved at den samlede værdi i form af flere hele afsættelige flasker øges i indsamlingerne.

2.3.2 En øget anvendelse af genbrugte skyllede flasker i Danmark

En forudsætning for, at genbruget af vinflasker kan øges i Danmark, er, at der er afsætningsmulighed for flere vinflasker til påfyldning i Danmark.

Ifølge figur 2.1 har mængden af vin påfyldt i Danmark været faldende fra 1992 til 1994, stigende i 1995-1997 og stagnerende i 1998. I Glasstatistik 1998 står der: "Den generelle tendens har været, at trods en fortsat stigning i mængden af vin, der drikkes, udgør den dansktappede vin stadig en langt mindre del, og der opstår dermed et overskud af vinflasker i landet."

Det kan konstateres, at knap 2/3 af den vin, der drikkes, importeres på flaske - en andel der har været stigende siden 1992. Sammenholdt med en generel vækst i det samlede danske vinforbrug, er der derfor et stadigt voksende antal brugte vinflasker i Danmark. Det danske marked for genbrugsflasker kan ikke aftage så store flaskemængder, og det voksende overskud af flasker er derfor enten i form af skår gået til omsmeltning på Holmegaard eller til det voksende eksportmarked, hvor flaskerne genpåfyldes i udenlandske vin- og aftapningsvirksomheder.

Ifølge tabel 2.2 blev der i 1998 tappet 62,2 mio. flasker vin i Danmark – svarende til et dansk forbrug på 29.500 tons glas. Hvis dette sammenholdes med tabel 2.4, ses det, at der i 1998 blev genbrugt 58,9 mio. flasker (27.980 tons). Af disse var ca. 10 mio. flasker, ifølge indberetninger til glasstatistikken, dog spiritusflasker, hvilket giver et genbrug på 48,9 mio. vinflasker (23.230 tons). Dette betyder, at når antallet af skyllede vinflasker, der i 1998 blev solgt i Danmark, sammenholdes med antallet af danskpåfyldte vinflasker, var der 13,3 mio. vinflasker (6.320 tons), svarende til 21% af de dansk påfyldte flasker, der i 1998 enten må have været tappet på nye flasker, eller som har været tappet på genbrugsflasker fra lager på tapperierne. Disse flasker ville, i fald der er tale om nyproducerede flasker, teoretisk set kunne erstattes af genbrugsflasker.

Tabel 2.4
Genbruget af dansk indsamlede flasker 1998. Tabel 10 fra Nejrup (1999)

Eksporten af vinflasker var i 1998 på ca. 27.400 tons, eller stort set på niveau med det danske forbrug.

2.3.3 En øget eksport af brugte skyllede henholdsvis uskyllede flasker

Som det blev beskrevet i afsnit 2.1, kan der, hvis emballageafgiften skal refunderes, kun eksporteres en mængde flasker, svarende til den importerede mængde. Da det er afgiften, der gør det økonomisk muligt at eksportere flasker, må det forudsættes, at der dermed er en øvre grænse for, hvor mange flasker der kan kanaliseres til eksport.

Der blev i 1998 importeret 122,8 mio. vinflasker og eksporteret 57,8 mio. brugte flasker, hvilket svarer til 48% af den teoretisk mulige eksportmængde.

Figur 2.2
Eksporterede vinflasker fordelt på skyllede og uskyllede flasker.

Ifølge dele af branchen er det muligt at afsætte lige så mange flasker til udlandet, som det ønskes. Der har gennem en årrække fortrinsvis været voksende afsætningsmuligheder for uskyllede flasker. I 1998 vendte dette billede, idet mængden af eksporterede skyllede flasker steg, mens mængden af uskyllede flasker faldt. Samlet set skete der en stigning i mængden af eksporterede flasker jf. figur 2.2.

De nuværende aftagere er fortrinsvis franske-, tyske- og spanske vinproducenter. Der har tidligere også været polske og ungarske kunder samt andre østeuropæiske aftagere.

I branchen er man enige om, at det stadig de næste 5-10 år vil være muligt at komme af med et øget antal brugte flasker i udlandet. Det er ikke muligt på længere sigt at spå om, hvad der kommer til at ske inden for dette område, i og med billedet vil ændre sig, hvis andre lande i stil med Danmark indfører emballageafgift på nyproducerede og importerede flasker. I den situation vil der sandsynligvis ikke længere være et marked for danske flasker i disse lande.

2.4 Samlet vurdering

Næsten en tredjedel af det forbrugte emballageglas blev ikke indsamlet i 1998, men endte i stedet i dagrenovationen. På baggrund af Enhedsmængdeprojektets konklusioner (Nissen et al, 1994) må det antages, at 10% af det kasserede glas indeholdt i dagrenovationen består af hele afsættelige vinflasker, svarende til 12,2 mio. flasker (knap 6.000 tons), mens resten skal anvendes som skår – godt 52.000 tons, hvilket er lige så meget, som Holmegaard i dag aftager fra indsamlingssystemerne.

Det antages, at godt 19 mio. afsættelige vinflasker (9.000 tons) i dag knuses i forbindelse med indsamling i de kommunale indsamlingsordninger. Antagelsen er foretaget på baggrund af tidligere undersøgelser gennemført af Dansk Flaskegenbrug A/S.

Selvom langt fra alle flasker, der i dag kasseres via dagrenovationen, vil kunne indsamles, og selvom langt fra alle flasker selv ved en mere nænsom håndtering i de kommunale indsamlinger vil komme hele igennem systemet, er der således stadig et stort uudnyttet potentiale i form af hele flasker og skår, det vil være muligt at indsamle og genanvende.

En øget indsamling af glas fra dagrenovationen vil give en meget stor ekstra skårmængde, mens en mere nænsom håndtering og/eller forbedret indsamlingsmateriel tilsvarende betyder en mindre skårmængde i systemet.

Det danske glasindsamlingssystem er afhængigt af en emballageafgift, der kan finansiere indsamling, sortering og skylning af flaskerne. Det er desuden afgiften, der gør det muligt at eksportere flasker til genbrug i udlandet. Det betyder, at en yderligere indsats på området samtidig er afhængig af, at emballageafgiften bibeholdes.

Holmegaard vurderer, at glasværket vil kunne aftage omkring 15.000 tons farvede skår. Hvis skårkvaliteten forbedres vil Holmegaard desuden kunne aftage en langt større mængde klare skår. Organiseret indsamling af klare skår vil dog kræve farvesepareret glasindsamling i kommunerne, hvilket i en gennemført undersøgelse af Holmegaard i samarbejde med Dansk Flaskegenbrug i 1994-1995 (Miljø- og Energiministeriet, 1996) viste at give øgede omkostninger til kommunerne i form af indkøb og vedligeholdelse af ekstra containere. Denne meromkostning stod ikke mål med afregningsprisen for de separerede skår, og det blev dengang konkluderet, at det ville være mest hensigtsmæssigt at indføre farvesepareret glasindsamling i områder med tæt bebyggelse og et relativt stort glaspotentiale.

Flaskehandlerbranchen vurderer samstemmende, at den maksimale grænse for afsætning af genbrugsflasker til det danske marked allerede er nået. Der er samtidig ikke noget, der tyder på, at der de kommende år vil ske en stigning i mængden af importeret bulkvin, der traditionelt fyldes på genbrugsflasker.

Tilgengæld er der tilsyneladende endnu et uudnyttet marked for genbrugsflasker i Europa, og det vil derfor være muligt at øge eksporten af genbrugte vinflasker. Dette marked er dog følsomt for politiske initiativer i stil med indførelse af emballageafgifter som f.eks. de danske afgifter i de respektive lande, eller en anden form for økonomisk subsidiering af de forskellige flaskeindsamlinger.

 På baggrund af ovenstående kan det konkluderes

• at der i 1998 blev smidt knap 6.000 tons hele afsættelige flasker og 52.000 tons skår ud via dagrenovationen
• at der i 1998 blev knust 9.000 tons afsættelige flasker i de kommunale indsamlingssystemer
• at der er et overskud af vinflasker i Danmark, da der importeres flere vinflasker end der genpåfyldes
• at der er mulighed for øget eksport af skyllede og uskyllede vinflasker til udlandet
• at Holmegaard kan aftage yderligere 15.000 tons farvede skår med baggrund i en øget produktion
• at Holmegaard kan aftage mindst 15.000 tons klare skår, hvilket dog vil kræve farvesepareret glasindsamling i kommunerne