Genbrug af danske vinflasker

4. Det eksisterende system, beskrivelse og datagrundlag

4.1 Systembeskrivelse af scenarium A
4.2  Datagrundlag for scenarium A
4.2.1 Indsamling via kommunale ordninger – tømning af kuber
4.2.2 Indsamling via kommunale ordninger - transport til sorteringsanlæg
4.2.3 Indsamling via detailhandelen - flaskeautomater
4.2.4 Indsamling via detailhandelen – transport
4.2.5 Indsamling via restauranter og værtshuse - transport
4.2.6 Sortering af flasker og skår
4.2.7 Skylning af flasker på flaskeskyllerier i Danmark
4.2.8 Skylning af flasker på flaskeskyllerier i udlandet
4.2.9 Fremstilling af natriumhydroxid til skyllerierne
4.2.10 Fremstilling af strækfolie og krympefolie
4.2.11 Bortskaffelse af strækfolie og krympefolie
4.2.12 Fremstilling af papbakker
4.2.13 Bortskaffelse af papbakker
4.2.14 Oparbejdning af skår på skåranlæg
4.2.15  Affaldsforbrænding af glas
4.2.16 Oversigt over processer og mængder i scenarium A
4.2.17  Transportberegninger
4.2.18 Energiforbrug og -fremstilling

4.1 Systembeskrivelse af scenarium A

I Scenarium A beskrives det eksisterende danske system for indsamling og genanvendelse af vinflasker, spiritusflasker og emballageglas. Scenarium A anvendes som reference. Systemet består af de processer/livscyklustrin, som flaskerne passerer gennem, fra de bliver indsamlet, til de bliver genpåfyldt eller omsmeltet. For hvert af disse livscyklustrin indsamles oplysninger om forbrug af energi, forbrug af materialer, emissioner, og affald.

Flasker og glas indsamles og sorteres, før vinflaskerne skylles på flaskeskyllerier og bliver klar til genpåfyldning. Skår fra emballageglas, vinflasker og spiritusflasker omsmeltes til nyt glas. Dette er vist i figur 4.1. De processer, der er tonet grå i figur 4.1, er med i opgørelsen. De processer, der er hvide, er udeladt, da de er ens for alle de systemer, der sammenlignes i dette projekt.

Figur 4.1 Se her!
Scenarium A: Det eksisterende danske system for indsamling og genanvendelse af vinflasker og skår.

Tabel 4.1 Se her
Mængder af flasker og skår i det eksisterende system i 1998.

Tabel 4.1 indeholder en opgørelse af de mængder af flasker og skår, der var i 1998. Tallene er fra Nejrup (1999), og der er redegjort nærmere for mængderne i afsnit 4.2 "Data for hvert livscyklustrin".

Som beskrevet under den funktionelle enhed i afsnit 3.3 kommer der en række genanvendelige "produkter" ud af systemet. Det skyldes, at det kun er en del af vinflaskernes livscyklus, der er med (nemlig den del, som er interessant for dette projekt). "Produkterne" er:

• 27.968 tons skyllede vinflasker, der genpåfyldes i Danmark
• 51.994 tons skår, der omsmeltes til nyt glas i Danmark hos Holmegaard.
• 26.898 tons skyllede flasker, der genpåfyldes i udlandet (14.560 tons ekporterede, skyllede flasker + 12.874 tons uskyllede, eksporterede flasker – 536 tons af disse, som bliver til skår på skylleriet)
• 8.855 tons skår til omsmeltning på udenlandske glasværker (8.319 tons fra eksport af skår + 536 tons fra eksporterede, uskyllede flasker, der bliver til skår på skylleriet)

Når man sammenligner scenarium A med nogle alternative systemer, er det meget vigtigt, at det er en tilsvarende mængde "produkter", der kommer ud af de systemer, der sammenlignes!

Hvis man regner på mængderne i tabel 4.1 finder man, at massebalancerne ikke stemmer helt. Dette svarer til den difference, der er beskrevet i Nejrup (1999) (for en nærmere forklaring, se Nejrup (1999)). Differencen i massebalancen har ingen betydning for de sammenligninger, der gennemføres i denne rapport.

4.2 Datagrundlag for scenarium A

Kommunale indsamlingsordninger omfatter både hente- og bringeordninger (i kuber).

Det er i dette projekt antaget, at alle flaskerne transporteres samme afstand som flasker indsamlet via kube-ordningen, da det ikke har været muligt at finde oplysninger om transport for andre ordninger. Det antages dermed, at flaskerne transporteres stort set samme afstand uanset, om de indsamles via hente- eller bringeordninger.

Indsamling af vinflasker og skår via kommunale ordninger omfatter:

• transport i forbindelse med tømning af kuberne samt
• transport af glas, dvs. både hele vinflasker og skår til flaskesorteringsanlæg.

For transport i forbindelse med tømning af kuber er der foretaget nogle overslag ud fra Neymark (1993), som gennemførte en evaluering af kommunale genanvendelsesordninger for glas og papir, se tabel 4.2. Neymarks data er fra 1991.

Neymark (1993) angiver, at der typisk anvendes en 16 tons lastbil med en lasteevne på 7,5-8 tons til tømning af kuber med glas. Neymark har indsamlet oplysninger fra 15 kommuner. Ved at antage, at lastbilerne fyldes næsten helt hver gang, kan det beregnes, at hver lastbil i gennemsnit kører 66 km for at tømme kuber – og at det varierer mellem 25 km og 200 km mellem de kommuner, der er med her. Det skal bemærkes, at der er væsentlig usikkerhed ved denne beregning.

Når lastbilen starter på ruten er den tom, og undervejs bliver der fyldt mere og mere glas på.

Der anvendes derfor her et gennemsnitstal for en "halvfyldt" lastbil. Det antages desuden, at hver flaske kun kører halvdelen af vejen i gennemsnit – dvs. 33 km. 

Tømning af kuber. Data fra Neymark (1993). Kommune nr. 7,9,11,12 og 15 er udeladt pga. datamangel.
Note 1) Antal kørsler med lastbil er her beregnet som den indsamlede glasmængde divideret med 7 tons per lastbil, idet det antages, at lastbilerne næsten fyldes op (som gennemsnit betragtet).

For at kontrollere ovennævnte beregninger er der indsamlet data fra Roskilde Kommunes indsamlingsordning med kuber (H. Jørgensen, personlig kommentar Feb. 2000). Her svarer en indsamlingsrute i gennemsnit til 81 km, dvs. ca. 40 km for en flaske i gennemsnit. I Roskilde Kommune har lastbilerne et egenvægt på 17,5 tons og en maksimal lasteevne på ca. 9 tons. Der læsses typisk 7-9 tons per læs.

Transporten medfører forbrug af energi og emissioner. Al transport i systemet er opgjort samlet i afsnittet "Transportberegninger" sidst i dette kapitel.

4.2.2 Indsamling via kommunale ordninger - transport til sorteringsanlæg

Efter transporten rundt i kommunen for at tømme kuber skal flaskerne transporteres til et flaskesorteringsanlæg. En del af flaskerne bliver "forsorteret" på genbrugscentre eller hos flaskehandlere, således at skår, emballageglas og ubrugelige flasker bliver sorteret fra inden flaskerne transporteres til flaskesorteringsanlægget.

Flaskesorteringsanlæggene er jævnt fordelt rundt i Danmark, men det betyder ikke nødvendigvis, at flaskerne altid transporteres den korteste vej til det nærmeste flaskesorteringsanlæg – tværtimod indsamles der flasker fra hele landet til de fleste af sorteringsanlæggene.

Det har ikke været muligt at beregne den afstand, flaskerne i gennemsnit bliver transporteret fra indsamling over evt. mellemsortering og omlastning, til de ankommer til flaskesorteringsanlæggene, da oplysninger ikke haves for alle indsamlede flasker.

Ud fra placeringen vurderes det, at hvis flaskerne transporteres den korteste vej, burde det ikke være nødvendigt at køre mere end maksimalt 100 km med en flaske fra indsamling til sorteringsanlæg. Flaskernes transportvej er imidlertid ikke altid den korteste.

For at få en idé om størrelsen kan man sammenligne med transporten af skår (se afsnittet "Transport af skår til omsmeltning i Danmark"). Skår transporteres fra hele landet til ét sted, nemlig Holmegaard ved Næstved. Det giver skår en gennemsnitlig transportafstand på 129 km.

Det antages på denne baggrund, at flaskerne i gennemsnit transporteres ca. 130 km til sorteringsanlægget.

Det antages, at lastbilen, der transporterer skårene til flaskesorteringsanlægget er af samme type, som de lastbiler, der indsamler flasker og skår fra kuber.

4.2.3 Indsamling via detailhandelen - flaskeautomater

I detailhandelen afleverer forbrugeren de tomme vinflasker i flaskeautomater.

Energiforbruget til flaskeautomaterne varierer meget med den enkelte maskintype samt hvor mange flasker, den i gennemsnit modtager. En flaskeautomat har typisk et energiforbrug på 50-65 W ved standby, og 280-630 W ved modtagelse af flasker og kasser. Flaskeautomaten er typisk 1 sekund om at håndtere en flaske (jf. salgsbrochurer fra TOMRA). Jf. samtale med L. Mathiesen, TOMRA (april 2000), er der meget stor forskel på, hvor mange flasker, maskinerne modtager – det afhænger i høj grad af, hvor de er placeret. L. Mathiesen fandt nogle eksempler, hvor en maskine havde modtaget i gennemsnit 1000 flasker per dag, og en anden, der havde modtaget 8000 flasker per dag.

Ved anvendelse af de maksimale energiforbrug på hhv. 65W og 630W (brugt som et konservativt skøn), vil modtagelse af ca. 1.000 flasker per dag svare til et energiforbrug på maksimalt 0,0017 kWh per flaske, mens modtagelse af 8.000 flasker per dag svarer til ca. 0,00074 kWh per vinflaske.

Hvis en maskine, teoretisk set, modtager 100 flasker per dag, svarer det til ca. 0,016 kWh per flaske. 100 flasker er ikke ret meget, da maskinen indsamler både ølflasker og vinflasker. 100 flasker svarer stort set til, at der bliver afleveret 3 kasser øl per dag, og et energiforbrug på 0,016 kWh per flaske må derfor ses som et absolut maksimum.

I beregningerne er der anvendt et energiforbrug til flaskeautomaterne på 0,0017 kWh per flaske, hvilket svarer til ca. 0,0036 kWh per kg vinflasker.

4.2.4 Indsamling via detailhandelen – transport

De vin- og spiritusflasker, der indsamles via detailhandelen, transporteres først fra butikkerne til distributionscentrene. Vin- og spiritusflaskerne transporteres med de lastbiler, der kører fra distributionscentrene ud til butikkerne med dagligvarer, og med retur på ruten har lastbilerne bl.a. tomme vin- og spiritusflasker, som kun udgør en meget lille del af de transporterede varer. Da formålet med transporten er at bringe varer ud til butikkerne, regnes denne transport fra butik til distributionscenter ikke med.

Vin- og spiritusflaskerne transporteres i gennemsnit 167 km fra distributionscentrene til sorteringsanlæg (Schausen K, FDB, marts 2000).

Lastbilerne har en lasteevne på ca. 30 tons og en egenvægt på ca. 18 tons, 48 tons i alt. De lastes i gennemsnit ca. 62% af den maksimale lasteevne.

4.2.5 Indsamling via restauranter og værtshuse - transport

Det har ikke været muligt at indsamle oplysninger om transportafstanden for indsamling via restauranter og værtshuse, og transporten beregnes derfor ligesom transport via kommunale systemer.

4.2.6 Sortering af flasker og skår

Det indsamlede glas sorteres i hele genbrugelige flasker, der kan skylles og genpåfyldes, og som skår.

Nogle af flaskerne sorteres flere gange – først en "grovsortering" på et genbrugscenter eller hos en flaskehandler, og derefter en "finsortering" på et af de store automatiske flaskesorteringsanlæg.

Arbejdsgangen på de automatiske sorteringsanlæg er, at der først sorteres skår, uanvende-lige flasker og affald fra, og de brugbare flasker rejses op. Herefter transporteres flaskerne med transportbånd, for til sidst at være sorteret i op til 100-200 forskellige typer. Sorteringen foregår med optisk sortering af flaskerne, der er dog betydelig manuel kontrol undervejs.

Oplysningerne fra de danske sorteringsanlæg er i nogle tilfælde opgivet "per tons glas", dvs. totale mængder vinflasker samt skår. Denne enhed har vist sig at være uhensigtsmæssig. For det første har sorteringsanlæggene meget forskellige mængder skår i forhold til mængderne af vinflasker, da sorteringsanlæggene får flaskerne fra forskellige kilder. Indsamling i kuber giver flere skår i forhold til indsamling via detailhandelen. For det andet er sorteringsanlæggene hovedsageligt bygget på grund af, at flaskerne skal skylles. Hvis flaskerne ikke skulle genpåfyldes, kunne det hele køres direkte til et glasværk, og her kunne affald, plast, papir og porcelæn sorteres fra ved en grovsortering. Det ville ikke være nødvendigt at sortere flaskerne i forskellige typer. Sorteringsanlægget er derfor hovedsageligt til for flaskernes skyld, ikke for skårenes. Data er derfor omregnet til "per tons sorterede vinflasker".

Oplysningerne om energiforbrug, emissioner og affaldsmængder er baseret på oplysninger fra 4 danske sorteringsanlæg, som tilsammen sorterer ca. 60% af de danske vin- og spiritusflasker.

Sorteringsanlæggene anvender meget forskellige energikilder (naturgas, fyringsolie, gas til gaffeltrucks samt fjernvarme, der er produceret ud fra bl.a. affald og kul). Alle disse energikilder omregnet til MJ energi og lagt sammen til en grov kategori kaldet "Fossile brændsler". Denne kategori er beregnet som et vægtet gennemsnit i forhold til, hvor mange flasker, der sorteres, hvorefter tallene er afrundet. I de videre beregninger beregnes de som naturgas, der udgør langt den største andel af kategorien.

Data inkluderer energiforbrug til gaffeltrucks samt "overhead forbrug" dvs. forbrug til rumopvarmning, administration, ventilation, rengøring, lys, kantine, toiletter mv. Bidraget fra "overhead", dvs. især opvarmning af bygningerne, er af væsentlig betydning for de samlede energiforbrug fra flaskesorteringsanlæggene.

En meget væsentlig del af de affaldsmængder, der kommer fra flaskesorteringsanlæggene, er bragt ind via indsamlingssystemet, og er ikke produceret på sorteringsanlægget, men af forbrugerne, som smider meget andet end glas i kuberne. I denne sammenhæng skal flaskesorteringsanlæggene ikke have ansvaret for dette affald (da de ikke er skyld i affaldet, og i øvrigt ikke har mulighed for at påvirke mængderne). En væsentlig del af de affaldsmængder, som flaskesorteringsanlæggene har opgivet, er derfor ikke indregnet i denne opgørelse. De mængder, der er inkluderet, fremgår af tabel 4.3.

Fremstilling af båndsmøremiddel er ikke inkluderet, da det ikke været muligt at finde data. Betydningen af denne udeladelse er inddraget i diskussionen af resultaterne.

Emballering af uskyllede flasker foregår normalt på genbrugs-plastbakker. Disse er ikke medregnet, da plastmængden vurderes at være uvæsentlig i forhold til de forbrugte mængder plast til krympeplast og strækfolie.

4.2.7 Skylning af flasker på flaskeskyllerier i Danmark

Der findes 4 flaskeskyllerier i Danmark. Alle 4 flaskeskyllerier er blevet opfordret til at bidrage med oplysninger til dette projekt - 3 af disse har bidraget. De deltagende flaskeskyllerier skyllede tilsammen næsten 90% af de dansk skyllede flasker i 1998.

Data fra skylning er sat i forhold til de flasker, der efter skylningen kan sælges. Under skylningen er der et spild på 3,8-4,5%. Der er i det følgende regnet med et vægtet gennemsnit på 4,2% (se tabel 4.1).

Spildet skyldes både flasker, der går itu under skylningen, men også flasker der kasseres ved kontrol efter skylningen. Hovedparten af de kasserede flasker har været gennem skyllemaskinen og bidraget til vand- og energi- og kemikalieforbrug. Energiforbruget vil derfor fremstå som højere "per skyllede, salgbare flasker" end "per flasker, der totalt har været gennem flaskeskyllemaskinen inkl. spild" (forskellen er dog ikke stor og svarer til de 3,8-4,5% som nævnt ovenfor).

Når tallene fra skylningen sættes i relation til "kg skyllede, salgbare flasker" skyldes det, at det er disse, der er formålet med skylningen – de flasker, som kommer ud fra flaskeskylleriet.

Data er beregnet som et vægtet gennemsnit af oplysningerne fra flaskeskyllerierne (i forhold til, hvor mange flasker, der skylles hvert sted), hvorefter tallene er afrundet.

Forbruget af energi, vand og natriumhydroxid er sammenlignet med tilsvarende værdier fra skylning af 33 cl. ølflasker (Widheden et al., 1998), og der er en god overensstemmelse, når man sammenligner ud fra samme volumen.

For flaskeskyllerierne har "overhead"- energiforbruget (rumopvarmning mv.) ikke væsentlig betydning for det samlede energiforbrug. På flaskeskyllerierne er det i højere grad forbruget af varmt vand til at skylle flaskerne med, der har betydning.

Som det fremgår af tabel 4.4. er forbruget af andre kemikalier end natriumhydroxid holdt fortrolige.

Fremstilling af natriumhydroxid er inkluderet, mens det ikke har været muligt at inkludere fremstilling af de øvrige kemikalier i opgørelsen. Der tilsættes syre for at neutralisere natriumhydroxiden inden udledning til spildevand. Udledningen af fosfor fra kemikalierne er inkluderet (som et estimat). Det har ikke været muligt at inkludere andre emissioner. Betydningen af dette er inddraget i diskussionen af resultaterne.

Forbruget af energi, vand og kemikalier er væsentligt påvirket af, at skyllerierne har problemer med at få etiketterne af en del af flaskerne på grund af den limtype, der anvendes. De vanskelige etiketter bevirker, at mange flasker skal sendes gennem flaskeskylleanlægget flere gange, og i flere tilfælde er dette ikke tilstrækkeligt til at få etiketterne af. På nogle skyllerier står personalet og "skrubber" etiketter og lim af, og på andre skyllerier kasseres flaskerne på grund af etiketlimen. Det er vurderet, at produktionshastigheden ville kunne fordobles med samme energi- og vandforbrug, dvs. at der kunne skylles dobbelt så mange flasker uden at øge energi- og vandforbruget. Der er nedsat et "etiket-udvalg" i branchen, som arbejder med sagen.

Alle de deltagende flaskeskyllerier oplyser, at etiketterne sorteres fra og sendes til affaldsforbrændingsanlæg, og at brugt krympefolie og strækfilm samt papbakker sendes til genanvendelse.

4.2.8 Skylning af flasker på flaskeskyllerier i udlandet

Det er antaget, at anlæggene på udenlandske flaskeskyllerier svarer til anlæggene på de danske flaskeskyllerier, og de danske data er derfor også brugt for skylning af flasker i udlandet.

Det antages derfor, at 4,2% af de flasker, der eksporteres til skylning i udlandet, kasseres som skår fra skylningen (se tabel 4.1).

Branchens umiddelbare indtryk af flaskeskyllerierne i udlandet er, at der er en stor spredning på anlæggenes størrelse, type og drift, og at spredningen nok er større end spredningen mellem de fire flaskeskyllerier i Danmark. Dette vil sandsynligvis også give en væsentlig større spredning på de forbrug af energi, vand og materialer, der er på anlæggene. Spredningen går fra store, optimerede automatiske anlæg (i f.eks. Tyskland) til små anlæg, der i højere grad vil være manuelt betjente (i f.eks. Spanien).

I dette projekt er det væsentligt, at branchen vurderer, at hovedparten af de dansk eksporterede vinflasker aftages af store, moderne anlæg, der skønnes at ligne de danske anlæg, hvad alder og drift angår. Branchen kan ikke udtale sig om, hvorvidt energi-, vand- og materialeforbrugene i Danmark og udlandet ligner hinanden.

Betydningen af, at der anvendes danske data for de udenlandske anlæg, er inddraget i diskussionen af resultaterne.

4.2.9 Fremstilling af natriumhydroxid til skyllerierne

Oplysningerne om fremstilling af natriumhydroxid (natronlud) er fra Boustead (1998). Data for fremstilling af natronlud er dog tilpasset UMIP-metoden, og det er derfor antaget, at al energiforbrug og alle emissioner skyldes NaOH (konservativt skøn) og ikke Cl₂ og H₂, der produceres samtidigt i processen. Energiforbruget og emissionerne er derfor ca. dobbelt så høje, som angivet i Boustead. De data, der er inkluderet i dette projekt, er vist i tabel 4.5 (se diskussion af, hvilke data, der er inkluderet i afsnit 3.5). Energiforbrugene er opgjort som de mængder råstoffer, der skal udvindes.

 Tabel 4.5
Data for fremstilling af natriumhydroxid.

4.2.10 Fremstilling af strækfolie og krympefolie

Ved opbevaring og transport af uskyllede og skyllede flasker anvendes enten strækfolie eller krympefolie til at fastholde flaskerne på pallerne.

For fremstilling af dette anvendes data fra Boustead (1999) for "Polyethylen (LD) film. Boustead har omregnet energiforbruget til det forbrug af energiressourcer (olie, naturgas, kul mv.), som energiforbruget medfører. De data, der er inkluderet i dette projekt, er vist i tabel 4.6 (se diskussion af, hvilke data, der er inkluderet i afsnit 3.5). Energiforbrugene er opgjort som de mængder råstoffer, der skal udvindes.

Tabel 4.6
Data for fremstilling af polyethylen-film. Per kg PE.

4.2.11 Bortskaffelse af strækfolie og krympefolie

Som nævnt i afsnit 4.2.7 sendes al den plast, der ender på flaskeskyllerierne til genanvendelse (måske med undtagelse af den plast, der ender på det sidste flaskeskylleri, der ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen, hvilket vil svare til ca. 10% af mængderne).

For den plast, der ender på tapperierne, antages det, at 25% af plasten sendes til genanvendelse, og at resten forbrændes på affaldsforbrændingsanlæg.

Når et materiale afleveres til genanvendelse fremfor at blive smidt ud, bliver genanvendelsen "godskrevet". Systemet skal betale for oparbejdningen af plasten til ny plast, men til gengæld fratrækkes så "fremstilling af ny plast" svarende til de mængder, der spares ved at genanvende. Det antages, at der ved genvinding af plast mistes ca. 20%, hvilket betyder, at der fratrækkes "fremstilling af PE" svarende til 80% af de genanvendte mængder. Det svarer til, at vinflaskesystemet rent faktisk kun betaler for 20% af energi- og materialeforbrug, emissioner og affaldsmængder fra fremstilling af den polyethylen, der genanvendes.

Jf. tabel 4.3 og 4.4 anvendes der ca. 3,5 kg plast per tons glas ved sortering, og ca. 2 kg plast per tons glas til emballering efter skylningen. Det betyder groft regnet, at der anvendes ca. 5,5 kg plast per tons skyllede vinflasker. 3,5 kg + 0,25* 2 kg = 4 kg af dette afleveres til genanvendelse, de resterende 1,5 kg forbrændes på affaldsforbrændingsanlæg.