Genbrug af danske vinflasker 5. Udvælgelse af relevante scenarier5.1 Udvalgte scenarier 5.1 Udvalgte scenarier Formålet med miljøvurderingen i nærværende rapport er at svare på følgende spørgsmål:
Spørgsmålene vil blive besvaret ved at opstille en række scenarier, som sammenlignes.
Ved at sammenligne scenarium A og B kan man få svar på spørgsmålet: "Hvad er bedst for miljøet – at eksportere hele vinflasker (skyllede og uskyllede) til genpåfyldning i Europa, eller at omsmelte glasset – og hvor langt kan man transportere flaskerne, så det stadigt er en miljømæssig fordel?" Ved at sammenligne scenarium A og C kan man få svar på spørgsmålet: "Hvad er bedst for miljøet – det eksisterende system, hvor der indsamles vinflasker til skylning og dansk genpåfyldning, og hvor skyllede og uskyllede vinflasker eksporteres til genpåfyldning i Europa, eller at omsmelte alle flaskerne til nyt glas?" Ved at sammenligne scenarium A og D kan man få svar på spørgsmålet: "Vil det give væsentlige miljømæssige forbedringer at optimere det eksisterende system, dvs. at forbedre håndteringen af vinflasker under indsamlingen samt ved at få forbrugerne til at aflevere flere vinflasker og skår?" Miljøvurderingerne er gennemført i de følgende tre kapitler. Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af scenarium B og de forudsætninger og antagelser, der er gjort ved opstillingen af scenariet. Miljøvurderingen er gennemført som en sammenligning af scenarium A og B, og resultaterne af denne sammenligning er præsenteret. Kapitel 7 indeholder en beskrivelse af scenarium C og de forudsætninger og antagelser, der er gjort ved opstillingen af scenariet. Miljøvurderingen er gennemført som en sammenligning af scenarium A og C, og resultaterne af denne sammenligning er præsenteret. Kapitel 8 indeholder en beskrivelse af scenarium D og de forudsætninger og antagelser, der er gjort ved opstillingen af scenariet. Miljøvurderingen er gennemført som en sammenligning af scenarium A og D, og resultaterne af denne sammenligning er præsenteret. 5.2 Scenarier, der ikke er miljøvurderet i nærværende rapport I forbindelse med denne undersøgelse af det eksisterende system for indsamling af vinflasker til genpåfyldning og skår til omsmeltning er der undervejs i projektet identificeret en række forhold, som det kunne være interessant at undersøge nærmere, men som det ikke har været muligt at inkludere inden for projektets rammer. Således er der ikke foretaget en miljøvurdering af, om kommunal indsamling af vinflasker er værre eller bedre for miljøet end indsamling via detailhandlen. Der er heller ikke foretaget en sammenligning mellem de forskellige kommunale indsamlingsordninger (f.eks.: "Er henteordninger bedre eller værre for miljøet end bringeordninger?"). Nærværende rapport omhandler heller ikke en sammenlignende analyse af indsamlingsordningernes effektivitet. Nærværende rapport indeholder heller ikke en miljøvurdering af, hvorvidt det ville give miljømæssige forbedringer at indsamle farveseparerede skår i højere grad end i dag. Der er heller ikke foretaget en sammenligning af, om det er miljømæssigt bedre at importere vin til tapning i Danmark, end at importere vin, der er tappet i udlandet. Endelig har det ikke været muligt at foretage en sammenligning mellem eksport af skyllede og uskyllede flasker (dvs. svaret på spørgsmålet: "Er det mest miljøvenligt at eksportere flaskerne som skyllede flasker (skyllet på flaskeskyllerier i Danmark) eller er det mere miljøvenligt at eksportere uskyllede flasker, der skal skylles på udenlandske flaskeskyllerier?). Det bør pointeres, at der er ikke gennemført en analyse af, hvor i vinflaskens livscyklus, de mest miljøbelastende processer ligger. Miljøvurderingerne i nærværende rapport er gennemført som sammenligninger, og de processer, der er de samme i de sammenlignede scenarier, er udeladt. Dette gælder bl.a. fremstilling af vinflaskerne, som antages at have stor betydning i en vinflaskes samlede livscyklus, men som ikke har betydning for sammenligningerne i nærværende rapport, da mængderne er de samme i alle scenarier. Undervejs i projektet har der været ønsker om at analysere den danske del af systemet, isoleret fra eksporten af flasker. Det kunne være rart at vide, hvordan det ser ud inden for landets egne grænser, inden man går i gang med at analysere, om det er godt for miljøet at eksportere vinflasker til genpåfyldning i Europa fremfor at omsmelte glasset i Danmark. Det ville derfor være interessant at få svar på spørgsmålet: "Hvad er bedst for miljøet – at skylle og genpåfylde vinflasker i Danmark, eller at omsmelte glasset til fremstilling af nyt glas i Danmark?" (Altså udelukkende en dansk betragtning) For at kunne besvare spørgsmålet, skal man opstille et realistisk scenarium, som kan sammenlignes med det eksisterende system (scenarium A). Ideelt set skulle man finde en realistisk ændring, som ville medføre, at alle de flasker, der i dag bliver skyllet til dansk genpåfyldning i stedet ville blive omsmeltet, mens alt andet i systemet ville være uændret. Det har ikke været muligt at opstille et sådant scenarium. Det vanskeligt at forestille sig, at man afskaffer dansk skylning og genpåfyldning, men fortsætter med at eksportere samme mængde vinflasker til genpåfyldning i udlandet. Man ville næppe indsamle og sortere vinflasker til eksport, hvis der ikke også var dansk genbrug. En ændring af indsamlingen til "dansk skylning" påvirker også indsamlingen til eksport – og "dansk skylning" kan derfor ikke betragtes isoleret. Kan man så ikke bare nøjes med at regne på en lille del af det eksisterende system – uden at ændre hele systemet? Hvad er der galt med at sammenligne "1000 kg vinflasker, der indsamles, sorteres og skylles til genpåfyldning i Danmark" med "1000 kg vinflasker, der indsamles og omsmeltes til nye flasker i Danmark" ? Problemet illustreres med et eksempel: Vognmand Olsen kører lastbil og henter flasker fra kommunale kuber. En dag er han uheldig og kommer til at knuse ca. 1 tons vinflasker, der ellers ville være blevet skyllet og genpåfyldt i Danmark. Nu bliver vinflaskerne i stedet sendt til omsmeltning til nyt glas på Holmegaard i Næstved. Hvilke miljømæssige konsekvenser har hans uheld? Dette eksempel kunne man umiddelbart tro, ville svare på vores spørgsmål. De to systemer, der skal sammenlignes er:
For at kunne sammenligne de to systemer, skal de have samme funktionelle enhed (se afsnit 3.3). I dette tilfælde er det "1000 kg brugbare flasker, leveret til tapperier i Danmark". For det ene delsystem er det skyllede flasker, der leveres til tapperierne. For det andet delsystem er det nye flasker, der leveres til tapperierne. Det er for så vidt godt nok. Det eneste, der er galt, er, at eksemplet ikke er realistisk. Forudsætningerne er ikke realistiske. For det første kan der kun afsættes en ganske bestemt mængde skyllede vinflasker til tapperier i Danmark – og mængden afhænger af, hvor meget dansk tappet vin forbrugerne er villige til at købe. De overskydende genbrugsflasker eksporteres. At vognmand Olsen knuser 1 tons flasker ændrer ikke på, hvor mange vinflasker, der bliver afsat til danske tapperier. Det er i stedet sandsynligt, at eksporten af vinflasker ville blive reduceret med 1 tons, eller at der ville blive stillet 1 tons flasker mindre på lager et eller andet sted. For det andet producerer Danmarks eneste glasværk (Holmegaard) ikke vinflasker til det danske marked, da Holmegaard ikke kan producere nye flasker til en konkurrencedygtig pris i forhold til genbrugte, skyllede flasker (bortset fra mindre mængder specialflasker). At vognmand Olsen knuser 1 tons flasker ændrer ikke på dette – Holmegaard vil ikke pludseligt i gangsætte en produktion af 1 tons nye vinflasker, fordi vognmand Olsen tabte 1 tons flasker. Sammenligningen afspejler ikke de realistiske konsekvenser af en ændring. Hvis eksemplet skal gøres realistisk, vil de knuste vin- og spiritusflasker blive omsmeltet til andre glasprodukter (f.eks. marmeladeglas), og så har de to systemer ikke længere samme funktionelle enhed, og kan ikke sammenlignes. Sammenligningen er derfor ikke gennemført.
|
|||