Genbrug af danske vinflasker

7. Miljøvurdering af det eksisterende system kontra omsmeltning

7.1 Problemstilling
7.2  Systembeskrivelse, forudsætninger og antagelser for scenarium C
7.3 Datagrundlag for scenarium C
7.4  Resultater
7.4.1 Sammenligning mellem scenarium A og C, opgørelse
7.4.2 Sammenligning mellem scenarium A og C, vægtede resultater
7.4.3 Usikkerheder og følsomhedsanalyser
7.4.4 Betydning af forudsætninger, antagelser, manglende data og udeladelser
7.5 Konklusion

7.1 Problemstilling

Det ville være ønskværdigt at få et svar på spørgsmålet:

"Er det eksisterende, danske system med indsamling af flasker til genpåfyldning i Danmark og udlandet det bedste for miljøet?"

For at kunne svare på spørgsmålet, skal der opstilles et realistisk scenarium C, som kan sammenlignes med det eksisterende system (scenarium A).

Inden scenariet opstilles, skal rammerne opridses. Rammerne er dels baseret på kapitel 2 og dels på antagelser, der fremgår af det følgende afsnit:

• Holmegaard kan aftage maksimalt 15.000 tons farvede skår mere, end de gør i dag.
• Disse ekstra skår erstatter skår, der ellers ville være blevet importeret fra Norge.
• Der er "overskud" af flasker og skår i Danmark. Vi importerer flere vinflasker, end vi selv kan genbruge.

• Der er sandsynligvis "underskud" af flasker i de vinproducerende lande, fordi de eksporterer vin på flasker, som ikke returneres i samme mængde.

For at besvare spørgsmålet, skal scenarium C afspejle konsekvenserne af en ændring:

Hvilke konsekvenser kan det få, hvis det viser sig, at det ikke er en miljømæssig fordel at skylle flasker til genpåfyldning i Danmark og udlandet?

I yderste konsekvens kunne det medføre, at Regeringen ville ændre ordningen med emballageafgiften (se kapitel 2) og indføre en regulering, der ville gøre det økonomisk attraktivt at indsamle og omsmelte skår fremfor at indsamle hele vinflasker. Det kunne medføre, at der hverken ville blive indsamlet og skyllet flasker til genpåfyldning i Danmark eller til eksport (hverken skyllede eller uskyllede flasker).

Miljøvurderingen af det eksisterende danske system består dermed i, at der sammenlignes med en situation, hvor systemet er afskaffet og alle flasker omsmeltes i stedet. Dette afsnit bliver derfor svaret på spørgsmålet:

"Hvad er bedst for miljøet – det eksisterende system, hvor der indsamles vinflasker til skylning og dansk genpåfyldning, og hvor skyllede og uskyllede vinflasker eksporteres til genpåfyldning i Europa, eller at omsmelte alle flaskerne til nyt glas?"

Eller, sagt på en anden måde:

7.2 Systembeskrivelse, forudsætninger og antagelser
for scenarium C

De to scenarier, der skal sammenlignes er:
Scenarium A: Det eksisterende system
Scenarium C: Alle flasker omsmeltes til nyt glas

For at kunne sammenligne systemerne skal de have samme funktionelle enhed, og som beskrevet i afsnit 3.3 skal begge systemer levere følgende produkter:

• 27.968 tons vinflasker til påfyldning i Danmark. De leveres til porten hos tapperier i Danmark, enten skyllede eller nye.
• 51.994 tons skår til omsmeltning i Danmark. De leveres til porten hos Holmegaard
• 26.898 tons vinflasker til påfyldning i udlandet. De leveres til porten hos tapperier i udlandet, enten skyllede eller nye.

• 8.855 tons skår til omsmeltning i udlandet. De leveres til porten hos glasværkerne. Alternativt kan skårene erstattes af nye råvarer, svarende til samme mængde nyt glas.

Tabel 7.1 viser en oversigt over de "produkter", scenarium C leverer. Tabellen er forklaret i det følgende 

Tabel 7.1 Se her!
Leverede "produkter" fra scenarium C i relation til den funktionelle enhed.

De 27.968 tons vinflasker der i scenarium A blev påfyldt i Danmark, bliver i scenarium C knust og sendt til omsmeltning hos Holmegaard. Som erstatning for de skyllede flasker, skal der fremstilles 27.968 tons nye flasker hos Holmegaard.

De 26.898 tons vinflasker, der i dag eksporteres til påfyldning i udlandet, ender i scenarium C som skår. Det gælder også de 536 tons vinflasker, som i dag bliver kasseret som skår på de udenlandske skyllerier (se tabel 4.1), altså i alt 27.434 tons.

Det betyder, at der i scenarium C er flere skår til rådighed til Holmegaard og glasværker i Tyskland, end i scenarium A, svarende til 54.402 tons skår (= 27.968 tons + 26.898 tons + 536 tons). Som i scenarium B kan Holmegaard maksimalt modtage 15.000 tons skår mere end i dag. Da der i scenarium C desuden skal produceres 27.968 tons nye vin- og spiritusflasker til det danske marked (med et skårindhold på 85%), vil Holmegaard endvidere kunne aftage 27.968 tons * 0,85 = 23.773 tons til fremstilling af nye vinflasker, altså i alt 38.773 tons skår. 15.000 tons af disse erstatter skår, der ellers skulle have været transporteret fra Norge.

De resterende skår (54.402 tons – 38.773 tons = 16.629 tons) må eksporteres eller deponeres. Ligesom i scenarium B kan der opstilles forskellige antagelser for disse skårs skæbne. Det er i beregningerne antaget, at skårene kan eksporteres til Tyskland, hvor de erstatter nye råvarer.

Som erstatning for de vinflasker, der i dag eksporteres til udlandet, skal der produceres 26.898 tons nye vinflasker i udlandet i et af de vinproducerende lande – sandsynligvis i Spanien eller Frankrig. Ligesom for scenarium B er det sandsynligt, at denne øgede produktion af nye flasker vil øge forbruget af nye råvarer til fremstilling af glas (sand, kalk og soda), og disse 26.898 tons flasker vil derfor blive beregnet, som om de fremstilles af nye råvarer.

Desuden "mangler" der 536 tons skår i udlandet, nemlig skår fra de flasker, som i dag bliver kasseret på flaskeskyllerier i udlandet. Disse skår skal erstattes af en tilsvarende mængde råvarer.

Endvidere vil produktionen af nye vinflasker på Holmegaard til det danske marked medføre et forbrug af nye råvarer, da maksimalt 85% af glasset består af skår. Det betyder, at der skal udvindes nye råvarer svarende til 4.195 tons glas (4.195 tons = 27.968 tons * 0,15).

Netto udvinding af nye råvarer til scenarium C:
(Beregnet som de mængder glas, råvarerne bliver til på glasværket):

Netto energibesparelse på glasværker i udlandet i scenarium C (se forklaring i afsnit 6.3): (beregnet som mængder skår der medfører energibesparelser)

Det antages, at transportemballagen for nye flasker er den samme som for skyllede flasker, nemlig paller med papbakker som mellemlag holdt sammen af stræk- eller krympefolie.

De mængder, der er regnet med og den transport, der er medtaget, fremgår af tabel 7.2 og 7.3. Ændringer af mængder i scenarium C i forhold til scenarium A er farvet. Processerne og transporten er uddybet i kapitel 4.

Tabel 7.2 Se her!
Processer og mængder scenarium A og C.

Tabel 7.3 Se her!
Transport i scenarium A og C.

7.3 Datagrundlag for scenarium C

Der er anvendt samme datagrundlag som i kapitel 4 og 6.

7.4 Resultater

Tabel 7.4-7.7 viser resultatet af beregningerne af den samlede opgørelse for scenarium A og C, dvs. summen af alle ressourceforbrug, emissioner og affaldsmængder. Nogle af kategorierne er slået sammen af flere kategorier, f.eks. er affaldskategorierne alle samlekategorier.

 Tabel 7.4 Se her!
Opgørelse af forbrugte ressourcer og materialer i scenarium A og C.

Tabel 7.5 Se her!
Opgørelse af totale emissioner til luft i scenarium A og C.

Tabel 7.6 Se her!
Opgørelse af totale emissioner til vand i scenarium A og C.

Man kan ikke ud fra opgørelsen alene konkludere, om scenarium A eller C er mest miljøvenlig, da nogle af kategorierne er højest for scenarium A, mens andre er højest for scenarium C. Det er derfor nødvendigt at vægte, hvad der har størst betydning.

Der er ikke vist resultaterne af det trin, der i UMIP-metoden kaldes "normalisering", da forfatterne af rapporten har vurderet, at normaliseringen ikke vil bidrage til en større forståelse af systemerne, end den, der kan opnås ved at betragte de vægtede resultater.

7.4.2 Sammenligning mellem scenarium A og C, vægtede resultater

I figur 7.1 er forbrugene af energiressourcer vist. Energiressourcerne er vist som "vægtede ressourcer". Se forklaringen i afsnit 6.4.2.

Figur 7.1
Ressourceforbrug i scenarium A og C, vist som vægtede ressourcer

I figur 7.2 er bidragene til miljøeffekterne vist. Miljøeffekterne er vist som vægtede bidrag.

Se en forklaring på dette i afsnit 6.4.2.

I figur 7.3 a og 7.3.b er affaldsmængderne vist. Affaldsmængderne er vægtede, se afsnit 6.4.2.

Ved sammenligningen af de vægtede ressourceforbrug, bidrag til miljøeffekterne og affaldsmængder fra scenarium A og C ser det umiddelbart ud som om, at scenarium A generelt er mest miljøvenlig, sådan overordnet set.

En endelig konklusion kræver en vurdering af, hvor stor usikkerhed resultaterne er behæftet med, dvs. hvor pålidelige resultaterne er.

7.4.3  Usikkerheder og følsomhedsanalyser

Da datagrundlaget for scenarium C er det samme som for scenarium B, vil usikkerhederne være af samme størrelsesorden som i afsnit 6.4.5.

Forskellene mellem scenarium A og scenarium C er væsentlig større end forskellene mellem scenarium A og scenarium B. En følsomhedsanalyse af sammenligningen mellem scenarium A og C vil derfor køre helt parallelt med følsomhedsanalysen i afsnit 6.4.5. Det er derfor ikke gentaget her.

For ressourceforbrugene betyder det at:

• Scenarium C har det største forbrug af naturgas. Forskellen mellem A og C anses for at være større end usikkerhederne på de anvendte data.
• Forbruget af råolie anses for at være af samme størrelsesorden for scenarium A og C.
• Forbruget af stenkul og brunkul regnes for at være af en ubetydelig størrelsesorden for de samlede resultater (med UMIP-metodens vægtning).

For miljøeffekterne betyder det at:

• Scenarium C har det største bidrag til drivhuseffekten. Forskellen mellem scenarium A og C anses for at være større end usikkerhederne på de anvendte data.
• Scenarium C har det største bidrag til forsuring. Forskellen mellem scenarium A og C anses for at være større end usikkerhederne på de anvendte data.
• Scenarium C har det største bidrag til næringssaltsbelastningen. Forskellen mellem scenarium A og C anses for at være større end usikkerheden på de anvendte data.

• Bidraget til smog anses for at være af samme størrelsesorden, da de skønnede usikkerheder er større end forskellen mellem scenarium A og C.

• Scenarium A har det højeste bidrag til ozonlagsnedbrydningen. Når man bruger UMIP-metodens vægtning, anses scenariernes bidrag til ozonlagsnedbrydningen ikke for at være lige så afgørende, som scenariernes bidrag til drivhuseffekten, forsuring, smog og næringssaltsbelastning

For affaldskategorierne betyder det at:

• Scenarium A og C bidrager med stort set samme mængde slagge og aske
• Der kommer væsentligt større mængder volumenaffald i scenarium C, end i scenarium A. Forskellen mellem scenarium A og C anses for at være større end usikkerheden på de anvendte data.
• Der kommer væsentligt større mængder farligt affald i scenarium C, end i scenarium A. Forskellen mellem scenarium A og C anses for at være større end usikkerheden.
• Der kommer mere radioaktivt affald i scenarium A. Resultatet bør dog tages med et temmelig stort forbehold, se afsnit 6.4.7.

7.4.4  Betydning af forudsætninger, antagelser, manglende data og udeladelser

De forudsætninger og antagelser, der gælder for scenarium B gælder også for scenarium C. Gennemgangen af betydningen af disse forudsætninger og antagelser for konklusionen vil derfor være ligesom for scenarium B, se afsnit 6.4.6.

Der er dog et enkelt punkt, som skal tilføjes i forhold til scenarium B, og det er udeladelsen af produktionen af vinflaskerne før vinen drikkes af de danske forbrugere.

Ved sammenligningen mellem scenarium A og scenarium B er det forudsat, at der fremstilles det samme antal vinflasker til det danske marked uanset om, vinflaskerne eksporteres til genpåfyldning (som i scenarium A), eller omsmeltes (i scenarium B). Det vurderes, at denne antagelse er rimelig for sammenligningen mellem scenarium A og B, fordi der i begge tilfælde skylles og genpåfyldes samme mængde vinflasker i Danmark, mens resten af vinflaskerne "forsvinder" i begge systemer - enten som hele flasker til udlandet eller som skår til omsmeltning.

Ved sammenligningen mellem scenarium A og C kan man imidlertid sætte spørgsmålstegn ved antagelsen om, at der skal fremstilles samme mængder vinflasker til danskernes forbrug af vin, dvs. før vinen drikkes i Danmark. Hvis vinflaskerne bliver skyllet og genpåfyldt præcis 1 gang (og herefter ryger ud af det danske system) passer antagelsen både for scenarium A og C – men hvis vinflaskerne i gennemsnit bliver skyllet og genpåfyldt væsentligt flere gange, spares der faktisk fremstilling af nye vinflasker i scenarium A.

Det er ikke muligt at beregne et nøjagtigt triptal for vinflasker i Danmark på samme måde, som man kan beregne et triptal for ølflasker, da vinflaskerne ikke cirkulerer i et "lukket recyclings-system". For det første det er vanskeligt at bestemme den nøjagtige mængde "genbrugelige vinflasker" – nogle typer vinflasker, der ikke kunne afsættes i sidste måned kan måske afsættes i næste måned. For det andet bliver cirka halvdelen af vinflaskerne sendt til udlandet for at blive genpåfyldt. Det er ikke muligt at vurdere, om de flasker, der ender i udlandet, bliver genpåfyldt mere end 1 gang.

For at få en idé om, hvor mange gange de danske vinflasker skylles og genpåfyldes, er der gennemført en overslagsberegning, som kun gælder de vinflasker, som potentielt kan skylles og genpåfyldes. "Ukurante" flasker er udeladt. Tabel 7.8 viser de mængder, der regnes ud fra.

Det betyder, at 38,7% + 37,3% = 76% af flaskerne genpåfyldes mindst 1 gang.

Når disse 76% flasker har været genpåfyldt og brugt, vender 38,7% tilbage til det danske system (resten ender i dagrenovationen, går i stykker eller ender i udlandet, hvor deres skæbne er ukendt). Det betyder, at ca. 29% af flaskerne genpåfyldes mindst 2 gange (0,76*0,387=0,29). Af disse vender 38,7% tilbage til det danske system, hvilket betyder, at 11% af flaskerne genpåfyldes mindst 3 gange (0,76*0,387*0,387=0,11) og så fremdeles.

Den andel af flasker, der genpåfyldes præcis 1 gang findes som forskellen mellem "flasker der genpåfyldes mindst 1 gang" minus "flasker der genpåfyldes mindst 2 gange", dvs. 76%-29% = 47%

På denne måde kan man beregne følgende fordeling:

Hvis man beregner et vægtet gennemsnit af ovenstående fås, at vinflasker i Danmark genpåfyldes i gennemsnit ca. 1,2 gange (1*0,47+2*0,18+3*0,07+4*0,025+5*0,015)

Beregningen skal ikke betragtes som andet end et overslag, men giver en idé om, at vinflasker i Danmark sandsynligvis bliver genpåfyldt i gennemsnit mellem 1 og 2 gange før de forsvinder ud af systemet igen. Antagelsen om, at flaskerne i scenarium A i gennemsnit bliver skyllet 1 gang er derfor ikke helt ved siden af. Det skal måske pointeres, at en vinflaske sikkert kan skylles temmelig mange gange ligesom ølflasker, der i gennemsnit bliver skyllet 33-37 gange, og at det lave tal udelukkende skyldes, at flaskerne ikke vender retur til det danske system.

Men hvad betyder det for sammenligningen mellem scenarium A og C, at flaskerne i gennemsnit måske bliver skyllet mere end 1 gang? Det betyder, at der i så fald skal fremstilles færre nye vinflasker til det danske forbrug af vinflasker, og at scenarium A dermed står forholdsvis bedre end scenarium C, hvilket vil bekræfte konklusionen yderligere.

7.5  Konklusion

Det må konkluderes, at det eksisterende danske system for indsamling af vinflasker til skylning og genpåfyldning i Danmark og udlandet og indsamling af skår til omsmeltning er en mere miljøvenlig løsning end at omsmelte alt glasset.

Det eksisterende system bruger mindst energi og dermed energiressourcer, bidrager mindst til drivhuseffekten, forsuring og næringssaltsbelastning, og der kommer mindre mængder volumenaffald og farligt affald fra systemet, end hvis alle flaskerne blev omsmeltet.

Umiddelbart ser det ud som om det eksisterende system bidrager mindre til dannelsen af smog end omsmeltning af alt glasset, men forskellen mellem de to scenarier ligger på samme niveau som usikkerheden på de anvendte data, så det kan ikke konkluderes, om der reelt er tale om en forskel.

Det eksisterende system bidrager mere til ozonlagsnedbrydningen, end hvis flaskerne blev omsmeltet. Det skyldes især, at det eksisterende system forbruger mere plast (til emballering af uskyllede flasker). Med UMIP-metodens vægtning anses systemernes bidrag til ozonlagsnedbrydningen dog for at være af mindre betydning end bidragene til drivhuseffekten, forsuring, smog og næringssaltsbelastning.

Med UMIP-metodens vægtning er konklusionen derfor klar: Det eksisterende system er mere miljøvenligt end at omsmelte alle flaskerne.