Genbrug af danske vinflasker

8. Optimering af det eksisterende system

8.1 Problemstilling
8.2 Systembeskrivelse, forudsætninger og antagelser for scenarium D
8.3  Datagrundlag for scenarium D
8.4 Resultater
8.4.1 Dominansanalyse, scenarium D
8.4.2 Usikkerheder og følsomhedsanalyser for ressourceforbrug
8.4.3 Usikkerheder og følsomhedsanalyser for miljøeffekter
8.4.4 Usikkerheder og følsomhedsanalyser for affald
8.4.5 Betydning af forudsætninger, antagelser, manglende data og udeladelser
8.5 Konklusion

I dette kapitel stilles der spørgsmålstegn ved, om det vil give væsentlige miljømæssige forbedringer at optimere det eksisterende danske system for genbrug af vinflasker og genanvendelse af skår.

Dette gøres ved at opstille et scenarium D, som sammenlignes med det eksisterende system (scenarium A).

8.1  Problemstilling

For at kunne svare på, om det vil give miljømæssige forbedringer at optimere det eksisterende system, er det nødvendigt at definere, hvad det er, der skal forbedres.

Det er besluttet, at forbedringerne i scenarium D udgøres af følgende ændringer:

• Der indsamles mere glas i de kommunale indsamlinger, dvs. både flere vinflasker og flere skår. Glasset hentes fra dagrenovationen.
• Håndteringen af de indsamlede vinflasker forbedres, således at færre af vinflaskerne ender som skår.

De opstillede mål er:

• Det er anslået, at der er 5.800 tons vinflasker i dagrenovationen (se kapitel 2). Det er forudsat, at 80% af disse vil kunne indsamles.
• Det antages, at 50% af de ekstra indsamlede flasker vil kunne afsættes. Resten kasseres som skår.
• Der var ca. 58.100 tons glas i dagrenovationen i 1998, hvoraf det er antaget, at 5.800 tons er vinflasker. Det er forudsat, at 50% af de resterende 52.300 tons kan indsamles.
• Det er forudsat, at en bedre håndtering af flaskerne under indsamlingen vil kunne reducere mængden af flasker, der går i stykker under indsamlingen. Ifølge kapitel 2 er det vurderet, at ca. 20% af de afsættelige flasker går i stykker under indsamlingen i dag. Det er forudsat, at en bedre håndtering vil kunne forhindre 80% af disse flasker i at gå i stykker. Det betyder, at kun 4% af de afsættelige flasker går i stykker under indsamlingen.
• Det er forudsat, at en bedre håndtering af flaskerne under indsamlingen vil kunne reducere mængden af flasker, der kasseres på skyllerierne med ca. 50%.

De opstillede mål skal ses som et udtryk for "det maksimalt opnåelige". Det er muligt, at de mål, der kan opnås, reelt vil være lavere, men det vil ikke have betydning for konklusionen. Det drejer sig her om at identificere, om ændringerne vil føre til miljømæssige forbedringer eller forværringer – og tendensen vil være den samme uanset, om man regner på 30% eller 50%.

8.2  Systembeskrivelse, forudsætninger og antagelser
for scenarium D

Det antages, at en øget indsamling af glas kræver, at der opsættes flere kuber, samt at de eksisterende kuber tømmes oftere. En forbedret håndtering af de indsamlede vinflasker kræver information, muligvis ved ændrede afregningssystemer med vognmændene.

Desuden vil det måske være nødvendigt med informationskampagner til borgere og kommuner. Papir til sådanne informationskampagner er ikke inkluderet her.

Det skal understreges, at tallene i det følgende er baseret på antagelser. De nøjagtige tal har ingen betydning for konklusionerne.

Som beskrevet i kapitel 2, vurderes det, at der var 5.800 tons vinflasker, der i 1998 endte i dagrenovationen. Det vides ikke, hvor mange af disse der reelt vil kunne indsamles, eller hvor mange der vil være brugbare (dvs. vil kunne skylles og afsættes til eksportmarkedet). Mængderne er derfor baseret på et skøn: Det antages, at det er muligt at indsamle maksimalt 80% af disse, og at halvdelen af disse er brugbare. Groft regnet betyder det, at indsamlingen kan øges med maksimalt 2.300 tons vinflasker (inkl. mængder på grund af forbedret håndtering af flaskerne). Skår fra vinflasker vil således også blive øget med 2.300 tons.

En øget indsamling af vinflasker vil sandsynligvis også have indflydelse på indsamlingen af øvrigt glas, der ender som skår. Der var i 1998 ca. 58.100 tons glas i dagrenovationen, hvoraf det er antaget, at 5.800 tons er vinflasker. Af de resterende 52.300 tons glas antages det, at maksimalt 50% kan indsamles, hvilket betyder, at indsamlingen af skår vil kunne øges med maksimalt 26.200 tons.

Samlet giver det 30.800 tons mindre glas i dagrenovationen (2.300 tons + 2.300 tons + 26.200 tons).

En bedre håndtering af det glas, der i dag indsamles via kommunale indsamlinger, vil kunne øge mængden af hele flasker, men vil reducere mængden af skår tilsvarende. Det er jf. kapitel 2 vurderet, at ca. 20% af de afsættelige flasker går i stykker under indsamlingen. Der blev i 1998 indsamlet 34.626 tons + 1.864 tons = 36.490 tons vinflasker gennem det kommunale system (jf. tabel 4.1). Det betyder, at der potentielt er 36.490/0.8=45.600 tons vinflasker i kuberne, og at potentialet for at øge mængden af hele vinflasker således er maksimalt 9.100 tons. Hvis en forbedret håndtering kan medføre, at 80% af disse flasker kan genbruges, vil det betyde, at mængden af hele flasker vil kunne øges med 7.300 tons, og at mængden af skår vil blive reduceret tilsvarende.

Samlet vil det betyde, at der kommer 9.600 tons flere flasker til sortering ("gode" flasker, som efterfølgende vil kunne skylles) (2.300 tons + 7.300 tons). Disse flasker vil blive eksporteret, da det danske marked for skyllede flasker er dækket. Det antages, at halvdelen skylles i Danmark (4.800 tons), og at halvdelen eksporteres uskyllede (4.800 tons).

Branchen vurderer, at en bedre håndtering af vinflaskerne under indsamlingen også vil betyde, at der skal kasseres færre skår fra skyllerierne. I 1998 blev 1.864 tons skyllede vinflasker kasseret som skår fra skyllerierne. Hvis en bedre håndtering kan halvere denne mængde, svarer det til, at vinflasker, der kan genbruges, øges med omtrent 900 tons (uden at energiforbruget på skyllerierne øges), og at der bliver 900 tons færre skår. Disse 900 tons vinflasker vil ikke øge omsætningen på det danske marked, men ville sandsynligvis blive eksporteret.

Tilsvarende ville det sandsynligvis halvere mængderne af skår fra flaskeskyllerierne i udlandet fra 536 tons til ca. 270 tons. Dette vil forøge mængden af brugbare vinflasker fra de udenlandske skyllerier med ca. 270 tons.

Til gengæld kommer der flere skår, fordi de danske skyllerier nu modtager flere flasker. Denne mængde svarer til ca. 100 tons (ca. halvdelen af 4,2% af 4.800 tons). (4,2% er beregnet ud fra 1998-tal, se tabel 4.1).

Dette gælder også for de udenlandske skyllerier. De modtager også ca. 4.800 tons flere flasker til skylning, hvoraf det antages, at ca. 100 tons bliver kasseret som skår efter skylningen (ca. halvdelen af 4,2% af 4.800 tons).

For at kunne sammenligne systemerne skal de have samme funktionelle enhed, og som beskrevet i afsnit 3.3 skal begge systemer levere følgende produkter:

• 27.968 tons vinflasker til påfyldning i Danmark. De leveres til porten hos tapperier i Danmark, enten skyllede eller nye.
• 51.994 tons skår til omsmeltning i Danmark. De leveres til porten hos Holmegaard
• 26.898 tons vinflasker til påfyldning i udlandet. De leveres til porten hos tapperier i udlandet, enten skyllede eller nye.

• 8.855 tons skår til omsmeltning i udlandet. De leveres til porten hos glasværkerne. Alternativt kan skårene erstattes af nye råvarer, svarende til samme mængde nyt glas.

Tabel 8.1 viser en oversigt over de "produkter", scenarium D leverer. Det ses, at scenarium D leverer produkter i samme mængde som scenarium A. Tabellen er forklaret i det efterfølgende.

De 27.968 tons vinflasker til påfyldning i Danmark ændres ikke i scenarium D

I scenarium D genpåfyldes flere vinflasker i udlandet, end i scenarium A. Dette medfører, at der ikke skal fremstilles lige så mange nye vinflasker. Derfor fratrækkes en tilsvarende mængde nye flasker. Mængderne svarer til ca. 10.770 tons, og det sparer nye råvarer i tilsvarende mængder.

Tabel 8.1 Se her!
Leverede "produkter" fra scenarium D i relation til den funktionelle enhed.

I scenarium D kan der netto spares udvinding af råvarer svarende til 16.000 tons glas:

Netto udvinding af nye råvarer til scenarium B: (Beregnet som de mængder glas, råvarerne bliver til på glasværket):

I scenarium D er det antaget, at der spares energi på glasværker i Tyskland, Holland mv. svarende til følgende mængde tilførte skår:

Netto energibesparelse på glasværker i udlandet i scenarium D (se forklaring i afsnit 6.3): (beregnet som mængder skår, der medfører energibesparelser)

Endvidere spares der fremstilling af nye flasker på glasværker i Spanien mv. svarende til 10.770 tons.

Mængden af skår, der skal oparbejdes i scenarium D er 81.079 tons ( se tabel 8.1: 51.994 + 8.319 + 26.200 + 2.300 – 7.300 – 900 + 536 – 270 + 100 + 100 = 81.079 tons).

Tabel 8.2 Se her!
Processer og mængder scenarium A og D.

Tabel 8.3 Se her!
Transport i scenarium A og D.

8.3 Datagrundlag for scenarium D

Der er anvendt samme datagrundlag som i kapitel 4 og 6.

Desuden er det antaget, at den ekstra indsamling af flasker dels kræver hyppigere tømninger samt opstilling af flere kuber.

Det er antaget, at der til udvidelsen af systemet kræves ekstra kuber. Der indsamles ca. 4 tons glas per år i en kube (H. Jørgensen, Roskilde Kommune, april 2000). Indsamling af 30.800 tons ekstra vinflasker og skår svarer dermed til 7.700 ekstra kuber. Det antages dog, at halvdelen af den forøgede indsamling kan klares ved at tømme kuberne oftere. Det betyder, at det i scenarium D antages, at der skal fremstilles 3.900 ekstra kuber.

Transporten under indsamlingen øges på grund af de øgede mængder. Transporten under indsamling er beskrevet i afsnit 4.2.1.

Der findes mange typer kuber til indsamling af glas. Mindre kuber er på typisk 1,5 m³, større typer er 2,7 m³. De fremstilles både i glasfiber og polyethylen (H. Jørgensen, Roskilde Kommune, marts 2000).

Der er her regnet med en kube af polyethylen på 2,7 m³ med en vægt på 120 kg. Neymark et al. (1993) har antaget, at kuberne har en forventet levetid på 5-20 år. Antagelsen varierer fra kommune til kommune i Neymarks beregninger. Der er antaget en gennemsnitlig levetid på 10 år i nærværende projekt. Betydningen af denne antagelse er inddraget i diskussionen.

Til fremstilling af ekstra kuber til det optimerede system i scenarium D skal der således fremstilles kuber bestående af: 3.900 kuber*120 kg/10 år = 46.800 kg polyethylen per år. Det antages, at polyethylenkuberne bortskaffes ved affaldsforbrænding.

8.4  Resultater

Figur 8.1 viser en sammenligning mellem de samlede forbrug af energiressourcer for scenarium A og D.

Figur 8.1
Ressourceforbrug i scenarium A og D, vist som vægtede ressourceforbrug.

I figur 8.1 ses, at forbruget af naturgas og stenkul er negativt i scenarium D. Det skyldes, at forbruget i de processer, der undgås, er højere end forbruget fra de resterende processer i scenarium D. I denne sammenhæng er det vigtigt at huske, at ikke alle processerne i vinflaskernes livscyklus er med. Således er f.eks. fremstillingen af vinflaskerne udeladt i både scenarium A og D (fordi der fremstilles samme mængde vinflasker i begge systemer). Hvis fremstillingen af vinflaskerne var inkluderet i denne sammenligning, ville naturgasforbruget i begge scenarier sandsynligvis være så højt, at det ville være vanskeligt at se den forskel, der reelt er.

At scenarium D således har et "negativt forbrug" af naturgas må således ikke fortolkes som systemet producerer naturgas! Det betyder blot, at jo flere flasker, der indsamles, des flere energiressourcer spares der til fremstilling af nye flasker – her regnet som naturgas.

I figur 8.2 sammenlignes bidragene til miljøeffekterne fra scenarium A og D.

Figur 8.2
De totale bidrag til miljøeffekterne

Det ses af figur 8.2, at det optimerede system i scenarium D bidrager mindre til drivhuseffekten, dannelsen af smog, forsuring og næringssaltsbelastningen.

Figur 8.2 viser også, at scenarium D tilsyneladende har et højere bidrag til ozonlagsnedbrydningen. Det højere bidrag til ozonlagsnedbrydningen skyldes, at der bruges mere NaOH til skylning og mere polyethylen til emballering af sorterede flasker i scenarium D, da der sorteres og skylles flere flasker.

I de følgende to figurer vises en sammenligning af affaldsmængderne fra scenarium A og D, vist som vægtede affaldsmængder.

Som det ses af figur 8.3-a. kommer der væsentligt mindre slagge og aske fra scenarium D end fra scenarium A. Med UMIP-metodens vægtning bør mængderne af slagge og aske have meget stor betydning for konklusionen. Forskellen mellem scenarium A og D skyldes, at mængden af glas, der ender i dagrenovationen, er reduceret fra 58.100 tons i scenarium A til 27.300 tons i scenarium D.

Ændringen af hvor meget glas, der ender i affaldsforbrændingen, har stor betydning både for mængderne af slagge og aske, men sandeligt også for de samlede bidrag til næringsaltsbelastning og forsuring fra systemet, da NO_X fra affaldsforbrænding af glas udgør næsten halvdelen af de samlede bidrag i scenarium A (se tabel 6.13). Selv om de anvendte data for emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg vurderes at være behæftet med en stor usikkerhed, viser det, at mængderne af glas i dagrenovationen har væsentlig betydning!

I tabel 8.3-b ses, at mængderne af volumenaffald og farligt affald er meget lavere for scenarium D end for scenarium A. Dette skyldes især, at der i scenarium D undgås fremstilling af nye flasker og udvinding af råvarer til dette.

 8.4.1 Dominansanalyse, scenarium D

Resultaterne fra scenarium D splittes op lige som for scenarium A (se afsnit 6.4.3).

Bidragene til energiforbruget til scenarium D er vist i tabel 8.4.

Tabel 8.4 Se her!
Energiforbrug og energibesparelser i scenarium D.

Hvis man sammenligner denne tabel med den tilsvarende tabel for scenarium A (tabel 6.10) ses det, at det samlede energiforbrug i scenarium D faktisk er højere end det samlede energiforbrug i scenarium A, hvilket både skyldes øget forbrug af energi til bl.a. sortering, skylning, ekstra kuber og transport. Dette opvejes dog af, at der spares energi til fremstilling af nye flasker, til udvinding af råvarer i scenarium D, at der spares energi på glasværker i Tyskland, Holland mv. på grund af en ekstra tilførsel af skår, samt fordi transport af 15.000 tons skår fra Norge kan undgås.

Man kan se i tabel 8.4, at en væsentlig del af energiforbruget skyldes transport. Det er derfor interessant at se energiforbrugets fordeling på de forskellige transportprocesser, som vist i tabel 8.5. Af tabel 8.5 kan man se, at det især er transporten til eksport og under indsamlingen af skår og flasker, der har betydning.

Tabel 8.5 Se her!
Transportprocessernes relative bidrag til energiforbruget i
scenarium D.

Tabel 8.6  Se her!
Processernes relative bidrag til forbruget af energiressourcer i scenarium D.

Tabel 8.7 Se her!
Processernes relative bidrag til miljøeffekterne i scenarium D.

Tabel 8.8 Se her!
Processernes relative bidrag til affaldskategorierne i scenarium D.

8.4.2  Usikkerheder og følsomhedsanalyser for ressourceforbrug

For energiressourcerne er det forbrugene af råolie og naturgas, der er væsentligst for både scenarium A og D (jf. figur 8.1). Det er derfor kun disse to ressourceforbrug, der anses som væsentlige for konklusionen. De processer, der er afgørende for forbruget af råolie og naturgas, fremgår af tabel 8.9. Tabel 8.9 viser endvidere forskellen mellem scenarium A og D i PR (person reserver).

Tabel 8.9 viser også en "skønnet usikkerhed" på de relevante processer. Denne usikkerhed er et skøn over, hvor meget værdien kan variere med, og er ikke udtryk for en statistisk beregnet værdi – se afsnit 6.4.5.

Forskellen mellem A og D sammenlignes med de skønnede usikkerheder, omregnet til PR.

Tabel 8.9 Se her!
De processer, der er væsentligst for ressourceforbrugene i scenarium A og D samt usikkerheden på disse processer.

Tabel 8.6 viser, at forbruget af råolie især skyldes transport for både scenarium A og D. For scenarium D har udvinding af råvarer til fremstilling af nye flasker også stor betydning.

De transporter, der har størst betydning for scenarium D, er transport til eksport og under indsamling.

For scenarium A er det sortering og skylning af flasker, der bidrager mest til forbruget af naturgas.

I scenarium D bruges der også væsentlige mængder naturgas til skylning af flasker, men til gengæld kan der undgås forbrug af naturgas til fremstilling af nye flasker (fordi der skylles og genbruges flere flasker) samt til udvinding af råstoffer til disse nye flasker.

Af tabel 8.9 ses, at det vurderes, at der bruges mere råolie og naturgas i scenarium A, end i scenarium D, og at det skønnes, at forskellen er større end usikkerheden.

De øvrige ressourceforbrug har ingen betydning for konklusionerne, når der vægtes efter UMIP-metoden (se figur 8.1).

Når forskellene mellem energiressourcer stilles op skal det huskes, at nogle af de processer, der bruger naturgas, lige så godt kunne bruge fyringsolie og omvendt. Det kan derfor give en indikation at betragte de totale forbrug af primær energi, som for scenarium A er ca. 185.000.000 MJ, og for scenarium D er ca. 29.000.000 MJ. Det samlede energiforbrug i scenarium A er altså væsentligt større, end det samlede energiforbrug i scenarium D (se tabel 6.10 og 8.4). Dette bekræfter vurderingen af, at der er væsentlig forskel på forbruget af naturgas og råolie mellem scenarium A og D (tabel 8.9) – uanset om fordelingen mellem naturgas og råolie skulle være anderledes.

8.4.3  Usikkerheder og følsomhedsanalyser for miljøeffekter

Drivhuseffekten, forsuring, smog og næringssaltsbelastning er de miljøeffekter, der er væsentligst for scenarium A og D ifølge UMIPs vægtningsmetode, se figur 8.2.

I scenarium A, er de processer, der bidrager mest til disse miljøeffekter: Transport, affaldsforbrænding af glas og skylning. I scenarium D er det: Transport, affaldsforbrænding af det glas der ender i forbrugernes skraldespand samt undgået fremstilling af nye vinflasker og udvinding af råvarer til disse vinflasker.

Tabel 8.10 Se her!
De processer, der er væsentligst for miljøeffekterne i scenarium A og D samt usikkerheden på disse processer.

Tabel 8.10 viser, at scenarium A bidrager mere til drivhuseffekten, forsuring, smog og næringssaltsbelastning end scenarium D, og at forskellen anses for at være større end usikkerheden.

Bidraget til ozonlagsnedbrydning er højest for scenarium D. Dette skyldes, at bidragene kommer fra processerne "Fremstilling af NaOH" og "Fremstilling af polyethylen", og at mængderne af disse er størst i scenarium D. Som nævnt tidligere, er bidragene til ozonlagsnedbrydningen dog så små for både scenarium A og D, at de kun bør tillægges en meget lille betydning for de samlede konklusioner.

8.4.4  Usikkerheder og følsomhedsanalyser for affald

For affaldsmængderne er det mængderne af slagge og aske, der er væsentligst for både scenarium A og D ifølge UMIPs vægtningsmetode, se figur 8.3-a.

Det altafgørende bidrag til denne kategori kommer fra affaldsforbrænding af glas, altså det glas, som forbrugerne kasserer i skraldespanden i stedet for i glascontaineren. Mængderne i scenarium A svarer til de 58.000 tons glas, der ender i dagrenovationen. I scenarium D er en væsentlig del af disse mængder indsamlet til genvinding og genbrug, således at det antages, at der i scenarium D kun er 27.300 tons tilbage – altså en væsentlig reduktion.

Tabel 8.11 Se her!
De processer, der er væsentligst for affaldet fra scenarium A og D samt usikkerheden på disse processer.

 Som det ses af tabel 8.11, kommer der mere slagge og aske, volumenaffald og farligt affald fra scenarium A end fra scenarium D, og forskellen anses for at være større end usikkerhederne.

Processernes relative bidrag til affaldskategorierne fremgår af tabel 8.8 og baggrunden for, hvilke processer, der bidrager mest til affaldsmængderne er beskrevet i afsnit 6.4.7.

8.4.5  Betydning af forudsætninger, antagelser, manglende data og udeladelser

Umiddelbart tyder resultaterne på, at der er en klar forskel mellem scenarium A og D: Scenarium A bruger større mængder energiressourcer, bidrager generelt mere til miljøeffekterne og der fremkommer større mængder affald, end i scenarium D, når man inkluderer, at man i scenarium D kan undgå at fremstille 10.770 tons flasker fordi man i stedet skyller og genbruger flasker. Det betyder, at det umiddelbart ser ud som om, der er væsentlige miljømæssige forbedringer at hente, hvis man optimerer det eksisterende system for indsamling og genbrug af vinflasker og omsmeltning af skår.

Inden vi drager denne konklusion, er det dog vigtigt at forholde sig til de forudsætninger, beregningerne er gennemført med. Det er vigtigt at vurdere betydningen af disse forhold – er det sandsynligt, at nogle af disse forhold vil kunne ændre væsentligt på konklusionerne?

Beregningerne er gennemført ud fra en række forudsætninger og antagelser, og der er desuden en række oplysninger og data, som ikke har været tilgængelige for projektet.

De forhold, der kan berøre konklusionerne er generelt de samme, som i afsnit 6.4.8 og 7.4.4. Der er vurderet, at ingen af de forhold, der er nævnt i afsnit 6.4.8 og 7.4.4 vil ændre på ovennævnte konklusion. Generelt er argumentationen den samme som i afsnit 6.4.8, blot med modsat fortegn, da scenarium B og C bidrager mere til ressourceforbrug, miljøeffekter og affaldsmængder end scenarium A, mens scenarium D bidrager mindre end scenarium A.

Der er dog en række forhold ud over de, der er nævnt i afsnit 6.4.8 og 7.4.4, som kan berøre konklusionen:

• Kubernes levetid
• Bortskaffelse af kuberne
• Transport af ekstra flasker i personbil

Det er i beregningerne antaget, at kuberne har en gennemsnitlig levetid på 10 år. Hvis det skulle vise sig, at kuberne i stedet kun har en levetid på 3 år, vil bidragene fra kuberne blive 3 gange højere. Kubernes relative bidrag er dog så beskedent (se tabel 8.6, 8.7 og 8.8), at en faktor 3 ikke vil have indflydelse på konklusionen.

Det er i beregningerne antaget, at kuberne bortskaffes ved affaldsforbrænding. Det vurderes, at det ikke vil ændre på konklusionen, hvis kuberne i stedet genvindes (og bearbejdes til nye kuber eller andre plastprodukter).

8.4.5.3 Transport af ekstra flasker i personbil

Det er i scenarium D antaget, at der indsamles 2.300 tons vinflasker og 28.500 tons skår mere end i scenarium A. Det er skønnet, om det har nogen betydning, om forbrugeren transporterer disse ekstra mængder glas i personbil. Det antages, at forbrugerne samler det ekstra glas sammen og transporterer glasset i bil – uden at købe ind samtidigt, således at transporten udelukkende skyldes, at forbrugeren skal have ryddet op i garagen. Det antages, at forbrugeren kører, når hun har en samling af ca. 10 kg glas, enten i form af hele vinflasker eller i form af andre glasemballager. 10 kg glas svarer ca. til 20 vinflasker. Det antages, at forbrugeren kører ca. 5 km i alt til kuben og hjem igen. Disse 5 km vil forbruge ca. 0,5 liter benzin, hvis bilen kører 10 km per liter. Det betyder, at en ekstra transport af 2.300 tons flasker + 28.500 tons glas = 30.800 tons vil bruge 1.540.000 liter benzin, hvis alle forbrugere kører i bil uden at have andre ærinder, end at aflevere flasker og glas.

1.540.000 liter benzin svarer til ca. 46.000.000 MJ i alt (med et energiindhold på 30 MJ per liter benzin). Hvis man sammenligner det totale energiforbrug i scenarium A (185.000.000 MJ, tabel 6.10) med det totale energiforbrug i scenarium D (29.000.000 MJ, tabel 8.4) ses det, at det sandsynligvis ikke vil ændre den overordnede konklusion, selv om alle forbrugere afleverede de ekstra glasmængder i bil. Det ville dog nok være tvivlsomt, om det ville give miljømæssige fordele, hvis man kun fyldte bilen med glas, der skulle omsmeltes – uden at tage nogle hele, brugbare flasker med. Der er ikke foretaget nogen analyse af dette her. Alt i alt må det konkluderes, at selv om biltransport ikke ville ændre på konklusionen, må man konstatere, at det har væsentlig betydning, om man kører sit glas til containeren i bil uden at have andre ærinder. Det er måske ikke er så overraskende, da det er velkendt, at vores bilkørsel er "miljøsynder" og i meget høj grad bidrager til de miljøeffekter, der berøres i dette projekt.

8.5 Konklusion

Der kan spares væsentlige mængder energi ved at forbedre det eksisterende system. Energibesparelserne skyldes især, at det ved at skylle flasker til genpåfyldning kan undgås at fremstille en tilsvarende mængde nye flasker på glasværker i de vinproducerende lande (Spanien, Frankrig mv.) samt udvinding af råvarer til fremstilling af disse nye flasker. Disse "undgåede produktioner" medfører væsentlige energibesparelser samlet set.

Det er især en bedre håndtering af de flasker, der allerede indsamles i dag, der kan øge mængderne af vinflasker til genpåfylding væsentligt. En bedre håndtering kan, optimalt set give op til 8.500 tons flere flasker, der kan skylles og genpåfyldes, når man medregner, at det antages, at en bedre håndtering under indsamlingen også reducerer den andel af flasker, der må kasseres på skyllerierne.

En øget indsamling af hele flasker fra dagrenovationen antages maksimalt at kunne øge mængden af hele flasker, der kan skylles og genpåfyldes med ca. 2.300 tons, altså ikke nær så meget som en bedre håndtering vil kunne give.

En øget indsamling af skår fra dagrenovationen anses dog for at være give væsentlige miljøforbedringer, primært fordi man dermed undgår, at store mængder glas opvarmes på affaldsforbrændingsanlæggene og ender i slaggen. Selv om en væsentlig del af energiindholdet i slaggen genvindes, er der stadigt et energispild ved at opvarme glas til ingen verdens nytte. I denne betragtning er ikke medtaget forhold omkring brændværdien af gennemsnitligt husholdningsaffald og dennes betydning for forbrændingskapaciteten på affaldsforbrændingsanlæggene, midlertidige deponier etc.

Samlet set vil en forbedret håndtering af vinflasker under indsamlingen samt en øget indsamling af vinflasker og skår, således at dette ikke ender i dagrenovationen medføre:

• Væsentlige energibesparelser (primært i Spanien, Frankrig etc., hvor fremstilling af nye flasker og udvinding af råvarer til disse kan undgås).
• Reducerede bidrag til drivhuseffekten, dannelsen af smog, forsuring og næringssaltsbelastningen (igen på grund af reduceret energiforbrug. Det er altså miljøeffekter i Spanien, der undgås, ikke miljøeffekter i Danmark).
• Øgede bidrag til ozonlagsnedbrydningen. Bidragene må dog anses som relativt ubetydelige med UMIP-metodens vægtning.
• Reduktioner af mængden af slagge og aske fra danske affaldsforbrændingsanlæg. Med UMIP-metodens vægtning er dette forhold væsentligt for systemet.
• Væsentlige reduktioner i mængden af volumenaffald og farligt affald (hvilket igen hovedsageligt skyldes, at der undgås fremstilling af nye flasker og udvinding af råvarer til dette. Affaldsmængderne undgås derfor hovedsageligt i de vinproducerende lande, ikke i Danmark).

Det konkluderes på denne baggrund, at det godt kan betale sig at optimere systemet, dvs. at indsamle mere glas og at sørge for, at der går færre flasker i stykker under håndteringen. For det første vil det give væsentlige miljøforbedringer at optimere håndteringen de flasker, der allerede indsamles i dag – det gælder håndtering under indsamling, transport og omlastning, således at en større andel af flaskerne kan genbruges. For det andet vil det give væsentlige miljøforbedringer at indsamle mere af det glas, der i dag ender i forbrugernes skraldespande – både for at undgå energiforbrug til unødig opvarmning af glas på affaldsforbrændingsanlæggene, men også for at indsamle flere hele vinflasker, der kan skylles og genbruges.

Det bør bemærkes, at systemet vil kunne opnå yderligere væsentlige miljøforbedringer, hvis der findes en løsning på "etiketproblematikken". Der er i dag væsentlige problemer med at få en bestemt type selvklæbende etiketter af vinflaskerne i skyllerierne. Anvendelsen af de selvklæbende etiketter er udbredt, og det bevirker et væsentligt højere forbrug af energi og kemikalier på skyllerierne. Da skylleriernes energi- og kemikalieforbrug har væsentlig betydning for hele systemet, bør der arbejdes på at finde en løsning på problemet.