Genbrug af danske vinflasker Sammenfatning og konklusionerBaggrund og formål Ifølge Affald 21, den nationale affaldsplan for perioden 1998-2004 (Miljø- og Energiministeriet 1999), skal den genanvendte del af dagrenovationen øges betydeligt de kommende år. Det skal især ske ved øget sortering og indsamling fra husholdningerne, hvor bl.a. glas vil udgøre en af fraktionerne. Formålet med dette projekt er at belyse en række forhold, der har betydning for en øget indsamling og afsætning af flasker og skår, og som dermed også vil være afgørende i forhold til valg af indsatsområde. De undersøgte områder omhandler:
Formålet med projektet er endvidere at undersøge de miljømæssige forhold for det eksisterende system for indsamling og genanvendelse af vinflasker i Danmark. Dette er gjort ved at belyse spørgsmålene:
Miljøvurderingen er baseret på de principper, der anvendes for livscyklusvurderinger, også kaldet "fra vugge til grav"-analyser. Miljøvurderingen er gennemført ved brug af Miljøstyrelsens "UMIP-metode". Muligheder og barrierer for øget genbrug Der blev i 1998 indsamlet 68% af den glasemballage, der blev forbrugt i Danmark. Godt 57.000 tons indsamlede vinflasker blev genbrugt her i landet eller eksporteret til genpåfyldning i udlandet, mens godt 60.000 tons indsamlede skår blev genanvendt til produktion af nyt glas. Det kan konstateres, at næsten en tredjedel af det forbrugte emballageglas ikke blev indsamlet i 1998, men i stedet antages at være endt i dagrenovationen sammen med husholdningernes restaffald til forbrænding. Det anslås, at restaffaldet således indeholdt 12,2 mio. flasker (ca. 6.000 tons) og omkring 52.000 tons skår. En skårmængde der svarer til den mængde skår Rexam Glass Holmegaard A/S allerede i dag aftager fra den danske glasindsamling. Rexam Glass Holmegaard A/S vil i resten af rapporten blive omtalt som Holmegaard. Samtidig anslås det, at omkring 19 mio. afsættelige flasker (9.000 tons) blev knust i forbindelse med glasindsamling – fortrinsvis i de kommunale indsamlingssystemer. Knusningen sker især i forbindelse med forbrugerindkast i glaskuberne og tømning af kuber. Der er derfor meget glasemballage fra de private husstande, der i dag ikke indsamles og en del flasker som indsamles, men ikke genbruges. En mere skånsom håndtering af de allerede indsamlede flasker eller forbedring af indsamlingsmateriellet må ligeledes forventes at give en del flere hele flasker til genbrug. Det er således teoretisk set muligt både at indsamle mere glas i de nuværende indsamlingssystemer og samtidig forbedre glassets kvalitet, hvor færre flasker knuses. Holmegaard vurderer, at glasværket for nuværende vil kunne aftage yderligere 15.000 tons farvede skår. Hvis skårkvaliteten forbedres i form af farvesepareret indsamling, vurderer virksomheden, at de yderligere vil kunne aftage mindst 15.000 tons klare skår - og sandsynligvis flere. Det har ikke ligget inden for dette projekts rammer at vurdere, hvorvidt det vil være muligt at eksportere en større mængde skår til udlandet, end det er tilfældet i dag. Det er heller ikke i rapporten vurderet alternative anvendelsesmuligheder for skår. Flaskehandlerbranchen vurderer samstemmende, at den maksimale grænse for afsætning af genbrugsflasker til det danske marked allerede er nået. Der er samtidig ikke noget, der tyder på, at der de kommende år vil ske en stigning i mængden af importeret bulkvin, der traditionelt fyldes på genbrugsflasker. Det anslås til gengæld af samme branche, at det vil være muligt at øge eksporten af genbrugte vinflasker til det europæiske marked. Markedet er dog følsomt for politiske initiativer, da en evt. indførelse af emballageafgifter i stil med de danske afgifter stort set vil stoppe den danske mulighed for eksport af flasker. Det er derfor kun muligt at vurdere, at der kan ske en udvidelse af eksportmarkedet på kortere sigt. Det kan på baggrund af de ovenstående vurderinger konkluderes, at en øget mængde skår fra indsamlingssystemet i et vist omfang vil kunne afsættes som skår til Holmegaard. Holmegaard vil dog ikke kunne aftage alle de skår, der forventes ved en øget og forbedret indsamling, men det er ikke i denne rapport undersøgt, hvilke alternative muligheder der vil for afsætning af skår. Det kan ligeledes konkluderes, at de ekstra vinflasker, en øget indsamling af hele flasker vil medføre, ikke vil kunne afsættes på det danske marked. Tilgengæld vil de indsamlede flasker kunne eksporteres til udenlandske tapperier. Eksportmarkedet er dog følsomt for indførelse af afgifter i stil med de danske i resten af Europa, og det vil derfor være svært at sige noget om eksportmulighederne på længere sigt. Metode for miljøvurderingerne Miljøvurderingerne i denne rapport er foretaget ved brug af Miljøstyrelsens "UMIP-metode". Følgende udvalgte ressourceforbrug og miljøeffekter er vurderet: Forbruget af energi- og materialeressourcer:
Bidraget til miljøeffekter:
Fremkomne affaldsmængder (som indikator for de effekter affaldsdeponering kan medføre):
Der er ikke gennemført en analyse af, hvor i vinflaskens livscyklus de mest miljøbelastende processer ligger. Miljøvurderingerne i nærværende rapport er gennemført som sammenligninger, og de processer, der er de samme i de sammenlignede scenarier, er udeladt. Det er derfor ikke alle processerne i en vinflaskes livscyklus, der er inkluderet, ligesom processer for korkpropper og etiketter er udeladt. Miljøvurdering af det eksisterende system i forhold til omsmeltning Der er foretaget en sammenligning mellem:
Resultaterne viser, at det eksisterende system bruger mindst energi og dermed energiressourcer, det bidrager mindst til drivhuseffekten, forsuring og næringssaltsbelastning, og der kommer mindre mængder volumenaffald og farligt affald fra systemet, end hvis alle flaskerne blev omsmeltet. I det eksisterende danske system eksporteres en væsentlig del af flaskerne som skyllede og uskyllede flasker til genpåfyldning i de vinproducerende lande (Spanien, Frankrig, Tyskland mv.). Der er gennemført en miljøvurdering med fokus på denne eksport, og miljøvurderingen har vist, at den lange transport ikke opvejer de miljømæssige fordele, der er ved at skylle flasker frem for at producere nye – det kan altså godt betale sig, miljømæssigt set, at indsamle vinflasker til genpåfyldning i de sydeuropæiske lande. Umiddelbart ser det ud som om, det eksisterende system bidrager mindre til dannelsen af smog end omsmeltning af alt glasset, men forskellen mellem de to scenarier ligger på samme niveau som usikkerheden på de anvendte data, så det kan ikke konkluderes, om der reelt er tale om en forskel. Forbruget af stenkul og brunkul og bidraget til radioaktivt affald er vurderet at være uden betydning for de samlede konklusioner. Det skyldes, at størrelsesorden af disse er meget lille i forhold til de øvrige ressourceforbrug og affaldsmængder, når man anvender UMIP-metodens vægtning. Til gengæld bidrager det eksisterende system mere til ozonlagsnedbrydningen, end hvis flaskerne blev omsmeltet. Det skyldes, at det eksisterende system medfører brug af mere plast (til emballering af uskyllede flasker) samt brug af natronlud til skylning, og at der i disse processer bruges ozonlagsnedbrydende stoffer. Det skal dog pointeres, at bidraget til ozonlagsnedbrydningen må betragtes som meget lille i forhold til bidraget til de øvrige miljøeffekter, og at dette derfor ikke ændrer den overordnede konklusion: Det eksisterende danske system for indsamling af vinflasker til skylning og genpåfyldning i Danmark og udlandet og indsamling af skår til omsmeltning er en mere miljøvenlig løsning end at omsmelte alle vinflaskerne. Miljøvurdering af en optimering af det eksisterende system Der er foretaget en sammenligning mellem:
Resultaterne viser, at der kan spares væsentlige mængder energi ved at forbedre det eksisterende system. Energibesparelserne skyldes hovedsageligt, at optimeringen medfører, at der bliver skyllet flere vinflasker, som kan genpåfyldes, og som dermed erstatter nye vinflasker. Derved undgås fremstilling af en tilsvarende mængde nye flasker på glasværker i de vinproducerende lande (Spanien, Frankrig mv.) samt udvinding af råvarer til fremstilling af disse nye flasker. Disse "undgåede produktioner" medfører væsentlige energibesparelser samlet set. Det er især en bedre håndtering af de flasker, der allerede indsamles i dag, der kan øge mængden af vinflasker til genpåfyldning væsentligt. En bedre håndtering under indsamlingen kan optimalt set give op til 8.500 tons flere flasker, der kan skylles og genpåfyldes. Heri er medregnet en antagelse om, at en bedre håndtering under indsamlingen også vil reducere den andel af flasker, der efterfølgende må kasseres på skyllerierne på grund af skår i kanter, brud, ridser mv. En øget indsamling af hele flasker fra dagrenovationen antages maksimalt at kunne øge mængden af hele flasker, der kan skylles og genpåfyldes med ca. 2.300 tons (hvilket svarer til ca. 40% af den mængde vinflasker, der antages at være i dagrenovationen), altså ikke nær så meget som en bedre håndtering vil kunne give. En øget indsamling af skår fra dagrenovationen anses dog for at give væsentlige miljøforbedringer, primært fordi man dermed undgår, at store mængder glas opvarmes på affaldsforbrændingsanlæggene og ender i slaggen. Selv om en væsentlig del af energiindholdet i slaggen genvindes, er der stadigt et energispild ved at opvarme glas til ingen verdens nytte. I denne betragtning er ikke medtaget forhold omkring brændværdien af gennemsnitligt husholdningsaffald og dennes betydning for forbrændingskapaciteten på affaldsforbrændingsanlæggene, midlertidige deponier etc. Samlet set vil en forbedret håndtering af vinflasker under indsamlingen samt en øget indsamling af vinflasker og skår medføre:
Det konkluderes på denne baggrund, at det godt kan betale sig at optimere systemet, dvs. at indsamle mere glas og at sørge for, at der går færre flasker i stykker under håndteringen. For det første vil det give væsentlige miljøforbedringer at optimere håndteringen de flasker, der allerede indsamles i dag – det gælder håndtering under indsamling, transport og omlastning, således at en større andel af flaskerne kan genbruges. For det andet vil det give væsentlige miljøforbedringer at indsamle mere af det glas, der i dag ender i forbrugernes skraldespande – både for at undgå energiforbrug til unødig opvarmning af glas på affaldsforbrændingsanlæggene, men også for at indsamle flere hele vinflasker, der kan skylles og genbruges. Derudover vil systemet kunne opnå yderligere væsentlige miljøforbedringer, hvis der findes en løsning på "etiketproblematikken". Der er i dag væsentlige problemer med at få en bestemt type selvklæbende etiketter af vinflaskerne i skyllerierne. Anvendelsen af de selvklæbende etiketter er udbredt, og det bevirker et væsentligt højere forbrug af energi og kemikalier på skyllerierne. Da skylleriernes energi- og kemikalieforbrug har væsentlig betydning for hele systemet, bør der arbejdes på at finde en løsning på problemet. Forbehold Det skal bemærkes, at beregningerne er gennemført i Miljøstyrelsens LCV-værktøj, version 2.11, efter krav fra Miljøstyrelsen. Denne version indeholder en regnefejl, som gør, at resultaterne ind i mellem er forkerte – efter forlydende maksimalt op til 10% forkerte. Det vurderes, at en eventuel regnefejl på 10% ikke vil have indflydelse på konklusionerne i denne rapport.
|