Massestrømsanalyse for cadmium

1. Indledning

Cadmium

Cadmium, med den kemiske betegnelse Cd, tilhører zink-undergruppen i det periodiske system tillige med kviksølv.

Forekomst

Cadmium er vidt fordelt på jorden. I jordskorpen er indholdet skønnet at være mellem 0,08 og 0,5 ppm. I de øverste jordlag ligger cadmiumindholdet typisk på 0,1 til 1 ppm. Det er kun økonomisk rentabelt at udvinde cadmium, hvor det findes i koncentrationer på 0,05 til 0,8% sammen med zinkmineraler, (Ullmann's. 1998).

Påvirkning af mennesker

Cadmium og dets kemiske forbindelser kan være akut giftige. Cadmium giver dog især grund til bekymring, fordi dette metal ophobes i menneskets krop og særligt i nyrerne. Denne ophobning finder sted lige fra fødslen og når et maksimum omkring 50 års alderen. For mennesker, der opnår en koncentration af cadmium i nyrebarken på omkring 200 mg/kg og derover må der regnes med, at nyrernes funktion forringes. Dette viser sig i første omgang ved en øget udskillelse af proteiner i urinen (proteinuri). Disse nyreskader kan også medføre øget udskillelse af calcium og fosfat i urinen, hvilket igen kan medføre knogleskørhed (osteomalaci) og forekomst af nyresten, (Miljøstyrelsen. 1995).

Mennesket indtager cadmium med levnedsmidler og ved indånding. Desuden har tobaksrygning betydning for cadmiumbelastningen af mennesker, idet tobak indeholder cadmium, hvilket formentlig skyldes, at tobaksplanten i lighed med andre planter optager cadmium fra jord, (Miljøstyrelsen. 1995).

Påvirkning af miljøet

Cadmium har en såvel akut som kronisk giftvirkning over for terrestrisk og akvatisk dyreliv. De vigtigste tegn på cadmiumforgiftning hos pattedyr er blodmangel, formindsket forplantningsevne, forstørrede led, lurvet pels, mindsket vækst samt lever- og nyreskader. Fisk, som udsættes for høje cadmiumkoncentrationer, udvikler hurtigt calciummangel og får nedsat hæmoglobinkoncentration i blodet, (Miljøstyrelsen. 1995).

Rådets resolution

I sin resolution af 25. januar 1988, (Rådet. 1988), understreger Rådet for de Europæiske Fællesskaber, at vigtige elementer i strategien for bekæmpelse af cadmiumforurening med henblik på beskyttelse af befolkningens sundhed og miljøet bør være følgende:

• begrænsning af brugen af cadmium til de tilfælde, hvor der ikke findes egnede alternativer
• tilskyndelse til forskning og udvikling vedrørende:

• indsamling og genbrug af produkter, der indeholder cadmium, fx batterier