| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1999

5. Andre oprydningsordninger

5.1 Oliebranchens Miljøpulje

Oliebranchens Miljøpulje (OM) blev stiftet af benzinselskaberne i Danmark i 1992. OM forestår undersøgelser og oprydning på grunde, hvor der tidligere har været detailsalg af benzin. Kommuner og amter kunne frem til 1. april 1999 tilmelde nedlagte detailsalg til ordningen, og branchen har frem til den 31.12.1995 tilmeldt detailsalg, som skulle lukkes. Ordningen finansieres ved, at benzinselskaberne indbetaler et fast ørebeløb (p.t. 5 øre) pr. liter solgt benzin til OM.

Miljøstyrelsen er sekretariat for Miljøpuljerådet, som prioriterer de indkomne ansøgninger, der herefter oversendes til OM med henblik på undersøgelse og oprensning.

Det endelige antal grunde, som blev tilmeldt ordningen inden tilmeldingsfristen udløb var 9.665 grunde. Heraf har oliebranchen tilmeldt 864 grunde og amter og kommuner de resterende. I starten af 1999 blev der prioriteret 549 grunde til undersøgelse i 1999 og i november 1999 prioriteret 545 grunde til undersøgelse i 2000. Til undersøgelse, afværge og monitering har OM anvendt i alt 185,5 mill. kr. i 1999 excl. udgifter til administration.

Tabel 5.1:
Tilgang af grunde til undersøgelse/oprensning.
Kilde: OM’s beretning 1999.

Af de i alt 2103 grunde, som OM har behandlet siden 1993, er der ved udgangen af 1999 færdigbehandlet 1919 grunde, heraf 608 i 1999. Der er ikke forudgående gennemført tekniske undersøgelser på størstedelen af de grunde, som tilmeldes OM-ordningen. OM kan derfor afslutte en række sager uden at gennemføre oprensning, såfremt resultatet af den tekniske undersøgelse viser, at grunden ikke er forurenet. I de samlede opgørelser skelner OM ikke mellem grunde, hvor sagen er afsluttet på baggrund af undersøgelse og grunde, hvor det har været nødvendigt at gennemføre oprensning. I 1998 og 1999 blev 30% henholdsvis 25% af de prioriterede grunde afsluttet med undersøgelse. På basis heraf vurderes det, at OM har gennemført oprydning på ca. 500 lokaliteter i 1999. Hvis forureningsfrekvensen svarer til niveauerne i 1998 og 1999 må det samlede antal grunde som er ryddet op af OM svare til ca. 1500.

Tabel 5.2:
Amtsvis status for OM-projekter, siden ordningens ikrafttræden frem til 31.12.99.
Kilde: Oliebranchens Miljøpulje.

Nordjyllands Amt er det amt, hvor der hidtil er behandlet flest sager, men mange sager er ikke mindst det sidste år blevet behandlet i Viborg Amt og Fyns Amt.

Miljøpuljerådets prioritering af hvilke grunde, der skal oversendes til OM, bygger på en vurdering af, hvilken risiko den enkelte grund udgør. Herudover kan grunde prioriteres, hvis særlige forhold taler herfor (f.eks. hvis der er planlagt et byggeprojekt på grunden). Totalt set er 38% prioriteret på baggrund af risiko for både grundvandsforurening og arealanvendelsen, 17% alene på baggrund af risiko for grundvandsforurening, 8% alene på grund af risiko for arealanvendelsen, mens de resterende 37% er prioriteret p.g.a. særlige forhold.

Ca. 70% af de prioriterede grunde anvendes til boligformål o.l., 17% anvendes til kontor- og erhvervsformål, herunder industri, 5% anvendes til både bolig, kontor og erhverv, mens de resterende lokaliteter anvendes til andre formål.

Ligesom OM tidligere samlet har undersøgt og oprenset grunde på Bornholm og Samsø, er samtlige potentielle OM grunde i 1999 blevet undersøgt og oprenset på Ærø. Oprensningsindsatsen effektiviseres herved. OM foranledigede at Bioteknisk Jordrens i samarbejde med kommunerne på Ærø oprettede et biologisk renseanlæg på øen. I løbet af 1999 har anlægget behandlet 2.672 tons jord fra OM.

Hovedparten af de oprensninger, som OM har foretaget i 1999 er sket ved bortgravning og efterfølgende rensning af den forurenede jord på jordrensningsanlæg. I alt er 217.000 tons jord transporteret til jord- rensningsanlæg i 1999. På flere grunde er der renset mere end 4.000 tons jord, men typisk renses godt 600 tons på en middelforurenet grund.

Ved udgangen af 1999 havde OM 49 projekter i gang, hvor oprensninger foretages på stedet (in situ). I 1999 er afsluttet 4 in situ projekter, mens 30 var under udførelse den 31.12.1999.

De gennemsnitlige udgifter pr. lokalitet til undersøgelse og afværgeforanstaltninger var i 1999 247.000 kr. De gennemsnitlige udgifter til undersøgelse og afværge varierer fra i snit ca. 30.000 kr. til sager, som har kunnet afsluttes med undersøgelse til 485.000 kr. i snit for sager, hvor der er sket oprydning ved brug af in situ metoder. Den største grupper er sager, hvor der er sket oprensning ved afgravning. For denne type er gennemsnitsprisen ca. 350.000 kroner.

5.2 DSB og Banestyrelsen

DSB nedsatte i 1991/92 et særligt jordforureningsudvalg, der foreslog at oprette den såkaldte Jordforureningspulje. Puljen er baseret på en frivillig ordning til oprydning af fortidens synder med accept fra landets amter. Jordforureningspuljen har finansieret kortlægning, undersøgelse og oprensning af forurenede lokaliteter på DSB’s grunde. De enkelte lokaliteter er blevet valgt ud fra en miljøprioriteret indsats, hvor der sædvanligvis ikke er taget hensyn til amternes udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser.

DSB blev pr. 1. januar 1997 opdelt i to virksomheder: DSB og Banestyrelsen. Banestyrelsen har ansvaret for jernbanenettet, mens DSB har ansvaret for det øvrige areal. DSB og Banestyrelsen er hver især ansvarlige for den forurening, som kan forekomme på en given lokalitet.

Forureninger der er forårsaget af DSB, har punktkildekarakter og er opstået før 1992 kan blive undersøgt og ryddet op med midler fra jordforureningspuljen. Udgifter til undersøgelse og oprensning af DSB-grunde, hvor forureningen ikke har været forårsaget af DSB kan således ikke blive finansieret af puljen. Forureninger, der opdages og nødvendigvis må fjernes i forbindelse med anlægsarbejder, kan heller ikke omfattes af puljen.

Hvert år foretages en regulering af det beløb, der er til rådighed for jordforureningspuljen afhængig af behov og ressourcer.

Tabel 5.3 viser, hvordan midlerne er blevet anvendt siden 1994 samt antallet af undersøgte, oprensede og moniterede lokaliteter.

Tabel 5.3
Aktiviteter finansieret af Jordforureningspuljen, 1994-99
Kilde: Banestyrelsen

Det samlede forbrug var i 1999 noget mindre end i de foregående år. 1999 var et overgangsår, hvor håndteringen af de enkelte forurenede arealer blev fordelt mellem DSB og Banestyrelsen. Det har f.eks. betydet, at der ikke blev igangsat nye kortlægninger.

Tabel 5.4 viser omkostningerne for de væsentligste aktiviteter i 1999.

Tabel 5.4
Omkostninger ved DSB/Banestyrelsens aktiviteter i 1999

Der findes to typer af undersøgelse, en orienterende- og en supplerende undersøgelse. En orienterende undersøgelse danner grundlag for at frasortere lokaliteter med ingen eller ubetydelig forurening. Normalt kræves et vidensniveau svarende til en supplerende undersøgelse, før Banestyrelsen er i stand til at afgøre, om der skal ryddes op efter forureningen eller f.eks. igangsættes en moniteringsperiode.

DSB og Banestyrelsen udarbejder hvert halvår en rapport til amter og kommuner, der beskriver, hvad DSB/Banestyrelsen påtænker at iværksætte i det kommende halvår, samt hvad der er gennemført i det foregående. På grund af den oprydningsindsats, som DSB og Banestyrelsen foranstalter, forekommer det kun sjældent, at kommuner eller amter udsteder påbud om undersøgelse eller oprydning på DSB- eller Banestyrelsens arealer.

5.3 Forsvaret

Forsvarets Bygningstjeneste forestår den overordnede planlægning og styring af forsvarets aktiviteter på miljøområdet, herunder den praktiske gennemførelse af miljøundersøgelser og afværgeforanstaltninger på jord- og grundvandsområdet. Alle konstaterede forureninger på forsvarets arealer registreres af Forsvarets Bygningstjeneste.

Forsvarets Bygningstjeneste bistår desuden andre ministerier med løsning af opgaver, der omfatter jord- og grundvandsforurening.

I 1993 udarbejdede Forsvarsministeriet en miljøstrategi, som er revideret i 1998. Af strategien fremgår det, at forsvaret efter forhandling med miljømyndighederne vil iværksætte afværgeforanstaltninger, hvor det er nødvendigt. Indsatsen over for de forureningstilfælde som truer vandindvindingen prioriteres højest.

I forbindelse med udarbejdelsen af miljøstrategien i 1993 besluttede forsvaret at anvende ca. 200 mio. kr. årligt over en 10 årig periode til miljømæssige formål. En del af disse midler anvendes til kortlægning, undersøgelser, afværgeforanstaltninger og moniteringer i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger. Der er i de fleste tilfælde tale om "gamle" forureninger, hvor undersøgelser og oprydning sker som en frivillig indsats. Tabel 5.5 indeholder en oversigt over Forsvarets aktiviteter i perioden 1995-99.

Tabel 5.5:
Forsvarets Bygningstjeneste, aktiviteter 1995-99
Kilde: Forsvarets Bygningstjeneste

Lokaliteter, som er overgået til andre ejere, indgår ikke i opgørelsen

Opgørelsen i tabellen er baseret på Forsvarets Bygningstjenestes definitioner af aktiviteter og lokaliteter, der ikke nødvendigvis svarer til definitionerne i Affaldsdepotloven. En lokalitet er et sammenhængende område inden for hvilket, der forekommer eller er risiko for forurening fra en eller flere punktkilder. Undersøgelsesaktiviteterne omfatter både historiske redegørelser om aktiviteter på lokaliteterne og konkrete feltundersøgelser.