Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1999
6. Nye forureninger
| 6.1.1 | Datagrundlaget |
| 6.1.2 | Forureningsårti |
| 6.1.3 | Forureningstype m.m. |
| 6.1.4 | Valg af afværgemetode |
| 6.1.5 | Jordmængder |
Forureninger, som er fundet sted, efter der blev indført generelle regler om affaldsbortskaffelse i midten af 1970’erne, er ikke omfattet af Affaldsdepotloven. Med mindre den forurenede lokalitet anvendes til bolig (hvor Værditabsloven vil kunne finde anvendelse), vil undersøgelse og oprydning finde sted i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Myndighedsansvaret er her delt mellem amter og kommuner, hvor amterne har ansvaret for de a-mærkede virksomheder og kommunerne for de k-mærkede virksomheder. Disse forureninger omtales under ét som nye forureninger. Disse forureninger var ikke omfattet af en systematisk kortlægningsindsats med den lovgivning, der var gældende i 1999.
Med indberetningen for 1999 har amter og kommuner for tredje gang indberettet oplysninger om nye forureninger, som er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven. Indberetningen har omfattet forureninger, som enten er konstateret og/eller ryddet op i 1999. Indberetningen omfatter forureninger, som udgør en risiko for miljø og sundhed. I alt er 2260 lokaliteter indberettet med oplysning om, at der er konstateret en forurening i perioden fra 1996 til 1999 eller med oplysning om, at en nyere forurening er ryddet op et af de pågældende år og det er alene disse forureninger, som er grundlaget for dette kapitel.
Tabel 6.1:
Antal nyere forureninger, som er konstateret eller ryddet op 1996-1999.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
1
Inkluderer ikke lokaliteter ryddet op efter ordningen om Oliebranchens Miljøpulje.2
Inkluderer 8 lokaliteter, som er indberettet som ryddet op i perioden 1996-99 men uden oplysning om det nøjagtige tidspunkt.6.1.1 Datagrundlaget
For de lokaliteter, hvor der ikke er sket oprydning, er det ikke i alle tilfælde oplyst, hvornår forureningen er konstateret. Ligeledes er det ikke i alle tilfælde oplyst, hvornår oprydning har fundet sted. Datagrundlaget er blevet forbedret igennem de nu 3 år hvor kommunerne har indberettet oplysninger om jordforurening og dækker nu oplysninger fra 240 af 275 kommuner. Data er dog stadig af svingende kvalitet. Nedenstående opgørelser må derfor læses med disse forbehold i erindring. Hvor der sker oprydning sker det i flertallet af sager, som frivillige oprydninger. Der sker dog også en del oprydninger, som følge af påbud efter Miljøbeskyttelsesloven. I 4 tilfælde er oprydninger sket efter begæring af oprydning efter værditabsloven.
6.1.2 Forureningsårti
Der er en svag tendens til, at forureninger i højere grad ryddes op, såfremt forureningen er sket indenfor det seneste årti , idet forureninger som er sket i 1990’erne udgør 53% af de forureninger, som ryddes op, men kun 48% af samtlige nyere forureninger (tabel 6.2). Foretages opgørelsen alene på oprydninger, som er startet i 1999 udgør den procentvise andel af gruppen hvor forureningen er sket i 1990’erne dog kun 39%, idet der for en meget stor gruppe ikke gives oplysning om forureningstidspunkt.
Tabel 6.2:
Fordeling af nyere forureninger på forureningstidspunkt.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
| Forurenings- tidspunkt |
Alle lokaliteter % |
Lokaliteter, hvor der er sket oprydning i 1996-1998 (%) |
| 70’erne | 13,8% | 13,6% |
| 80’erne | 13,7% | 12,8% |
| 90’erne | 48,0% | 53,2% |
| Ikke oplyst | 24,5% | 20,4% |
| I alt | 100,0% | 100,0% |
6.1.3 Forureningstype m.m.
Nyere forureninger adskiller sig fra forureninger, omfattet af Affaldsdepotloven, på en række punkter:
 | Det gennemsnitlige indberettede areal af de nye forureninger er mindre end det gennemsnitlige areal af registrerede depoter - ca. 1.600 m2 sammenlignet med ca. 14.000 m2 for registrerede depoter. Dette tyder på, at nyere forureninger har en mindre arealmæssig udbredelse end gamle forureninger, selvom de affaldsdepoter der blev registreret i 1999 i gennemsnit var 3.500 m2. |
| Forureningssammensætningen for nye forureninger domineres af olie/benzin. Der er konstateret olie/benzin på 86% af de 2.132 lokaliteter, hvor forureningssammensætning er oplyst, sammenlignet med 53% for de gamle forureninger, hvor der foreligger oplysninger for 3.619 lokaliteter. Forureninger, omfattet af OM-ordningen, er i begge tilfælde udeladt af opgørelsen. |
| 35% af de nyere forureninger relaterer sig til bolig og institutionsbrug sammenlignet med 25% af de gamle forureninger. Dette kan synes overraskende men skyldes bl.a., at der er 400 tilfælde af utætte villaolietanke svarende til ca. 50% af forureningstilfældene på lokaliteter med boliganvendelse. Industriarealer udgør ligeledes en relativt større del af nyere forureninger, hvorimod andelen af arealer, som er ubenyttede eller anvendes til rekreative formål, er mindre på nyere forurenede lokaliteter (tabel 6.3). |
Tabel 6.3:
Nyere og gamle forureninger opgjort på arealanvendelse.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
| Arealanvendelse | Gamle forureninger % | Nyere forureninger % |
| Bolig og institution1 | 23% | 32% |
| Industri, kontor og erhverv | 34% | 39% |
| Andet, herunder Ubenyttet |
43% | 29% |
| I alt | 100% | 100% |
1
Der kan være flere anvendelser på samme grund, derfor afviger denne relative opgørelse fra opgørelsen af hvor mange grunde der anvendes som bolig (25% for gamle og 35% for nye).6.1.4 Valg af afværgemetode
Afværgeforanstaltninger på nye forureninger udføres fortrinsvist som projekter, hvor jord bortgraves og/eller renses.
Tabel 6.4 :
Antal afværgefaser, etableret det pågældende år. Der kan være igangsat flere
faser på samme lokalitet.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | I alt 1996-99 |
|
| Afværgepumpning | 30 | 27 | 28 | 9 | 94 |
| Jord, bortgravning/ Rensning |
260 | 388 | 465 | 357 | 1470 |
| Immobilisering | 2 | 5 | 5 | 2 | 14 |
| Indeklima | 4 | 4 | 7 | 11 | 26 |
| Lossepladsgas | 0 | 0 | 0 | 1 | 1 |
| I alt1 | 296 | 424 | 505 | 380 | 1605 |
1
Der kan være flere typer aktiviteter på samme lokalitet. Flere faser i samme kategori tælles kun som én pr. år.6.1.5 Jordmængder
Der er sket bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 357 lokaliteter i 1999. Der er indberettet oplysninger om deponerede og/eller rensede jordmængder for 315 lokaliteter svarende til i alt 229.203 tons jord. (Tabel 6.4) Ca. 35% af jordmængderne er renset, herunder transporteret til jordbehandlingsanlæg (66.270 tons). Resten af jorden deponeres direkte. Til kontrollerede lossepladser og specialdeponier transporteres i alt 136.448 tons. Der er store variationer i jordmængderne pr. afværgeforanstaltning. Den største jordmængde fra en oprydning var på ca. 34.000 tons, der blev deponeret direkte på specialdepot.
På 90% af lokaliteterne var den deponerede eller rensede jordmængde under 500 tons. For disse 90% var den gennemsnitlige jordmængde 105 tons pr. lokalitet. Hvis det antages, at jordmængderne fra de 42 lokaliteter, hvor der mangler oplysninger om rensede og/eller deponerede jordmængder svarer til gennemsnittet af 90% af sagerne er yderligere ca. 4.000 tons jord renset. Hvis det yderligere antages, at der er en forsinket indberetning svarende til ca. 100 sager, er der yderligere renset 10.000 tons jord i 1999. Samlet svarer det til en skønnet jordmængde fra oprydning af nyere forureninger i 1999 på 245.000 tons.
Tabel 6.5:
Jordmængder, som deponeres og/eller renses i forbindelse med afværgeforanstaltninger
på lokaliteter, hvor der er konstateret en nyere forurening, excl. OM.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
| Tons jord | 1997 | 1998 | 1999 |
| Direkte på specialdepot | 55.404 | 67.617 | 132.161 |
| Direkte til byggeprojekt (§19) | 2.685 | 0 | 0 |
| Direkte til kontrolleret losseplads | 17.933 | 6.926 | 4.287 |
| Jord renset, ikke opgravet | 5.621 | 8.840 | 0 |
| Jord renset, tilbagefyldt | 320 | 600 | 0 |
| Renset, herefter kontrolleret losseplads | 415 | 4.860 | 234 |
| Renset, herefter specialdepot | 3.329 | 9.964 | 11.217 |
| Renset, til "fri anvendelse" | 1.235 | 1.385 | 5.179 |
| Til jordbehandlingsanlæg | 53.520 | 67.288 | 66.270 |
| Andet | 29.188 | 5.202 | 9.855 |
| I alt | 169.650 | 172.682 | 229.203 |
De indrapporterede jordmængder ligger på nogenlunde samme niveau i 1997 og 1998, men
stiger i 1999. Dette er primært forårsaget af en række store bygge- og anlægsprojekter
i Københavns Kommune.
Forholdet mellem de jordmængder der renses henholdsvis deponeres varierer tilsyneladende betydeligt fra år til år.
Tabel 6.6.
Procentvis fordeling på rensning og deponering af jord fra oprydning af nye
forureninger i 1997-1999.
| 1997 | 1998 | 1999 | |
| Rensede jordmængder | 38% | 54% | 35% |
| Deponerede jordmængder | 62% | 46% | 65% |
Kommuner og amter har indberettet økonomiske skøn over udgifterne til 81% af de
projekter, som er indberettet som igangsat i 1999. For projekter startet i 1996, 1997 og
1998 er der tilsvarende indberettet oplysninger for 68%, 73% og 71% af projekterne. De
økonomiske omkostninger afhænger af projekternes størrelse, art m.v.
Tabel 6.7.
Gennemsnitlige omkostninger til afværgeprojekter
Kilde : Amternes EDB-indberetning
| År | Omkostninger i gennemsnit (Kroner) |
Standardafvigelse (Kroner) |
| 1996 | 240,000 | 512.000 |
| 1997 | 304.000 | 891.000 |
| 1998 | 269.000 | 843.000 |
| 1999 | 468.000 | 1.693.000 |
Gennemsnitsprisen påvirkes særligt i 1999 af en række store projekter, særligt i
Københavns Kommune. Såfremt projekter med omkostninger over 5 millioner ikke medtages i
beregningen af den gennemsnitlige udgift, falder gennemsnitsudgiften for 1998 og 1999 til
henholdsvis 206.000 kroner og 234.000 kroner, mens gennemsnitsudgiften i 1996 og 1997 ikke
påvirkes.
Alt i alt er der indberettet skøn over omkostninger til oprydning af nye forureninger på 140 mio. kroner.
Det forudsættes at udgifterne til de resterende 19% af oprydningerne, hvor der ikke er udarbejdet økonomiske skøn har en størrelse svarende til gennemsnitsudgiften for projekter under 5 millioner kroner i 1999 (234.000 kroner). På basis heraf skønnes de samlede omkostninger til de 374 indberettede oprydninger af nyere forureninger at udgøre yderligere 15 millioner. De seneste 2 år har det vist sig at i størrelsesordenen 25% af de nyere oprydninger først indberettes det efterfølgende år. Det må derfor formodes, at den reelle aktivitet har været op imod 25% større i 1999, end årets indberetning giver indtryk af. Hvis der tages højde for denne forventede underrapportering på ca. 100 projekter til en gennemsnitlig udgift på 234.000 kroner svarende til ca. 23 millioner kroner, beløber omkostningerne til oprydning af nyere forureninger i 1999 sig til ca. 180 millioner kroner.