| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger

1. Papir

Indsamlingsordninger for papir udmøntes i danske kommuner i dag i en lang række forskellige ordninger.

Indsamlingsordningerne for papir kan groft opdeles i henteordninger og bringeordninger, men ofte vil den indsamlingsordning, der praktiseres i den enkelte kommune, være en kombination af ordninger, hvor nogle husstande i kommunen måske er omfattet af en henteordning, mens andre husstande er omfattet af en bringeordning.

Henteordningerne kan deles op i indsamlingsordninger med og uden fast opsamlingsmateriel.

I henteordninger med fast opsamlingsmateriel opsamles papirfraktionen i umiddelbar nærhed af restaffaldet, således at det i princippet ikke er mere besværligt for husstandene at aflevere papir til genanvendelse end at aflevere anden dagrenovation.

I henteordninger uden fast opsamlingsmateriel skal husstandene fremsætte papir på indsamlingsdagen til fx fortovskant. Der kan være krav om, at papiret skal være bundtet, eller emballeret i fx poser eller kasser.

I bringeordninger bringer husstandene papirfraktionen til opstillede containere/kuber i fx boligområder, ved indkøbscentre og lignende og/eller til genbrugsstationer.

I nogle indsamlingsordninger indeholder papirfraktionen aviser, ugeblade og reklamer. I andre indsamlingsordninger er sorteringskriterierne udvidet til at omfatte fx "alt hvad der kommer ind af brevsprækken", mens der i nogle enkelte indsamlingsordninger indsamles "alt rent og tørt papir og pap" i én fraktion.

I de tilfælde, hvor "alt rent og tørt papir og pap" indsamles i én fraktion, kræves en efterfølgende sortering på et sorteringsanlæg.

I de indsamlingsordninger, hvor sorteringskriterierne fx alene omfatter aviser, ugeblade og reklamer, eller hvor en udvidet papirfraktion er opdelt i "underfraktioner", kræves der ikke nødvendigvis en efterfølgende sortering på et sorteringsanlæg, men blot en efterfølgende kontrol/visuel inspektion.

Nærværende projekt omfatter i alt 8 indsamlingsordninger. De er tale om 5 henteordninger, hvoraf 4 er henteordninger med fast opsamlingsmateriel og 1 er henteordning uden fast opsamlingsmateriel. I henteordningen uden fast opsamlingsmateriel bundtes papiret og sættes frem til skel på indsamlingsdagen. Derudover behandles 3 bringeordninger.

Af Tabel 7 fremgår indsamlede mængder, potentiale og indsamlingseffektivitet for samtlige 8 indsamlingsordninger, der er behandlet i dette projekt.

Angivelse af papirpotentialet for den enkelte kommune tager udgangspunkt i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: "Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne". Der er angivet et "totalt potentiale" og et "lokalt systempotentiale". Det totale potentiale omfatter samtlige 8 papirkategorier, som Miljøprojekt nr. 490, 1999 opererer med, mens det lokale systempotentiale alene medtager de af de 8 papirkategorier, som sorteringskriterierne indikerer.

Tabel 7 Se her!
Indsamlede mængder, potentiale og indsamlingseffektivitet

I 2 af kommunerne er der tale om en gebyrdifferentieret indsamlingsordning for restaffaldsfraktionen i form af volumenafhængig renovationsafgift, hvor renovationsafgiftens størrelse afhænger af, om den enkelte husstand ønsker at få indsamlet restaffaldsfraktionen 1 gang pr. uge eller 1 gang pr. 14. dag.

I Gundsø Kommune har ca. 25% af husstandene valgt indsamling af restaffaldsfraktionen hver 14. dag.

I Reno syv i/s-området kan husstande, der kan dokumentere, at de har tilknytning til landbrug, vælge indsamling af restaffaldsfraktionen hver 14. dag. Det er et begrænset antal husstande, der vælger denne mulighed.

At der i nogle kommuner er tale om gebyrdifferentierede indsamlingsordninger i form af fx volumenafhængig renovationsafgift kan medføre et økonomisk incitament hos borgerne til at frasortere fx papir til genanvendelse.

1.1 Henteordninger

Indsamlingseffektiviteten for de 5 indsamlingsordninger, der baserer sig på henteordninger (Gundsø Kommune, Herning Kommune, Århus Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Herlev Kommune), ligger fra 59% til 100% af det lokale systempotentiale for papir og fra 54% til 100% af det totale papirpotentiale.

1.1.1 Opsamlingsmateriel

Betragtes alene de 5 indsamlingsordninger, der er baseret på henteordninger, ses en markant forskel på indsamlingsordninger med og uden fast opsamlingsmateriel.

Tabel 8
Opsamlingsmateriel og indsamlingseffektivitet

Indsamlingseffektiviteten er i Herlev Kommune, hvor der ikke anvendes fast opsamlingsmateriel, men hvor husstande skal bundte papiret og sætte det frem til skel på indsamlingsdagen, markant lavere end i de øvrige henteordninger.

Der indsamles via storskraldsindsamlingen kun ca. 25 kg pr. år⁹, svarende til 16% af det lokale systempotentiale og 15% af det totale potentiale, hos de husstande, der er omfattet af denne.

Herlev Kommune oplyser, at det er deres erfaring, at mange husstande opfatter bundtningen af papir til storskraldsindsamlingen som besværligt. Dette medfører, at der generelt er mange husstande, som er omfattet af storskraldsindsamlingen, der medtager papir til kuber ved indkøbscentre og til genbrugsstationen.

1.1.2 Opsamlingsvolumen

Af Tabel 9 fremgår det opsamlingsvolumen, der er til rådighed i de fire indsamlingsordninger med fast opsamlingsmateriel. Endvidere fremgår volumenbehovet (beregnet ud fra den enkelte indsamlingsordnings sorteringskriterier).

Tabel 9
Opsamlingsvolumen og indsamlingseffektivitet

I Gundsø Kommune må det forventes, at flere husstande kan have problemer med tilstrækkeligt opsamlingsvolumen. Husstandene har et opsamlingsvolumen til rådighed på 23 liter i enfamilieboliger og 19 liter i etageboliger, og volumenbehovet er beregnet til gennemsnitligt 16-25 liter pr. husstand pr. uge. Husstande med utilstrækkeligt opsamlingsvolumen har mulighed for at aflevere papir i containere ved 3 indkøbscentre.

Gundsø Kommune kunne registrere en forøgelse af de indsamlede mængder på ca. 70%, da man gik fra et kassettesystem med et opsamlingsvolumen på 15 liter pr. husstand pr. uge til det nuværende beholdersystem med et opsamlingsvolumen på 23 liter pr. husstand pr. uge. Denne forøgelse af de indsamlede mængder kan dog ikke alene tilskrives forøgelsen af opsamlingsvoluminet, idet borgerne selv skulle stille kassetterne frem til fortovskant på tømningsdagen, hvor beholderen i dag bliver hentet på standplads.

Det må forventes, at der fra 2000 kun er et begrænset antal husstande, der ikke har tilstrækkeligt opsamlingsvolumen i indsamlingsordningen i Herning Kommune. Der er tale om dobbeltbeholdere med flytbar skillevæg. Ved udlevering af beholderne var skillevæggen placeret i position 50%/50%, og det er Herning Kommunes indtryk, at næsten alle beholdere er forblevet med rumopdelingen 50%/50%.

Dvs. at hovedparten af husstandene i enfamilieboliger må forventes at have 30 liter pr. uge til fraktionen aviser, ugeblade og reklamer og 30 liter til fraktionen blandet papir og karton.

For husstande i etageboliger er der fra 2000 26 liter til rådighed pr. uge til hver af de to fraktioner.

Volumenbehovet på i alt 18-27 liter fordeler sig med 14-22 liter til fraktionen, der består af aviser, ugeblade og reklamer, og 4-6 liter til fraktionen, der består af blandet papir og karton. Det ser altså ud til, at der er rigeligt opsamlingsvolumen til rådighed i forhold til det beregnede volumenbehov for fraktionen blandet papir og karton, og det må forventes, at der kun er et begrænset antal husstande, der ikke har tilstrækkeligt opsamlingsvolumen til fraktionen aviser, ugeblade og reklamer. Herning Kommune har som følge af konkrete analyser vedrørende potentialer og indsamlede mængder fordoblet opsamlingsvoluminet i 2000 i forhold til 1999.

De indsamlede mængder i opgørelserne og den opnåede effektivitet baserer sig på data fra 1999, hvor der var et opsamlingsvolumen på 30 liter pr. husstand pr. uge i enfamilieboliger og 26 liter pr. husstand i etageboliger (dvs. 15 liter til fraktionen aviser, ugeblade og reklamer og 15 liter til fraktionen blandet papir og karton).

I SYSTEM 2000-området i Århus Kommune med et opsamlingsvolumen på 48 liter pr. uge og et beregnet gennemsnitligt volumenbehov på fra 23-35 liter pr. uge må det forventes, at kun et begrænset antal husstande har volumenproblemer. Husstande med utilstrækkeligt opsamlingsvolumen har mulighed for at aflevere papir og pap på kommunens genbrugsstationer.

I Høje-Taastrup Kommune må det forventes, at mange husstande har utilstrækkeligt opsamlingsvolumen i kassettesystemet. Der er 17 liter til rådighed pr. husstand pr. uge hos husstande i enfamilieboliger og 14 liter pr. husstand pr. uge hos husstande i etageboliger. Det beregnede volumenbehov udgør 18-27 liter pr. husstand pr. uge. Husstande med utilstrækkeligt opsamlingsvolumen kan aflevere papir og pap til storskraldsindsamlingen 12 gange pr. år og på genbrugsstationen.

Langt den største del af den indsamlede papirmængde indsamles i Høje-Taastrup Kommune via kassettesystemet (hos enfamilieboliger) og 660 liter containere (ved etageboliger); i gennemsnit 124,6 kg pr. husstand pr. år, mens der kun indsamles gennemsnitligt 2,8 kg pr. husstand pr. år via storskraldsindsamlingen og 0,3 kg pr. husstand pr. år via genbrugsstationen.

Der kan således ses en sammenhæng mellem det volumen, der er til rådighed i den enkelte indsamlingsordning, og indsamlingseffektiviteten.

1.2 Bringeordninger

Indsamlingseffektiviteten for de 3 indsamlingsordninger, der baserer sig på bringeordninger (Holbæk Kommune, R98-området og Reno syv i/s-området), ligger fra 61% til 73% af det lokale systempotentiale og fra 54% til 63% af det totale papirpotentiale.

Tabel 10 Se her!
Indsamlede mængder, potentialer og indsamlingseffektivitet

1.2.1 Opstillingstæthed

Tabel 11 Se her!
Opstillingstæthed og indsamlingseffektivitet

Der er tale om meget stor forskel i opstillingstæthed for opsamlingsmateriellet i de 3 bringeordninger.

Det giver sig ikke markant udslag i indsamlingseffektiviteten. Reno syv i/s-området har den laveste indsamlingseffektivitet (61%) i forhold til det aktuelle papirpotentiale og en opstillingstæthed for opsamlingsmateriellet på 1 kube pr. gennemsnitligt 210 husstande.

I R98-området er indsamlingseffektiviteten noget højere (68%), og der er her tale om en væsentligt højere opstillingstæthed (1 290 liter beholder, 240 liter beholder eller 600 liter container pr. gennemsnitligt 13 husstande).

Holbæk Kommune har (af de 3 kommuner med bringeordninger) den højeste indsamlingseffektivitet (73%) i forhold til det lokale systempotentiale og en opstillingstæthed på 1 600 liter container pr. gennemsnitligt 40 husstande i kommunens centrale områder og 1 600 liter container pr. gennemsnitligt 179 husstande i kommunens yderområder. I yderområder foretager derudover frivillige organisationer indsamling af papir.

Der kan ikke ud fra ovenstående ses en direkte sammenhæng mellem opstillingstæthed og indsamlingseffektivitet.

1.2.2 Opsamlingsvolumen

Ved henteordninger med fast opsamlingsmateriel er det væsentligt, om der er tilstrækkeligt volumen til at opsamle det aktuelle papirpotentiale. Selvom henteordningerne eventuelt er suppleret med afleveringsmulighed i centralt opstillede containere ved fx indkøbscentre, storskraldsindsamlinger og genbrugsstationer, så ligger det i selve idéen med en henteordning, at der skal være tilstrækkelig kapacitet til papirfraktionen i det beholdermateriel, der er placeret hos den enkelte husstand.

Der er i nærværende rapport ikke i samme grad fokuseret på, om der er tilstrækkeligt opsamlingsvolumen til rådighed i de containere/kuber, der er grundstammen i bringeordningerne. Der er under alle omstændigheder et lavere serviceniveau over for borgerne i forhold til indsamling af papirfraktionen, og borgene har ud over centralt opstillede containere/kuber mulighed for at aflevere papir på fx genbrugsstationer etc.

Tabel 12 Se her!
Opsamlingsvolumen og indsamlingseffektivitet

Som det fremgår af Tabel 12, er der i Holbæk Kommune ikke tilstrækkelig opsamlingskapacitet til at indsamle 100% af det lokale systempotentiale i de centralt opstillede 600 liter containere. Der er et opsamlingsvolumen på 15 liter pr. husstand pr. uge i kommunens centrale områder og et beregnet gennemsnitligt volumenbehov på 14-21 liter.

I kommunens yderområder er der et opsamlingsvolumen på 3 liter pr. husstand pr. uge i sommerhalvåret og 1,5 liter i vinterhalvåret. Derudover indsamler spejderne 4-6 gange pr. år. Endvidere har de 3 spejderorganisationer, der foretager husstandsindsamling i kommunens yderområder, opstillet papircontainere ved deres spejderhuse, og dette er ikke indregnet i det opsamlingsvolumen, der fremgår af Tabel 12. Ca. 70% af den indsamlede mængde papir indsamles via 600 liter containere, 19% via genbrugsstation og de resterende 11% via spejdere.

I R98-området (Amager og Husum/Islev) er der tilstrækkeligt opsamlingsvolumen til det gennemsnitlige papirpotentiale. Husstande i Amagerområdet og Husum/Islevområdet har også mulighed for at aflevere papir på genbrugsstation. Der er ikke muligt at opgøre, hvor stor en del af det indsamlede papir på genbrugsstationerne, der stammer fra husstandene i de to enfamilieboligområder, men R98 vurderer, at der er tale om en meget lille del. Den mængde papir, der eventuelt er afleveret på genbrugsstationerne, er ikke medtaget i opgørelserne.

I Reno syv i/s-området er der langt fra tilstrækkeligt opsamlingsvolumen i de opstillede kuber set i forhold til det aktuelle papirpotentiale. Det er da også kun 38% af den indsamlede mængde, der indsamles via kuber, mens 38% indsamles via genbrugsstationer og storskraldsindsamling og 24% via frivillige organisationer (spejdere etc.).

1.3 Indsamling af papir og glas

Ifølge Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen, nr. 114, 1989 viser data fra henholdsvis Birkerød Kommune og Gladsaxe Kommune, at etablering af en indsamling af papir i specialcontainere opstillet i forbindelse med glascontainere medfører øget indsamling af flasker og glas.

Det var i disse to kommuner en forudsætning ved papirindsamlingens etablering, at specialcontainerne blev placeret i umiddelbar nærhed af de allerede opstillede containere til indsamling af glas. Hermed søgte man at udnytte det afleveringsmønster, der allerede var indarbejdet i befolkningen, i håb om at der herved blev et bedre indsamlingsresultat for papir.

Ifølge rapporten steg indsamlingsresultatet for glas markant i det år, hvor specialcontainere til papir blev opstillet.

Af Tabel 13 fremgår det, hvorledes indsamlingen af papir og glas foregår i de 8 indsamlingsordninger, der er undersøgt i nærværende projekt, og hvor store mængder glas der indsamles.

Tabel 13
Indsamlede mængder papir og glas

Ud fra data fra de i nærværende projekt 8 beskrevne indsamlingsordninger kan der ikke ses en øget indsamling af husholdningsglas og flasker, når indsamlingen af papir sker via containere, der er opstillet i forbindelse med containere til glas.

1.4 Arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet har ikke kommenteret indsamlingsordningen i Gundsø Kommune. Fra 1990 til 1996 anvendte Gundsø Kommune kassetter som opsamlingsmateriel for papirfraktionen, og kommunen skiftede (bl.a. af arbejdsmiljømæssige årsager) i 1996 til 2-hjulede beholdere som opsamlingsmateriel.

Arbejdstilsynet har heller ikke kommenteret indsamlingsordningen i Høje-Taastrup Kommune og Herlev Kommune.

For SYSTEM 2000's vedkommende blev der ved systemets etablering fokuseret kraftigt på arbejdsmiljøforhold både i indsamlingsleddet og behandlingsleddet, og for indsamlingsordningen i Herning Kommune gælder, at Arbejdstilsynet har været inddraget i udviklingen af det nye affaldssystem.

Arbejdstilsynet har ikke kommenteret indsamlingsordningerne i Reno syv i/s-området.

I Holbæk Kommune er adgangsveje, standplads og andre forhold i forbindelse med håndtering og transport af dagrenovation bragt i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav i At-anvisning nr. 4.1.0.1. Dette skete i forbindelse med indførelse af Bates Combi System for organisk affald og restaffald i 1996.

R98 har gennem de senere år gennemført et betydeligt arbejde sammen med grundejere for at forbedre arbejdsmiljøet ved indsamling af diverse fraktioner af dagrenovation.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |